Lærebog til emne 5. Kapitel 25 – 31

Indholdsfortegnelse

Kapitel 25. Repetition af data og netværk

I kapitlet skal vi repetere et par begreber, som er fundamentale for at forstå, hvad data er.

25.1 Hvad er data

Som du sikkert kan huske, så består alt data af bits. Lige som ord består af bogstaver og tal består af cifre, så består data kun af bits. Vi har 28 bogstaver, a – å, i det danske alfabet. 29 bogstaver hvis du regner “w” med. Vi har 10 forskellige cifre, cifrene 0 – 9. En bit kan kun tage 2 værdier, “0” eller “1”. Alt data, som vi sender eller lagrer, består af bits og kun bits.

Vi kan ikke lagre ret meget i en enkelt bit. Derfor har vi brug for store mængder bits for at kunne lagre data. 8 bits = 1 byte.

På min helt almindelige bærbare computer har jeg 237 gigabytes til rådighed. Det svarer til ca. 1.900.000.000.000 bits. Eller ca. 380 gange flere bits på min computer, end der er mennesker på jorden.

Her er en oversigt over måleenheder for bits og bytes. Bemærk at man førhen satte 1 kilobyte ikke til 1.000 bytes men 1.024 bytes. Det samme gjaldt de andre betegnelser. De var ikke lig med 1.000 men 1.024 af enheden.

ENHEDMÅLES I
1 byte= 8 bits
1 kilobyte= 1.000 bytes
1 megabyte= 1.000 kilobytes
1 gigabyte= 1.000 megabytes
1 terabyte= 1.000 gitabytes

Se evt. videoen her for at få en god forklaring på bits. Videoen er fra Khan Academy.

Link til toppen af siden.

25.2 Protokoller, IP adresser, DNS servere og URL

Protokoller

En protokol er en bestemt procedure, som man har vedtaget at følge. Du kan kalde det en køreplan eller en sekvens, hvis det er kodning. Et eksempel: Du har bestilt bord på en fin (læs: DYR) restaurant. Du bliver modtaget, din bordbestilling bliver tjekket, og en nydelig klædt tjener følger dig hen til dit bord. Tjeneren præsenterer menukortet, du prøvesmager vinen osv. osv. Alt følger en bestemt køreplan. Når en lærer fører fravær over eleverne til en time, siger man, at han fører protokol.

Protokoller før og nu

På internettet har vi masser af vedtagne procedurer for, hvordan vi gør. Det hele skal jo helst fungere uden menneskets indgriben. Protokollen for at sende data over nettet hedder TCP/IP, Transfer Control Protocol/Internet Protocol.

Link til toppen af siden.

IP adresser og DNS servere

For overhovedet at få adgang til internettet, skal du have en IP adresse. En IP adresse består af op til 12 cifre, adskilt i 3 områder af et punktum. Hvis du har en hjemmeside, skal den have en fast IP adresse. F.eks. 69.63.176.13, som skulle være Facebooks IP adresse.

Vi mennesker har lettere ved at huske bogstaver end tal. Derfor indtaster vi www.facebook.com og ikke f.eks. 69.63.176.13 i vores browser. Men computerne foretrækker tal. Derfor findes der DNS servere på internettet. DNS servere kan “oversætte” en hjemmesides navn til en IP adresse. I videoen får du en god forklaring på begreberne.

Link til toppen af siden.

URL

En hjemmesides “adresse” kalder man for en URL: www.facebook.com er Facebooks “URL” .

Videoen nedenfor sætter begreberne i sammenhæng for dig. Videoen er fra Khan Academy. https://www.youtube.com/embed/MwxMsaFFycg

Hovsa, vi er blevet lidt for populære

Internettet har gået sin sejrsgang verden over, og vi kan snart ikke leve uden. Ikke engang i vores ferier. Der er ved at blive mangel på IP adresser. Så man er i gang med at skifte systemet ud. I stedet for 12 cifre går vi nu op på 25 cifre. 25 cifre er nok til, at alle sandskorn i hele verden kan få sin egen IP adresse.

Link til toppen af siden.

25.3 Sådan sender man data over internettet

Når vi skal sende data over nettet, så sender vi det i pakker. Den procedure, vi følger, er selvfølgelig en protokol. Alt data er som bekendt i bits, og vi bryder den samlede mænge data, vi vil sende, op i pakker. Hver pakker bliver sendt af sin egen rute til den IP adresse som er målet. Hvis en pakke mangler, så giver modtageren besked tilbage om at sende pakken igen.

Internettet er super sikkert at sende data over. Videoen herunder kan hjælpe dig til at forstå, hvordan “pakketransporten” foregår:

Link til toppen af siden.

25.4 Bredbånd

Egentlig er bredbånd internet, som kan klare mere datatrafik end en gammeldags telefonledning. Med en gammeldags telefonledning kan det tage en måned eller mere at downloade en film. For rigtigt mange organisationer og virksomheder i Danmark er det altafgørende, at vi har gode bredbåndsforbindelser, og alle politikere i Danmark er enige om, at selv de mest afsides steder i Danmark skal sikres bredbånd.

Men hvad er bredbånd så? I stedet for bredbånd eller “båndbredde”, som man så siger, så lad os lege “bil-bredde” i stedet for.

Jens og Jensine Hansen bor på en bondegård lige midt på Midtfyn. De skal besøge Viggo og Vibeke Venner, som bor lige midt i Midtjylland. Der er for langt i traktor, så de kører bil i stedet for.

  • Først kører de fra gårdspladsen af en smal markvej ud til landevejen. “Bil-bredden” på markvejen er kun 1 bil
  • Så kører de af landevejen, hvor bilbredden er 2 biler
  • Siden kommer de til motorvejen, hvor bilbredden er 4 biler
  • På motorvejsbroen over Lillebælt er vi helt oppe på en bilbredde på 6 biler. Se billedet herunder
Den Ny Lillebæltsbro: Høj bil-bredde = plads til meget trafik

Bredbånd betyder, at internetforbindelsen har en tilfredsstillende hastighed, og derfor kan bruges til det, vi ønsker. Teleselskaber konkurrerer på bredbåndshastigheder. Danmark har vi et meget veludbygget internet, men selv i fattige lande har de bredbånd.

Link til toppen af siden.

25.5 Video opsummering på de tekniske udtryk

Der er mange tekniske udtryk i kapitlet her. Her er en oversigtsvideo:

Link til toppen af siden.

25.6 Netværk

Du kan sikkert huske de 2 typer netværk. Peer-to-peer og klient-server. “Peer” betyder “ligemand”.

klient-server netværk

En mobiltelefon, der er forbundet til en computer (her med et kabel, men det kunne selvfølgelig også være trådløst), er også et peer-to-peer netværk. Det er det fordi, at de er forbundne til hinanden som “peers”, dvs. “ligemænd m/k”. Alle har samme status i netværket. Men hvis telefonen går på Facebook, så er den en klient til en server.

Min computer og mobiltelefon forbundet i et peer-to-peer netværk

Det er fint, at du kender forskellen på de 2. Du kan helt sikkert også se, at når du er på f.eks. Facebook og kan gå på den samme Facebook-profil med forskellige enheder, så er dine enheder klienter til Facebooks servere. Facebooks servere er i øvrigt selv forbundet i et peer-to-peer netværk.

Forståelse af netværk rækker langt ud over de 2 typer netværk rækker langt ud over de 2 tegninger ovenfor. Der er både tekniske og økonomiske overvejelser, som det er værd at kikke på. Jeg vil vise dig det gennem 2 eksempler:

Link til toppen af siden.

Case 1. Hvor skal vi bo? På klienten eller på serveren

Millionvis af mennesker verden over er dagligt klienter på en central server over internettet. De fleste apps til mobiler er klienter, bare tænk på giganter som Facebook, Instagram og mange flere.

Som udvikler er der nogle overvejelser, du skal kunne gøre dig omkring, hvordan forholdet mellem klienten og serveren skal være. Hvor meget skal klienten kunne selv? Chrome har lavet nogle computere, chromebooks, som stort set kun består af en chrome browser og en internet forbindelse. Du kan næsten ikke installere noget selv, du kan ikke gemme noget på computeren, for den har næsten ingen harddisk.

Sådan en computer kan bygges til en super lav pris, HP Chromebook herunder er til salg for kr. 500,-, hvis du kan acceptere et par ridser her og dér. I Indien ville man sikkert kunne lave den til under det halve, så selv børn af ludfattige forældre kan få en skolecomputer.

HP chromebook.

Problemet er, at vi er hjælpeløse, hvis der er det mindste knas med netforbindelsen. Det samme dilemma har f.eks. Facebook og f.eks. spillet Pokemon Go. Jo mindre, klienten kan selv, jo nemmere er den at vedligeholde. Vi kalder en sådan klient for en “tynd” klient. Til gengæld er man i højere grad hjæpeløs, hvis netforbindelsen knaser.

Derfor: Hvis du laver en app til brug i storbyer, så kan du i højere grad gå ud fra, at folk har en god netforbindelse. Hvis du omvendt laver apps til polarforskere eller bare til chauffører og landmænd, så kan du ikke gå ud fra, at netforbindelsen altid er i orden. Den slags apps skal kunne mere selv, men vil så også være sværere at vedligeholde.

Link til toppen af siden.

Case 2. Microsoft Office. Lokal installation eller i skyen

Microsoft Office med Word, Excel osv. har været førende inden for kontorpakker i måske 20 år eller mere. I år 2007 skiftede de programmeringssprog og ændrede radikalt i deres måde at organisere knapperne på. Ser man bort fra det, så ligner programmerne sig selv. Men der er sket nogle store ændringer i deres forretningsmodel.

Du kan stadig købe Microsoft Office som en installation, der kører helt og holdent på din computer uden behov for netforbindelse. Måske kan du endda købe disketterne og installere, hvis ellers din computer overhovedet har et diskettedrev. Du betaler et (højt) engangsbeløb, og så er det slut med udgifter for dit vedkommende. Men Microsoft skal stadig vedligeholde programmet, og det er nemt at piratkopiere disketterne.

ms-office

Fremtiden for Microsoft Office er dog Office 365, som det lidt optimistisk hedder. Office 365 er online på abonnement. Her betaler man (lav) månedlig ydelse, men man betaler hver måned. Betydeligt nemmere for Microsoft at vedligeholde. De skal kun rette fejl et sted, for nok skal du installere noget lokalt, men du har en tynd klient. Samtidig tjener de penge hver måned. Intet mærkeligt i, at Microsoft foretrækker at satse på Office 365 frem for den “gammeldags” udgave med disketterne.

