Lærebog til del 2: Digital dannelse. Kapitel 7 – 11

Indholdsfortegnelse

Kapitel 7. Data og internettet

Vi er storforbrugere af både data og internet. Men hvad er data egentlig, og hvordan kan vi sende alle typer data over internettet automatisk.

Link til toppen af siden.

7.1 Hvad er data overhovedet

Ordet data stammer fra latin, flertal af datum ‘givet’, af dare ‘give’. Kan du spansk, så betyder verbet “dar” også “at give”.

På Wiki står der “Data henfører til en samling af information, som typisk er resultatet af erfaring, observation, eksperimenter eller en mængde af præmisser”. Data kan bestå af alt registrerbart som f.eks. tal, ord, tale og billeder. Der er ikke noget krav om, at data nødvendigvis skal være digitale. Når vi snakker computere, vil data dog helt naturligt oftest være digitale.

7.2 Bits er fundamentet for alt data

Når vi arbejder med tekster, er vores mindste enhed bogstavet. Vi har 28 forskellige bogstaver i det danske alfabet, bogstaverne a – å. Når vi arbejder med tal, er vores mindste enhed et ciffer. Vi har 10 forskellige cifre, cifrene eller tallene 0 – 9.

Når vi arbejder med data, er vores mindste enhed et “bit”. En bit kan kun have 2 værdier. Enten “0” svarende til “ikke-strøm” og “1” svarende til “strøm”. Ved hjælp af bits kan vi lagre alt muligt. Det lyder måske mærkeligt, men alt data, lige fra tal over tekster til musik, billeder, livestreaming, fjernsyn, ALT digital data består af bits og kun af bits.

Vi kan ikke lagre ret meget i en enkelt bit. Derfor har vi brug for store mængder bits for at kunne lagre data. 8 bits = 1 byte.

På min helt almindelige bærbare computer har jeg 237 gigabytes til rådighed. Det svarer til ca. 1.900.000.000.000 bits. Eller ca. 380 gange flere bits på min computer, end der er mennesker på jorden.

Her er en oversigt over måleenheder for bits og bytes. Bemærk at man førhen satte 1 kilobyte ikke til 1.000 bytes men 1.024 bytes. Det samme gjaldt de andre betegnelser. De var ikke lig med 1.000 men 1.024 af enheden.

ENHEDMÅLES I
1 byte= 8 bits
1 kilobyte= 1.000 bytes
1 megabyte= 1.000 kilobytes
1 gigabyte= 1.000 megabytes
1 terabyte= 1.000 gigabytes

Overblik over bytes og bits

Se videoen her for at få en god forklaring på bits. Videoen er fra Khan Academy.

Link til toppen af siden.

7.3 Protokoller, IP adresser, DNS servere og URL

Protokoller

En protokol er en bestemt procedure, som man har vedtaget at følge. Du kan kalde det en køreplan eller en sekvens, hvis det er kodning. Et eksempel: Du har bestilt bord på en fin (læs: DYR) restaurant. Du bliver modtaget, din bordbestilling bliver tjekket, og en nydelig klædt tjener følger dig hen til dit bord. Tjeneren præsenterer menukortet, du prøvesmager vinen osv. osv. Alt følger en bestemt køreplan. Når en lærer fører fravær over eleverne til en time, siger man, at han fører protokol.

Protokoller før og nu

På internettet har vi masser af vedtagne procedurer for, hvordan vi gør. Det hele skal jo helst fungere uden menneskets indgriben. Protokollen for at sende data over nettet hedder TCP/IP, Transfer Control Protocol/Internet Protocol.

Link til toppen af siden.

IP adresser og DNS servere

For overhovedet at få adgang til internettet, skal du have en IP adresse. En IP adresse består af op til 12 cifre, adskilt i 3 områder af et punktum. Hvis du har en hjemmeside, skal den have en fast IP adresse. F.eks. 69.63.176.13, som skulle være Facebooks IP adresse.

Vi mennesker har lettere ved at huske bogstaver end tal. Derfor indtaster vi www.facebook.com og ikke f.eks. 69.63.176.13 i vores browser. Men computerne foretrækker tal. Derfor findes der DNS servere på internettet. DNS servere kan “oversætte” en hjemmesides navn til en IP adresse. I videoen får du en god forklaring på begreberne:

Link til toppen af siden.

URL

En hjemmesides “adresse” kalder man for en URL: www.facebook.com er Facebooks “URL” .

Sammenhæng mellem URL, DNS server og IP adressen

Videoen nedenfor sætter begreberne i sammenhæng for dig. Videoen er fra Khan Academy.

FAKTABOKS: Hovsa, vi er blevet lidt for populære
Internettet har gået sin sejrsgang verden over, og vi kan snart ikke leve uden. Ikke engang i vores ferier. Der er ved at blive mangel på IP adresser. Så man er i gang med at skifte systemet ud. I stedet for 12 cifre går vi nu op på 25 cifre. Det svarer til, at alle sandskorn kan få sin egen IP adresse.

Link til toppen af siden.

7.4 Sådan sender man data over internettet

Når vi skal sende data over nettet, så sender vi det i pakker. Den procedure, vi følger, er selvfølgelig en protokol. Alt data er som bekendt i bits, og vi bryder den samlede mænge data, vi vil sende, op i pakker. Hver pakker bliver sendt af sin egen rute til den IP adresse som er målet. Hvis en pakke mangler, så giver modtageren besked tilbage om at sende pakken igen.

Internettet er super sikkert at sende data over. Videoen herunder kan hjælpe dig til at forstå, hvordan “pakketransporten” foregår:

Lær dette:

“TCP-IP er den protokol, som styrer, hvordan vi sender data fra en IP adresse til en anden IP adresse.”

7.5 Bredbånd

Egentlig er bredbånd internet, som kan klare mere datatrafik end en gammeldags telefonledning. Med en gammeldags telefonledning kan det tage en måned eller mere at downloade en film. For rigtigt mange organisationer og virksomheder i Danmark er det altafgørende, at vi har gode bredbåndsforbindelser, og alle politikere i Danmark er enige om, at selv de mest afsides steder i Danmark skal sikres bredbånd.

Men hvad er bredbånd så? I stedet for bredbånd eller “båndbredde”, som man så siger, så lad os lege “bil-bredde” i stedet for.

Jens og Jensine Hansen bor på en bondegård lige midt på Midtfyn. De skal besøge Viggo og Vibeke Venner, som bor lige midt i Midtjylland. Der er for langt i traktor, så de kører bil i stedet for.

  • Først kører de fra gårdspladsen af en smal markvej ud til landevejen. “Bil-bredden” på markvejen er kun 1 bil
  • Så kører de af landevejen, hvor bilbredden er 2 biler
  • Siden kommer de til motorvejen, hvor bilbredden er 4 biler
  • På motorvejsbroen over Lillebælt er vi helt oppe på en bilbredde på 6 biler. Se billedet herunder
Den Ny Lillebæltsbro: Høj bil-bredde = plads til meget trafik

Bredbånd betyder, at internetforbindelsen har en tilfredsstillende hastighed, og derfor kan bruges til det, vi ønsker. Teleselskaber konkurrerer på bredbåndshastigheder. Danmark har vi et meget veludbygget internet, men selv i fattige lande har de bredbånd.

Link til toppen af siden.

7.6 Klient-server og peer-to-peer netværk

Hvordan kan det lade sig gøre, at mange på samme tid kan”gå på” Facebook? Det kan lade sig gøre, fordi at vi fra forskellige enheder kan forbinde til Facebook. Den, der ser Facebook, kalder vi “klienter”. Det, de ser, ligger på en server. Mange klienter kan “gå på” en server samtidig. Lige som mange kan se det samme TV program samtidigt.

Man kan også forestille sig, at flere computere bliver forbundet i et netværk uden at de har en central server. Denne type netværk kalder vi for peer-to-peer. “Peer” betyder “gruppe”.

klient-server netværk

En mobiltelefon, der er forbundet til en computer (her med et kabel, men det kunne selvfølgelig også være trådløst), er også et peer-to-peer netværk. Det er det fordi, at de er forbundne til hinanden som “peers”, dvs. “ligemænd m/k”. Alle har samme status i netværket. Men hvis telefonen går på Facebook, så er den en klient til en server.

Link til toppen af siden.

7.7 Opsummering

Der er mange tekniske udtryk i kapitlet her. Her er en oversigtsvideo:

Link til toppen af siden.

Kapitel 8. Din computer og mobil udspionerer dig

For ikke så lang tid siden sad jeg (Lars, ejer af hjemmesiden her) og fik lyst til at tage til Island på ferie. Jeg surfede ind på nogle turistsider med nogle ualmindeligt flotte billeder fra Island, og blev mere og mere lun på tanken. Bagefter ville jeg høre lidt musik på YouTube og tadaaa: “Helt tilfældigt” dukkede der reklamer for rejser til Island op.

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at reklamer for Island dukker op. Jeg er helt sikker på, at du selv har oplevet noget lignende. Faktisk har Google indrømmet, at de aflytter os f.eks. gennem Siri. At sælge data om dig er en “billion-dollar-industry”. I kapitlet her dykker vi ned i, hvordan det kan lade sig gøre. Teknologien bag kan både bruges og misbruges mod os

Link til toppen af siden.

8.1 Cookies

En cookie er en lille datafil, som kan lagres i din browser. Den lever typisk i 1 – 3 uger, så den “overlever”, selv når du slukker din browser. Så længe den er aktiv, kan den sende data til afsender.

Når du besøger en hjemmeside, bliver du ofte stillet over for valget om du vil acceptere cookies. Her den mest populære hjemmeside i Danmark: Danmarks Radios hjemmeside:

Der findes forskellige slags cookies. Først og fremmest opdeler vi i 1. part og 3. part cookies. Sjovt nok er der ikke noget, der hedder “2. part cookies”.

  • 1. part cookies er en cookie mellem dig og det websted, du besøger. F.eks. dine præferencer, login mv. Der findes 3 1. part cookies: Personaliserede cookies, statistik cookies og tekniske cookies. 1. part cookies regner vi ikke for noget problem i forhold til at beskytte dit privatliv
  • 3. part cookies er en cookie, der kommer “udefra”, og som ejeren af webstedet tillader og normalt også bliver betalt for. F.eks. har Danmarks Radio cookies fra Twitter og Facebook, og de kunne sagtens have endnu flere f.eks. fra Google. Disse cookies kaldes markedsføringscookies. 3. part cookies giver store problemer i forhold til at beskytte dit privatliv

Personaliserede cookies kaldes også tracking cookies. Den følger din færden og forsøger at tilpasse indholdet til dig. F.eks. hvis du er fan af verdens bedste fodboldhold AGF og ofte klikker dig ind på nyheder om AGf, så vil den forsøge at sætte indhold øverst til dig.

