Jeg har lavet en dokumentationsopgave, der (burde) dække det meste af pensum. Opgaverne ligger meget tæt på, hvad I kan blive udsat for til eksamen.
Bemærk et par småting:
- Opgaverne her er mere forskellig i længde end ellers. Hvis du bliver overhørt i en lang opgave, er det måske kun den, som vi når
- Jeg har givet dig lidt hjælp hist og pist til at finde svar. Den hjælp får du ikke i et eksamenssæt. Der vil opgaverne typisk have en kortere tekst, hvor du så selv skal finde relevant teori
- Det er ALTID en god idé at indsætte figurer eller andet visuelt i din præsentation
- Hav kun punkter i din præsentation, og lad være med “bare” at læse op af dine punkter. Brug dine egne ord i stedet for at copy-paste bogens forklaringer.
Generelt kan du få en del hjælp til repetition ved at kikke under min begrebsoversigt samt mine mange videoer her på hjemmesiden. Begrebsoversigten finder du under Informatik C > Repetition og dokumentationsopgave > Oversigt over fagbegreber. Videoerne finder du under InformatikC > Videoer
- God arbejdslyst også selvom I måske har det sådan her:

… men tænk sådan her:

Opsamling på opgaven 2021
Her er lidt opsamling på opgaven:
Generelt mange gode indlæg.
- Opgave 3: Sporing over nettet
- Sæt dig ind i, at big data ikke kun er en samling data. Det er både indsamling og analyse af data
- Det er en stor fordel at vide, at cookies ikke kender dit navn og din adresse. Men den kender din ip-adresse. Big data kan så analysere sig frem til, at det præcis er din IP adresse, og de oplysninger er til salg
- Det er ikke nok at kunne forklare, at data splittes op efter en protokol. Du skal også vide, hvad en bit er, og du skal kende begreberne IP, URL og DNS server
- Opgave 4. Internettet og lidt innovation
- Kend eksempler på inkrementiel og radikal innovation, og lær din 4p model
- Opgave 5. Scarpe-Italiane
- Når du får en databaseopgave, så forklar trin for trin, hvad normalisering er. Vis et eksempel med ikke kun overskrifter (Navn, Adresse osv) men også med data indsat
- Opgave 6
- Der er forbløffende mange som roder i gestaltlovene. Der er 3 vigtige love: Loven om lighed, loven om nærhed og loven om lukkethed. I skal kunne alle lovene og kunne genkende dem i et design
- Hvis jeg beder dig om at lave en PowerPoint eller lignende, så lav en PowerPoint
Eksempler på emner, som opgaven ikke kom ind på:
- Projektstyring med hhv. vandfaldsmodellen og agile metoder
- Peer-to-peer og client-server netværk
- IT systemer i virksomheder, f.eks. ERP, CMS osv.
- Kryptering
- Brugervenlighed
Opgave 1. Kodeudtryk
- Forklar figuren her samt fortæl hvordan man arbejder med de 3 niveauer i App Lab