Hvis du opretter en Microsoft konto, kan du få gratis adgang til Word og Excel. Microsoft ved godt, at de er i konkurrence med Google Docs :-).

Opsummering

FORDELEULEMPER
Programmets tyngde ligger lokaltMan kan klare sig uden netværk i noget tidSvære og dyrere at vedligeholde
MS-Office: Nemt at piratkopiere programmerne
Programmets tyngde ligger i skyen (dvs. en tynd klient)Nemmere vedligehold
Mere kontrol over spredningen af programmet
Månedlig indtjening via abonnement
Du er hjælpeløs, hvis netforbindelsen ikke virker

Link til toppen af siden.

25.7 Big data

BIg data er, som navnet antyder, en stor bunke data. De indsamlede data kan være enten strukturerede eller ustrukturerede.

  • Ustrukturede data er der ikke orden i. Som udgangspunkt er f.eks. en tilfældig optaget samtale ustruktureret data. Når først vi kan koble dem til en person, så er de strukturerede
  • Strukturerede data er der orden i. Man kan sige, at strukturerede data kan være/er i et Excel-ark

Der findes grundlæggende 5 forskellige typer for data, man kan indsamle.

TYPE DATAFORKLARING
AktivitetsdataData fra aktiviteter, f.eks. at se en film, læse en bog, lytte til musik. Men også at du bruger Mobile Pay. Især mobiltelefoner indsamler enorme mængder af aktivitetsdata
Billed- og video dataF.eks. billeder, taget med smartphones eller alle mulige andre billeder og video
Samtale dataTale. Mobiltelefoner og computere kan lytte og videregiver dine samtaler
SensordataSensorer kan “føle”. F.eks. sensorer ved trafiklys. Din mobiltelefon “føler” hvor du er geografiks, og den videregiver de data
Biometriske dataData, der knytter sig til biologi. F.eks. fingeraftryk, dna, blodtype og ansigtsgenkendelse

Man indsamler alle former for data til big data, selv de mest ustrukturerede data. Alle former for data kan bruges. Sensordata, data fra Danmarks Statistik, personregister-data, dine søgninger i Google, muligvis endda aflyttede samtaler … alt hvad de kan få fat i overhovedet.

Big data = indsamling af data + analyse af data

Indsamling af data er kun den ene del af big data. Den anden del er, at man skaber mening i de indsamlede data. Dvs. at alle data, ustrukturerede som strukturerede, ender som strukturerede data. Det er selvfølgelig noget af et analysearbejde, men man har kæmpe servere til at gøre arbejdet. Alt sammen ender i forbløffende præcise beskrivelser af næsten os alle sammen, og de beskrivelser kan sælges til gode penge.

Big data illustreret

De er ikke dumme hos de sociale medier. Hvis jeg f.eks. liker 3 opslag om bedre miljø, så kan de godt regne ud, at jeg stemmer på partier hvor miljøet er højt på dagsordenen. Det samme gælder, hvis jeg liker mange LBGT-positive opslag, så kan de også godt regne ud, at jeg sandsynligvis er homoseksuel. GDPR loven forbyder, at man registrerer seksuelle præferencer, men det er svært at hænge de sociale medier op på, at de bryder loven.

Link til toppen af siden.

25.8 Perspektiver på big data

Big data bliver allerede nu brugt i stor stil. Her er nogle eksempler:

  • Man bruger i stor stil big data til markedsføring på webshops, og der bliver købt og solgt store mængder big data
  • Big data kan bruges til at forudse trafikpropper, sygdomme, vejret og endda kriminalitet
  • Inden for sportens verden kan man bruge big data til at forbedre præstationerne
  • Uden big data kan vi glemme alt om selvkørende biler
  • Flere lande men især Kina bruger ansigtsgenkendelse og apps til at kontrollere, hvad deres borgere laver. I Kina har man en app, “WeApp”, som er billetkøb, netbank, socialt medie, datingsite mv. i et. Staten overvåger den app i stor stil.

Forudsætningen for big data er, at vi kan få leveret en masse digitale data over internettet. Det er også, at vi har servere, der kan strukturere vores data.

Nogle ting, man skal tage i betragning, når man anvender data til f.eks. big data.

BEGREBFORKLARING
Åbne dataÅbne data er data, som vi gratis kan få fingre i. Det gælder f. eks. tal fra Danmarks Statistik eller internationale statistik banker. Tal om nationalregnskaber, virksomhedsregnskaber, befolkningsstatistik, vejr mv. er ofte åbne data. Data om, hvad Google ved om dig, er i en vis grad åbne data
Lukkede dataLukkede data kan vi ikke umiddelbart få fingre i. Data kan være beskyttet med et password (f.eks. din Facebook). Vi kan i nogle tilfælde betale os fra det, og i andre tilfælde kan vi ikke få fat i dem. Din lægejournal er f.eks. meget personlig data, som kun myndigheder og dig må få adgang til
Størrelsen på dataHvor store mængder data er der tale om. Er datamængderne store nok. Et eksempel. Hvis svalerne flyver lavt, kommer der regn. Men hvis vi skal forudsige regnen præcist, kræves der meget store mænger data om klimaet
Hastighed på dataHvor hurtigt får vi data leveret. Hvis det går skidt for en virksomhed, duer det ikke, hvis man venter med at kikke på tingene, til vi har de samlede data for årsregnskabet. Hvis der er sket en alvorlig ulykke på en motorvej med tilskadekomne, er det altafgørende, at vi får data om ulykken med det samme, så vi kan sende en ambulance
VariationVi skal have tilstrækkelig variation i data. Hvis vi ønsker at forudsige et folketingsvalg, så skal vi ikke kun spørge borgere i Gentofte Kommune. Gentofte ligger nord for København, der bor næsten kun velhavere. Gentofte er landets rigeste kommune og den eneste med konservativt flertal.
TroværdighedKan vi stole på data. I en undersøgelse fra et gymnasium i Aarhus svarede næsten ingen af eleverne, at de havde taget kokain. Men de kendte alle sammen nogen, der havde prøvet det

Link til toppen af siden.

Kapitel 26. IT sikkerhed og kryptering

26.1 Personlig IT-sikkerhed

Du er selv udsat i hverdagen, og du kan gøre nogle ting for at højne din personlige IT-sikkerhed

  • Tag backup en gang imellem
  • Lad være med at bruge det samme password til login overalt
  • Brug password, som har et miks af store og små bogstaver, tal og specialtegn: F.eks. AGFer#01!
  • Hvis du ikke bryder dig om at blive overvåget
    • Slet cookies ofte
    • Surf i privat mode
    • Brug ikke Chrome som browser. FireFox er ok i privat mode, og Tor er en lille smule langsom men ret god til at sløre din IP adresse. Bemærk: Tor er ikke kun til “the dark web, den er ok til almindelig surfning. Eneste problem er, at Facebook bryder ned på Tor
    • Sæt et stykke tape over din computers kamera, ikke mindst hvis du er i bad 🙂
    • Slå tilladelser fra på mobilen
    • Slet unødvendige apps på mobilen
    • Vær ikke logget ind på Google med g-mail, når du googler noget. Så kobler Google din mail til dine søgninger. Jeg har selv en Google konto, men jeg er kun logget på, når jeg bruger min Youtube kanal

Link til toppen af siden.

26.2 Virksomheder og sikkerhed

Alle organisationer er nødt til i et eller andet omfang at beskytte deres IT sikkerhed, selv små virksomheder, og truslerne spænder fra simple trusler til komplekse.

  • Computerne kan bryde sammen
  • Vi kommer til at slette vores database med regnskaberne
  • Vi lækker fortrolige oplysninger ved et uheld og mister kunder på det
  • Der kommer indbrud i IT afdelingen, og vores udstyr bliver smadret
  • Vandskade
  • Vi bliver hacket af folk udefra
  • Folk indefra lækker med vilje fortrolige oplysninger om os
  • Vi skal overholde GDPR lovgivningen og kunne slette data, hvis folk beder os om det

Vi kan imødegå nogle af truslerne ved at installere sikkerhedssystemer, skifte password og være på forkant med truslerne. Men: Selv de bedste IT sikkerhedssystemer kan ikke beskytte os med den største trussel: Mennesker.

Man skulle tro, at den største trussel kom fra folk, der bevidst vil bryde ind i virksomhedens systemer. Det gør det ikke, den største trussel er, at de ansatte sjusker med sikkerheden.

Link til toppen af siden.

26.3 IT-sikkerhed og ledelse

Det er en misforståelse at tro, at IT sikkerhed kun handler om at ansætte nogle IT-nørder, som passer sig selv ovre i et hjørne og så automatisk sørger for, at organisationen så er godt beskyttet bag høje IT-sikkehedsmure. Tværtimod er nørd-udstyret og de slidte cowboybukser ved at blive skiftet ud med slips og jakkesæt. IT-sikkerhed bør være med, når der træffes beslutninger på højeste plan i organisationen

Man skal snarere se IT-sikkerhed og ledelse som en modningsproces. Bemærk, at man som virksomhed ikke kan springe et modenhedsniveau over. Niveau 3 forudsætter f.eks. niveau 1 og 2.