Statistik cookies måler, hvordan du bruger hjemmesiden. Hvis du f.eks. finder ud af, at dine brugere på en hjemmeside besøger en bestemt underside, så skal du måske lave et direkte link til den fra forsiden.

Tekniske cookies får hjemmesiden til at virke. Når du ligger varer i indkøbskurven på en webshop, husker den tekniske cookie, hvad du har lagt i kurven. Meget nyttigt, især hvis netforbindelsen pludselig ryger. NemID og at huske logins kommer også ind under tekniske cookies.

Markedsføringscookies er som den eneste en 3. part cookie. Den bruges udelukkende til at målrette reklamer mod dig. Det er markedsføringscookies, der sørgede for, at jeg hurtigt fik en vist en reklame om Island på YouTube. Facebook, Google og andre har cookies på millioner af hjemmesider over hele verden. I de 2 næste afsnit fortæller jeg mere om gode og dårlige sider ved cookies. Jeg fortæller også, hvorfor markedsføringscookies er “bøllen” i klassen.

COOKIE1. ELLER 3. PARTS COOKIEFORKLARING
Personlig cookies/funktionelle cookies1. partRetter hjemmesiden til efter dit behov. F.eks. husker det sprog, du foretrækker på en side eller foreslår flere artikler (f.eks. om fiskeri), hvis du lige har læst en artikel om fiskeri. Ejere af en hjemmeside skal informere dig om personlige cookies og få din tilladelse til at bruge dem.
Statistik1. partMåler, hvordan du bruger hjemmesiden, dvs. den indsamler statistik. Ejere af hjemmeside skal informere dig om statistik cookies og have din tilladelse til at bruge dem
Teknisk eller nødvendige cookies1. partFår hjemmesiden til at fungere. F.eks. husker tekniske cookies din kurv, hvis du webshopper. De husker også dit login. NemID kan f.eks. ikke fungere uden. En hjemmesideejer har IKKE pligt til at informere dig om nødvendige cookies
Markedsføring3. partBruges til reklamer og big data, er “bøllen” i klassen. Hvis du f.eks. surfer på Danmarks Radios hjemmeside, er cookies fra alle andre firmaer end Danmarks Radio 3. part/marketing cookies. Ejere af en hjemmeside har pligt til at informere dig om 3. part cookies og skal have din tilladelse for at bruge dem overfor dig

Kilde: Bl.a. Forbrugerstyrelsen.

Link til toppen af siden.

8.2 De gode sider ved cookies

De fleste er glade for, at hjemmesiderne husker vores login. Vi er også glade at vi ikke behøver at bekymre os, hvis netforbindelsen til webshoppen ryger. Mit fodboldhjerte springer gerne et par slag over af glæde, hvis jeg forrest på en side får tilbudt at læse artikler om AGF’s triumfer.

På webshops er cookies helt uundværlige. De er næsten vigtigere end varerne. Cookies tilbyder kunder “andre kunder har også købt …”. Det kan skabe mersalg. I kombination med 3. part cookies kan man f. eks. målrette reklamer mod bestemte målgrupper. Hvis jeg har vist interesse for Island, så køber firmaer, der sælger ophold på Island, gerne reklamer hos f.eks. YouTube.

Andre eksempler er: Hvis du på Facebook har liket en vase, så kan du målrette reklamer for vaser til folk, som har vist interesse for vasen OG som er måske over 20 år OG som bor på Fyn osv.

Et sidste eksempel: Cookies kan måle, hvad der giver mest salg på en webshop. Virker “tag 3, betal for 2” bedre end “du får 20% rabat resten af måneden”.

Link til toppen af siden.

8.3 De mindre gode sider ved cookies

Firmaer som Facebook, Google og andre såkaldte “data brokere” (firmaer, der sælger data) betaler ejere af hjemmesider for at få lov til at spore brugere. Hvis du f.eks. går ind på Berlingske Tidendes hjemmeside (www.b.dk), så er der ikke mindre end 280 forskellige marketing cookies. Alle cookies indsamler data om dig og sender dem videre til de firmaer, der har betalt Berlingske for at få lov til at samle data ind om besøgende.

I Danmark er det ulovligt at installere alle cookies undtagen tekniske cookies på din browser uden, at du har accepteret det. Men mange firmaer gør, hvad de kan, for at gøre det svært for dig at slippe for cookies. “Slå-ikke-nødvendige-cookies-fra-knappen” er tit ret godt gemt og med god grund set med ejerens øjne. Ejere af store hjemmesider tjener godt på at “sladre” om dig til 3. part. Det gælder ikke mindst Facebook og Google.

Link til toppen af siden.

8.4 Beskyt dig mod cookies

Det er svært at undgå 3. part cookies. Men der er ingen grund til at gøre det let for andre at kikke dig over skulderen. Her er et par gode råd:

  • Undgå Google Chrome når du browser, for den sladrer direkte til Google om alt
  • Jeg bruger selv Firefox, for Firefox er non-profit
  • Browserne Tor og Cliqz går ind og camouflerer din IP adresse, så de er meget sikre
  • Installer eventuelt AdBlocker. Den gør ikke noget ved cookies, men den fjerner reklamer. Reklamer vises ofte på baggrund af cookies, dvs. data, som de henter hos dig på forhånd
  • Andre muligheder er at installere Youblock, som nogle påstår er bedre end AdBlocker
  • Du kan installere Urban Shield. Den “VPN” forvirrer, så det ikke kan spores, hvilken maskine (dvs. IP-nummeret) som du benytter
  • Når du er færdig med at surfe: Gå ind og slet cookies.

Vejledninger i at slette cookies:

Her er jeg i gang med at slette cookies i Firefox

Slet browserdata

Link til toppen af siden.

8.5 Dark patterns

“Dark patterns” kan du oversætte med “skumle hensigter”. Lad os se det fra en fisk’s synspunkt. Fisken “Tommy Torsk”, som du ser nedenfor, han er en torsk og kommer svømmende. Pludselig ser han en super lækker lille snack, en lille fiskelignende ting. Tommy er lækkersulten og bider til, men det skulle Tommy aldrig have gjort. For fisken sidder på en krog, krogen sidder på en line og linen sidder på en fiskestang. Tommy betaler for sin dumhed med livet. Der var altså et “dark pattern” eller en skummel hensigt bagved, at Tommy blev tilbudt en snack.

Der findes masser af dark patterns på nettet, alt for meget, og cookies understøtter dark patterns.

  • For et par år siden blev et bureau, der solgte flybilletter og formidlede chaterture, taget i at tage højere priser for danskere end for svenskere for de samme billetter på deres webshop. De kan se, hvor folk kommer fra, når de går ind på hjemmesiden
  • En webshop lagde 10% oven i prisen, hvis folk brugte Mac. Mac-brugere har ofte flere penge end pc-brugere
  • RyanAir er et lavpris flyselskab med base i Irland (hvor skatten og lønningerne er lave). De har haft stor succes, og de er et af Europas største flyselskaber. Hvis du har prøvet at købe billetter hos RyanAir, så ved du, at det kræver Messis eller Pernille Harders talent for at drible udenom, at du betaler for mere end bare billetten. De 2 er blandt verdens bedste mandlige hhv. kvindelige angribere i fodbold
  • Ejere af velbesøgte hjemmesider tjener store penge på at have 3. part cookies liggende. De skal tilbyde dig at vælge dem fra, men de bruger dark patterns for at undgå, at du vælger dem fra. Her et eksempel fra en af Danmarks mest populære hjemmesider, www.b.dk dvs. hjemmesiden for Berlingske Tidende. Det er tydeligvis nemmere at vælte cookies til end fra
  • Facebook er værre! Først for nylig (oktober 2021) har man en chance for at vælge cookies fra. Dvs. det kunne man godt før, men så fungerede Facebook ikke

Du kan læse meget mere om dark patterns på https://www.darkpatterns.org.

Hos Berlingske Tidende får du 251 marketing cookies med i købet (nov. 2021).

Link til toppen af siden.

Sjov med dark patterns

Der er nogle, som tager kampen op mod dark patterns med humoren som våben. Her er en dansk bedstemor, som laver “dark patterns” mod folk, der forsøger at snyde hende med fubopkald: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwj7ibGEvdH0AhVqRvEDHV_ZD5sQFnoECAkQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Findland%2Fvideo-72-arige-toves-telefonsvindler-fup-er-et-internet-hit&usg=AOvVaw0v3aR8_ejQWeLGxTcqIjZH

Du kan også gå på YouTube og se video med engelske James Veitch. Han laver også sjov med folk, der spammer ham, og han er MEGET humoristisk:

8.6 Hvad er data egentligt

Du ved, at data lagres i bit, og du ved, hvordan man sender data over internettet. Men hvad er data egentligt?

Data kommer fra latin af verbet “dare”. Det betyder “at give”. Data er “givet”.

Inden for IT er data oplysninger, som vi lagrer maskinelt. Det er ligegyldigt hvilken type oplysninger vi lagrer, bare vi lagrer og kan hente dem frem igen. Data skal dog også give mening. Hvis jeg skriver “20010102” giver det ikke mening. Men hvis jeg ved, at 2001 er år, 01 er måneden og 02 er dagen i måneden, så giver “20010102” mening som en dato.

Link til toppen af siden.

Dataformat

Dataformat eller datarepræsentation er den måde, som data repræsenteres på. Vi kan godt skrive en dato som “20010102”, men vi kan også skrive datoen som “2. jan 2001” eller “02-01-2001”. Det vigtige er, at når man overfører data fra et sted til et andet, så skal både afsender og modtager være enige om formatet. Et eksempel. Lad os sige, at du vil notere ned i Excel, at din karakter ligger mellem 7 og 10. Prøv at skriv “7 – 10” i Excel, så laver Excel det straks om til et datoformat.

Dataformater er meget vigtige i databaser, men det emne skal vi nok komme til senere under databaser.

Bemærk: Teksten til afsnittet er delvist hentet fra Det Store Danske Leksikon.

Link til toppen af siden.

8.7 Big data og datatyper

BIg data er, som navnet antyder, en stor bunke data. De indsamlede data kan være enten strukturerede eller ustrukturerede.

  • Ustrukturede data er der ikke orden i. Som udgangspunkt er f.eks. en tilfældig optaget samtale ustruktureret data. Når først vi kan koble dem til en person, så er de strukturerede
  • Strukturerede data er der orden i. Man kan sige, at strukturerede data kan være/er i et Excel-ark

Der findes grundlæggende 5 forskellige typer for data, man kan indsamle.

