Liste over fagudtryk

Kapitel Fagudtryk Kort forklaring 
BNP Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i en periode, typisk et år eller et kvartal. 
2De 7 samfundsøkonomiske mål1. Økonomisk vækst
2. Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
3. Ligevægt på betalingsbalancen
4. Lav inflation
5. Balance på statsbudgettet
6. Rimelig fordeling af goderne
7. Bæredygtig vækst
De 7 mål kan være i modstrid med hinanden. Hvis man vil bekæmpe arbejdsløshed med vækst, så risikerer man inflation. Omvend kan bekæmpelse af inflation skabe arbejdsløshed. Miljøet kan blive skadet af vækst, hvis man ikke tager miljøhensyn i væksten.
Venstrefløjspartier vil ofte vægte rimelig fordeling af goderne, bæredygtig vækst og høj beskæftigelse. Højrefløjspartier vil ofte vægte lav inflation og de mest yderliggående ønsker et mere ulige samfund
Her ser du nøgletal for Sverige. De fleste samfundsøkonomiske mål er repræsenteret i tabellen bortset fra mål 6 og 7.
Sverige markedsrapport
2Det økonomiske kredsløb/5 sektor modellen
2Markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi

– Markedsøkonomi: Her blander staten sig ikke. En stat med ren markedsøkonomi findes ikke, med mindre staten er brudt sammen
– Bladingsøkonomi: Staten varetager en del af økonomien, de private resten. Fordelingen kan variere meget fra land til land
– Planøkonomi: Markedsøkonomien fungerer ikke, staten fastsætter pris og produktion. Nordkorea og Grønland er nok det tætteste, vi kommer på den slags økonomier bortset fra, da Østeuropa var kommunistisk
3ForsyningsbalancenTilgang = anvendelse.
Tilgang = BNP + M, dvs. vores produktion plus det, vi importerer
Anvendelse = C + G + I + M. Dvs. privatforbrug + offentligt forbrug + investeringer (opsparing bliver til investeringer) + eksport

Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-1-forsyningsbalancen-moms-mv/
3KonjunkturerHøjkonkunktur: Når BNP ca. vokser med +2,5%. Ved højkonjunktur er der typisk høj inflation og lav arbejdsløshed
Lavkonkunktur: Når BNP ca. vokser med mindre end 1,5%. Ved lavkonjunktur er der typisk lav inflation og høj arbejdsløshed
Ressecion: Når væksten i BNP er negativ
Nogle lande er så uheldige at havne i en situation med høj inflation og høj arbejdsløshed. Det hedder “stagflation”
3Konjunkturregulerende økonomisk politikPolitikerne kan dæmpe konjunktursvingningerne:
Ekspansiv økonomisk politik øger BNP og mindsker arbejdsløsheden, men skaber risiko for inflation
Kontraktiv økonomisk politik dæmper væksten og inflationen, men skaber risiko for arbejdsløshed.
Se også under finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik længere nede
3Finanspolitik Hvem bestemmer: Regeringen, men EU sætter nogle grænser fordi vi er med i Eurozonen
Redskaber: Statens indtægter og udgifter
Ekspansiv finanspolitik: Sænke statens indtægter eller hæve statens udgifter
Kontraktiv finanspolitik: Hæve statens indtægter eller sænke statens udgifter
Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/
3Pengepolitik Hvem bestemmer: Nationalbanken, men igen sætter EU (den Europæiske Centralbank) nogle grænser, da vi er med i Eurozonen
Redskaber: Renten
Ekspansiv pengepolitik: Sænke renten
Kontraktiv pengepolitik: Hæve renten
Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/
3Valutapolitik Hvem bestemmer: Nationalbanken og regeringen i fællesskab
Devaluering eller revaluering af valutaen:
Ved devaluering gør man landets varer billigere men importen dyrere. Det øger ofte væksten men skaber risiko for inflation
Ved revaluering gør man det modsatte. Man hæver landets valutas værdi. Revaluering er meget sjældent anvendt. Danmark er med i Eurozonen og har ikke ført valutapolitik siden 1982
Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/
Crowding-out eller inflationær fortrængningNår inflationen spænder ben for væksten. Hvis vi har høj inflation, bliver vores varer dyrere end udlandets. Det mindsker eksporten og øger importen, hvilket kan sætte gang i en lavkonjunktur.
Hvis man igangsætter ekspansiv økonomisk politik, kan man derfor gennem crowding-out få den modsatte effekt af, hvad man ønsker. Dvs. at man hindrer vækst frem for at skabe den
MultiplikatoreffektenHvis Vestas f.eks. lander en eksportordre på 1 mia., vil Danmarks BNP stige med 1 mia. i første omgang. Men da folk tjener flere penge, så vil de bruge pengene i anden omgang på mere forbrug, og det skaber endnu mere vækst. Derfor kan den oprindelige stigning på 1 mia. sagtens blive til f.eks. 1,7 mia vækst. Multiplikatoren er så 1,7. Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-2-multiplikatoreffekten/
4UdbudskurvenUdbudskurven repræsenterer producenterne/virksomhederne. Jo mere, de kan få for deres varer, jo mere kan det betale sig for dem at producere. Hvis vi taler om arbejdsmarkedet, så er udbyderne dem, der sælger arbejdskraft. De opfører sig på samme måde: Jo højere en pris, de kan sælge for, jo mere arbejdskraft vil de sælge.
Derfor er udbudskurven stigende
Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/
4EfterspørgselskurvenEfterspørgselskurven repræsenterer forbrugerne. Jo billigere vi kan få tingene, jo mere vil vi købe. Derfor er efterspørgselskurven faldende. På arbejdsmarkedet er det virksomhederne, der efterspørger arbejdskraft. Jo billigere de kan få arbejdskraften, jo mere vil de købe.
Se video https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/
4MarkedsligevægtenMarkedsligevægten opstår, der hvor udbuds- og efterspørgselskurverne møder hinanden. Her opstår der en ligevægtspris og en ligevægtsmængde.
Udbud og efterspg
Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/
4Analyse med udbuds- og efterspørgselsdiagrammerHvis der sker noget på et marked, så er det altid kun enten udbuds- eller efterspørgselskurven, der flytter sig. Se video https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/