Forklar følgende kode udtryk. Det giver pluspoint at bruge dine egne ord. Sæt skærmfotos/screenshots ind med eksempler fra dit arbejde
Udtryk | Forklaring | Skærmdumps fra apps, som du har arbejdet med |
Variabel | ||
Sekvens | ||
Forgrening og betingelse | ||
Loops og arrays | ||
Events og funktioner | ||
Kommentarer |
- Åben linket her i App Lap https://studio.code.org/projects/applab/3-YSD0MHzP5RYoZagWx9iahyiYnMg5Nm7jSJq7CGuMA. Forklar koden ved at bruge fagudtrykkene fra ovenfor.
Opgave 2. Skatteberegner
Lav først et rutediagram for en app, der skal beregne din indkomst efter skat. Bagefter skal du kode løsningen.
- I et input felt skal du kunne indtaste din brutto indkomst pr år, f.eks. 150.000
- I et nyt felt skal du kunne indtaste skatten, f.eks. kr. 50.000
- I din app skal du kunne beregne disponibel indkomst efter skat
Lav appen, så den har en forside, på hvilken man skal kunne indtaste en kode for at blive viderestillet til selve skatteberegneren. Dvs. at skatteberegneren skal være password-beskyttet.
Opgave 3. Sporing over nettet
- Forklar begreberne datatyper, big data og cookies. Hvad er det, og hvordan spiller de sammen
- Læs artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/penge/google-offentliggoer-data-saadan-bevaeger-vi-os-under-corona-nedlukningen
- Hvordan kan Google vide, hvordan vi bevæger os
- Hvordan kan big data hjælpe os med at bekæmpe corona. Gå gerne på nettet og find forslag
Opgave 4. Internettet og lidt innovation
- Forklar, hvordan vi sender data til hinanden. Anvend fagbegreber
- Forklar hvad sociale medier er for noget
- Diskuter fordele og ulemper ved sociale medier. Inddrag artikler, du finder på nettet
- Kom med forslag til …
- Hvordan ser Facebook eller Instagram ud om 10 år. Dit forslag skal være inkrementiel innovation (du skal bare forklare, du skal ikke lave prototype eller lignende)
- Hvordan ser Facebook eller Instagram ud om 30 år. Dit forslag skal være radikal innovation (du skal bare forklare, du skal ikke lave prototype eller lignende)
- For begge forslag: Forklar hvilken form for innovation, der er tale om ud fra 4P-modellen
Opgave 5. Scarpe-italiane del 1
Morten Mode og Tine Tusindsko går begge 2 enormt op i mode. De vil starte en webshop, som hedder Scarpe italiane (det betyder “Italienske sko” på italiensk), hvor de vil importere eksklusive klassiske sko fra Italien. De er startet ud med et nyhedsbrev.
- Der er allerede nu 10 af deres venner, som ønsker at modtage nyhedsbrevet fra dem. De vil alle gerne med det samme registreres som kunder.
- Hvad må de registrere om folk, og hvad må de ikke registrere. Må de f.eks. registrere deres cpr-nummer selv med folks samtykke
- Forklar forskellen på en flad og en relationel database
- Lav en database i Excel eller lignende over, hvad du gerne vil registrere om deres fremtidige kunder
- Normaliser din database
- En af deres kunder hedder Børge Bøsse. Børge er landskendt som modeskaber, og han optræder jævnligt på tv. Børge lægger ikke skjul på overhovedet, at han er homo, og hans nylige bryllup var et glo-bryllup hvor selv Billed-Bladet dukkede op og tog billeder.
- Må Scarpe-Italiane registrere, at han er bøsse?
- Børge siger, at mange bøsser vil være interesseret i deres sko, og han spørger om de ikke kan lave et nyhedsbrev særligt for bøsser om deres varer. Forklar, hvad Scarpe-Italiane kan og må i denne situation
Opgave 6. Scarpe-italiane del 2
Morten og Tine fra opgave 5 skal have lagt en strategi for, hvordan de vil være synlige på nettet.
- Karakteriser deres målgruppe ud fra Minerva-modellen. De vil som sagt sælge klassiske, eksklusive italienske sko
- Forklar forskellen på paid, owned og earned media
- Hvilke sociale medier vil du anbefale dem at bruge. Begrund dit svar
Morten og Tina vil gerne have en hjemmeside
- Lav et forslag (prototype) til en webshop i PowerPoint eller lignende. Du skal have en forside, en side med varer og en kontaktside. Brug din viden om farvelære og gestaltlove, når du designer
- Lav strukturdiagram (maks 10 punkter) og mindst 5 user stories
- Forklar sammenhæng mellem user stories, brugergrupper og agil udvikling
- Kod en løsning i Wix med et udkast til hjemmesiden
- Vurder, om din løsning er brugervenlig, og hvad der evt. kan forbedres