Lektion 3. Billedtyper

Forberedelse

  • Læs kapitel 3 i lærebogen
  • Sørg for, at du har adgang til bogen “Grafisk præsentation og billedbehandling”: https://grafisk.systime.dk
  • Installer GIMP fra https://www.gimp.org/ eller fra skolens upload for programmer. Alternativt må du gerne arbejde i PhotoShop

Formål

  • Få lidt perspektiver på faget
  • Repetere det grafiske puslespil, der bl. a. består af typografier, farver og gestaltlove.

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad består det grafiske puslespil af
  • Hvad kan vi bruge gestaltlove til

Lektien til denne gang

  • Hvad kendetegner et program, du kan lave professionel billedbehandling i
  • Nævn programmer, der kan bruges til professionel billedbehandling
  • Hvorfor er lag vigtige
  • Hvad er frilægning

Øvelser

3.1 Grafiske formater

Udfyld skemaet. Mange af svarene findes i bogen (se https://grafisk.systime.dk/index.php?id=165), men du skal nok Google lidt. Tip: Kik lidt på linket her: https://grafisk.systime.dk/index.php?id=166. Jeg har hjulpet dig lidt.

FORMAT HVAD BRUGES DET TILPLUSSER OG MINUSSERDUER TIL WEBDUER TIL PAPIR
Jpg/jpegBruges i næsten alle almindelige kameraerFantastisk til “rene” billeder uden grafikJa, det kan komprimeres kraftigt uden at miste ret meget kvalitetJa, det fungerer både i højopløsning og lavere opløsning
Gif   Ja, men dårligt, og du kan ikke lave animationer
Png   Mjae, men det er ikke altid så skarpt som jpg
svg   Ja, men ikke vigtig
bmp  Nej, det fylder for meget og browseren kan ikke læse detJa
IcoIkoner oppe i hjørnet af browserenSpecialformat, bruges kun til logoer i browserenJa, men bruges kun til små billeder oppe i hjørnet af browseren
Favicon
 
Nej, det er et webformat
XcfArbejdsfomat i GIMPKan rumme meget information herunder lag og kan redigeresNej, kan kun læses i GIMPNej, kan kun læses i GIMP
PsdArbejdsformat i PhotoShopKan rumme meget information herunder lag og kan redigeresNej, kan kun læses i PhotoShop, Adobes programmer og sjovt nok også GIMPNej, kan kun læses i PhotoShop, Adobes programmer og sjovt nok også GIM

3.2 Hvilket billedformat

Tip: Se gerne siden her, men forklaringen er ikke komplet:https://grafikr.dk/saadan-vaelger-du-det-rigtige-billedformat/

  • Du vil lave en webshop, hvor man kun viser selve produktet. Baggrunden bag produkterne skal være gennemsigtig. Dvs. at produktet skal frilægges. Hvilket billedformat?
     
  • Du har et billede af en smiley, som kan blinke til dig. Hvilket billedformat
     
  • Danmarks Naturfredningsforening vil have en forside på hjemmesiden med et usandsynligt lækkert naturbillede, og de har udskrevet en konkurrence (og foreningens medlemmer konkurrerer meget gerne om dette). Hvilken billedformat bliver det billede, der vinder
  • Du er i gang med billedbehandling i GIMP, og du vil gemme dit billede, som du skal arbejde videre med senere. Hvilket format
     
  • Du har et almindeligt billede, f.eks. af et hus, i jpg/jpeg format. Du ønsker at lave noget grafik ind over, f.eks. skrive “Til salg” på husvæggen med almindelige bogstaver. Du gemmer billedet og lægger det på en hjemmeside. Kan du fortsætte med at bruge jpg/jpeg formatet? Forklar!
  • EKSTRA – SVÆR: Hvilken forskel er der på brochurer og web, når vi taler billeder
  • EKSTRA – SVÆR: Danmarks Naturfredningsforening vil også have en ny velkomstbrochure med super lækre  billeder fra naturen. Hvilken format billede vil være den rigtige her. Bemærk, at du modsat internettet ikke er begrænset på billedets opløsning her. Web kan max tage ca 78 dpi, mens brochurer sagtens kan komme op på 300 – 400 dpi.

3.3 I dybden med billederne

Svære spørgsmål. Prøv at finde nogle svar så godt, som du kan. Du er nok nødt til at google.

  • Hvilke typer billeder egner sig til papirtryk, og hvilke egner sig til web. Prøv at tænke på, hvordan det f.eks er at downloade billeder, der fylder meget, til nettet – og om vi har det samme problem på papir
  • Hvad er forskellen på vektorbilleder og “almindelige billeder”. Hint: Vektor billeder bruges kun til grafik
  • Er det muligt at lægge et billede på nettet, der har lag
     
  • Er det muligt at lægge et billede ind på en papir-side, som har lag
     
  • Du har et logo, som er en stump grafik. Du ønsker, at logoet altid skal være helt skarpt på en hjemmeside, selv om logoets størrelse er forskelligt alt efter, på hvilken skærm man ser det. Hvilket format kan sikre, at logoet altid står knivskarpt, og hvorfor har dette format gode egenskaber i forhold til skalering
  • Se godt på billedet herunder. Kikker du på menneskene og skriften “facebook”, så kan du se, at billedet “flimrer”. Hvad tror du, at der er gået galt, og hvordan kunne det undgås? Eksemplet er ikke ualmindeligt, især ikke i PowerPoints blæst op på en projektor.
Facebook

3.4 Gæt en billedtype

Hvilken type billede. Alle billeder er hentet ned fra Google.

Billede 1 Natur
Billede 2 – fra en MEME konkurrenceMEME konkurrence
Billede 3Elefant-and
Billede 4Gæt på logoet. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så filformatet på Chanels logo, men prøv at gætte
Chanel
Billede 5 Gæt på logoets format, her blev jeg ikke så overrasket.   www.bll.dk  
BIllund Lufthavn
Billede 6Bemærk: På det virkelige billede kan hunden bevæge sig lidt og lægge hovedet på skrå.
En seriøs hund

3.5 Næste skridt: GIMP

Du er nu klædt på til næste skridt. Du skal lære at arbejde med rigtigt billedbehandling. Gå til lektion 4. I gang med billedbehandling, hvor du skal arbejde med GIMP