DATATYPERFORKLARING
AktivitetsdataData fra aktiviteter, f.eks. at se en film, læse en bog, lytte til musik. Men også at du bruger Mobile Pay. Især mobiltelefoner indsamler enorme mængder af aktivitetsdata
Billed- og video dataF.eks. billeder, taget med smartphones eller alle mulige andre billeder og video
Samtale dataTale. Mobiltelefoner og computere kan lytte og videregiver dine samtaler
SensordataSensorer kan “føle”. F.eks. sensorer ved trafiklys. Din mobiltelefon “føler” hvor du er geografiks, og den videregiver de data
Biometriske dataData, der knytter sig til biologi. F.eks. fingeraftryk, dna, blodtype og ansigtsgenkendelse

Link til toppen af siden.

Forskellige typer data

Man indsamler alle former for data til big data, selv de mest ustrukturerede data. Alle former for data kan bruges. Sensordata, data fra Danmarks Statistik, personregister-data, dine søgninger i Google, muligvis endda aflyttede samtaler … alt hvad de kan få fat i overhovedet.

Big data = indsamling af data + analyse af data

Link til toppen af siden.

Big data

Indsamling af data er den ene del af big data. Den anden del er, at man skaber mening i data. Dvs. at alle data, ustrukturerede som strukturerede, ender som strukturerede data. Det er selvfølgelig noget af et analysearbejde, men man har kæmpe servere til at gøre arbejdet. Alt sammen ender i forbløffende præcise beskrivelser af næsten os allesammen, og de beskrivelser kan sælges til gode penge.

Big data illustreret

Fra ustrukturerede data til strukturerede data og big data

Et Søren Smart kan godt lide at købe tøj over nettet. Signe går ind på en webshop, f.eks. Zalando. En bigdata virksomhed (f.eks. Google, Facebook eller andre, der er mange, der lever af big data) har en marketing cookie hos Zalando, så de ved altså, at Søren har surfet på Zalando. Det vil sige, de kender ikke Sørens navn, de har kun IP-adressen på hans computer. De data, de har fra marketingcookien, er endnu ustrukturerede.

Men: De analyserer data, og de finder hurtigt frem til, at det er Søren Smart, som har den pågældende IP adresse. Nu er deres data om Sørens besøg hos Zalando pludselig strukturede, og de kan sælge deres viden om Søren. Det varer nok ikke længe, før Søren får tøjreklamer på hans Facebook eller andre, sociale medier.

De er ikke dumme hos de sociale medier. Hvis jeg f.eks. liker 3 opslag om bedre miljø, så kan de godt regne ud, at jeg stemmer på partier hvor miljøet er højt på dagsordenen. Det samme gælder, hvis jeg liker mange LBGT-positive opslag, så kan de også godt regne ud, at jeg måske er homoseksuel.

Jeg gik ind og tjekkede, hvad de ved om mig bare i dag. Faktisk er det skræmmende, for jeg gør, hvad jeg kan, for at spænde ben for dem. De ved, at jeg 2 gange har brugt en DSB App og at jeg spiller Pokemon Go. De kan sagtens regne ud, hvor jeg bor (der opholder jeg mig mest) og hvor jeg arbejder. Hvis du begynder at føle, at de har hånden oppe under blusen på dig, så ved du, hvordan jeg har det med dem. Tjek gerne dig selv og din profil hos Google på https://myactivity.google.com/

Donald Trump købte data fra databroker-firmaet Cambridge Analytics til at målrette hans kampange, da han vandt præsidentvalget i 2016. Cambridge Analytics påstod, at de vidste 5.000 ting om hver amerikaner. Fornavn, efternavn, adresse, postnummer og by er kun 5 ting tilsammen.

Link til toppen af siden.

Er Facebook og Google på kanten af noget uetisk

Kan du huske restauranten PIzzaPellegrina. Vi legede, at PizzaPellegrina er en pizzarestaurant (ikke take-away), som ville lægge bannerreklamer ud på Facebook. PizzaPellegrina bor i Kolding, og i forhold til online markedsføring kan man hos f.eks. Facebook bestille bannerreklamer hos folk, der

  • Bor maks 15 km fra Kolding
  • Har liket opslag om mad
  • Er ældre end 25 år
  • Har besøgt en restaurant inden for de sidste par måneder

Facebook ved disse ting, fordi vi selv fordrer Facebook med disse data. Facebook har 3. part cookies ude allevegne, de ved endda, om man har besøgt webshop og hvor langt, man har nået i købet. På samme måde ved Google hvad du søger efter, hvilke hjemmesider du har besøgt og hvilke videoer, du ser. Alt sammen big data, og alt sammen data til salg.

Link til toppen af siden.

8.8 Hvordan finder de dig + vigtigste kilde til information om dig

Et kort men meget vigtigt afsnit:

  • Google, Facebook o.lign. ved ikke, at det er dig, når du surfer på nettet. Men de har din IP-adresse. Med noget god regnekraft finder de nemt frem til, at din IP adresse tilhører dig
  • Den vigtigste kilde til data om dig er ikke cookies. Det er din mobiltelefon. Den oplyser f.eks. om hvor du opholder dig, hvad du siger, hvilke SMS’er du sender, dine billeder, dine samtaler …

Link til toppen af siden.

8.9 Perspektiver på big data

Big data bliver allerede nu brugt i stor stil. Her er nogle eksempler:

  • Man bruger i stor stil big data til markedsføring på webshops, og der bliver købt og solgt store mængder big data
  • Big data kan bruges til at forudse trafikpropper, sygdomme, vejret og endda kriminalitet
  • Inden for sportens verden kan man bruge big data til at forbedre præstationerne
  • Uden big data kan vi glemme alt om selvkørende biler
  • Flere lande men især Kina bruger ansigtsgenkendelse og apps til at kontrollere, hvad deres borgere laver. I Kina har man en app, “WeApp”, som er billetkøb, netbank, socialt medie, datingsite mv. i et. Staten overvåger den app i stor stil.

Forudsætningen for big data er, at vi kan få leveret en masse digitale data over internettet. Det er også, at vi har servere, der kan strukturere vores data.

Her er nogle betragtninger omkring data, som man anvender i big data. De 4 nederste (hastighed, variation, troværdighed og volume kalder man ofte for “the 4 V’s of big data”: Velocity, variety, veracity, volume:

BEGREBFORKLARING
Åbne dataÅbne data er data, som vi gratis kan få fingre i. Det gælder f. eks. tal fra Danmarks Statistik eller internationale statistik banker. Tal om nationalregnskaber, virksomhedsregnskaber, befolkningsstatistik, vejr mv. er ofte åbne data. Data om, hvad Google ved om dig, er i en vis grad åbne data
Lukkede dataLukkede data kan vi ikke umiddelbart få fingre i. Data kan være beskyttet med et password (f.eks. din Facebook). Vi kan i nogle tilfælde betale os fra det, og i andre tilfælde kan vi ikke få fat i dem. Din lægejournal er f.eks. meget personlig data, som kun myndigheder og dig må få adgang til
Hvor hurtigt får vi indsamlet data (velocity)Hvor hurtigt får vi data leveret. Hvis det går skidt for en virksomhed, duer det ikke, hvis man venter med at kikke på tingene, til vi har de samlede data for årsregnskabet. Hvis der er sket en alvorlig ulykke på en motorvej med tilskadekomne, er det altafgørende, at vi får data om ulykken med det samme, så vi kan sende en ambulance. En selvkørende bil skal kunne indsamle og reagere på data lynhurtigt
Variation (variety)Vi skal have tilstrækkelig variation i data. Hvis vi ønsker at forudsige et folketingsvalg, så skal vi ikke kun spørge borgere i Gentofte Kommune. Gentofte ligger nord for København, der bor næsten kun velhavere. Gentofte er landets rigeste kommune og den eneste med konservativt flertal.
Troværdighed (veracity)Kan vi stole på data. I en undersøgelse fra et gymnasium i Aarhus svarede næsten ingen af eleverne, at de havde taget kokain. Men de kendte alle sammen nogen, der havde prøvet det, og man havde fundet spor af kokain på skolens toiletter
VolumeVed big data er der tale om enorme mængder data. Hvis vi f.eks. skal forudsige regnen præcist, kræves der meget store mænger data om klimaet

Link til toppen af siden.

8.10 Oplevelsesøkonomien

Rigtigt meget på internettet handler om oplevelsesøkonomi. Når du spiller et spil online eller bruger sociale medier, er du en del af oplevelsesøkonomien.

Der gælder en regel for oplevelsesøkonomien. Hvis noget er gratis, så er du varen. Det, du betaler med, er din opmærksomhed, og den er mange penge værd:

“Hvis noget er gratis på internettet, så er du varen”

“Det er altafgørende for gratis apps og tjenester som f.eks. Facebook og Google, at du bruger længst mulig tid på dem. Jo længere tid, du bruger på dem, jo flere penge kan de tjene”

Oplevelsesindustrien med Facebook og Google i spidsen er dygtige til at tjene penge på deres gratis ydelser. I 2020 havde Facebook en fortjeneste på 86 mia dollars og Google tilsvarede 181 mia. dollars, alt sammen med udgangspunkt i de data, som de indsamler fra deres gratis tjenester som f.eks. Googles søgemaskine, Google Maps, Facebook, Instagram (som ejes af Facebook) osv. Så oplevelsesindustrien er big business.

Spillet Flappy bird: Ikke så uskyldigt som man skulle tro

Måske kender du spillet Flappy Bird. Man skal undgå, at en fugl rammer en forhindring. Enkelt, sjovt, gratis og tilsyneladende uskyldigt spil, som passer godt til en mobiltelefon. Men: For at du kunne spille det på mobilen, skulle spillet have adgang til ALT på din mobil. Til dine kontakter, dine SMS’er, dine billeder kort sagt alt. Disse oplysninger tappede Flappy Bird og solgte dem videre. De stoppede med at udgive Flappy Bird, da de blev afsløret

Flappy bird

Et par eksempler mere: Oktober 2021 var top-3 listen hos Instagram:

  1. Fodboldspiller Cristian Ronaldo: 353 mio. følgere
  2. TV-kendis, forretningskvinde og model Kylie Jenner, skuespiller og wrestler Dwayne Johnson og fodboldspiller Leonel Messi havde alle ca. 273 mio følgere på de næste pladser. Kim Kardashian er også på top 10.

