Du kan bruge siden her som en oversigt over de begreber, du skal lære. Jeg har kun givet en kort forklaring. Gå gerne selv i dybden og uddyb forklaringerne

AFSNIT	BEGREB	FORKLARING
2.1	Typografier	Typografier = skrifttyper. Serif = skrift med fødder, sans-serif = skrift uden fødder. Sans-serif er god til overskrifter. Serif skrift er god til lange tekster, da fødderne danner en kunstig linje
2.2	Farvelære	Farver kan inddeles i varme og kolde farver, farvefamilier, kontrastfarver mv.
2.3	Gestaltlove. De 3 første er klart de vigtigste	Gestaltlove fortæller, hvordan vi opfatter ting. De 3 første er langt de mest brugte indenfor design 1. gestaltlov. Loven om nærhed Symboler, der er anbragt nær hinanden, opfattes som hørende sammen. Læs mere i afsnit 3.4 1. gestaltlov. Loven om nærhed 2. gestaltlov. Loven om lighed Symboler, der ligner hinanden, opfattes som hørende sammen. Læs mere i afsnit 3.5 2. gestaltlov. Loven om lighed 3. gestaltlov. Loven om lukkethed Symboler, der står i samme ramme, opfattes som hørende sammen. Læs mere i afsnit 3.6 3. gestaltlov. Loven om lukkethed 4. gestaltlov. Loven om forbundethed Symboler, der er forbundne, opfattes som hørende sammen. Læs mere i afsnit 3.7 4. gestaltlov. Loven om forbundethed 5. gestaltlov. Loven om figur og baggrund Den mindste, afgrænsede figur på arealet vil først blive opfattet som figuren. Læs mere i afsnit 3.8 5. gestaltlov. Loven om figur og baggrund (Måske) 6. gestaltlov. Loven om symmetri Hvis 2 figurer er anbragt symmetrisk omkring en linje, så opfattes de som hørende sammen. Læs mere i afsnit 3.9. (Måske) 6. gestaltlov. Loven om symmetri
3.1	Målgrupper – minerva	Model til at kategorisere målgrupper
3.2	Kravspecifikation	Typisk en generel omtale af, hvad projektet går ud på. Hen ad vejen vil den blivesuppleret med strukturdiagrammer, prototyper og user stories. Kravspecifikation skal ses som en indledning til arbejdet med user stories
3.3	Strukturdiagrammer	En simpel oversigt over, hvordan menuen skal se ud. Oftest i punktform, med undersider rykket ind – Forside – Vores produkter – Underside – Kontakt os
3.4	Prototype	En model/kladde af den færdige løsning
3.5	User stories	En user story er en kort sætning, som indeholder et kundeønske til en hjemmeside. Man skriver en kort sætning med et udsagn. Hver sætning indeholder – HVEM er brugeren – HVAD skal brugeren kunne – HVORFOR skal kunden kunne det
4.1	Vandfaldsmodellen	I vandfaldsmodellen færdiggør vi en fase, før vi fortsætter med den næste. Vandfaldsmodellen er den klassiske udviklingsmodel.
4.2	Agile metoder	En nyere udviklingsmodel. Meget brugt inden for IT, for den tillader os at justere på målet for projektet. Modsat vandfaldsmodellen giver agile metoder mulighed for at involvere både kunden og brugergrupper løbende i arbejdet.
5.1	Fitts lov	– Jo større et mål er, jo hurtigere/nemmere er det at ramme – Jo tættere målene er på hinanden, jo hurtigere/nemmere er de at ramme
