Modul 04. Kap 3.2. Konjunktursvingninger

Forberedelse

Formål

  • Arbejde videre med konjunktursvingninger
  • Forstå mere om, hvad konjunkturer gør ved en økonomi, og hvordan man kan modvirke det ved forskellige typer politikker

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad er en konjunktur
    • Forklar de 4 faser i en konjunktur
  • Forklar begreberne finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Anvend gerne 5-sektor modellen i din forklaring
  • Forklar hvad multiplikatorvirkningen går ud på
  • Forklar forskellen på lempelig (ekspansiv) og stram (kontraktiv) økonomisk politik ud fra det økonomiske kredsløb/5-sektor modellen

Lektien til denne gang

  • Forklar om figuren her
  • Ved at øge indtægterne og samtidigt holde udgifterne konstante
  • Ved at mindske udgifterne, mens indtægterne holdes konstante
  • Eller man kan gøre begge dele samtidigt
  • Den finanspolitiske brøk:
  • Y↑ + M↑ = C↑ + I↑ + Xk

Læg mærke til, at C er skrevet med fede typer. Det skyldes, at det primære påvirkningspunkt i ligningen, når det drejer sig om finanspolitik, altid er netop C.

Øvelser

4.1 Et par fagbegreber

  • Forklar begreberne opsparingsparadokset, inflationær fortrængning og den automatiske budgetreaktion
  • Under videoer > Videoer 06 Økonomiske politikker: Kan du bruge video 08 Økonomiske politikker i praksis og video 10 Hvorfor kan konjunkturer være cirkulære

4.2 Økonomiske politikker

  • Forklar og forklar grundigt forskellen på finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Inkluder i din forklaring, hvilken sektor (5-sektor modellen) der bestemmer, og hvor politikken virker henne i modellen

4.3 Opgave 3 side 36. Hvordan virker finanspolitiske indgreb?

Vi tænker os, at regeringen vil bruge 10 mia. kr. på at føre ekspansiv finanspolitik. De 10 mia. kr. kan jo anvendes på forskellige måder.

  • Vis i det økonomiske kredsløb (5-sektor modellen) samt med den finanspolitiske brøk, hvordan virkningerne af følgende bliver:
    • Coff øges med 10 mia. kr.
    • Ioff øges med 10 mia. kr.
    • TR øges med 10 mia. kr. TR = overførselsindkomster fra staten, f.eks. bistanshjælp og SU
    • T mindskes med 10 mia. kr.
    • Tind mindskes med 10 mia. kr.
  • Overvej, hvordan virkningerne på de samfundsøkonomiske mål bliver. Er der forskel på virkningerne som følge af det valg regeringen træffer mellem mulighederne a), b), c), d) og e)?
  • Prøv på tilsvarende måde at vise, hvordan en kontraktiv finanspolitik virker i det økonomiske kredsløb. Lav desuden de samme overvejelser som i 2).

4.4 Opgave 4 side 36. Hvilken pengepolitik kan øge investeringerne i Danmark?

I tabel 2.1 i kapitel 2 kan du se udviklingen i de samlede investeringer (faste bruttoinvesteringer + lagerforøgelser) i perioden 2000-2016 i Danmark. I figur 2.3 i samme kapitel kan du desuden observere, at bruttoopsparingen siden slutningen af 1980’erne har været større end bruttoinvesteringerne. Der kan altså være gode grunde til at forøge bruttoinvesteringerne i Danmark.

  • Hvilken pengepolitik vil du foreslå med henblik på at øge bruttoinvesteringerne i Danmark? Og hvilket konkret pengepolitisk instrument vil du foreslå, at regeringen og Nationalbanken bør anvende?
  • Vis hvordan dit forslag vil virke i det økonomiske kredsløb (= 5 sektor modellen).
  • Hvilke virkninger vil forslaget have på de samfundsøkonomiske mål?

4.5 Skal vi gribe ind på boligmarkedet i Danmark

  • Der har været tale om at gribe ind over for prisstigningerne på boliger i Danmark. Hvis boliger stiger væsentligt mere i pris end både almindelige priser, så opstår der risiko for en “boligboble”
  • Kernen er: Skal vi gribe ind eller ej. Prøv at belyse problemet ved at søge artikler f.eks. på www.dr.dk, Berlingske Tidende mv. Find argumenter både for og imod, men prøv også at anvende din viden om timing af politiske indgreb.
  • Hvad er det, som er så svært i forhold til at afgøre, om man skal gribe ind eller ej
  • Hvad tror du selv, der sker
  • Ekstra: Hvis vi skal gribe ind, hvordan kan man så gøre det. Finanspolitik, pengepolitik eller hvad kan du foreslå