På YouTube var de mest populære:

  1. Felix Kjellberg, kendt som PewDiePie havde 110 mio. følgere
  2. Chilenske Germán Garmendia med hans JuegaGerman (“Tysk spil” på spansk) havde 44,1 mio. følgere
  3. Brasilianske Whindersson Nunes med winderssonnunes havde 42 mio følgere

Jeg kunne føje danske Instagrammere, YouTubere og ikke mindst bloggere og influencere til listen. Når så mange har nogens opmærksomhed, så har de også magt.

Er sociale medier bare en stor selviscenesættelse

8.11 Digitale forstyrrelser

Du læser lektier men trænger til adspredelse. Så du tjekker lige dine beskeder og svarer. Du får en besked retur, svarer, og du tjekker lige både Instagram, kikker på Snapchat og smider en “Hvad laver du” besked til en ven/veninde. Han/hun modtager beskeden midt i en informatik-time.

Hvad er der sket?

  1. Du blev forstyrret
  2. Du havde ikke umiddelbart lyst til at vende tilbage til lektielæsningen og fortsatte på mobilen
  3. Du forstyrrede selv din ven/veninde

Hverdag, ikke? Multitasking er ikke mulig: Det tager dig 15 – 25 minutter at komme tilbage til det niveau, du havde, inden du blev forstyrret. På den måde kan du ikke kun gå glip af en del undervisning, det kommer også til at tage dig meget lang tid at læse lektier.

Det tager ca. 15 – 25 minutter for dig at komme tilbage til det niveau, du havde, inden din digitale forstyrrelse

Vi lever hele tiden med en påmindelse om, at vi måske går glip af noget. Forskere kalder det FOMO: Fear of Missing Out.

Vi kan dele op i interne og eksterne forstyrrelser:

  • Ekstern forstyrrelse: Hvis nogen udefra forstyrrer dig. Det kan være, at en reklame har lokket dig til at bruge produktet, men det kan også være, at dine venner/veninder synes, at du skal prøve
  • Intern forstyrrelse: Hvis forstyrrelsen kommer indefra. Kedsomhed, nysgerrighed, følelsen af at du ikke vil gå glip af noget

I øvrigt rører vi i snit 2.617 gange om dagen ved vores mobiltelefoner.

1 minut på nettet

8.12 Oplevelsesindustriens mørke sider/dark patterns

“Du kan sige, at det er dit eget ansvar at udvise selvkontrol, når det gælder digitale medier. Men så tager du ikke i betragtning, at der er tusind mennesker på den anden side af skærmen, hvis job er at nedbryde din ansvarlighed”.

Ordene er fra Tristan Harris, tidligere chefdesigner hos Google.

Din opmærksomhed er til salg, og jo mere oplevelsesindustrien kan sælge til dig, jo flere penge tjener de. Nogle af metoderne kender du måske.

  • Gennem cookies afleverer du information om din færden på nettet. Det kan f.eks. Google udnytte, så de kan vise skoreklamer til dig, hvis du lige har besøgt en webshop, der sælger sko
  • Facebook er endnu bedre. De kan udnytte, at de ved, hvad du skriver om, til at målrette reklamer mod dig
  • Muligvis lytter både Facebook og Google til os

Men oplevelsesgiganterne går længere end det, når de vil gøre os afhængige. Oktober 2021 har den tidligere Facebook-ansatte Frances Haugen sladret om interne forhold hos Facebook. Så meget, så USA’s kongres har lavet en høring på baggrund af hendes oplysninger. 2 oplysninger er især sprunget offentligheden i øjnene.

Oplysning 1. Facebook ved, at Facebook/Instagram skader unges kropsopfattelse

Mange af Facebooks interne undersøgelser indikerer, at Facebook gør betragtelig negativ skade på en betydelig del af teenagere og børn, siger Frances Haugen til senatet.

Til høringen blev det eksempelvis fremhævet, hvordan Instagrams algoritmer havde ledt unge med spiseforstyrelser til anoreksipromoverende indhold.

Oplysning 2. Facebook tjener penge på hadske kommmentarer

Facebook kunne sagtens fjerne en stor del af de hadske kommentarer, som nettet flyder over med. Men Facebooks egne undersøgelser viser, at brugerne interagerer mest med indhold, der vækker stærke negative følelser. Indhold, som algoritmen (= den beregningsmetode, der bestemmer, hvilket indhold du skal se) derfor vil vise mere af.

Facebook er altså klar over, at algoritmen opildner til en mere giftig debat, men vælger ikke at foretage nogen ændringer. For ændringer risikerer at betyde, at brugere klikker mindre på reklamer, og Facebook vil i sidste ende tjene færre penge.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tidligere-ansat-laekkede-hemmelige-dokumenter-fra-facebook-beslutningerne-der-bliver

8.13 HOOKed fra første klik

Hvordan bærer digitale medier sig ad med at fastholde din opmærksomhed? Det har HOOK modellen en forklaring på

  1. Trigger (= igangsætter)
    1. Ekstern trigger: F.eks. en reklame, der lokker dig til at prøve et produkt. Motivationen kommer udefra, ekstern betyder “udefra kommende”
    2. Intern trigger: Du tjekker Messenger, fordi du keder dig, er ensom, nysgerrig. Motivationen kommer indefra, intern betyder “indefra kommende”
  2. Handling
  3. Uforudsigelig belønning. Måske får du likes, et match på Tinder, små doser lykke/adspredelse
  4. Investering. Når du bruger f.eks. YouTube, tilføjer du YouTube værdi. YouTube lærer noget mere om dig, og de data, de så sælger, gør at reklamer til dig kan blive mere målrettet

Her er HOOK modellen tegnet

Kilde: Afsnit 8.10 – 8.13 er skrevet på baggrund af kapitel 3 i udgivelsen “LIKE” af Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks

https://digitaluddannelse.org/wp-content/uploads/2019/03/DUDE-_-LIKE-INDHOLD-2019-DIGITAL-VERSION.-enkeltsider.pdf

Kapitel 9. Sikkerhed og kryptering

Sikkerhed og kryptering har været et emne siden romerriget og sikkert før den tid også. De romerske hære sendte vigtige beskeder krypteret, for sæt nu, at fjenden opfattede deres taktik for slaget.

Internettet er super udbredt. Når så mange mennesker bruger det, så vil der næsten automatisk opstå nogle problemer med sikkerhed. Kapitlet her handler om, hvordan man kan gribe det an.

90% af alle problemer med IT-sikkerhed er en “fejl 40”. En fejl 40 er en fejl, der begås af en person, der sidder 40 cm bag skærmen. Menneskelige fejl er ansvarlige for 90% af alle sikkerhedsproblemer med IT. Brug altid din sunde fornuft, når du arbejder med IT og surfer.

Link til toppen af siden.

9.1 Grundlæggende sikkerhed

Man kan grundlæggende dele op i 3 former for IT sikkerhed:

  • Fysisk sikkerhed
  • Logisk sikkerhed
  • Sikkerhed gennem organisatorisk modning

Fysisk sikkerhed er ganske enkelt at passe på sit udstyr, så man ikke glemmer det, eller det bliver stjålet. Drejer det sig om organisationer med egne computere og servere, kan man låse computere og servere inde og gardere sig mod strømsvigt. Det bliver dog mere og mere almindeligt, at organisationer ikke selv hoster deres egne løsninger, men derimod køber sig til løsninger udefra.

Logisk sikkerhed handler om, at man bruger sin sunde fornuft. Lad være med at genbruge password, udlever aldrig password til fremmede, genbrug ikke password og skift password med jævne mellemrum.

Organisatorisk modning betyder, at man i en organisation ikke kun lader få folk arbejde isoleret med IT sikkerhed. Alle i organisationen skal være opmærksomme på sikkerheden. Hvis en organisation med rette kan prale af, at de er bedre til IT-sikkerhed end konkurrenterne, så er der tale om organisatorisk modning.

9.2 Privat sikkerhed

Rigtige mænd tager aldrig backup. Rigtige mænd græder tit

Ovenstående er et ret brugt citat inden for IT-sikkerhed. Du kan gøre meget selv for at øge sikkerheden. Her er nogle forslag:

  • Tag backup en gang imellem af dine filer, gerne i “skyen”
    • Computere har en 6. sans for at bryde sammen, dagen før man skal til eksamen eller aflevere en stor opgave. Laver du opgaver/læser til eksamen, så tag ofte backup
  • Opdater altid dine enheder
  • Beskyt dig med firewalls og antivirus-programmer
  • Brug stærke kodeord. Dvs. gerne kodeord, der er
    • … lange
    • … som aldrig er éns
    • … bruger både store og små bogstaver, tal og måske specialtegn: “JegErKonge” er et dårligt password. “!AGF/er#Altid=Nr1” er et meget stærkt password på flere måder 🙂
  • Gem dine kodeord et sikkert sted
  • Tænk dig om, når du svarer en mail (phishing). Tjek altid afsenderens email. Hvis der står “Penge tilbage skat insert kreditkort”, og afsenderen er “john@23idiot34.com”, så er der nok noget galt. Især hvis der er oplagte stavefejl, svindlerne bruger tit Google Translate
  • Åben og del aldrig materiale eller video, der har karakter af privat porno. Du kan blive straffet hårdt for det
  • Brug sikrede trådløse netværk
  • Beskyt dig mod at blive sporet gennem cookies, brug private browsing og undgå Chrome. se afsnit 8.3 Beskyt dig mod cookies
  • Få repareret din computer på et godkendt værksted
  • Afgiv ikke private oplysninger til hvem som helst
  • Installer ikke piratkopier af noget som helst. Du risikerer malware (= uønskede programmer)
  • Pas på, når du indtaster bankoplysninger og når du bruger NemID, mere om det i næste afsnit
  • Hvis du opretter en profil. Lad være med at bruge Facebook-login, Google-login eller lignende, lav en selvstændig profil. Ellers kan de samkøre dine data. Her et eksempel fra tjenesten GoMore, der er verdens største platform til formidling udlejning af private biler. Jeg har sat et stort, fedt, rødt kryds over de logins, du ikke skal bruge. Bemærk: Det er ok at bruge f.eks. NemID til login.

Læs evt. selv mere hos Rådet for digital sikkerhed, https://www.digitalsikkerhed.dk/. Du kan ligeledes læse om digitalt selvforsvar for dig som person hos https://sikkerdigital.dk/borger/.

Link til toppen af siden.

VPN er meget sikkert

 VPN (virtuelt privat netværk) gør din internetforbindelse ”usynlig”, så den ikke kan overvåges af andre, uanset hvor du logger dig på. Du, eller nogen du kender, har måske allerede stiftet bekendtskab med VPN i forbindelse med at få adgang til dansk tv-indhold på ferien i udlandet.