MODENHEDS NIVEAUKARAKTERISTIK
0. Ingen ledelse overhovedetMan gør ingenting
1. Ad-hoc og uorganiseretMan er opmærksom på det, men sker der noget, så er svaret uplanlagt af ledelsen. Svarer til “brandslukning”
2. Gentagne processer. Man har rutinerMan opbevarer backup eksternt
Tilkaldelister
Simpel dokumentation
Stadig karakter af brandslukning, når der sker noget
3. Risiko- og konsekvensvurderingerRisiko- og konsekvensvurdering
Sikkerhedskopier
Varslingsprocedurer
Stadig afhængig af nøglepersoner og ingen garantier for reetablering
4. Ledelses-styrede processerDer er en beredskabsplan, som ledelsen har ansvar for
Planen er forankret organisatorisk. Alle ved, hvem der gør hvad
Der er et fysisk beredskab
Næsten garanti for reetablering
5. En del af virksomhedens forretningOvervåges på direktionsplan
Ses som en vigtig del af virksomhedens forretning og indtjening
Jævnlig afprøvning af virksomhedens sikkerhedssystemer
Afrapportering af sikkerhedstest og sikkerhedsrutiner
Kilde: Kayworth, T. (2010). “Effektictive information Security Governance Requires a Balance of Social and Technology”

Man kan inddele organisationer efter den måde, de leder deres et sikkerheds-modningsniveau. På det laveste modningsniveau er der ingen IT-sikkerhed. På det højeste modningsniveau er IT sikkerhed for længst holdt op med at være noget, som nørderne tager sig af. Det er en velintegreret del af organisationen, og når man tager beslutninger, så sidder chefen for IT-sikkerhed med. Det kan endda være en konkurrenceparameter.

Link til toppen af siden.

IT-sikkerhed handler især om medarbejderne

Mange tror, at den største trussel mod virksomheder kommer udefra. I nogle tilfælde er det rigtigt. For organisationer som f.eks. det danske forsvar er det logisk, at de er mål for hackere. Virksomheder som Lego, Vestas, Terma og Mjølner Informatics er det også logisk, at de er mål for hackere. Lego og Vestas er mål for industrispionage, det samme er Terma og Systematic. Terma og Systematic producerer begge systemløsninger til sundhedssektoren, politi og forsvar over hele verden.

Men hvorfor er en virksomheds egne medarbejdere så farlige? Igen skal f.eks. Systematic passe på, at de ikke ansætter en kinesisk spion, men det er de helt sikkert allerede opmærksomme på. En virksomheds medarbejdere er “farlige”, fordi mennesker laver fejl og er uopmærksome, især når de laver rutinearbejde. De kan komme til at lække data ved en fejl eller efterlade et system åbent.

Alt i alt: IT-sikkerhed er ikke kun et spørgsmål om at have en bestemt type teknisk kompetence, som man helt skal overlade til afdelingen for IT-sikkerhed. Hvis det skal gøres professionelt, så skal både topledelse og almindelige medarbejdere involveres. Hvis medarbejderne i hverdagen ikke har en forståelse for, at de er en vigtig del af en virksomheds IT-sikkerhed, så bør ledelsen have et seriøst sikkerhedsproblem.

IT-sikkerhed er ikke kun en teknisk disciplin

IT-sikkerhed er et miks mellem tekniske evner, ledelse og en bred social anerkendelse i en organisation af, at den største trussel mod it-sikkerheden kommer fra virksomheden selv.

Det kan vises sådan her

Kilde: Kayworth, T. o. (2010). Effective Information Security Requieres a Balance of Social and Technology.

Link til toppen af siden.

26.4 Forskellige typer hackere

Hackere er ikke bare hackere. Inden for cypersikkerhed inddeler man hackere i forskellige farver alt efter deres intentioner med at hacke.

FARVE FORKLARING
White hatDe bliver købt og betalt for at hacke. Microsoft og mange andre hyrer f.eks. white hat hackers til at finde sikkerhedshuller i deres systemer. De virksomheder, de hacker, er vel vidende om deres hackerforsøg. De kaldes også “etiske hackere”, og de er ligefrem “certificerede” hackere
Black hatDet modsatte af white hat hackers. De hacker 100% uden tilladelse, og deres aktivitet er ulovlig. De hacker for at ødelægge, stjæle data eller afpresse
Grey hatEn blanding mellem white hat og black hat. Deres motiver kan være blandede, men de er ikke 100% “kriminelle” hackere
Script kiddiesAmatørhackere. De hacker enten for at øve sig eller for sjov. De er typisk unge, der hacker for at vise sig blandt en flok ligesindede
Green hatNår “script kiddies” bliver lidt mere professionelle, så er de green hat hackers. De har nu et ønske om at blive professionelle hackere, og de er ude efter at blive lært op
Blue hatDe ligner “script kiddies”, men de både dygtigere og ligeglade med at lære. De hacker bare fordi, at de kan. De er ikke så farlige pga. deres evner, de er farlige fordi de ikke har andet motiv end at vise sig overfor ligesindede
Ret hat De kaldes også “ørne-øjne-hackers”. De er white hat hackers, men de arbejder udelukkende for at stoppe black hat hackers. De bekriger black hat hackers med alle midler.

Ud over de forskellige typer hackere kan man tale om nedenstående hackertyper. De falder lidt udenfor “hattefarverne” ovenfor:

TYPEFORKLARING
Statslige hackereDe er købt og betalt af en stat. Edward Snowden var en statslig hacker, når han gik ind og ødelagde kinesiske systemer. De arbejder under statslig beskyttelse
HacktivisterHacker, fordi de vil gøre opmærksom på en sag. F.eks. hvis et diktatur får hacket deres systemer, fordi folk ønsker demokrati i landet.
Den onde insider/whistlebloverNår en hacker, som i forvejen er en del af et system, sladrer om systemet. Edward Snowden er et fantastisk eksempel på en whistleblover

Kilde til hele afsnit 26.4: https://www.jigsawacademy.com/blogs/cyber-security/different-types-of-hackers/.

Link til toppen af siden.

26.5 Mono-alfabetisk eller Cæsar kryptering

Bemærk: Nederst i afsnit 26.6, dvs. det næste afsnit, finder du en video over kryptering. Brug den, hvis du ikke helt forstår gennemgangen i de 2 afsnit her om mono-alfabetisk og poly-alfabetisk kryptering.

Som nævnt sendte selv romerne krypterede beskeder. En af de mest simple måder at kryptere på kaldes Cæsar kryptering, og metoden blev faktisk brugt i Romerriget. Man forskyder alle bogstaver et antal trin i en retning. Her har jeg forskudt alfabetet 3 trin mod højre:

God huskeregel:Når du KRYPTERER, går du NED i tabellenNår du DEKRYPTERER, skal du OP-klare noget, så her går du OP i tabellen
Den romerske kejser Julius Cæsar. Måneden “juli” er opkaldt efter ham.
Han blev knivdræbt af bl.a. hans søn “Brutus”, heraf ordet “brutal”

Et eksempel på mono-alfabetisk kryptering

  • Jeg vil kryptere ordet “Frokost”
  • Jeg vil bruge en nøgle, roterer nøglen 2 trin mod venstre. A bliver til C osv.
  • Så ser min nøgle ud som vist her
  • Så laver du krypteringen. “Frokost” bliver til “Htqmquv”

Link til toppen af siden.

26.6 Polyalfabetisk kryptering

Mono-alfabetisk kryptering er desværre nem at gætte. Så derfor har man videreudviklet metoden. Hvis man nu har i stedet for kun at lave en nøgle (en = “mono”) så brugte flere nøgler. Så fik man en langt stærkere kode. Her er en tabel til polyalfabetisk kryptering

Tabel til polyalfabetisk kryptering

Link til toppen af siden.

Eksempel på poly-alfabetisk kryptering. Dvs. vi går NED i tabellen når vi vil kryptere

  • Tag en sætning: “Informatik” er let (undgå her æ, ø og å)
  • Vedtag en nøgle: F.eks. 3-10-4 (som gentages)
  • Jeg vil kryptere sætningen “Informatik er super”
    • Øverst find bogstav “I” og til venstre find tallet “3”. De mødes i bogstav “K”
    • Find så bogstav “n” øverst og til venstre find tallet “10”. De mødes i bogstav “w”
    • Find bogstav “f” øverste og til venstre find tallet “4”. De mødes i bogstav “i”
    • … sådan fortsætter du
    • … og får til sidst sætningen “Kwihxuojwkt ht vhv”

Eksempel på poly-alfabetisk dekryptering = vi OP-klarer/dekrypterer, vi går OP i tabellen

Her er en sætning som er krypteret med koden 5-12-2: “ERG ztoipt wycve iywe … llbjos nph”

  • Under tallet 5 find bogstav E. Gå op øverst og find bogstavet over E = “A”
  • Under tallet 12 find bogstav R. Gå op øverst og find bogstavet over R =”G”
  • Under tallet 2 find bogstav G. Gå op øverst og find bogstavet over G = “F”
  • Under tallet 5 find bogstav z. Gå op øverst og find bogstavet over z = “v”
  • … fortsæt til du kan danne sætningen: “AGF vinder snart guld – håber jeg”

Bemærk: Æ skrives “ae”, ø skrives “oe” og å skrives “aa”.

Her er en video om kryptering. I videoen ser du eksempler på både mono- og polyalfabetisk kryptering og dekryptering. Brug den som et supplement til teksten.

Link til toppen af siden.

26.7 Assymetriske/offentlige kontra symetriske/private nøgler

Du ved nu, at man anvender nøgler til kryptering. Cæsar kryptering var muligvis effektiv på Julius Cæsars tid, men det er det ikke mere. I dag kan man sætte store computere til at regne på, hvordan man bryder koder, så derfor er det nødvendigt med mere indviklede nøgler.

Traditionel kryptering er symmetrisk. Man bruger den samme nøgle både til kryptering og til dekryptering. Da den nøgle, man bruger, (forhåbentlig) kun er tilgængelig for dem, der bruger den, kaldes nøglen for en privat nøgle

Man kan opnå en højere sikkerhed, hvis man bruger 2 forskellige nøgler. Dvs. en nøgle til kryptering og en anden til dekrypteringen. Hvis man bruger 2 forskellige nøgler, så siger man, at man bruger asymmetriske nøgler.

Asymmetriske nøgler kaldes også for offentlige nøgler. Den ene nøgle er til rådighed for offentligheden. Det siger sig selv, at det offentlige i en sådan situation stiller mange nøgler til rådighed.

Fordelen ved asymmetrisk kryptering er, at nøglen bliver væsentlig mere indviklet og derfor sværere at bryde. Til gengæld tager det længere tid for en computer at arbejde med asymmetrisk kryptering end symmetrisk.

Link til toppen af siden.

26.8 SSL kryptering

Du kender sikkert i forvejen forskellen på http og https protokoller på hjemmesider. Hvis en hjemmeside ikke har nogen sikkerhed i forhold til transport af data til og fra siden, så er det en http-hjemmeside.

