Et par gode råd til ØG eksamen …

  • Brug en persona til at illustrere din opgave
  • Hvis du bruger lån: Sørg for at undersøge mere end 1 lån
  • Lad være med at remse teori op. Vis i stedet, at du kan bruge teorien
  • Hvis du viser noget teori, så skal du koble det til opgaven. F.eks. “Her er et udbuds- og efterspørgselsdiagram. I opgaven stiger efterspørgslen, så derfor bliver både den nye ligevægtspris og den nye ligevægtsmængde større end den gamle”
  • Rund din præsentation af med en kort konklusion
  • Der går lidt tid, fra du aflevere notat og PowerPoint, og til du skal fremlægge. Hvis du, efter du har afleveret, finder fejl, så er det helt i orden til eksamen at sige “Efterfølgende har jeg fundet ud af, at jeg tog fejl. Det rigtige er …”. Faktisk vil det tælle på plus-siden i en bedømmelse.
  • Opgaven er ikke, at du laver en perfekt præsentation. Opgaven er, at du viser, at du forstår teorien bag og kan bruge det i en analyse