Forbindelsen kan dog også bruges, hvis du ikke vil have, at din aktivitet på nettet skal kunne spores. VPN er forholdsvist nemt at bruge for både private og virksomheder og effektivt til flere formål.

 VPN-forbindelsen kan også snyde hjemmesider til at tro, at du befinder dig i et andet land, end du reelt gør. Det foregår ved, at din IP-adresse kamufleres. Alle enheder koblet til nettet er udstyret med en IP-adresse, og den kan groft sagt sammenlignes med nummerpladen på en bil. Via en VPN-forbindelse kan du fifle med ”nummerpladen”, og du kan vælge, at det skal se ud som om, din pc eller mobil befinder sig i eksempelvis USA eller England.

VPN er ulovligt i nogle lande, hvis det bruges til ulovlige formål. I Danmark er det fuldt lovligt.

Link til toppen af siden.

9.3 Tor browseren og det mørke net

Tor står for “The Onion Router”. Tor gør alt, hvad de kan, for at skjule din færden for nysgerrige. Der foregår meget kryptering i Tor, og det foregår i “lag” dvs. lige som et løg. Tor prøver at fjerne de oplysninger, som andre kan bruge til at lære mere om dig, og det kan gøre browseren lidt langsommere end ellers. Tor er IKKE en VPN forbindelse, så den er ikke en total beskyttelse mod nysgerrige. Tor er i øvrigt en modificeret udgave af Firefox.

Link til toppen af siden.

Forskel på the dybe net og det mørke net

Man kan sige, at internettet er som et isbjerg. De hjemmesider, som f.eks. Google kan finde, er kun toppen af isbjerget. Der er masser af andre hjemmesider, som Google ikke kan finde.

Men: Der er et hjørne af det dybe net, som er skummelt. Det er det mørke net. Det kan være hjemmesider for kriminelle, hvor du kan køber alt fra børneprostituerede over hælervarer, våben og lejemordere til terrorisme og narko. Det skal siges, at det mørke net ikke kun bruges af kriminelle. Aktivister bruger også det mørke net. Folk, som ønsker en hjemmeside mod Burmas militærdiktatur eller kinesisk, statslig overvågning, bruger nok også det mørke net for at skjule deres aktiviteter for deres modstandere.

Alle hjemmesider som søgemaskinerne ikke kan finde er med i det dybe net. Hvis du har en nyoprettet hjemmeside, som søgemaskinerne endnu ikke kan finde, så er hjemmesiden en del af det dybe net. Det er der ikke noget mærkeligt eller fordækt i.

Browseren Tor giver adgang til (noget af ) det dybe net

Gennem Tor og deres søgemaskine DuckGoDuck kan du få adgang til disse sites. Forskellen på DuckGoDuck og næsten alle andre søgemaskiner er, at du kan søge på sites, der med endelsen “.onion”. (lige som www.dr.dk ender på “.dk”). Mange af de skumle sider hedder noget med “.onion”. Siderne lever typisk kort tid (indtil politiet finder dem) og har svære adresser, f.eks. “sd34szqw..onion”. Der er dog sympatiske tundtagelser. F.eks. er der en whistleblower-side, hvor det giver god mening, at man kan forblive anonyme. Hvis jeg boede i Syrien og kæmpede mod diktatoren Assad, så ville jeg klart foretrække at være anonym.

Tor og DuckGoDuck er ikke ulovlige i sig selv overhovedet, snarere tværtimod. Jeg bruger dem selv, fordi jeg er træt af, at Google altid lurer på mig enten gennem søgemaskinen, cookies eller deres ellers udmærkede browser Chrome. Tor og DuckGoDuck tilbyder modsat de andre en indgang til virkeligt skumle hjemmesider. Alene det at besøge disse sider kan bringe dig i politiets og efterretningsvæseners søgelys, selvom du “bare” er turist. Her er en guide, men pas virkeligt på med, hvad du klikker dig ind på.

Kilde om Tor browseren: https://da.vpnmentor.com/blog/tor-browser-hvad-er-det-hvordan-fungerer-det-og-hvordan-forholder-det-sig-til-brugen-af-en-vpn/

Link til toppen af siden.

Marianas web: Det dybeste dybe eller løse rygter?

Marianas web er opkaldt efter det dybeste sted på jorden: Marianergraven. Ud for Marianerøerne i det østlige Stillehav findes et sted, hvor havdybden er over 11.000 meter.

Der er nogle rygter om, at der findes et virkeligt mørkt mørkt sted på internettet, Marianas web. Ingen ved rigtigt, om det findes, eller hvordan man kommer på det. Men hvis du har lyst, så se videoen her, som fortæller lidt om rygterne. Jeg tillader mig at være lidt skeptisk her :-).

https://youtube.com/watch?v=4h-0utowC5E%3Ffeature%3Doembed

Link til toppen af siden.

9.4 Sikkerhed i organisationer

De regler, der gælder for dig som privatperson, gælder også i virksomheder. Problemet her er, at brud på sikkerheden kan få kæmpe konsekvenser, og der er grund til at tage IT-sikkerhed alvorligt.

Faktaboks
Rusland stod bag et stort hackerangreb, der i sommeren 2017 ramte mange virksomheder verden over. En af de ramte virksomheder var Mærsk. Det kostede Mærsk en del millioner kroner at rette op på.

Med GDPR lovgivningen har mange virksomheder fået regler for, hvordan man skal behandle personfølsomme data. Skoler, Kommuner, Staten, pensionsselskaber mv. håndterer alle store mængder personfølsom data. Hvis de svigter deres opgave, kan de blive straffet. Repeter evt. kapitel 9 om GDPR.

Men selv med trusler fra statsbetalte hackere, så er den vigtigste kilde til sikkerhedsproblemer inden for IT stadigvæk mennesker og almindelig ubetænksomhed.

Link til toppen af siden.

9.5 Mono-alfabetisk eller Cæsar kryptering

Som nævnt sendte selv romerne krypterede beskeder. En af de mest simple måder at kryptere på kaldes Cæsar kryptering, og metoden blev faktisk brugt i Romerriget. Man forskyder alle bogstaver et antal trin i en retning. Her har jeg forskudt alfabetet 3 trin mod højre:

Julius Cæsar, som han måske så ud. Måneden “juli” er i øvrigt opkaldt efter ham
God huskeregel:Når du KRYPTERER, går du NED i tabellenNår du DEKRYPTERER, skal du OP-klare noget, så her går du OP i tabellen

Link til toppen af siden. .

Et eksempel på mono-alfabetisk kryptering

  • Jeg vil kryptere ordet “Frokost”
  • Jeg vil bruge en nøgle, roterer nøglen 2 trin mod venstre. A bliver til C osv.
  • Så ser min nøgle ud som vist her
  • Så laver du krypteringen. “Frokost” bliver til “Htqmquv”

Link til toppen af siden.

9.6 Polyalfabetisk kryptering

Mono-alfabetisk kryptering er desværre nem at gætte. Så derfor har man videreudviklet metoden. Hvis man nu har i stedet for kun at lave en nøgle (en = “mono”) så brugte flere nøgler. Så fik man en langt stærkere kode. Her er en tabel til polyalfabetisk kryptering

Tabel til polyalfabetisk kryptering

Link til toppen af siden.

Eksempel på poly-alfabetisk kryptering. Dvs. vi går NED i tabellen når vi vil kryptere

  • Tag en sætning: “Informatik” er let (undgå her æ, ø og å)
  • Vedtag en nøgle: F.eks. 3-10-4 (som gentages)
  • Jeg vil kryptere sætningen “Informatik er super”
    • Øverst find bogstav “I” og til venstre find tallet “3”. De mødes i bogstav “K”
    • Find så bogstav “n” øverst og til venstre find tallet “10”. De mødes i bogstav “w”
    • Find bogstav “f” øverste og til venstre find tallet “4”. De mødes i bogstav “i”
    • … sådan fortsætter du
    • … og får til sidst sætningen “Kwiqxuojwkt ht vhv”

Link til toppen af siden. .

Eksempel på poly-alfabetisk dekryptering = vi OP-klarer/dekrypterer, vi går OP i tabellen

Her er en sætning som er krypteret med koden 5-12-2: “ERG ztoipt wycve iywe … llbjos nph”

  • Under tallet 5 find bogstav E. Gå op øverst og find bogstavet over E = “A”
  • Under tallet 12 find bogstav R. Gå op øverst og find bogstavet over R =”G”
  • Under tallet 2 find bogstav G. Gå op øverst og find bogstavet over G = “F”
  • Under tallet 5 find bogstav z. Gå op øverst og find bogstavet over z = “v”
  • … fortsæt til du kan danne sætningen: “AGF vinder snart guld – håber jeg”

Hvis du foretrækker video i forhold til kryptering, så har jeg lavet en video her:

https://youtube.com/watch?v=ZLreS4jpvmQ%3Ffeature%3Doembed

Bemærk: Æ skrives “ae”, ø skrives “oe” og å skrives “aa”.

ink til toppen af siden.

9.7 Kryptering på nettet TLS/SSL, http og https

På nettet foregår der massiv kryptering. Det gælder ikke kun hos CIA eller andre efterretningsvæsner, det gælder også for dig som daglig bruger af internettet

TLS “Transport Layer Security” SSL eller “Secure Sockets Layer” er måder at sikre sine data over internettet, ved brug af kryptering og scrambling af data. Hvis du skal på netbank, hvis du skal købe noget over nettet eller noget helt tredie som kræver at visse oplysninger forbliver hemmelige, bruger man det der hedder en TLS/SSL forbindelse. Dette betyder at der bliver oprettet en sikker forbindelse mellem to enheder og at det kun er de to enheder der kan læse og forstå den data der bliver sendt på den forbindelse.

  • Hvis der står “https” foran URL’en, så foregår al trafik til og fra siden krypteret over TSL eller SSL. Der er ofte en hængelås foran URL’en
  • Hvis der står “http” uden “s” foran URL’en, så er trafikken ikke sikker

Http står for “Hyper Text Transfer Protocol” og https står for “Hypertext Transfer Protocol Secure”.

IKEAS hjemmeside og webshop starter selvfølgelig med https, og der er en hængelås foran

Afgiv aldrig oplysninger som NemID og Kreditkotoplysninger til hjemmesider, der ikke starter med html. På webshops kan du også kikke efter e-mærket. E-mærket er en dansk certificeringsordning for webshops. https://www.emaerket.dk/.

Link til toppen af siden.

9.8 Bitcoins

Kryptovaluta er forholdsvis nyt, og kryptovalutaer vinder frem som betalingsmiddel. De vigtigste kryptovalutaer er allerede ret meget værd.