Man kan gøre transport af data til og fra hjemmesiden meget mere sikker ved at tilknytte TLS “Transport Layer Security” og SSL eller “Secure Sockets Layer”. Når man har SSL tilknyttet, så går man fra at have en http- hjemmeside til at have en https-hjemmeside. SSL sættes op på webhotellet, det er ikke ret dyrt, så de fleste hjemmesider bruger https frem for http. Her Ikea:

SLL forbindelse

Hvis du skal på netbank, hvis du skal købe noget over nettet eller noget helt tredje som kræver at visse oplysninger forbliver hemmelige, bruger man det der hedder en TLS/SSL forbindelse. Dette betyder at der bliver oprettet en sikker forbindelse mellem to enheder og at det kun er de to enheder der kan læse og forstå den data der bliver sendt på den forbindelse.

Det fungerer ved at en enhed siger til en anden enhed at den vil have en sikker forbindelse, den anden enhed svarer igen med det der hedder et TLS/SSL certifikat og siger det kan vi godt, det er denne krypterings kode vi bruger og denne dekrypterings nøgle vi to skal bruge for at aflæse det data vi sender til hinanden. Det data der bliver sendt bliver nu krypteret med den krypterings kode, som kun de to kender, og kun de to enheder kan dekryptere det, altså aflæse det igen.

Denne process er meget mere indviklet og kompliceret, men dette er “the basics” af det. TLS/SSL forbindelser i din browser er meget lette at genkende, når du har oprettet en TLS/SSL forbindelse vil det typisk blive vist med en lille gul hængelås, en grøn bar i dit adresse felt eller HTTPS istedet for HTTP.

Det foregår sådan her:

Kilde til afsnit 26.7: http://www.danskdatasikkerhed.dk/ssl/

Link til toppen af siden.

29.9 Det mørke net, det dybe net og Tor browseren

Tor står for “The Onion Router”. Tor gør alt, hvad de kan, for at skjule din færden for nysgerrige. Der foregår meget kryptering i Tor, og det foregår i “lag” dvs. lige som et løg. Tor prøver at fjerne de oplysninger, som andre kan bruge til at lære mere om dig, og det kan gøre browseren lidt langsommere end ellers. Tor er IKKE en VPN forbindelse, så den er ikke en total beskyttelse mod nysgerrige. Tor er i øvrigt en modificeret udgave af Firefox.

Der er forskel på the dybe net og det mørke net

Man kan sige, at internettet er som et isbjerg. De hjemmesider, som f.eks. Google kan finde, er kun toppen af isbjerget. Der er masser af andre hjemmesider, som Google ikke kan finde.

Men: Der er et hjørne af det dybe net, som er skummelt. Det er det mørke net. Det kan være hjemmesider for kriminelle, hvor du kan køber alt fra børneprostituerede over hælervarer, våben og lejemordere til terrorisme og narko. Det skal siges, at det mørke net ikke kun bruges af kriminelle. Aktivister bruger også det mørke net. Folk, som ønsker en hjemmeside mod Burmas militærdiktatur eller kinesisk, statslig overvågning, bruger nok også det mørke net for at skjule deres aktiviteter for deres modstandere.

Alle hjemmesider som søgemaskinerne ikke kan finde er med i det dybe net. Hvis du har en nyoprettet hjemmeside, som søgemaskinerne endnu ikke kan finde, så er hjemmesiden en del af det dybe net. Det er der ikke noget mærkeligt eller fordækt i.

Browseren Tor giver adgang til (noget af ) det dybe net

Gennem Tor og deres søgemaskine DuckGoDuck kan du få adgang til disse sites. Forskellen på DuckGoDuck og næsten alle andre søgemaskiner er, at du kan søge på sites, der med endelsen “.onion”. (lige som www.dr.dk ender på “.dk”). Mange af de skumle sider hedder noget med “.onion”. Siderne lever typisk kort tid (indtil politiet finder dem) og har svære adresser, f.eks. “sd34szqw..onion”. Der er dog sympatiske tundtagelser. F.eks. er der en whistleblower-side, hvor det giver god mening, at man kan forblive anonyme. Hvis jeg boede i Syrien og kæmpede mod diktatoren Assad, så ville jeg klart foretrække at være anonym.

Tor og DuckGoDuck er ikke ulovlige i sig selv overhovedet, snarere tværtimod. Jeg bruger dem selv, fordi jeg er træt af, at Google altid lurer på mig enten gennem søgemaskinen, cookies eller deres ellers udmærkede browser Chrome. Tor og DuckGoDuck tilbyder modsat de andre en indgang til virkeligt skumle hjemmesider. Alene det at besøge disse sider kan bringe dig i politiets og efterretningsvæseners søgelys, selvom du “bare” er turist. Her er en guide, men pas virkeligt på med, hvad du klikker dig ind på: https://www.webhostingsecretrevealed.net/blog/security/dark-web-websites-onion-links/

Kilde om Tor browseren: https://da.vpnmentor.com/blog/tor-browser-hvad-er-det-hvordan-fungerer-det-og-hvordan-forholder-det-sig-til-brugen-af-en-vpn/

Marianas web: Det dybeste dybe eller løse rygter?

Marianas web er opkaldt efter det dybeste sted på jorden: Marianergraven. Ud for Marianerøerne i det østlige Stillehav findes et sted, hvor havdybden er over 11.000 meter.

Der er nogle rygter om, at der findes et virkeligt mørkt mørkt sted på internettet, Marianas web. Ingen ved rigtigt, om det findes, eller hvordan man kommer på det. Men hvis du har lyst, så se videoen her, som fortæller lidt om rygterne. Jeg tillader mig at være lidt skeptisk her :-).

Kapitel 27. Systemer i organisationer

Brugen af IT har udviklet sig nærmest hurtigere og hurtigere. Næsten enhver organisation/virksomhed bruger et utal af IT sysemer, og forkortelser for systemerne bruges inforstået. I kapitlet her skal vi se nærmere på forskellige typer af systemer. Målet med kapitlet er, at du har et dybt kendskab til, hvilke systemer en organisation/virksomhed typisk anvender.

27.1 Digitalisering

Alt IT udvikling er drevet af, at vi ofte kan gøre tingene hurtigere digitalt.

I gamle dage lavede man bogføring i sirlige rækker med fyldepen side op og side ned i bøger. Sygejournaler blev skrevet i hånden, karakterer skrevet i hånden og underskrevet af rektor.

I dag foregår alt dette her digitalt. Vi kalder det “digitalisering”. Men i modsætning til, hvad man måske skulle tro, så er vi slet ikke færdige med at digitalisere endnu. På nogle områder er vi kun begyndt. Et eksempel er selvkørende biler.

Den tekniske udvikling og digitaliseringen går hånd i hånd. For 10 år siden solgte Microsoft deres Office-pakke som disketter, som brugerne så installerede. Det kunne sagtens tage 1 time at installere Office-pakken. Dengang var internetforbindelserne ikke så stabile som i dag. Nu bruger vi Office365, og her er programmerne så installeret på en fjernserver, som brugeren så har adgang til via internettet.

Der er mange “små” processer, som kan digitaliseres. F.eks. kan fakturaer indlæses digitalt, systemer kan sende sms og mails automatisk til kunder. Der er næsten ingen grænser for, hvad vi kan digitalt.

Vejen til digitalisering er attraktiv, for man kan spare penge på sigt, men den er ikke uden problemer. Bare det at skulle udskifte et gammelt system med et nyt kan være et kæmpe problem. Problemerne kan f.eks. være:

  • Hvad med sikkerheden?
  • Hvordan indfører vi det nye system?
  • Hvordan overfører (fagfolk kalder at “migrere”) data fra det gamle system til det nye
  • Hvordan spiller det nye system sammen med organisationens øvrige systemer
  • Hvor meget haster det? Er vores gamle system blevet for bøvlet/for usikkert/opdateres det ikke mere mv.

Link til toppen af siden.

27.2 Programpakker. Microsoft Office og Adobe

2 eksempler på programpakker, som mange køber, er Microsoft Office og Adobe pakken.

Microsoft Office er, som du sikkert ved, en programpakke med kontorprogrammer. Typisk teksebehandling Word, regneark Excel, præsentationsprogram (PowerPoint) og email programmet Outlook. Der findes andre kontorpakker, som f.eks. Open Office eller Google Docs og Google Sheets, men de er alle gratis. Microsoft er helt dominerende inden for kontorprogrammer.

Lige så dominerende som Microsoft Office er inden for kontorprogrammer, lige så dominerende er Adobe inden for kreative programmer. Du kender sikkert gratisprogrammet Adobe Reader, der kan vise dokumenter præcist i .pdf formatet. Men det er ikke Adobes hovedområde, det er det “kreative”. Billedbehandling, layout, video og videoredigering for bare at nævne nogle.

Lige som Microsoft er skiftet fra at installere deres programpakke på computeren til at tilgå den online, sådan er Adobe også skiftet. Microsoft Office og Adobe Creative Suite fås stadigvæk som disketter, men Office365 og Adobe Creative Cloud, der begge kører online, er mere og mere almindelige. Skiftet fra lokal installation til at køre programmerne er i sig selv et eksempel på digitalisering. At være online er en kæmpe fordel for begge firmaer. De tjener flere penge på et abonnement end på salg af disketter, de kan nemmere styre licenserne, og det er nemmere at vedligeholde og rette fejl.

Link til toppen af siden.

27.3 Intranet og ekstranet

Et intranet er en hjemmeside, som kun er beregnet til internt brug. Her kan en organisation lægge alt muligt praktisk ud. Formularer, personalehåndbog, statusrapporter, vejledninger til afregninger, chefens taler, regnskaber, årsrapporter, interne rapporter, alt muligt kan man lægge på intranettet.

Alle eller næsten alle organisationer i Danmark har et intranet. Oplysningerne er dog “gemt” bag et login. Oplysningerne er kun til internt brug.

Et ekstranet er et intranet, som man deler med folk udefra. F.eks. kan det være en idé at dele lagerstyringen med kunden, så kunden kan se, om en ordre er på lager.

I Danmark er Microsoft-systemet “SharePoint” meget dominerende. Men faktisk er OneNote velegnet som et lille men nemt intranet, jeg har selv engang lavet en løsning for en flok receptionister i en meget stor international dansk virksomhed, som ønskede deres eget lille intranet på tværs af landegrænser.

