Lektion 28. Kap 15.2 EU’s landbrugspolitik og konfliktlinjer i EU

Øvelser

28.1 EU’s landbrugspolitik

  • Figur 15.10 herunder:
    • Forklar, hvordan man inden for EU’s tidligere landbrugsordning tog hensyn til både producenterne og forbrugerne.
    • Hvad var henholdsvis den retningsgivende pris og interventionsprisen?
    • Forklar, hvordan EU-landene undgik konkurrence ude fra det store verdensmarked.
  • Hvordan støtter man landmændene i dag?

28.2 Irland – Den keltiske tiger

Da Irland i 1973 sammen med Storbritannien og Danmark blev optaget i EF (det senere EU), var det et af de allerfattigste lande i Europa med et BNP pr. indbygger på en tredjedel af Danmarks. Optagelsen i EF bevirkede imidlertid, at Irland fra de øvrige medlemslande modtog en solid udviklingsstøtte til især uddannelse og infrastruktur (veje, telekommunikation osv.). Lidt efter lidt fik irerne gang i den økonomiske vækst.

I tabel E næste side kan du se, hvordan Irlands og – til sammenligning – Danmarks BNP har udviklet sig fra 1980 og op til i dag.

  • Beregn for hvert årti den procentvise stigning over tiåret for henholdsvis Danmark og Irland.
  • Som en parallel til de såkaldte „tigerøkonomier“ i Østasien (Hongkong, Singapore, Sydkorea og Taiwan), der havde opnået en tilsvarende lynhurtig vækst, fik irsk økonomi tilnavnet „den keltiske tiger“ (kelterne er det gamle folkeslag, som irerne nedstammer fra). I hvilket årti var det mon, når du ser på dine beregninger?
  • Det fattige Irland fik fra starten af EF-medlemskabet som nævnt en solid støtte fra Fællesskabet. Men irerne fik selv en ide til at øge væksten, som viste sig at være endnu bedre end EF-støtten. Hvad gik den ide ud på? Du kan læse mere om irernes gode ide ved fx at google: Har Vestager lige ødelagt det irske skatteparadis? Berlingske 31-08-2016, og Fremtiden tilhører multinationale selskaber, derfor skal vi lære at beskatte dem effektivt – nu, Netavisen Pio 11-01-2018.
  • I tabel 14.4 i grundbogen (indsat lige herunder) kunne du se en top 12-liste over de lande, der henholdsvis modtager og placerer flest FDI. Når man tager befolkningens størrelse i betragtning, er Irland det land i verden, der modtager flest FDI.
  • Hvilke fordele har irerne af at modtage de mange investeringer fra udenlandske MNS’er?
    • Find på nettet nogle eksempler på MNS’ er, der har oprettet hovedsæder i Irland
  • I tabel F har vi beregnet den økonomiske vækst i Irland og Danmark 2005-16.
    • Irland blev i forbindelse med finanskrisen ramt af, at en boligboble bristede. Hvordan påvirkede det landets BNP?
    • Irlands statsbudget blev så hårdt ramt under finanskrisen, at landet kom med i gruppen af „uansvarlige lande“, der fik tilnavnet PIIGS-landene. Hvilke var de øvrige lande i denne gruppe?
    • Men „tigeren“ sprang frem igen. Hvilket år i tabel E bider du særligt mærke i?
    • Kan du finde en forklaring på den enorme stigning i BNP det år?
  • I tabel G har vi opstillet en række makroøkonomiske nøgletal for Irland i 2017.
    • Giv en grundig redegørelse for den økonomiske situation i Irland 2017. Påpeg sammenhænge mellem de forskellige nøgletal, og peg desuden på stærke og svagere sider af den irske økonomi.
    • Hvilke økonomiske politikker kan du anbefale, at den irske regering bør føre

Note: Tallene for 2018 og 2019 er IMF’s prognoser. Kilde: World Economic Outlook, IMF 2018.

28.3 Brexit

Mens Irland må betragtes som det land, der har fået den største gevinst ud af samarbejdet i EF/EU, har mange englændere den opfattelse, at Storbritannien har fået mindst ud af det økonomiske samarbejde, og derfor stemte de i 2016 for Brexit.

I grundbogens figur 15.13 kan du se, hvilke lande der netto henholdsvis betaler til EU og modtager støtte fra EU.

