Inden du går i gang
Metode
International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, som således gør brug af samfundsvidenskabelig metode.
En metode er indsamling af relevant økonomisk information. Dette gøres ved brug af kvalitativ og kvantitativ metode. Den kvalitative metode indebærer brugen af forskellige testmaterialer, dokumentarer o.l., der typisk repræsenterer en tolkning af eller en holdning til emnet. Den kvantitative metode indebærer brugen af tal, statistikker mm. Disse er ofte taget fra forskellige databaser, så brugen og viden angående databaserne er ligeledes en anvendt metode i International økonomi. Man skal således sikre at tidsserier stemmer overens i en sammenligning, og at man er bevidst om brugen af faste eller løbende priser mm.
Kildekritik hænger derfor også sammen med International økonomi, da det er vigtigt at nøgletallene kommer fra en pålidelig kilde. Ofte har både kvalitativt og kvantitativt materiale en politisk holdning bag, hvilket man skal være opmærksom på, når man anvender materialet i en analyse.
International økonomi har ligeledes det krav, at man kan bearbejde data, dvs. opstille tabeller, grafer, figurerer mm. og laver en matematisk beregning, så man får et overblik over den samfundsøkonomiske problemstilling.
I International økonomi leder vi ofte efter årsager og kausalitet, dvs. sammenhæng. Hvis vi analyserer arbejdsmarkedet, vil der alt andet lige være en kausalitet mellem BNP-væksten og arbejdsløsheden. Vi kan således forklare den høje arbejdsløshed med lavkonjunkturen i landet.
Endelig gør vi brug af den komparative metode idet vi som regel forholder os til et tal, ved at sammenligne med et gennemsnit for f.eks. OECD-lande. Den komparative metode er altså at sammenligne tal for derved at kunne forholde sig til tallene. Man kan således forhold sig til, om ungdomsarbejdsløsheden er høj i Spanien i forhold til andre lande ved at sammenligne ungdomsarbejdsløsheden i forskellige lande.
Taksonomiske niveauer
De fleste akademiske opgaver er bygget op i 3 dele. Man kalder det de 3 taksonomiske niveauer. Redegør – analyse – diskussion. “Taksonomi” = inddeling i hirakier/lave en orden i tingene.
Du vil andre steder kunne se flere taksnomiske niveauer, f.eks. vurdering og perspektivering, men grundlæggende findes der de her 3 niveauer.
- Indledning evt. med problemformulering
- Redegørelse
- Analyse
- Vurdering/diskussion
- Evt. perspektivering
- Afrunding og afslutning
“Redegør” er der, vi starter. Redegør for de vigtigste begreber. Punktet må aldrig fylde mere end 10 – 15% af den samlede opgave/fremlæggelse. Det er under analysen, at du “tjener pointene”. Det er en helt almindelig fejl, at redegørelsen tager for lang tid.
Det er vigtigt at forstå, at de taksonomiske niveauer afhænger af hinanden. En god analyse bygger på en god redegørelse, og en god vurdering/diskussion afhænger af en god analyse.
Mini-guide til de forskellige niveauer
- Redegøre: Hvad …, hvilke … Redegøre. Du skal gengiver de lange linjer
- Analyse: Hvorfor, hvordan. Hvad fører til hvad. Du skal forklare, vise sammenhænge
- Diskussion og vurdering: For og imod. Afvej argumenter for og imod
Selve opgaven
Titlen er kort og godt: “Økonomi i forandring”.
Opgaven skal indeholde
- Problemformulering inklusive metodiske overvejelser (kvantitative/kvalitative) og behandling af gruppen/elevens egen problemformulering
- Undersøgelse og løsning på problemformuleringen
- Selvstændige beregninger. Så du skal om bord i talbankerne
Overblik over opgavens faser frem mod eksamen
- Fase 1 – 3 skal I lave i selvvalgte grupper
- I fase 1 – 3 vil I løbende få oplæg. Dels til inspiration, dels til at guide jer på vej
- I skal på et tidspunkt midt i forløbet lave SO6 opgave
- Fase 4 er kun, hvis I skal op til eksamen. Den er til gengæld strengt individuel
| Fase | Forklaring | Tid |
| 1. Opstart | I skal lave en problemformulering, som læreren godkender | 1 – 2 moduler |
| 2. Hovedfase | I skriver en fælles rapport ud fra problemformuleringer. Et godt råd: Hvis I kan dokumentere med tal, så gør det | 8 – 10 moduler |
| 3. Præsentation | Vi afslutter sandsynligvis med, at I præsenterer jeres opgave. Det er ikke fastlagt endnu | 1 modul |
| 4. Eksamen | Ud fra jeres opgave skal I lave en synopsis ud fra den opgave, I skriver i fællesskab. | Eksamen |
- Uanset hvad: Sørg for at dokumentere dine påstande. Meget gerne med tal fra talbanker
- Her er et rigtigt godt eksempel fra en SO5 opgave: På venstre del af dias’et er der en række påstande i punktform. På højre side en graf, der underbygger påstandene. Tak til Ida Aaqvist og hendes gruppe :-).
Før logbog i gruppen
Jeg stiller krav om, at I fører logbog fra gang til gang. Her er er forslag:
| Dato | |
| Hvad ligger fra sidst | |
| Hvad skal vi nå i dag | |
| Kan vi bruge dagens oplæg til noget | |
| Hvem tager hvilke opgaver til næste gang | |
| Hvad har vi nået | |
| Hvad ligger til næste gang | |
| Er der noget, vi skal have afklaret |
Forslag til forløbsplan
| Modul | Indhold |
| 1. Opstart | Gruppedannelse Gennemgang af opgaven Brainstorm på emner Start på problemformulering |
| 2. Problemformulering | Hver gruppe udarbejder 2 forslag til problemformulering. I skal bruge bilag fra opgaven til at lave ikke kun en problemformulering, men også uddybe problemformuleringen. Evt. godkendelse af problemformulering |
| 3. Problemformulering | Godkendelse af problemformulering og evt. igangsætning af opgave |
| 4 – 6. Arbejde med opgaven | Arbejde med eksamensopgaven i grupper Måske en halvvejsevaluering |
| SO6 | Jeg regner med, at I skal skrive SO6 cirka på det her tidspunkt |
| 7. – 9. Arbejde med opgaven | Arbejde med opgaven i grupper |
| 10. Muligvis fremlæggelse | Jeg har ikke helt besluttet endnu hvad vi gør her. |