Her er Microsoft Sharepoint som intranet. Ikke helt så flot som en rigtig hjemmeside, men noget nemmere at arbejde med. Ikke mindst, hvis f.eks. en gruppe medarbejdere gerne vil have et arbejdsrum, så kan de uden problemer oprette det selv.

Link til toppen af siden.

27.3 Overblik over de mest almindelige IT-systemer

Når man snakker virksomheder og IT, så er der en række systemer man skal kende til. Sagt mDu kender allerede til WordPress. WordPress er et såkaldt CMS system. CMS står for “Content Management System”. Man bruger det til at styre hjemmesider med. Jeg kalder det for “Kunden Må Selv”. Kernen er, at folk uden kodekendskab kan oprette og vedligeholde en professionel hjemmeside.

Du har sikkert også hørt om ERP systemer. ERP står for “Enterprise Resource Planning”. På dansk kan man kalde det et virksomhedsstyrings-system. Kernen eller hjertet i systemet er gammeldags bogholderi, men ERP systemer er meget mere end bogholderi. Det kan i princippet styre alle dele af en virksomhed.

CRM står for Customer Relation Management. På dansk hedder det et salgsstyringssystem. Man bruger det til at planlægge og styre sin salgsindsats. Det kan være alt fra kampagner over prioritering af, hvilke kunder der er de vigtigste og skal besøges mest.

Her er et kort overblik over de vigtigste systemer for organisationer og virksomheder. Sjovt nok har de alle 3 bogstaver i deres forkortelser. I de næste afsnit gennemgår jeg systemerne mere i detaljer.

SYSTEM“OVERSÆTTELSE”FORKLARING
CMSContent Management System/”Kunden Må Selv”, men ellers ingen dansk oversættelseSystem til styring af hjemmesider.
ERPEnterprise Resource Planning. På dansk økonomi- eller virksomhedsstyringssystemKernen er almindelig gammeldags bogføring, men det kan udvides til at styre snart sagt alle dele af en organisation/virksomhed
CRMCustomer Relationship Management. På dansk salgsstying- eller kundestyringssystemBruges til at planlægge og styre salg og marketing. F.eks. at planlægge udførsel og opfølgning på salgskampagner. Det bruges også til f.eks. at planlægge, hvilke kunder man vil prioritere
Intra- og ekstranetFunger i princippet som en hjemmeside, men det er en “lukket fest”. Et intranet giver kun adgang til en organisationens egne medarbejdere (Lectio er et slags intranet), et ekstranet er et intranet, hvor man giver udvalgte folk udefra adgang til enkelte områder
Sikkerheds-systemerDu kender sikkert allerede Microsoft Defender. Alle er nødt til at beskytte sig mod datalæk og angreb udefra, og det findes der selvfølgelig systemer til
RDBMSRelational Database Management SystemsDu kender allerede til databaser. Selvfølgelig er der systemer, som kan håndtere databaser. Disse systemer kalder man RDBMS-systemer
HCMHuman Capital ManagementEt system, der holder styr på medarbejderne. F.eks. deres jobfunktioner, deres kvalifikationer, virksomhedens behov for opkvalificering og nye medarbejdere mv. Systemet er selvfølgelig til brug i HR afdelinger. Dvs. afdelinger, der tager sig af virksomhedens relationer med deres medarbejdere.
ATSApplicant Tracking systemsEt sporingssystem for ansøgere , der muliggør elektronisk håndtering af rekrutterings- og ansættelsesbehov.

Link til toppen af siden.

27.4 Microsoft og den sikre havn

Microsoft tilbyder ikke kun Microsoft Office. Ser man bort fra grafiske programmer, har de programmer til næsten alt indenfor virksomheder. Fra CMS systemer over ERP til CMS, der meget oplagt arbejder rigtigt godt sammen med Microsofts post program Outlook. De har sikkerhedssystemer, de har databaser, de har VS Code som du kender, de har alt muligt. De er bestemt ikke lige dominerende overalt, men de er overalt modsat f.eks. Adobe.

Ingen IT-ansvarlige får skældud af ledelsen, hvis de vælger Microsoft

Microsoft er for mange den sikre løsning, hvis man skal købe systemer til en virksomhed. Derfor står Microsoft så stærkt, faktisk især i Danmark.

Link til toppen af siden.

Kapitel 28. CMS systemer

CMS står for “Content Management System”, altså styring af indhold. Det indhold, man hentyder til, er indhold på hjemmesider.

Ideen er, at man skal kunne lave en flot hjemmeside og styre hjemmesidens indhold, i princippet uden at kunne kode overhovedet. Alle firmaer har efterhånden en hjemmeside, og kravene til, hvordan en hjemmesideside skal se ud og hvad den kan, er stigende. F.eks. for webshops betyder det alt, at de kommer højt i søgemaskinerne og fremstår professionelt.

Det giver god mening at skille rollerne ad. Det betyder, at den, der redigerer indholdet på en hjemmeside, ikke nødvendigvis behøves at have forstand på kodning. Det betyder også, at dem, der koder, ikke skal tilkaldes for at rette småting på en hjemmeside. En udvikler koster tilfældigvis i timen end end en administrator :-).

Lidt i spøg kan man oversætte CMS til “Cunden (altså “Kunden”) Må Selv”.

Programmøren overlader magten over hjemmesidens indhold til administratoren. Typisk tilbyder CMS systemer en tekstbehandlings-lignende brugerflade til administrator.

Link til toppen af siden.

Forskel på at kode en hjemmeside selv og at lave en hjemmeside gennem et CMS system

 ALMINDELIG KODNINGCMS SYSTEMER
KodningMan koder alt fra bunden, laver HTML og CSS filerMan downloader og installerer et CMS system på et webhotel
UdseendeMan laver en skabelon, og koder udseendet fra bundenMan henter en skabelon i systemet og tilpasser den til de ønsker, man har
RettelserForetages direkte i kodenAdministrator logger ind i backend og laver rettelserne i et tekstbehandlings-lignende system
Krav til kode kendskabDet kræver kode kendskab at ændre på siden.

Store risiko for fejl
Ingen krav, hvis man bare skal vedligeholde siden

Høje krav til udvikleren, hvis man vil ændre fundamentalt i skabelonen

Når først en hjemmeside/webshop er installeret, vil næsten alt arbejde på hjemmesiden bestå af arbejde, som ikke-programmørere sagtens kan lave. Derfor er alle professionelle hjemmesider er lavet i CMS systemer. Der findes 100-vis af CMS systemer. Nogle er gratis, nogle betaler man for. Betalings-CMS-systemer retter sig typisk mod større virksomheder og tilbyder ofte flere funktionaliteter og f.eks. integration med økonomistyrings systemer (ERP).

Link til toppen af siden.

Markedsandele for de mest populære CMS systemer 2019

Kilde: https://websitesetup.org/popular-cms/

Magento er værd at lægge mærke til. WordPress er en pakke bestående af ca. 3.000 filer, der arbejder sammen. Magento er en gratis webshop, og den består af ca. 60.000 gratis filer. Magento kan alt inden for webshops, men det kræver en større piloteksamen at finde rundt i deres kode. Mange af de største danske webshops, f.eks. BilligVVS, er kodet i Magento.

Link til toppen af siden.

28.1 Hvorfor WordPress ikke har udkonkurreret alle andre

WordPress var oprindeligt et system til at styre en blog med, og WordPress er særdeles velegnet til blogs. Det er så udvidet, så det kan håndtere hjemmesider. Rigtigt mange små og mellemstore samt private har deres hjemmeside i WordPress.

Ud over at være open-source og gratis bruger WordPress kodesproget PHP og databasen MySQL. De er også gratis. For at gøre festen fuldendt, så findes der 1.000 vis af plug-ins (ekstra programmer). Mange af dem er gratis, nogle af dem koster lidt. Der findes plug-ins til formularer, til søgemaskineoptimering. WooCommerce er et gratis plugin, som du kan bruge til en webshop.

Hvorfor er alt så ikke lavet i WordPress? Svaret er, at større organisationer ofte kan se en fordel i andre systemer. Drupal er et af dem. Nr. 1 og 3 i Danmark (Danmarks Radio og TV2) bruger Drupal, nr. 2. er Krak, og de bruger Joomla. Men de er på mange måder atypiske, for der foregår ikke ret meget salg fra deres hjemmesider. Både Joomla og Drupal er open-source.

WordPress kan sagtens håndtere meget store hjemmesider og gør det også. Men den halter, når det gælder f.eks. super professionel søgemaskineoptimering i webshops, og den halter også på noget så væsentligt som integration. Hvis du ønsker, at din hjemmeside skal samarbejde (integrere) med f.eks. lagerstyring eller bogholderiet, så bliver det straks mere indviklet. Så indviklet, at det kan være en fordel for en virksomhed at købe et betalings-CMS system frem for OpenSource

Danske Umbraco vil lege medLige midt på Fyn ligger Odense. Her bor danske Umbraco.Umbraco er et open-source system, men det er tænkt til lidt større organsationer. Umbraco er vel nr. 40 – 50 over de mest populære systemer, men det er som det eneste på listen skrevet i Microsoft-sproget C#. Det gør integration med andre Microsoft-produkter noget nemmere.
Umbraco havde i 2018 cirka 500.000 sites

Link til toppen af siden.

28.2 Integration/digitalisering

Der er oplagte muligheder for integration fra en hjemmeside. Du kender det selv. På næsten alle professionelle webshops kan du oprette en profil, hvor du kan se dine ordrer og følge, hvor langt de er nået.

Det er ikke kun for dine blå øjnes skyld. Webshop-ejerene lærer mere om dig på den her måde, og de kan bruge oplysningerne til at målrette deres marketing mod dig. De sparer også, at kunderne kontakter dem telefonisk.

Lad os se på en typisk virksomhed og hvilke muligheder, de har for at servicere deres kunder over hjemmesiden:

  • De kan starte med at give kontaktoplysninger, så man som kunde er i stand til at komme i kontakt med dem
  • Hvad med en chat-funktion
  • Login område, hvor kunder kan se eventuelle ordrer og få status på dem
  • Måske kan nogle kunder have andre priser end andre. Disse kunne fremgå kun på kundelogin
  • Kunden kan måske få adgang til lagerstyring og se, om en bestemt vare er på lager
  • Kunden kan også have adgang til fakturaer, betalingsfrister og skyldige beløb
  • Tænk på din netbank. Du har her adgang til en næsten komplet bank

Link til toppen af siden.

