Oplæg

Inden du går i gang

Metode

International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, som således gør brug af samfundsvidenskabelig metode.

En metode er indsamling af relevant økonomisk information. Dette gøres ved brug af kvalitativ og kvantitativ metode. Den kvalitative metode indebærer brugen af forskellige testmaterialer, dokumentarer o.l., der typisk repræsenterer en tolkning af eller en holdning til emnet. Den kvantitative metode indebærer brugen af tal, statistikker mm. Disse er ofte taget fra forskellige databaser, så brugen og viden angående databaserne er ligeledes en anvendt metode i International økonomi. Man skal således sikre at tidsserier stemmer overens i en sammenligning, og at man er bevidst om brugen af faste eller løbende priser mm.

Kildekritik hænger derfor også sammen med International økonomi, da det er vigtigt at nøgletallene kommer fra en pålidelig kilde. Ofte har både kvalitativt og kvantitativt materiale en politisk holdning bag, hvilket man skal være opmærksom på, når man anvender materialet i en analyse.

International økonomi har ligeledes det krav, at man kan bearbejde data, dvs. opstille tabeller, grafer, figurerer mm. og laver en matematisk beregning, så man får et overblik over den samfundsøkonomiske problemstilling.

I International økonomi leder vi ofte efter årsager og kausalitet, dvs. sammenhæng. Hvis vi analyserer arbejdsmarkedet, vil der alt andet lige være en kausalitet mellem BNP-væksten og arbejdsløsheden. Vi kan således forklare den høje arbejdsløshed med lavkonjunkturen i landet.

Endelig gør vi brug af den komparative metode idet vi som regel forholder os til et tal, ved at sammenligne med et gennemsnit for f.eks. OECD-lande. Den komparative metode er altså at sammenligne tal for derved at kunne forholde sig til tallene. Man kan således forhold sig til, om ungdomsarbejdsløsheden er høj i Spanien i forhold til andre lande ved at sammenligne ungdomsarbejdsløsheden i forskellige lande.

Taksonomiske niveauer

De fleste akademiske opgaver er bygget op i 3 dele. Man kalder det de 3 taksonomiske niveauer. Redegør – analyse – diskussion. “Taksonomi” = inddeling i hirakier/lave en orden i tingene.

Du vil andre steder kunne se flere taksnomiske niveauer, f.eks. vurdering og perspektivering, men grundlæggende findes der de her 3 niveauer.

  1. Indledning evt. med problemformulering
  2. Redegørelse
  3. Analyse
  4. Vurdering/diskussion
  5. Evt. perspektivering
  6. Afrunding og afslutning

“Redegør” er der, vi starter. Redegør for de vigtigste begreber. Punktet må aldrig fylde mere end 10 – 15% af den samlede opgave/fremlæggelse. Det er under analysen, at du “tjener pointene”. Det er en helt almindelig fejl, at redegørelsen tager for lang tid.

Det er vigtigt at forstå, at de taksonomiske niveauer afhænger af hinanden. En god analyse bygger på en god redegørelse, og en god vurdering/diskussion afhænger af en god analyse.

Mini-guide til de forskellige niveauer. Uddybende guide lidt længere nede

  • Redegøre: Hvad …, hvilke … Redegøre. Du skal gengiver de lange linjer
  • Analyse: Hvorfor, hvordan. Hvad fører til hvad. Du skal forklare, vise sammenhænge
  • Diskussion og vurdering: For og imod. Afvej argumenter for og imod

Uddybende om taksonomiske niveauer og metode

Redegørelse

Når man redegør for teoretiske begreber, forklarer man med andre ord, hvad de betyder. Hermed viser man, at man forstår begreberne. Et eksempel kan være, at man forklarer, hvad der skal forstås ved forskellige begreber omhandlende arbejdsmarkedet, det kunne være begreber så som arbejdsstyrken, arbejdsløshed, erhvervsfrekvens mm. 

Når man redegør for en teori, så beskriver man hvad teorien går ud på, hvem har evt. lavet teorien. Endelig beskriver man formålet med teorien, altså hvad kan den anvendes til. Det kunne f.eks. være forsyningsbalancen eller en handelsteori.

Du skal selvfølgelig ikke redegøre for alle de økonomiske begreber, du anvender. Redegør for de begreber, som er nye for dig og som ikke direkte fremgår af din lærebog.

Man kan forholde sig kildekritisk til en teori og teoriens afgrænsninger/begrænsninger, men man forholder sig ikke kritisk til de teoretiske begreber, når man redegør. For eksempel forudsætter flere teorier fuldkommen konkurrence på markedet. Man kan således skrive, at teorien forudsætter fuldkommen konkurrence, hvorved man har taget forbehold for teoriens begrænsninger.

I en skriftlig fremstilling vil det også i mange tilfælde være relevant at give en redegørelse for den situation/den økonomiske udfordring, som du vil arbejde med. Hvis du eksempelvis vil arbejde med dansk landbrugs udfordringer i forhold til en ”hård Brexit”, så vil de være relevant, at du meget kort beskriver Brexit med hovedvægten lagt på de faktorer, som er relevante for problemstillingen.