Til sammenligning var Vestas børsværdi i 2020 på ca. 300 mia og Legos tilsvarende værdi på ca. 115 mia.

Kryptovaluta eksisterer uafhængigt af nationalbanker, og de kan bruges på tværs af landegrænser. Nogle spår en fremtid uden almindelige valutaer. Især fordi kryptovalutaer ikke kan styres af stater og fordi der ingen vekslingsgebyrer findes.

Lad os tage en almindelig valuta, f.eks. den danske krone, euroen eller dollaren. Her styrer centralbanken alt mht. valutaen. I Danmark hedder centralbanken “Nationalbanken”. Der er strenge straffe for falskmøntneri. Dvs. folk, der forsøger at lave deres egne kopier af valutaen. Til gengæld passer centralbankerne på valutaen, så vi trygt kan anvende den i vores hverdag. Du lærer meget mere om almindelig valuta i faget international økonomi under emnet pengepolitik.

Nationalbanken tjente milliarder på kronekrigen
Nationalbanken ligger lige over for folketinget midt i København. Den ligner et befæstet fort og med god grund, for de skal passe godt på den danske valuta.

Tilbage til kryptovalutaer. De er lige omvendt. Alle kan lave sin egen kryptovaluta og de mest populære kryptovalutaer baseres alle på peer-to-peer netværk. Dvs. decentrale netværk, som ingen bestemmer over.

FordeleUlemper
Uafhængig valutaKan være mere værdisikker end inflatonshærgede valutaer. F.eks. i TyrkietFlyver under radaren i forhold til skat og andre myndigheder, derfor populær blandt kriminelleIngen vekslingsgebyrer eller gebyrer på betaling med kortIsær bitcoins kan svinge enormt i værdiKan vi stole på denHvor udbredt er den, f.eks. har Tesla og den kinesiske stat lukket for betaling med bitcoins. Til gengæld har El Salvador åbnet for bitcoins

Link til toppen af siden.

9.9 Bitcoins baserer sig på blockchain-teknologien

For at forstå bitcoins skal du forstå, hvad blockchains er for noget.

Den efterfølgende tekst er hentet primært fra https://da.wikipedia.org/wiki/Blockchain.

Blockchain er en voksende kæde af datablokke. Hver blok indeholder typisk en kryptografisk (dvs. krypteret) henvisning til den forudgående blok, et tidsstempel og et antal transaktioner.

Kernen i blockchains er, at de er designet til at gøre det meget vanskeligt at ændre tidligere transaktioner. Funktionelt kan en blockchain ses som en åben distribueret journal, som kan registrere transaktioner mellem to parter på en effektiv og verificerbar måde.

Når en transaktion først er registreret i en blok, kan ændringer kun gennemføres ved også at ændre alle efterfølgende blokke i samarbejde med hovedparten af det netværk, som driver den givne blockchain.

Man kan sige, at en blockchain fungerer lidt som en gammeldags bankbog. Når man laver en transaktion, så registreres det mange steder i systemet. Man kan ikke lave en tidligere transaktion om, uden at man ændrer mange andre steder også.

En bankbog fra tiden før dankort, mobilepay og kryptovalutaer

Stille og roligt kommer der flere og flere blokke til i forhold til den kæde, som blokken deltager i. Jo flere blokke i kæden, jo sværere er det at lave om på data. F.eks. hvis man vil snyde. Man kan godt lave om, men de andre deltagere i kæden skal acceptere det.

Link til toppen af siden.

9.10 Nøglebegreber inden for blockchain-teknologien

Adresse

Alle blokke har en adresse, og adressen er krypteret. En bloks adresse er altid krypteret, og man anvender hash-code. Hash bruger primtal til krypteringen, men det skal du ikke tænke på :-).

Link til toppen af siden.

Blok

En blok er en samling data, som normalt som minimum vil indeholde:

  • Et tidsstempel for hvornår blokken blev skabt.
  • En henvisning til den foregående blok (sammenkædning). Dette vil ofte være et sekvensnummer (også kaldet ‘højde’) sammen med hashværdien for den foregående blok.
  • Data i form af transaktioner. Det kunne være her, at man f.eks. indsatte data for brug, lige som med en gammeldags bankbog. Se forrige afsnit.

Ofte vil en blok også indeholde en hashværdi for blokken selv, som sikrer at data ikke er forvansket. Den første blok i en kæde kunne se sådan her ud.

Link til toppen af siden.

Hash-kryptering

Du skal nok først vænne dig til, at hash her intet har at gøre med euforiserende stoffer. Inden for kodning bruger vi kryptering med hash-kodning igen og igen. Det lærer du meget mere om på datalogi på universitetet, hvis du går den vej.

Men du er velkommen til at prøve at hash’e almindelig tekst her: https://www.tools4noobs.com/online_tools/hash/. Prøv at skrive f.eks. dit fornavn og se, hvor kompliceret resultatet er.

Link til toppen af siden.

Minedrift

Den gode nyhed er: Alle kan lave deres egne bitcoins. Lige som enhver må tage en skovl og grave efter guld. Så sammenligningen med minedrift er ikke helt tosset. Den dårlige nyhed er: At fremstille en bitcoin er det samme som at løse et meget svært regnestykke, og det kræver enormt meget datakraft at lave en bitcoin. Med god grund, man vil jo sikre sig imod falske bitcoins. Bitcoins er lavet sådan, at der maks kan fremstilles 21 mio. bitcoins. Vi er efterhånden oppe på 18,6 mio, og de bliver sværere og sværere at fremstille.

Link til toppen af siden.

Transaktion

Hvis man betaler med bitcoins, så laver man en transaktion. Det tager op til 10 minutter at gennemføre en transaktion, fordi hele kæden skal opdateres.

Hvis vi f.eks. skriver noget andet i datafeltet og har en anden nounce-værdi, så skal vi optatere hash-værdien. Vores datablok fra før kunne nu se sådan ud:

Link til toppen af siden

Kapitel 10. Innovation

I Danmark er vi et lille land. Vores lønninger er høje, langt højere end i f.eks. Kina og Indien. Vi kan ikke konkurrere med ret mange lande, hvis det gælder om billige lønninger. Andre lande kan f.eks. bygge skibe langt billigere end os. Byer som Nakskov, Helsingør, Aarhus og København mistet mange arbejdspladser, fordi der førhen lå skibsværfter i byen. Nogle har dog overlevet, det gælder skibsværfter i Odense (Lindø), Frederikshavn, Fredericia og måske Aalborg, men de har slet ikke så mange ansatte som før. Nu bygger man skibene i lande som Sydkorea og selv Bangladesh.

Men hvad gør vi så. Jo, vi må finde på noget nyt, som vi kan tjene penge på. Vi er faktisk rigtigt gode til at finde på noget nyt i Danmark. Vindmøller og medicin er nogle af de områder, hvor Danmark er aller stærkest.

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læskure. Andre sætter vindmøller opKinesisk ordsprog

I en international opgørelse er vi den 8. mest innovative nation i verden.

Klide: Jyllands-Posten og Bloomberg

Innovation er afgørende for vores velfærdssamfund. Men innovation behøves ikke kun at være, at man finder på noget ny teknologi. Her er et par eksempler inden for IT og innovation.

  • Facebook og YouTube er verdens største medie, større end traditionelle medier som New York Times, Die Zeit og tv-kanaler som Fox News, BBC. Men ingen af dem laver indhold selv
  • Uber er verdens største formidler af køreture, større end selv det største taxaselskab. Men de har ingen køretøjer selv
  • AirBnb er verdens største udbyder af overnatning, langt foran Hilton, Scandic og hvad de ellers hedder alle sammen. Men de ejer ingen bygninger
  • Volt er en stor budtjeneste, der bringer mad ud. Heller ikke de har et eneste køretøj

I alle tilfælde er der tale om, at virksomhederne ejer en platform, snarere end at de producerer selv eller selv ejer køretøjer eller hoteller.

For at noget er innovativt, skal det opfylde følgende krav:

  • Nytænkende
  • Forbedrende
  • Relevant

Link til toppen af siden.

10.1 Radikal og inkrementel innovation

For at forstå innovation bedre, vil jeg dykke ned i begrebet. Først vil jeg skelne mellem:

  • Radikal innovation
  • Inkrementel innovation (inkrementel betyder “stigende”)

Radikal innovation er, når vi laver noget helt nyt. Inkrementel innovation er, når vi laver en mindre fornyelse.

Et eksempel: At lave en bærbar telefon, som alle kunne have med sig, er radikal innovation. I gamle dage havde alle hjem en tung telefon med ledning. Hvis man skulle tale sammen på farten, var der nogle få, som havde walkie-takies eller kunne tale sammen over en radio. Det sidste var mest til skibe og tog. Hvis man var væk hjemmefra, så kunne man i stedet ringe fra en telefonboks. At en smartphone nu kan måle puls og andre aktiviteter er en mindre fornyelse, så det er inkrementiel innovation.

Telefonbokse var almindelige førhen. De findes kun på museum nu

Link til toppen af siden.

10.2 4p-modellen

Vi har nu lært, at innovation kan deles op i mindre fornyelser/inkrementel innovation eller i store (nyskabende) fornyelser/radikal innovation.

Når man snakker innovation, så vil mange nok forestille sig, at man opfinder et nyt produkt. Produktet kan være inkrementelt eller radikal innovation, men det er et produkt. Det er bare ikke hele sandheden om innovation. 4p-modellen deller innovation op i yderligere 4 områder, som alle begyder med “p”. Derfor kalder vi modellen for 4-p modellen:

  • Produkt
  • Proces
  • Position
  • Paradigme

Man kan illustrere det således:

4p modellen
4p modellen. Bemærk at illustrationen er min måde
at vise 4p-modellen på, andre gør det anderledes

Link til toppen af siden.

Inkrementel og radikal innovation i 4p-modellen

Inderst i modellen i det orange område er vores udgangspunkt. Hvis vi laver mindre fornyelser, dvs. inkrementel innovation, bevæger vi os væk fra udgangspunktet og ud i det grønne område. Hvis vi så laver yderligere innovation, så bevæger vi os ud i det blå område og er endnu længere væk fra udgangspunktet. Hvor grænsen præcist går mellem de orange, grønne og blå områder, kan være svær at sige, der er nok snarere tale om en flydende overgang.

Link til toppen af siden.

Produkt, proces, position og paradigme i 4p-modellen

Man kan være fornyende på mange måder, det behøves ikke kun at handle om selve produktet. Inden for IT verdenen er man gået fra traditionel projektledelse/vandfaldsmodellen og til agil udvikling. Produktet er det samme, men processen er anderledes, og vi kommer hurtigere og billigere i mål.