28.3 CMS Systemer i praksis

CMS systemer fungerer på den måde, at vi har både frontend, backend og database som i de fleste andre programmer. Men administratorerne kan via en adgangskode få adgang til et administrationsmodul. Modulet ligner almindelig tekstbehandling.

Forklaring til figuren:

  1. Du går ind på siden, f.eks. www.mitsite.dk
  1. Udvid URL’en, så du får adgang til dit CMS sysetem. Hvis det er WordPress, som er dit system, skal du skrive www.mitsite.dk/wp-admin
  2. Skriv login og password
  3. Så er du inde i administrationsmodulet

Opdatering i et CMS system

  1. Nu vil jeg opdatere teksten her på siden
  2. Jeg er logget ind og finder siden i backend
  3. Skriver det nye og gemmer
  4. Opdaterer på hjemmesiden
  5. … wow, så er den opdateret

Link til toppen af siden.

28.4 Plugins og skabeloner

De fleste CMS systemer har en masse små ekstra programmer, som både kan være gratis eller mod betaling. WordPress er verdens mest udbredte CMS system til små og mellemstore hjemmesider, så er er 1.000 – vis af  ekstra programmer. Til mange gratis CMS systemer findes der nyttige, gratis/billige programmer kaldet “widgets” og “plugins”. Alle kan i princippet lave deres egen widget eller plugin og dele det med andre. Noget andet er, at disse ekstra programmer nogle gange kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Eksempler på plugins kan være programmer til søgemaskineoptimering, til fotogallerier, til automatisk indholdsfortegnelse og alt muligt andet. WordPress har endda et gratis modul, WooCommerce, som tillader at du laver en webshop.

I praksis betyder det, at selvom du ikke selv kan kode f.eks. en webshop eller et foto galleri, så kan du installere og arbejde med kode, som andre har lavet. I mange tilfælde behøves du slet ikke at kode noget selv.

Du kam lære mere om CMS systemer i praksis, for under projekter lærer du at arbejde både almindeligt med WordPress og at bruge WordPress som webshop.

WordPress plugins

Link til toppen af siden.

28.5 Communities

Communities eller “fællesskaber” får mere og mere betydning. Jeg (forfatteren) kender til en dansk virksomhed, Umbraco. Umbraco er et dansk CMS system, der som et af meget få CMS systemer er baseret på Microsofts programmeringssprog C# (udtales c-sharp). Umbraco er gratis til en vis grænse, og det er velegnet til mellemstore virksomheder.

Gode communities er gode

Det bedste ved at arbejde som udvikler er, at folk er nærmest sygeligt hjælpsomme og dygtige til at dele viden over nettet. vis du finder de rette fora/communities på nettet og spørger, så har du svar inden for få timerUmbraco er et dansk CMS system, baseret på Microsoft-sproget C#. Umbraco er interessante, fordi de direkte investerer i deres community. Umbraco harhar et fællesskab på nettet, hvor Umbraco udviklere udveksler med hinanden. Det interessante er, at de også har folk ansat til gratis at hjælpe på communitiet. Jeg har selv brugt dem mange gange. Et stærkt community er altafgørende for, om du kan løse de problemer, der altid opstår, når du udvikler.

Der er heldigvis et godt dansk community omkring WordPress. Du kan f.eks. blive medlem af en Facebook gruppe om WordPress, hvis du vil. Som i næsten alle andre professionelle communities er folk super søde til at svare. Jeg er selvfølgelig selv medlem.

Link til toppen af siden.

Kapitel 29. ERP, CMS og øvrige systemer

29.1 ERP systemer

For 50 år og mere siden talte man ikke om “virksomhedsstyringsstyringssystemer”. Billedet her kunne godt være fra en virksomheds bogføring i 1984. Side op og side ned med tekst, kontonumre, tal, debet og kredit.

Billedet er selvfølgelig historie. I dag foregår (næsten) alt elektronisk, og heldigvis for det. Det er noget nemmere, og vi kommer hurtigt videre til alt det sjove nemlig økonomistyring.

ERP står for “Enterprise Resource Planning”. På dansk “styring af organisationens/virksomhedens ressourcer”. Et mere mundret ord er “økonomistyring”.

ERP systemer kan være kæmpestore og omfatte alle dele af virksomheden. Prøv f.eks. at forestille dig, hvor omfattende et system Lego, Vestas eller Mærsk har brug for til at holde samlet styr på virksomhedens økonomi. Alle er verdensomspændende foretagender med 1.000-vis af ansatte og en omsætning i milliard-klassen.

Hjertet i et virksomhedsstyringssystem er dog den “gammeldagse” bogføring. Man kan sige, at alle helt ned til den mindste lille virksomhed/organisation/forening har brug for at holde styr på deres bogføring. Så det er der, vi starter.

Hjertet i et ERP system

Ud fra bogføringsmodulet (beklager, hvis det lyder gammeldags, men det ER altså kernen i systemet) kan vi så bygge moduler på. Virksomhederne vil så typisk betale alt efter, hvilke moduler, de bruger. Mulighederne for udbygning er utallige, og de kan forbindes på kryds og tværs.

Muligheder i ERP systemer
Muligheder for udbygning af et ERP system

Link til toppen af siden.

29.2 Markedssituationen for ERP systemer: SAP styrer de store virksomheder

Man kan i princippet godt forestille sig en lille virksomhed bruge det samme system som en stor, men betale en helt anden pris, fordi de har færre brugere og bruger færre moduler. I praksis sker det ikke. Som ved CMS systemer er nogle systemer rettet mod små virksomheder, andre mod store. Eksempelvis er tyske SAP helt dominerende hos de største virksomheder, både i Danmark og i verden. Hvis du vil tjene mange mange penge, så bliv SAP-konsulent :-).

Link til toppen af siden.

29.3 CRM systemer

CMS systemer står for “Customer Relationship Management”. Mange ERP systemer har som tillæg et CMS system, men de findes også som selvstændige systemer. Det er især B2B virksomheder, som anvender CMS systemer, da business-kunder ofte er mere komplekse end “almindelige kunder.

Som hovedregel kan man dele dem op i 2 former for CMS systemer

  1. Det salgsorienterede
  2. Det projekt- og kundehåndteringsorienterede

Systemet Salesforce er markedsledende inden for CMS systemer.

Et typisk salgssystem bruger nogle begreber, som du muligvis kender fra faget afsætning:

BEGREBFORKLARING
LeadsLeads er kundepotentialer. De er måske den rette alder, den rette indkomst. “They need some love”, hvis de skal blive kunder i dit firma
ContactsNår man har kontakt til en lead, så skal de laves om til “contacts”. Contacts har udvist lidt interesse for din organisation og dit produkt, og du skal bygge en mere personlig relation til dem
AccountsEn account er egentlig en konto. Den organisation, som dit salgsarbejde retter sig imod. Du kan sagtens have flere contacts ved den samme account, vi taler her B2B salg. En account kan dog også være en kunde, man har i forvejen. Key account manager er en sælger, som har egne (typisk vigtige) kunder
Prospect Når vi kombinerer alt, hvad vi ved om en potentiel kunde, så har vi en prospect profil

Typiske eksempler på brug af CRM systemer

CRM systemer er ikke helt ulig Outlook, som styrer mails og aftaler. I nogle CRM systemer kan f.eks. salgslederen styre og uddelegere, hvilke kunder der skal besøges hvor ofte (de kørende sælger hader det, de vil helst selv bestemme, men sådan er det bare).

  • Et firma vil lave en salgskampagne. Det er helt almindeligt, at CRM systemer også bruges til at styre salgskampagner
  • CMS systemet bliver fodret med en række leads, som man f.eks. får fra Købmandsstandens Databaser eller hvor man nu har sin liste fra
  • Så er der en liste over leads, som alle bliver kontaktet efter en plan. F.eks. med en mail, der bagefter følges op af en telefonsamtale.
  • For hver lead bliver der noteret, hvad der er sket, og hvordan opfølgningen var, samt f.eks. om leadet skal have et tilbud, om de ikke skal kontaktes mere mv.
  • På den måde arbejder firmaet sig igennem kampagnen, og alt bliver styret fra CRM systemet
  • CRM systemet kan tilsvarende fungere som opfølgning på allerede eksisterende kunder. F.eks. ved, at sælgerne får som opgave at ringe til de 3 vigtigste kunder med et nyt tilbud inden for 1 uge

Link til toppen af siden.

29.4 RDBMS systemer

Ganske kort, så er RDBMS en forkortelse for systemer, der kan håndtere relationelle databaser. Du kender måske Microsoft Access fra Office-pakken, som arbejder fantastisk sammen med Excel. Du har også arbejdet i primitive, men effektive MySQL. Læs mere i afsnit 22.6 RDBMS = databaseprogrammer.

RDBMS systemer lyder måske mere knastørt end ERP og CRM systemer. Men for det første hviler alle ERP, CRM og for den sags skyld CMS systemer på et RDBMS program. For det andet er det i vore dage ekstremt vigtigt at have pålidelige, sikre og velfungerende databaser. Databaserne skal være sikrede mod indbrud, de skal fungere hele tiden, og de må ikke svigte. Så RDBMS systemer er en stor industri som sælger store og dyre løsninger.

Link til toppen af siden.

29.5 HCM og andre systemer

HCM står for Human Capital Management. Det er især interessant for HR-afdelingen. Human Capital kan bedst oversættes ved, hvilke kundskaber der er tilstede i en virksomhed. Et eksempel. En af mine kammerater var engang i praktik i en virksomhed som sælger. Da praktikken var færdig, sagde virksomheden farvel og tak, de ville ikke ansætte ham rigtigt, og han tog hjem.

Inden for få timer ringede telefonen fra samme firma. De ville godt ansætte ham alligevel. Grunden? Jo, han er fra Sønderjylland og taler helt flydende tysk. Der var en tysk kunde, der havde ringet, og virksomheden havde ingen ansat, der kunne tysk.