Analyse (anvendelse)

I International økonomi er det ikke nok, at man kan redegøre for teorier og teoretiske begreber. Man skal også kunne anvende disse i forhold til en konkret samfundsøkonomisk problemstilling. Denne problemstilling forekommer ofte ud fra forskellige kilder og statistisk materiale. Man laver hermed en analyse af materialet. I en analyse af et materiale, er det vigtigt, at man først danner sig et overblik over problemstillingerne i materialet, så man får et fokus i forhold til den teori, man anvender. Det er vigtigt at underbygge analysen med eksempler fra kilder og det statistiske materiale, som passer til de begreber og teorier man har udvalgt.

Det kan eksempelvis være en avisartikel om USA’s pengepolitik, hvor man tidligere har redegjort for forskellige begreber angående pengepolitik. Nu analyserer man sig frem til hvilken type pengepolitik, FED fører. Man underbygger den førte pengepolitik med årsager til og evt. konsekvenser af denne pengepolitik, man inddrager dermed de økonomiske sammenhænge.

Diskussion/vurdering

Når man analyserer en konkret samfundsøkonomisk problemstilling, kan man ikke blot inddrage en enkelt teori eller en enkelt kilde, da disse ofte kun giver en begrænset forståelse af problemstillingen. Man er nødt til at kunne vise, at der er flere forklaringer eller flere sammenhænge i den samfundsøkonomiske problemstilling.

I en diskussion inddrager man forskellige forklaringer på en problemstilling. Eksempelvis kan man diskutere kort- eller langsigtede konsekvenser ved den førte økonomiske politik. Nogle kilder eller teorier kan have andre forklaringer eller udvise andre holdninger. Så kan man diskutere på den ene side og på den anden side, eller han siger, hun siger. Det handler ikke nødvendigvis om, at man skal ende med at give det ene synspunkt ret, men om at vurdere de forskellige kilder og teoriers muligheder og begrænsninger.

Perspektivering/refleksion

I International økonomi har vi arbejdet med forskellige forløb, og din synopsis til eksamen omhandler også et bestemt tema. Når man laver en perspektivering i International økonomi, overvejer man, om den samfundsøkonomiske problemstilling, man arbejder med, kan nuanceres ved at inddrage teoretiske perspektiver og undersøgelser fra andre forløb, og det gør man i en perspektivering.

Hvis man i et tidligere forløb f.eks. har lavet en landeanalyse over Grækenland, vil man kunne inddrage analyser og konklusioner til sammenligning i en analyse af et nyt land f.eks. Spanien. Man vil ligeledes kunne reflektere over metodeanvendelsen, hvis man evt. benytter de samme databaser eller analytiske tilgang mht. makroøkonomiske nøgletal.

Selve opgaven

Titlen er kort og godt: “Økonomisk vækst”.

Opgaven skal indeholde

  • Problemformulering inklusive metodiske overvejelser (kvantitative/kvalitative) og behandling af gruppen/elevens egen problemformulering
  • Undersøgelse og løsning på problemformuleringen
  • Selvstændige beregninger. Så du skal om bord i talbankerne

Overblik over opgavens faser frem mod eksamen

  • Fase 1 – 3 skal I lave i selvvalgte grupper
  • I fase 1 – 3 vil I løbende få oplæg. Dels til inspiration, dels til at guide jer på vej
  • I skal på et tidspunkt midt i forløbet lave SO6 opgave
  • Fase 4 er kun, hvis I skal op til eksamen. Den er til gengæld strengt individuel
FaseForklaringTid
1. OpstartI skal lave en problemformulering, som læreren godkender1 – 2 moduler
2. HovedfaseI skriver en fælles rapport ud fra problemformuleringer. Et godt råd: Hvis I kan dokumentere med tal, så gør det8 – 10 moduler
3. PræsentationVi afslutter sandsynligvis med, at I præsenterer jeres opgave. Det er ikke fastlagt endnu1 modul
4. EksamenUd fra jeres opgave skal I lave en synopsis ud fra den opgave, I skriver i fællesskab.Eksamen
  • Uanset hvad: Sørg for at dokumentere dine påstande. Meget gerne med tal fra talbanker
  • Her er et rigtigt godt eksempel fra jeres SO5 opgave: På venstre del af dias’et er der en række påstande i punktform. På højre side en graf, der underbygger påstandene. Tak til Ida Aaqvist og hendes gruppe :-).

Logbog

Jeg stiller krav om, at I fører logbog individuelt.

Start med at lave en ny opgave i klasse-OneNotesbogen og kald den “Eksamensprojekt”

For hver gang, kopier nedenstående skema ind i Klasse-OneNotes bogen og udfyld det. En dårligt udfyldt logbog kan koste dig en karakter. Du skal udfylde skemaet for hver gang inden, at vi samles for at afslutte timen:

Dato
Hvad ligger fra sidst 
Hvad skal vi nå i dag 
Kan vi bruge dagens oplæg til noget 
Hvem tager hvilke opgaver til næste gang 
Hvad har vi nået 
Hvad ligger til næste gang 
Er der noget, vi skal have afklaret