OMRÅDEFORKLARING
ProduktSelve det fysiske produkt
ProcessDen måde, man producerer tingene på
PositionHvor er vi i forhold til de andre
ParadigmeDen måde, vi forstår os selv på

Link til toppen af siden.

10.3 Uddybning af 4-p modellen

Produkt

“Traditionel” innovation. Når man forbedrer eller helt nytænker et eksisterende produkt. Det var meget nytænkende, da Apple udviklede de første personlige computere. Indtil da var det kun større virksomheder, som havde computere – og disse computere var på størrelse med et klasseværelse. Med mindre, at man byggede dem selv, entusiaster legede dengang med samlesæts-computere

Apple II IMG fra 1977. Den havde ingen harddisk, men den var den første rigtigt pc!

Proces

Måden vi gør tingene på. Som nævnt har det været et stort spring, at man i IT-verden er gået bort fra den traditionelle metode til projektledelse/vandfaldsmodellen og nu foretrækker agile metoder. Repeter kapitel 4, hvis du ikke kan huske, hvad vandfaldsmodeller og agile metoder er for noget :-).

Bilen her, en Fort T, er en af de største proces-innovationer, verden har set. Spørg i timen hvorfor 🙂

Position

Selvom Apple faktisk var den første til at lave en pc, som vi kender den i dag, er de stadigvæk en fornyer inden for elektronik. Deres computere og telefoner kan ikke noget, som andre ikke kan. Men Apple har forstået at indtage en helt særlig position. Designet gør, at mange er villige til at betale dobbelt pris eller mere for deres mobiltelefoner. Apple er blevet eksklusiv. Innovation kan sagtens være, at man differentierer sig fra konkurrenterene (differentierer = forskelliggøre), og derfor kan sætte priserne op. Reklame er et meget anvendt middel til differentiering.

Et andet eksempel. For en del år siden fortalte man Skoda-vitser. Hvorfor er der så mange Skodaer i Vejle? Jo, de kan ikke komme op af bakkerne. Skoda producerede på det tidspunkt mest billige biler. Sådan er det ikke i dag. Nu laver Skoda biler, der kan måle sig med f.eks. BMW.

Paradigme

Ordet “paradigme” er et svært ord, og hvis du forstår det, så er du dygtig :-). Paradigme betyder noget i retning af “den gængse opfattelse af tingene” eller “fremherskende tankemåde”.

Et eksempel fra videnskaben. Engang var det en gængse opfattelse i Europa, at (den kristne) gud havde skabt verden, og at verden var flad. I dag ved vi, at jorden er rund, og at vi nærmere er et tilfældigt resultat af udvikling (evolution) end et resultat af en guds skaberværk (kreation). Vi har ændret vores opfattelse af vores oprindelse, dvs. vi har skiftet paradigme.

Der er sket et stort paradigme-skifte inden for IT inden for brugervenlighed. Førhen var udviklernes fokus på, at programmerne skulle virke. Nu er deres fokus på, at brugerne forstår at bruge programmerne. Førhen var brugerne til besvær i udviklingsprocessen, nu kan udviklerne ikke komme tæt nok på brugerne. De har skiftet paradigme. Skiftet fra vandfaldsmodeller til agil udvikling kan også kaldes et paradigme-skifte. Vi har ikke kun skiftet process, vi har også skiftet tankemåde.

Link til toppen af siden.

10.4 Datadreven innovation

Den 21. juli 1969 satte astronauten Niel Armstrong som det første menneske foden på månen. Han udtalte de (sikkert ret velforberedte ord): “Det er et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden.”

Månelandingen i 1969

For at sende en mand på månen skulle man ikke kun bygge en måneraket, man skulle også lave enorme mængder af beregninger. En sideeffekt af månelandingen var, at der i stilhed kom en lille teknisk revolution: Man lavede elektroniske regnemaskiner, som kunne lave beregninger, som man før måtte lave i hånden

I dag er det en selvfølge, at selv i den billigste mobiltelefon er en lille computer, som med lethed kan lave de fleste beregninger. Vi kan lagre kæmpe mængder data billigt. Vi har endda computere med algoritmer (= beregningsmetoder), som kan finde mening i store mængder data.

Et kik ind på et af Facebooks datalagre, som godt kunne ligge i Danmark. Google har mindst lige så store hvis ikke størrelagre
Facebook vil gerne bo i Danmark
Velorganiseret land med stabil og veluddannet arbejdskraft (så hør nu efter i timerne og lær noget :-)), grøn strømforsyning og ikke mindst et køligt klima der gør det nemt at køle deres servere ned. De har allerede nu flere store datalagre i Danmark enten i drift eller under opførsel. De findes i bl.a. Fredericia, Viborg og Odense. Læs evt. artiklen her om deres lagre: https://www.zetland.dk/historie/s8yv0y2m-aOZj67pz-1c746?fromLanding=1

Der er vokset en hel branche frem, der lever af “big data”, som du allerede ved. Men ved du også, at virksomhederne selv kan lave big data, her kalder man det bare “business intelligence” eller BI. BI er helt som big data en storstilet indsamling af alle mulige former for data, hvor man så analyserer data og ud fra analyserne kan træffe bedre beslutninger. Man kalder det data-drevne beslutninger eller “data-driven decisions”.

Big data figur

Kapitel 11. Vigtige love inden for dataområdet

I kapitlet her vil du blive præsenteret for 3 vigtige love inden for dataområdet:

  • Loven om ophavsret
  • Købeloven
  • Databaskyttelsesforordningen

Den sidste er langt den mest betydningsfulde for os i hverdagen, så den starter vi med.

I maj 2018 trådte en lov om beskyttelse af personlige data kaldet “GDPR” (General Data Protection Regulation) i EU. Loven gælder også i Danmark og er vedtaget under navnet “Databeskyttelsesforordningen”. Loven har vidtrækkende konsekvenser, og overtrædelser straffes med store bøder.

Kort fortalt går loven ud på:

  • Du har ret til kontrol over, hvad der er registreret om dig, dvs. ret til indsigt
  • Du har ret til, uden varsel, at få indsigt i, hvad der er registreret om dig
  • Du har ret at få rettet fejlagtige data om dig
  • Du har ret til, uden varsel, at få slettet data om dig
  • Det er forbudt at registrere personfølsomme data. Eksempler er data om religion, race, helbred, seksualitet og politisk overbevisning

Et eksempel fra gymnasieverdenen. Hvis Danny Doven stopper på HHX, så kan han kræve, at alt om ham bliver slettet. Hvis Lars Lærer så på et tidspunkt har fået en besked om, at Danny Doven ikke har lavet lektier, så skal Lars slette det. Hvis Lars så ikke lige kan huske, hvor han har gemt beskeden, så kan Lars faktisk blive dømt for at bryde persondataloven. Her er Forbrugerstyrelsens forklaring.

Loven gælder ikke i alle tilfælde. Læger, hospitaler og politi må naturligvis registrere alt om dit helbred eller om du er kriminel. Kriminelle kan ikke bede politiet om at slette alle data, som Politiet har om dem. Jo, hvis de kan bevise, at Politiet har lavet en fejl, ellers ikke. Til gengæld er der strenge regler for, hvordan følsomme data som f.eks. helbred og strafbare forhold skal opbevares.

Uber får bøder

Uber er et virksomhed, der ejer en platform. På platformen kan man udbyde og købe kørsel. Man kan sige, at private kan køre som taxaer og selv bestemme prisen.Uber fik stjålet data ved et cyberangreb, der forekom tilbage i 2016.

Personoplysninger på 57 mio. brugere blev stjålet.Fremfor at notificere brugerne, forsøgte Uber at dække over lækket ved at betale hackerne 100.000 dollars for at slette de stjålne oplysninger.

Det britiske tilsyn udskrev en bøde på 448.039 euro (svarende til knap 3,35 mio. kroner), mens det hollandske landede på en bøde på 600.000 euro (knap 4,48 mio. kroner). Var datalækket forekommet efter, databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse, havde disse GDPR-bøder sandsynligvis været markant højere. Kilde og citat: 2ncCompliance Studio

Link til toppen af siden.

11.1 GDPR/databeskyttelsesforordningen

GDPR er en forkortelse for “General Data Protection Regulation”, og loven er vedtaget i EU. På dansk har man implementeret loven i databeskyttelsesforordningen. Databeskyttelse-sforordningen hed indtil 2018 persondatalovgivningen.

Loven omfatter alle de oplysninger, der kan identificere dig. Personoplysninger omfatter for eksempel:

  • Navn, alder og køn
  • CPR-nummer
  • Din computers IP-adresse
  • Hvor du befinder dig
  • Dit fingeraftryk
  • Dit helbred
  • Din økonomi
  • Religiøs eller seksuel overbevisning

KIlde: GDPR.dk: https://gdpr.dk/databeskyttelsesforordningen/

Link til toppen af siden.

11.2 Hovedregel og undtagelser fra persondataloven

Hovedreglen

Der hverken registreres eller videregives:

  • Almindelige oplysninger
  • Private oplysninger
  • Følsomme oplysninger

..uden din tilladelse og accept.

Undtagelser fra reglen

Der er selvfølgelig en række undtagelser, hvor personlige oplysninger må registeres. Hvis:

  • Du har givet lov (men selv ved samtykke kan det give problemer. Selv hvis du giver lov, må f.eks. en butik eller forening ikke registrere personfølsomme oplysninger som f.eks. seksualitet)
  • Det er nødvendigt for at overholde en aftale eller en retlig forpligtelse
  • Det er nødvendigt for at beskytte dig
  • Det er nødvendigt for at udføre en myndighedsudøvelse
  • Du selv har offentliggjort oplysningerne
  • Det er nødvendigt for at fastlægge retskrav eller strafferetlige krav
  • Det sker i forbindelse med sygepleje eller behandling
  • Dit CPR-nr. har særstatus. Her gælder det, at:
    • Det offentlige må bruge dit CPR-nr. til entydig identifikation af dig, når de fx sender breve til dig
    • En privat virksomhed må bruge dit CPR-nr., når den fx skal udbetale løn til dig, eller hvis du skylder den penge

Datatilsynet er den centrale og uafhængige myndighed, der sørger for, at reglerne i Persondataloven bliver overholdt. Datatilsynet kan politianmelde brud på reglerne, og de tøver ikke med at gøre det.

Kilde: Advodan, og læs endelig mere på deres udmærkede og letforståelige hjemmeside Personoplysninger – det skal du vide | Advodan

Link til toppen af siden.