5.1	Hicks lov	Hicks lov siger, at jo flere valgmuligheder vi har, jo længere tid/sværere er det at tage en beslutning.
5.1	KISS	Keep it Simple and Stupid
5.1	FTF	Putting First Things First
5.3	Brugertest og systemtest	Vi involverer brugerne i en brugertest. Systemtest er modsat kun en test på, om systemet virker, som vi vil have det. Eksempler på brugertest er: – Ekspert- eller heuristisk test (man tester selv) – Tænke-højt-test (brugeren tænker højt) – Kvantitative og kvalitative test (spørgeskemaer/interviews) – A-B splittest (test med en kontrolgruppe)
6	3 slags medier	– Owned media (ejer vi selv) – Paid media (vi betaler os fra det, f.eks. reklame hos Google) – Earned media (hvis vi “fortjener” det, f.eks. hvis vi har en populær hjemmeside )
6.5	Sammenhænge i udvikling (meget vigtigt)	Prototypen giver os appens udseende. Strukturdiagrammet viser, hvordan appen skal inddeles. User stories fortæller os, hvad appen skal kunne og hvem der skal bruge appen, dvs. brugergrupperne. I den agile udviklingsproces vil de vigtigste user stories blive implementeret først. Listen over user stories opdateres løbende, og på et tidspunkt stopper vi og sætter appen/hjemmesiden i drift. Der kan sagtens være user stories, som så ikke bliver implementeret. Erfaringen siger dog, at disse user stories ofte vil være af lav værdi for kunden.
7.1	Data	Data kommer af latin, “at give”. Data er defineret som en samling gemt information som f.eks. tekst, tale, billeder, tal, alt muligt.
7.2	Bits	Alle digitale data består af bits. En bit kan antage 2 værdier. 0 (ikke-strøm) eller 1 (strøm)
7.2	Bytes – kilobytes – gigabytes	En byte = 8 bits. Kilobytes = 1.000 bytes. Megabyte = 1.000 kilobytes og gigabyte = 1.000 megabytes
7.3	Protokol, IP adresse, DNS server, URL	– Protokol = bestemt på forhånd aftalt fremgangsmåde – IP-adresse. Hvis du er på nettet, har du en IP adresse. IP har pt. op til 12 cifre, men man er ved at gå over til 25 cifre – URL = adresselinjen i browseren, f.eks. www.bliv-klogere.ibc.dk – DNS server. Oversætter URL til IP adresser og omvendt
7.5	Bredbånd	En generel betegnelse for et internet, der kan håndtere meget trafik uden problemer
7.6	Klient-server netværk
7.6	Peer-to-peer
8.1	1. og 3. part cookies	Cookies er en lille datafil, der ligger i browseren (frontend). Den kan måle på din færden. -1. part cookies = Mellem hjemmesidens ejer og dig – 3. part cookies eller markedsføringscookies = En cookie fra en 3. part
8.1	4 slags cookies	– 1. part: Personaliserede cookies/tracking cookies. Tilpasser sidens indhold til dig – 1. part: Statistik cookies. Måler din færden på siden – 1. part: Tekniske cookies. Får hjemmesiden til at virke og kan hjælpe, hvis du f.eks. er på en webshop og forbindelsen ryger. Så ved den, hvad der ligger i din kurv – 3. part: Markedsførings cookie. Problembarnet. Kan videregive oplysninger til 3. part, f.eks. til Facebook, Google eller andre. Bruges til at målrette markedsføring mod dig
8.5	Dark patterns	Når man gerne vil skubbe folk i en bestemt retning, og designer brugerfladen efter det. Grænser til bondefangeri. Mange hjemmesider vil gerne have, at du accepterer 3. part cookies. Det tjener de nemlig godt på.
8.7	Big data	Store mængder data, som indsamles og analyseres
8.7	Datatyper	Aktivitetsdata = data om, hvilke aktiviteter du har. F.eks. se en film, løbe en tur Billed- og video data = alle typer billeder og videoer, du tager Samtale data = tale. Facebook og Google kan i nogle tilfælde aflytte dine samtaler, og de gør det Sensor data = sensorer kan måle og videregive data om f.eks. temperatur og luftfugtighed Biometriske data = data, der henfører til biologi. F.eks. DNA og ansigtsgenkendelse
8.10	Oplevelsesøkonomi	Sælger oplevelser. F.eks. computerspil, sociale medier, Djurs Sommerland o.lign
8.11	Digitale forstyrrelser	Når du bliver forstyrret af noget digitalt, mens du laver noget andet (f.eks. lektier/arbejde). Det kan både være andre, der forstyrrer dig (f.eks. ringer til dig eller sender beskeder), eller du “forstyrrer dig selv” ved at sende beskeder, surfe.