Alt i alt: Som du allerede har fanget, så er der masser af forkortelser for systemer. Og hvis der ikke findes et system med en forkortelse, så er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver opfundet. Så du kan ikke regne med, at listen over forkortelser er komplet. Men: Du kender nu de vigtigste systemer.

Link til toppen af siden.

Kapitel 30. Innovation

I Danmark er vi et lille land. Vores lønninger er høje, langt højere end i f.eks. Kina og Indien. Vi kan ikke konkurrere med ret mange lande, hvis det gælder om billige lønninger. Andre lande kan f.eks. bygge skibe langt billigere end os. Byer som Nakskov, Helsingør, Aarhus og København mistet mange arbejdspladser, fordi der førhen lå skibsværfter i byen. Nogle har dog overlevet, det gælder skibsværfter i Odense (Lindø), Frederikshavn, Fredericia og måske Aalborg, men de har slet ikke så mange ansatte som før. Nu bygger man skibene i lande som Sydkorea og selv Bangladesh.

Men hvad gør vi så. Jo, vi må finde på noget nyt, som vi kan tjene penge på. Vi er faktisk rigtigt gode til at finde på noget nyt i Danmark. Vindmøller og medicin er nogle af de områder, hvor Danmark er aller stærkest.

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læskure. Andre sætter vindmøller op

Kinesisk ordsprog

I en international opgørelse er vi den 8. mest innovative nation i verden.

Klide: Jyllands-Posten og Bloomberg

Innovation er afgørende for vores velfærdssamfund. Men innovation behøves ikke kun at være, at man finder på noget ny teknologi. Her er et par eksempler inden for IT og innovation.

  • Facebook og YouTube er verdens største medie, større end traditionelle medier som New York Times, Die Zeit og tv-kanaler som Fox News, BBC. Men ingen af dem laver indhold selv
  • Uber er verdens største formidler af køreture, større end selv det største taxaselskab. Men de har ingen køretøjer selv
  • AirBnb er verdens største udbyder af overnatning, langt foran Hilton, Scandic og hvad de ellers hedder alle sammen. Men de ejer ingen bygninger
  • Volt er en stor budtjeneste, der bringer mad ud. Heller ikke de har et eneste køretøj

I alle tilfælde er der tale om, at virksomhederne ejer en platform, snarere end at de producerer selv eller selv ejer køretøjer eller hoteller.

For at noget er innovativt, skal det opfylde følgende krav:

  • Nytænkende
  • Forbedrende
  • Relevant

Link til toppen af siden.

30.1 Radikal og inkrementel innovation

For at forstå innovation bedre, vil jeg dykke ned i begrebet. Først vil jeg skelne mellem:

  • Radikal innovation
  • Inkrementel innovation (inkrementel betyder “stigende”)

Radikal innovation er, når vi laver noget helt nyt. Inkrementel innovation er, når vi laver en mindre fornyelse.

Et eksempel: At lave en bærbar telefon, som alle kunne have med sig, er radikal innovation. I gamle dage havde alle hjem en tung telefon med ledning. Hvis man skulle tale sammen på farten, var der nogle få, som havde walkie-takies eller kunne tale sammen over en radio. Det sidste var mest til skibe og tog. Hvis man var væk hjemmefra, så kunne man i stedet ringe fra en telefonboks. At en smartphone nu kan måle puls og andre aktiviteter er en mindre fornyelse, så det er inkrementiel innovation.

Telefonbokse var almindelige førhen. De findes kun på museum nu

Link til toppen af siden.

30.2 4p-modellen

Vi har nu lært, at innovation kan deles op i mindre fornyelser/inkrementel innovation eller i store (nyskabende) fornyelser/radikal innovation.

Når man snakker innovation, så vil mange nok forestille sig, at man opfinder et nyt produkt. Produktet kan være inkrementelt eller radikal innovation, men det er et produkt. Det er bare ikke hele sandheden om innovation. 4p-modellen deller innovation op i yderligere 4 områder, som alle begyder med “p”. Derfor kalder vi modellen for 4-p modellen:

  • Produkt
  • Proces
  • Position
  • Paradigme

Man kan illustrere det således:

4p modellen
4p modellen. Bemærk at illustrationen er min måde
at vise 4p-modellen på, andre gør det anderledes

Link til toppen af siden.

Inkrementel og radikal innovation i 4p-modellen

Inderst i modellen i det orange område er vores udgangspunkt. Hvis vi laver mindre fornyelser, dvs. inkrementel innovation, bevæger vi os væk fra udgangspunktet og ud i det grønne område. Hvis vi så laver yderligere innovation, så bevæger vi os ud i det blå område og er endnu længere væk fra udgangspunktet. Hvor grænsen præcist går mellem de orange, grønne og blå områder, kan være svær at sige, der er nok snarere tale om en flydende overgang.

Link til toppen af siden.

Produkt, process, position og paradigme i 4p-modellen

Man kan være fornyende på mange måder, det behøves ikke kun at handle om selve produktet. Inden for IT verdenen er man gået fra traditionel projektledelse/vandfaldsmodellen og til agil udvikling. Produktet er det samme, men processen er anderledes, og vi kommer hurtigere og billigere i mål.

OMRÅDEFORKLARING
ProduktSelve det fysiske produkt
ProcessDen måde, man producerer tingene på
PositionHvor er vi i forhold til de andre
ParadigmeDen måde, vi forstår os selv på

Link til toppen af siden.

30.3 Uddybning af 4-p modellen

Produkt

“Traditionel” innovation. Når man forbedrer eller helt nytænker et eksisterende produkt. Det var meget nytænkende, da Apple udviklede de første personlige computere. Indtil da var det kun større virksomheder, som havde computere – og disse computere var på størrelse med et klasseværelse. Med mindre, at man byggede dem selv, entusiaster legede dengang med samlesæts-computere

Apple II IMG fra 1977. Den havde ingen harddisk, men den var den første rigtigt pc!

Proces

Måden vi gør tingene på. Som nævnt har det været et stort spring, at man i IT-verden er gået bort fra den traditionelle metode til projektledelse/vandfaldsmodellen og nu foretrækker agile metoder. Repeter kapitel 4, hvis du ikke kan huske, hvad vandfaldsmodeller og agile metoder er for noget :-).

Position

Selvom Apple faktisk var den første til at lave en pc, som vi kender den i dag, er de stadigvæk en fornyer inden for elektronik. Deres computere og telefoner kan ikke noget, som andre ikke kan. Men Apple har forstået at indtage en helt særlig position. Designet gør, at mange er villige til at betale dobbelt pris eller mere for deres mobiltelefoner. Apple er blevet eksklusiv. Innovation kan sagtens være, at man differentierer sig fra konkurrenterene (differentierer = forskelliggøre), og derfor kan sætte priserne op. Reklame er et meget anvendt middel til differentiering.

Et andet eksempel. For en del år siden fortalte man Skoda-vitser. Hvorfor er der så mange Skodaer i Vejle? Jo, de kan ikke komme op af bakkerne. Skoda producerede på det tidspunkt mest billige biler. Sådan er det ikke i dag. Nu laver Skoda biler, der kan måle sig med f.eks. BMW.

Paradigme

Ordet “paradigme” er et svært ord, og hvis du forstår det, så er du dygtig :-). Paradigme betyder noget i retning af “den gængse opfattelse af tingene” eller “fremherskende tankemåde”.

Et eksempel fra videnskaben. Engang var det en gængse opfattelse i Europa, at (den kristne) gud havde skabt verden, og at verden var flad. I dag ved vi, at jorden er rund, og at vi nærmere er et tilfældigt resultat af udvikling (evolution) end et resultat af en guds skaberværk (kreation). Vi har ændret vores opfattelse af vores oprindelse, dvs. vi har skiftet paradigme.

Der er sket et stort paradigme-skifte inden for IT inden for brugervenlighed. Førhen var udviklernes fokus på, at programmerne skulle virke. Nu er deres fokus på, at brugerne forstår at bruge programmerne. Førhen var brugerne til besvær i udviklingsprocessen, nu kan udviklerne ikke komme tæt nok på brugerne. De har skiftet paradigme. Skiftet fra vandfaldsmodeller til agil udvikling kan også kaldes et paradigme-skifte. Vi har ikke kun skiftet process, vi har også skiftet tankemåde.

Link til toppen af siden.

Kapitel 31. Datadreven innovation

Den 21. juli 1969 satte astronauten Niel Armstrong som det første menneske foden på månen. Han udtalte de (sikkert ret velforberedte ord): “Det er et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden.”

Månelandingen i 1969

For at sende en mand på månen skulle man ikke kun bygge en måneraket, man skulle også lave enorme mængder af beregninger. En sideeffekt af månelandingen var, at der i stilhed kom en lille teknisk revolution: Man lavede elektroniske regnemaskiner, som kunne lave beregninger, som man før måtte lave i hånden

I dag er det en selvfølge, at selv i den billigste mobiltelefon er en lille computer, som med lethed kan lave de fleste beregninger. Vi kan lagre kæmpe mængder data billigt. Vi har endda computere med algoritmer (= beregningsmetoder), som kan finde mening i store mængder data.

Et kik ind på et af Facebooks datalagre, som godt kunne ligge i Danmark. Google har mindst lige så store hvis ikke størrelagre

Facebook vil gerne bo i Danmark

Velorganiseret land med stabil og veluddannet arbejdskraft (så hør nu efter i timerne og lær noget :-)), grøn strømforsyning og ikke mindst et køligt klima der gør det nemt at køle deres servere ned. De har allerede nu flere store datalagre i Danmark enten i drift eller under opførsel. De findes i bl.a. Fredericia, Viborg og Odense. Læs evt. artiklen her om deres lagre: https://www.zetland.dk/historie/s8yv0y2m-aOZj67pz-1c746?fromLanding=1

Der er vokset en hel branche frem, der lever af “big data”. Big data er indsamling af store mængder data fra snart sagt enhver datakilde samt analyse af disse data. Man kan tegne big data sådan her.