  • Hvor meget betaler EU’s 4 største økonomier hver til EU’s kasse om året (i cirkatal)?
  • Prøv om du kan finde ud af, hvor meget de 4 store økonomiers nettobetalinger i 2015 udgjorde af de fire landes BNI. Har Storbritannien noget at beklage sig over?
  • I 2015 var der i Storbritannien ca. 8 mio. immigranter, der var blevet født uden for Storbritannien. I tabel H kan du til venstre se, hvordan de 8 mio. fordeler sig på fødelande. Nogle af disse immigranter har fået statsborgerskab i Storbritannien, men flertallet har ikke. Herunder kan du se, hvor indvandrerne, der har beholdt deres statsborgerskab, kommer fra.
  • Hvor mange af de 8 mio. immigranter er født i Polen?
  • Hvor stor en del af de midlertidige migrant-arbejdere (højre del af tabellen) kommer fra de andre EU-lande?
  • De 8 mio. immigranter skal ses i forhold til Storbritanniens befolkningstal på godt 65 mio. Undersøg, om der er tale om en større immigration til Storbritannien end til Danmark, hvor indvandrerdebatten jo også har kørt i de store gear gennem årene.
  • I figur 12.7 herunder kunne du se, at kursen på den britiske valuta faldt kraftigt efter Brexit-afstemningen i 2016. Et sådant fald svarer til en devaluering.
  • Hvordan virker en devaluering normalt på de forskellige samfundsøkonomiske mål?
    • Med Brexit følger imidlertid, at der vil blive opbygget nogle handelspolitiske barrierer (told mv.) mellem EU og Storbritannien. Hvordan påvirker dette din vurdering fra a)?
  • Find selv på fx CIA World Factbook makroøkonomiske nøgletal for Storbritannien i 2017.
    • Giv en grundig redegørelse for den økonomiske situation i Storbritannien 2017. Påpeg sammenhænge mellem de forskellige nøgletal, og peg desuden på stærke og svagere sider af den britiske økonomi.
    • Hvilke økonomiske politikker kan du anbefale, at den britiske regering bør føre?

28.4 Sidste opgave

Tillykke. Du er igennem bogen. Tag en selfie med din makker og send den til mig på Lectio, hvis du har lyst. Selfien skal uden ord fortælle, hvordan det føles at være igennem pensum 🙂

Baggrund

Forberedelse

  • Læs resten af kapitel 15 fra og med afsnit 15.3 om EU’s landbrugspolitik og regionalpolitik. Dvs. fra midten af side 314 og til og med side 323.

Formål

  • Se på EU’s enorme landbrugsstøtte og regionalpolitik
  • Danmark som et fodslæbende EU medlem
  • Konfliklinjer i EU

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad er EU og hvad står det for
  • Hvem er med i EU
  • Hvilken rolle spiller EU-kommisionen i det politiske system i EU
  • Hvad er forskellen på f.eks. en toldunion og en økonomisk union
  • Forklar hvad ØMU’en er, og hvilke kriterier man skal opfylde for at være med
  • Graden af økonomisk integration
  • ØMU og de vigtige regler
    • Underskuddet på statsbudgettet må ikke være større end 3 procent af BNP.
    • Statsgælden må højst være 60 procent af BNP.
    • Inflationen må højst være 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet hos de tre EU-lande, der har den laveste inflation.
    • Renten på langfristede obligationer må højst ligge 2 procentpoint over gennemsnittet hos de tre EU-lande, der har den laveste inflation

Lektien til denne gang

Landbrugspolitik

  • Landbrugspolitik: Man var engang bange for fødevaremangel i Europa, så derfor tilskud til landbrugsproduktion
  • GØR MAN DET STADIGVÆK? Intervention = “at gribe ind”
  • Interventionspriser = hvis prisen bliver for lav/høj, så griber man ind og regulerer markedsprisen gennem enten tilskud eller afgifter
  • Eksporttilskud: Betaling for at landmænd i EU kan konkurrere med landmænd uden for EU
  • Importafgift er det samme som told
  • Systemet betød, at landmændene producerede løs, hvilket selvfølgelig skabte en overskudsproduktion. Det var EU’s ansvar at håndtere overskudsproduktionen
  • WHO = forbud = så støtter man bare landmændene direkte i stedet for at betale for deres produktion
  • Den sikre måde at bruge penge på!

Strukturfonde

DK er lidt fodslæbende

  • De 4 danske forbehold,
    • ØMU’ens 3 fase, dvs. indførsel af euro som valuta (vi var svineheldige)
    • Forsvarssamarbejdet
    • Retsligt samarbejde
    • Unionsborskab. DK er i pasunion med Norge, Sverige og Finland frem for resten af EU. Så den dansk-tyske grænse er den eneste grænse i EU, hvor man kan risikere at skulle vise pas
  • MEN vi overholder kriterierne

Konfliktlinjer

  • Danmark er nærig: https://ekstrabladet.dk/nationen/hidsig-eu-debat-danmark-bliver-kaldt-naerig/8135810
  • Portugal, Italien, Grækenland og Spanien (PIGS-landene), som uansvarlige økonomier. De havde nemlig ophobet en usædvanlig stor statsgæld på grund af underskud på deres statsbudgetter gennem en årrække
  • Sydeuropæerne mener, at ØMU har for stramme krav og at kriterierne bør lempes
    • Og at nordeuropæerne skal betale
    • Grækenland: Estland ville ikke låne dem penge under krisen: Hvorfor skal vi betale for, at de kan gå på pension før os
    • Brexit og krigen i Ukraine har dog flyttet os tættere sammen