9.1	Persondatalovgivnngen/GDPR	En lov, der sætter grænser for, hvad man må med folks personlige data. Der findes følgende personlige oplysninger – Almindelige oplysninger (navn, adresse …) – Private oplysninger (er du straffet, er dine forældre alkoholikere, modtager du kontanthjælp, …) – Følsomme oplysninger (race, seksuel orientering, …)
9.6	Ophavsret	Man kan have copyrights på et “værk”, men ikke på en ide
10.1	Internet fænomener	Ting, der florerer på nettet, f.eks. memes, meget delte videoer, shitstorms, spam mv.
10.3	Kontorpakker	Microsoft Office er en kontorpakke, som er meget dominerende inden for f.eks. tekstbehandling, regneark, præsentationer mv. Adobe Creative Suite er en programpakke, som indeholder kreative programmer. F.eks. Photoshop (til billedregigering), programmer til videoredigering, hjemmesider, layout mv. Det er Adobe, som ejer pdf formatet.
10.3	IT – systemer i organisationer	Intranet = en hjemmeside, som kun bruges internt i en organisation. Lectio er en hjemmeside, som kun bruges på IBC, og den er et intranet. Ekstranet: Når man inviterer folk udefra med ind i intranettet. F.eks. hvis IBC giver undervisningsministeriet adgang til Lectio. CMS = Content Management System. Bruges til at styre hjemmesider uden, at man behøves at kode CRM = Customer Relationship Management: Programmer til salgsstyring ERP = Enterprise Resource Planning. Kan styre stort set alt i en virksomhed, men kernen er alindelig bogføring/regnskab, dvs. at holde styr på virksomhedens udgifter og indtægter
10.4	Købeloven	Købeloven egulerer, hvordan køb og salg foregår i Danmark. Loven giver dig f.eks. 2 ugers returret ved køb over nettet
11.1	Inkrementiel og radikal innovation	– Inkrementel innovation. En mindre fornyelse – Radikal innovation. En stor fornyelse
11.2	4-p modellen	Deler innovation i 4 retninger: – Produkt (selve det fysiske produkt) – Proces (den måde, vi producerer på) – Position (hvor er vi i forhold til vores konkurrenter) – Paradigme (den generelle måde, vi tænker på)
12.4	Mono-alfabetisk eller Cæsar kryptering	Når du har 1 nøgle, du krypterer efter, og kun 1
12.5	Polyalfabetisk kryptering	Når du bruger mere end 1 nøgle i din kryptering
12.6	SSL, https og http	– SSL (TSL) forbindelse sikrer, at dine data krypteres, når de sendes over nettet – http-sider bruger ikke SSL, men https-hjemmesider gør – Du kan se, om data sendes krypteret, ved at kikke efter en lille hængelås
13	Arkitektur	– Frontend/præsentationslaget. Det, som brugeren må se – Backend/forretningslaget. Stik-i-rend drengene. Det, vi får udført – Database. Gemme-laget. Her kan vi gemme informationer, der er tilgængelige også når programmet er slukket
13.2 + 13.4	Hvad er en databaser + forskellen på flade og relationelle databaser	En database er i bund og grund bare en tabel. En flad database består af 1 tabel, en relationel database består af mange tabeller med relationer (forbindelse) til hinanden
13.3	Normalisering	En proces, der gør en tabel brugbar som database. – Først skal du have en primærnøgle – Så skal du sikre dig, at dine data er delt op – Til sidst skal du dele op, hvis der er redundans
13.3	Primærnøgle og fremmednøgle	En primærnøgle er en unik værdi ved en post, f.eks et CPR nummer eller et kundenummer. Alle tabeller skal have en primærnøgle. Når man forbinder til en primærnøgle fra et felt i et andet