Big data figur

Du ved allerede en masse om big data fra informatik C. Du ved, at

  • Big data kan bruges til ting, som før var langt sværere for os at håndtere. Vejrudsigter, klimaet i fremtiden, forudsige, meget apropros corona, hvordan epidemier udvikler sig, forudsige kriminalitet mv.
  • Det har også sine skyggesider. Firmaer som Facebook og Google ved meget om os. Så meget, at de tjener stor på at sælge data til folk, som ønsker at reklamere målrettet mod os
  • Ansigtsgenkendelse kan bruges til at bekæmpe kriminalitet, men det kan også bruges til at overvåge os. Kina overvåger deres borgere i stor stil, og de slår ned på borgere, som kritiserer systemet
  • I EU er man blevet enig om en lov kaldet “GDPR” eller på dansk “persondatalovgivningen”. Den stiller ret skrappe krav til, hvad man må registrere om os, og om, hvad man må med de data og hvordan man opbevarer data.Loven har allerede medført store bøder til firmaer, der f.eks. ulovligt har overvåget deres medarbejdere. kan bruges til at beskytte os mod uønsket registrering

Link til toppen af siden.

31.1 Datadreven innovation i virksomheder

Udgangspunktet er, at vi nu nemt og effektivt kan indsamle data, og at vi også bliver bedre og bedre til at analysere disse data. Både private og virksomheder er nu i stand til at træffe beslutninger på et bedre grundlag, takket være de nye teknologier. Her er et par meget få eksempler på brug af data:

  • Takket være GPS kan vi hurtigt og nemt finde vej selv på steder, vi aldrig har været før
  • Virksomhedsejere kan i langt højere grad end før træffe beslutninger på baggrund af data frem for mavefornemmelser
  • Webshops bruger dataanalyser i stor stil for at optimere deres salg
  • Vi har endda fået digitale valutaer som f.eks. bitcoins

Jeg vil her dykke ned i de mange nye begreber, som har det til fælles, at de har rod i muligheden for at indsamle og analysere store mængder data. Begreberne er:

Link til toppen af siden.

31.2 Data mining og data warehousing

Data mining og data warehousing er på mange måder synonymer for big data. Der er dog en lille tendens til, at data mining og data warehousing bruges om data internt i en virksomhed, mens big data dækker data om alt muligt.

Hvad er det så? Data warehousing er ikke andet end at man opbevarer data.

Data mining er data analysen. Du har tidligere mødt databaser og at man ved hjælp af SQL kan trække data ud om alt muligt. Både databaser inklusive mængder af SQL kode og Excel er meget brugt. Du vil møde, vistnok i faget virksomhedsøkonomi, at man i Excel kan arbejde med pivot tabeller. I pivot kan man nemt og enkelt kan se udsnit af kæmpe tabeller og lave beregninger.

Et eksempel på både pivot og data mining: Hvis man f.eks. har 10.000 kunder i Danmark, så man man bede om at se alle nordjyske kunder (postnummer lig med eller større end 9000) og følge deres salg måned for måned. Herefter man man vælge dem ud, hvor salget stiger mest, og så sige, at de er de vigtigste kunder at besøge.

Med andre ord: Der er virkeligt mange penge både at spare og tjene som organisation, hvis man kender sine data bedre. Derfor er mange organisationer inklusive staten villige til at ofre store summer på data warehousing og data mining.

Link til toppen af siden.

Data mining er kompliceret fordi data er ustrukturerede

Når vi arbejder med en relationel database har vi en enorm fast struktur. Det gør, at vores data er nemme at hente, og at databasen er meget forudsigelig. Det gør den velegnet som database inden for f.eks. økonomi, sundhed, befolkning for slet ikke at tale om fravær og karakterer.

Problemet er, at vi indenfor dataanalyse/data mining slet ikke har tid til at tilpasse alle datainput til formatet i vores datainput, ikke mindst fordi de har forskellig formater. Nogle af vores data vil være velordnede, andre ikke. Nogle data vil måske bare være en tekstfil.

Indenfor data mining/dataanalyse er det en stor og vigtig del af vores arbejde at sætte f.eks. primærnøgler på vores data og forbinde de forskellige datakilder til en funktionsdygtig, samlet database. Det er først når vi har en funktionsdygtig database som vi kan vedligeholde, at vi overhovedet kan gå i gang med at lave en fornuftig dataanalyse. Samtidig er datamængderne så store, at vi skal have automatiseret både vores dataindsamling og vores vedligehold.

Datacentre skyder op som paddehatte

Google har december 2019 19 datacentre rundt omkring i verden, de fleste i USA. De er alle fyldt med servere, som opbevarer data. Her er et af deres datacenter, som ligger i Oklahoma.

Facebook har opdaget, at der er en del vindenergi i Danmark, så de har flere datacentre i Danmark.

Link til toppen af siden.

31.3 Business intellegence / BI

Grundlæggende handler business intellegence (BI) om at omsatte data til værdi. Især i form af bedre beslutninger. Det vil sige, at BI på en møde handler om det samme som både big data (set med virksomhedens øjne) samt data warehousing og data mining.

Business intellegence bruges til at skabe et overblik over virksomhedens data inden for alt fra økonomi over produktion, kunder, timeregistrering, alt.

Som i big data og data mining er kunsten at integrere data til en sammenhængende database, som man kan lave analyser med.

Målet er at skaffe overblik og kunne tage kvalificerede beslutninger ud fra data.

Alt i alt er business intellegence:

  • Indsamling af data, ofte automatiseret, på tværs af forskellige datakilder
  • Dataintegration og -kvalitet
  • Behandling, udvælgelse, gruppering og statistisk behandling af data
  • Præsentation og afrapportering af data
  • Fremskrivning af data ved hjælp af analyse og forecasts.

Link til toppen af siden.

31.4 IoT, “Internet of Things” eller al tings internet

I dag har vi næsten overalt adgang til internettet overalt. De enheder, vi bruger til at få adgang til internettet er faldet i pris, og det samme er prisen for at sende data over internettet. Det har gjort, at vi kan indsamle data billigt og effektivt. https://www.youtube.com/embed/wqljX8TDngI

Man snakker om, at i fremtiden vil næsten alt anvende adgang til internettet. Vi er allerede godt i gang:

  • Når man er på vej til sommerhuset, kan man tænde for varmen i forvejen fra bilen. Mobilen har adgang til nettet, og det samme har varmestyringen i sommerhuset
  • Kommunerne har nogle steder “intelligente brosten”. En intelligent brosten er en sten, som man lægger ned i vejen. Den sender så data om temperaturforhold til Vejdirektoratet som så kan afgøre, om man skal salte vejene for at undgå problemer med is på vejene
  • Data om trafik kan sendes over nettet, så man kan regulere trafikken og undgå kødannelser
  • Indenfor sport har man sensorer, som kan måle alt muligt. F.eks. hvis du løber en tur, kan du få gennemsnitsfart, distance, alt muligt

Så IoT handler i høj grad om, at vi kan udnytte adgang til internettet til at samle data og gøre ting trådløst, som vi ikke kunne gøre før.

Link til toppen af siden.

31.5 Kunstig intelligens

Kunstig intellegens eller “artificial intellegence” (AI) er et begreb, der dækker over, at maskiner kan læres op til at tænke selv. Man kan sige, at maskinerne kan lære af deres egen fejl.

Nogle har en forestilling om, at en maskine med kunstig intelligens kan lære at gøre som et menneske. Lige som i film, hvor menneskelige kloner overtager jorden og i bedste Hollywood så ender med at blive besejret af en helt. En maskine, som kan opføre sig som et menneske, kan sagtens være en konsekvens af kunstig intelligens.

Her er et par eksempler på kunstig intelligens:

  • Selvkørende biler
  • En computer, der ud fra røntgenbilleder kan genkende kræftknuder. Og den er bedre end lægerne til det
  • I Billund lufthavn bruger de en maskine til at finde forbudte genstande i flypassagerenes bagage. Den kan genkende f.eks. formen på en pistol eller en kniv

Link til toppen af siden.

En simpel tilgang til at skrive kode, der kan lære af sig selv

Lad mig give et eksempel. Sæt nu, at vi kan forudsige, hvilke virksomheder der går konkurs. Så kunne vi kontakte dem inden, at det går galt, og så måske hjælpe dem, så de ikke går konkurs.

Vi har i forvejen en masse information om virksomheder, så lad os prøve på følgende måde:

  • Vi går 2 år tilbage i tiden
  • Så kikker vi på, hvilke virksomheder, der har underskud
  • Så siger vi, at alle virksomheder, som har underskud, går konkurs næste år
  • Til sidst tester vi af. Hvor mange virksomheder i 2018 gik konkurs i 2019 (dette er skrevet 2020). Svar: Måske 0,5 %. Det er jo ikke noget særligt fantastisk resultat, men det er heller ikke meningen. Meningen er at komme i gang
  • Så prøver vi igen. Hvad med at beregne ud fra, at virksomhederne har haft underskud de sidste 5 år i stedet for. Vi tester igen og denne gang rammer vi måske 1,5%. Sådan bliver vi ved med at teste og forbedre

Helt konkret var der nogle, der forsøge at forudsige konkurser. Ved hele tiden at forbedre deres algoritme (= beregningsmetode) nåede de op på at forudsige 90% af alle konkurser.

Så vi starter med noget, som ikke er så godt, og så tester vi løs og forbedrer det. Faktisk er det her et skoleeksempel på en agil udviklingsmodel.

Agil udviklingsmodel/scrum

Link til toppen af siden.

Uden kode, som kan evaluere sig selv, ingen kunstig intelligens

Prøv at forestille dig, at du vil udvikle en selvkørende bil. Den skal lære mange ting. Genkende skilte, udgå cykelister og alt muligt andet.

Det vil være umuligt at kode en program til en selvkørende bil, hvis man ikke anvender muligheden for at lære undervejs. Forestil dig, at du skulle kode bare et trafiklys med IF-sætninger. Du kan ganske enkelt ikke på forhånd kode alle de muligheder og situationer, der kan opstå ved et trafiklys. Derfor er vi nødt til at tænke på selvlærende kode.

Link til toppen af siden.

31.6 Blockchain/bitcoins

  • Data mining og data warehousing
  • IoT, Internet of Things eller al tings internet
  • Kunstig intellegens (AI, “artificial intellegence”)
  • Blockchain/bitcoins

God artikel her: https://videnskab.dk/teknologi-innovation/hvad-er-blockchain

Link til toppen af siden.

https://techst.dk og https://techst.dk/kort-nyt-for-5-november-2020/