11.3 Almindelige, private og følsomme persondata

Nogle oplysninger om dig er mere personlige end andre. Hvis FlirteFie vil have en affære med Generte Gerda (til en forandring jagter Fie denne gang piger, men hun er til lidt af hvert) kan sagtens finde ud af, hvor Generte Gerda bor henne ved at slå op på nettet. Gerdas adresse er hverken privat eller følsom. Til gengæld er det meget personligt, at FlirteFie og GenerteGerda er på vej til at få en affære.

Man kan dele personlige oplysninger op i 3 former for oplysninger. Almindelige oplysninger, private og følsomme

TYPE OPLYSNINGEKSEMPEL
Almindelige oplysninger– Navn
– Fødselsdato
– Adresse
– Telefonnummer
– Kundeforhold (i en vis grad)
– Økonomiske forhold (i en vis grad)
Private oplysninger– Om du er straffet og for hvad
– Om du har sociale problemer og er i kontakt med fx kommunen?
– Dine interne familieforhold fx skilsmisse, problemer med alkohol og stoffer
Følsomme oplysninger– Din racemæssige eller etniske baggrund
– Din politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning
– Om du er medlem af en fagforening, og hvilken
– Oplysninger om dit seksuelle tilhørsforhold eller din helbredstilstand

Link til toppen af siden.

11.4 Konsekvenser for virksomheder

GDPR-loven er en meget kraftfuld lov, og den har givet anledning til store ændringer. På mange måder er loven sund fornuft og “god opførsel”, men nu er der pludselig en streng lovgivning, man kan blive dømt efter.

  • Virksomheder over en vis størrelse skal have en GDPR ansvarlig. Det gælder f.eks. også på skoler inklusive gymnasier, hvor man håndterer store mængder persondata
  • En organisation må kun offentliggøre portrætbilleder af dig, hvis du har givet dem lov
  • En organisation skal oplyse, hvis de overvåger en medarbejders brug af f.eks. en arbejdscomputer
  • Du skal informeres, hvis der er overvågningskameraer på din arbejdsplads

Alt i alt har det betydet, at mange organisationer er blevet betydeligt mere forsigtige i deres omgang med personfølsomme data. Forestil dig f.eks. hvis en bank lækkede eller slogte oplysninger om din økonomi og blev dømt efter persondataloven. Så var der nok ikke så mange kunder tilbage i den bank.

Link til toppen af siden.

11.5 Konsekvenser for databrokere (f.eks. Google og Facebook)

Som vi tidligere har set, indsamler virksomheder som Google og Facebook store mængder data om os f.eks. gennem cookies. De analyserer på det, og de er i stand til at lave ret præcise profiler af os. Den viden lever de af sælge, f.eks. til webshops eller andre, der ønsker at købe disse data.

Ud fra GDPR loven er det ulovligt at registrere, hvilken politisk overbevisning man har. Men hvis jeg f.eks. liker et par opslag om miljø f.eks. fra Greenpeace eller Danmarks Naturfredningsforening, så kan Facebook godt regne ud, at jeg nok stemmer på et parti, som går op i miljø. Så loven kan være svær at udføre i praksis.

Det er et åbent spørgsmål, hvordan vi kan kontrollere f.eks. Facebook. Kan de f.eks. undskylde sig med, at deres data er registreret i USA og/eller Kina, hvor GDPR ikke gælder?

Når du opretter en profil på Facebook siger du ja til (1), at de må bruge dine data. Det er dog stadig forbudt at registrere noget omkring din race, sygdomme og andre personfølsomme oplysninger

Link til toppen af siden.

11.6 Ophavsret ©

Har du undret dig over det lille symbol her, “©”. Det betyder, at det, du ser, er omfattet af copyrights. Dvs. du må ikke bare kopiere løs uden at spørge ejeren. Reglerne gælder også, hvis der ikke står et ©. Du må f.eks. ikke kopiere Legos logo til din egen virksomhed. Til gengæld må du gerne bruge Lego og alle mulige andres værker, så længe at det er til en skoleopgave.

Jeg må f.eks. ikke kopiere en jumbobog, skrive at “Kilde: Walt Disney” og så udgive det som mit eget. Det samme gælder musik, film eller alt, hvad man kan betegne som et “Værk”. Lego har mange folk ansat, der overvåger, at andre ikke kopierer deres Legoklodser.

Et “Værk” er et stykke arbejde, som

  • Ophavsmanden har skabt ved egen skabende indsats
  • Værket skal have en vis grad af originalitet

En idé er ikke et værk, sjovt nok, så man kan ikke have copyrights på idéer.

I Danmark overvåger virksomheden CopyDan, at man ikke kopierer fra andre. Man må f.eks. ikke fotokopiere en hel lærebog. At det så sker alligevel, f.eks. på universiteterne, er så en anden sag. CopyDan er ret kradse at have med at gøre. I princippet kan de kræve penge af en person, der kopierer en bog, selvom personen er forfatteren.

Link til toppen af siden.

11.7 Købeloven

Købeloven er en lov, der regulerer køb og salg i Danmark. Her er et par eksempler fra forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk

  • Reglerne beskytter forbrugeren ved køb af varer 
  • Købeloven indeholder nogle grundlæggende principper, som giver forbrugeren og virksomheden visse rettigheder og pligter 
  • Tjenesteydelser som fx fitnessabonnementer og flytning er ikke omfattet af købeloven
  • Forbrugeren har blandt andet to års reklamationsret ved fejl på varen 
  • Er virksomheden ansvarlig for fejlen på varen, har forbrugeren mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger. Blandt valgmulighederne er fx reparation eller afslag i prisen
  • I forbrugerkøb kan forbrugeren som udgangspunkt ikke stilles i en dårligere situation, end købeloven dikterer. Der kan dog godt indgås aftaler, som stiller forbrugeren bedre

Gode råd:

  • En mangel efter købeloven er ikke kun en egentlig fejl. Det kan også være, at varen ikke kan det, du er blevet lovet.
  • Du har altid to års reklamationsret. Det betyder, at du har ret til at klage til butikken over fejl og mangler ved varen i to år.
  • Hvis varen har en fejl eller mangel, har du ret til at få den repareret eller byttet til en ny. I nogle tilfælde kan du få pengene tilbage eller et afslag i prisen.
  • Butikken må kun forsøge at reparere eller bytte din vare nogle få gange – typisk en eller to. Derefter kan du få dine penge igen
Faktaboks: Apple og den danske købelovApple sælger som bekendt elektronisk udstyr, som er meget populært. Iphones, Mac osv. I USA kan man købe en tillægsforsikring, som giver reklamationsret i et år. Det var helt naturligt for Apple at sælge disse forsikringer i Danmark. Men – den rettighed har man i forvejen som forbruger i Danmark. så for den danske forbruger var det overflødigt at købe en sådan forsikring. Det klagede en kunde over, og Apple blev tvunget til at betale pengene tilbage.

Købeloven er meget forskellig fra land til land. I USA er f.eks. dørsalg tilladt, det er det ikke i Danmark. Hvis nogen ringer og tilbyder dig at købe grøn strøm, eller du bliver antastet af en sælger på gaden, så er det ulovligt. Det er dog ikke ulovligt at sælge avis abonnementer over telefon, og det er heller ikke ulovligt hvis en mellemfolkelig organisation som Amnesty International antaster dig på gaden.

Det siges, at advokaterne står i kø i USA, når folk kommer retur efter krydstogter. Hvis folk har noget at klage over i forhold til deres køb af krydstogt, så fører advokaterne gerne sagen gratis mod, at man deler erstatningen.

Link til toppen af siden.

11.8 Særlige regler ved køb på internettet

Det lyder måske mærkeligt, men du er faktisk bedre beskyttet som forbruger ved køb på internettet end ved køb i en fysisk butik.

Køber du en vare over internettet, kan du ikke mærke på varen eller prøve den, før du betaler. Derfor har du mulighed for at fortryde dit køb i op til 14 dage efter, du har modtaget varen. Fortrydelsesretten gælder dog ikke alle varer og situationer.

Din fortrydelsesret på 14 dage gælder, når du handler i danske netbutikker eller webbutikker i et andet EU-land.

Handler du udenfor EU, kan du ikke gå ud fra, at du har ret til at fortryde dit køb.

Fortrydelsesretten gælder de fleste varer, du køber online i EU. Du kan dog ikke fortryde disse varer:

  • Flybilletter, pakkerejser og billetter til kulturarrangementer
  • Mad
  • Billeje, hotelophold og leje af sommerhus
  • Speciallavede varer, der er lavet særligt til dig
  • Forseglingen på cd’er, dvd’er og software må ikke være brudt – så mister du også din fortrydelsesret.
  • Dele af dit køb kan du kun fortryde, hvis det står i betingelserne for dit køb. I det tilfælde skal du have tilbagebetalt beløbet for den del af købet, du fortryder.

Fortrydelsesret er ikke det samme som reklamationsret. Du kan stadig klage over dit køb, hvis det går i stykker.

Du skal selv betale, hvis du vil sende din vare retur.

Faktaboks: Corona og flybilletterDet er sådan, at en forbruger har ret til at få pengene retur eller en passende kompensation, hvis en flyafgang aflyses. Det giver god fornuft, at en forbruger f.eks. kan tilbydes f.eks. en hotelovernatning og at rejse med et fly dagen efter i stedet for. Men under corona er mange flyafgange og charterophold aflyst.Der er i Danmark mange eksempler på, at flyselskaber og rejsearrangører er meget langsomme med at betale pengene tilbage for aflyste rejser. Nogle har forsøgt at omgå loven ved i stedet at udstede vouchers (værdibeviser). Men der er ikke noget at komme efter, købeloven siger, at forbrugeren skal have pengene retur.

Link til toppen af siden.

Gode råd:

  • En mangel efter købeloven er ikke kun en egentlig fejl. Det kan også være, at varen ikke kan det, du er blevet lovet.
  • Du har altid to års reklamationsret. Det betyder, at du har ret til at klage til butikken over fejl og mangler ved varen i to år.
  • Hvis varen har en fejl eller mangel, har du ret til at få den repareret eller byttet til en ny. I nogle tilfælde kan du få pengene tilbage eller et afslag i prisen.
  • Butikken må kun forsøge at reparere eller bytte din vare nogle få gange – typisk en eller to. Derefter kan du få dine penge igen

Kilde om Tor browseren: https://da.vpnmentor.com/blog/tor-browser-hvad-er-det-hvordan-fungerer-det-og-hvordan-forholder-det-sig-til-brugen-af-en-vpn/

Link til toppen af siden.