13.4	Redundans (= overflødighed)	Redundans = overflødig. Hvis et felt er afhængigt af et andet, som “by” er afhængig af “postnummer”, så skal man dele tabellen op for en slankere database og nemmere vedligehold
13.5	Relationer	Vi har 3 typer relationer, som vi bruger i relationelle databaser – 1 – 1 relation. 1 person er gift med 1 person og omvendt – 1 – mange relation. 1 person har 1 postnummer, men 1 postnummer kan godt have mange personer tilknyttet – Mange – mange relation. 1 vare bliver købt af mange kunder, 1 kunde køber mange (forskellige) varer
13.6	E – R diagrammer	Entitet (tabel) – Relation diagrammer. Bruges til at skabe overblik over en relationel database. Her er et eksempel
14	CRUD	“CRUD” er alt, hvad vi kan med en database, og vi bruger SQL til det – Create = oprette nye data – Read = vi kan læse indhold i databasen -Update = vi kan opdatere indhold i databasen Delete = vi kan slette data i databasen
14	SQL	SQL er det sprog, vi bruger til at kommunikere fra backend med databasen.
15	Kodebegreber	Variabel. En beholder, der rummer 1 og kun 1 værdi, f.eks. en highscore Sekvens. En rækkefølge Forgrening og betingelse. Programmet kan vælge. Hvis ja, så … ellers så… Det svarer til en IF eller HVIS sætning i koden Loops og arrays. Et array er en række af variable. Et loop er en kode, der gentages et antal gange Funktion. Stik-i-rend drengen. Man kalder en funktion, der udfører ordren Event og funktion. En event er en begivenhed, f.eks. et tryk på en knap. Eventen udløser så en funktion Kommentarer: Mennesketekst, f.eks. en forklaring i koden til koden. Kommentarer påvirker ikke resten af koden
15.1	Rutediagrammer/flowcharts	Diagram, der fortæller om brugerens “rute” igennem systemer. Vi har symboler for – Start/slut – Handling – Input – Valgmulighed – og vi bruger pile til at forbinde symbolerne med
	Typisk køreplan for en app
16	Frontend kode	HTML, CSS og javaScript er frontend kode, de kan alle læses og forstås af en browser uden videre – HTML = grundkoden, laver indhold og struktur på siden – CSS = styling – JavaScript = funktionaliteter
16.1	Åbne og lukkede tags	<p>….</p> er et åbent tag, fordi det har en start, en slutning og kan have et indhold <img src=”image.jpg”> er et lukket tag, fordi vi afslutter det med det samme
16.1	Semantiske tags	<head> og <body> er semantiske tags. De bruges kun til at skabe orden med. Man siger, at de udgør en “sektion”, f.eks. en head eller en body sektion.
16.4	Side, site og hjemmeside	– En side er en HTML side – Et site eller en hjemmeside er hele hjemmesiden med HTML filer, CSS, billeder, video …
16.5	Separation of concerns	“Adskild bekymringerne”. Adskil billeder i egen mappe, CSS i egen mappe, HTML filerne i rodmappen (sitemap, projektmappe)
17	CSS	– Udelukkende styling af siden, f.eks. farver, typografier … 3 muligheder for placering: – Inline ved tagget – Inside i <head> sektionen – Eksternt stylesheet i en fil for sig Det sidste er det eneste rigtige, når man følger “separation of concerns”
18	SEO/Søgemaskine optimering	SEO = Search Engine Optimization. Alt, hvad man kan gøre, for at gøre Google Prinsessen glad og komme forrest i søgemaskinerne
18.1	Meta tags	Meta tags bruges til søgemaskine optimering, f.eks. <meta keywords …> og <meta description …>. Meta tags skal altid stå i <head> sektionen.