Udbudskurven flytter sig typisk indad (mod venstre) ved øgede omkostninger eller hvis udbyderen simpelthen prøver at tjene flere penge ved at hæve prisen. Ligevægtsprisen stiger, ligevægtsmængden falder.
Udbud falder
Udbudskurven flytter sig udad ved lavere omkostninger, f.eks. ved bedre produktionsmetoder, transportomkostningerne er lavere eller producenten selv sætter prisen ned. Ligevægtsprisen falder, ligevægtsmængden stiger.

Efterspørgselskurven flytter sig udad, hvis forbrugerne får øgede præferencer for produktet, eller hvis forbrugerne generelt får flere penge mellem hænderne. Reklame kan ændre forbrugernes præferencer. Både ligevægtsprisen og ligevægtsmængden stiger.

Efterspørgselskurven flytter sig indad, hvis forbrugerne får ændrede præferencer (f.eks. havde forbrugerne ikke lyst til at købe ferierejser til Tyrkiet det år, hvor der var terrorangreb) eller hvis de generelt har færre penge mellem hænderne. Både ligevægtsprisen og ligevægtsmængden falder.
4PriselasticitetEn høj priselasticitet udtrykker, at varen er prisfølsom. F.eks. discountvarer, der er i stærk konkurrence med andre varer
En lav priselasticitet udtrykker, at varen ikke er prisfølsom. F.eks. nødvendighedsvarer. Salt, i nogen grad benzin, men især livsvigtig medicin er eksempler på varer med lav priselasticitet.


Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/priselastisiteter/
4MarkedsformerMonopol: Der er kun 1 udbyder, f.eks. er det kun DSB, der udbyder tografik mellem Kolding og København
Oligopol: Få store udbydere, f.eks. bil- og flyproducenter
Differentieret monopol. Mange små men forskellige udbydere. F.eks. kan by have mange restauranter, men nogle er mere populære end andre
Perfekt konkurrence: Mange små udbydere, der producere det samme produkt. F.eks. kartofler
Keynesianere og monetaristerKeynesianere har navn efter økonomen Keynes. Han havde stor succes med at bekæmpe den enorme arbedsløshed i 1930’erne med ekspansiv finanspolitik. Keynes er “far” til ekspansiv finanspolitik. Keynesianere har ingen problemer med at gribe ind overfor markedskræfterne
Monetarister kom til verden i 1870’erne. Keynasiansk politik virker ikke så godt mod inflation, og monetaristerne vil helst ikke gribe ind overfor markedskræfterne. De vægter lav inflation højere end lav arbejdsløshed. Hvis de skal regulere, så skal det helst ske gennem pengepolitikken og ikke finanspolitikken. Staten må ikke påvirke økonomien, så statens udgifter og indtægter skal helst balancere.
Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ (video nr 9)
Makroøkonomisk landeanalyseMakroøkonomisk landeanalyse består af, at man vurderer landets økonomiske situation ud fra en række nøgletal.
Væksten i BNP er nøgletallet. Her kan man se, om et land er i høj- eller lavkonjunktur
Inflation: Hvis inflationen er over 3%, bør man stille og roligt overveje, hvordan man kan få den ned. Den Europæiske Centralbank vil helst have en inflation på 2% eller derunder
Arbejdsløshed: 4 – 5% er en naturlig arbejdsløshed. Over 5% bør vi overveje, om vi skal sætte gang i væksten for at nedbringe arbejdsløsheden. Under 2 – 3 % skal vi se på risiko for inflation.
Hvis landets gæld er over 60% af BNP, så overstiger man EU’s krav, så over 60% er ved at være for højt. Især hvis det er i kombination med underskud på betalingsbalancen.
Hvis de offentlige udgifter overstiger indtægterne med mere end 3%, er vi også over den grænse, som den Europæiske Centralbank har udstukket..
Landeanalyse munder ud i en anbefaling af, om landet skal føre konjunkturregulerende økonomisk politik og hvis ja, om det skal være ekspansiv eller kontraktiv økonomisk politik.
Her er typiske nøgletal for et land:
Sverige markedsrapport

Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-9-makrooekonomisk-landeanalyse/
5Merkantalisme: “Kongens stærke hånd”“Egne varer på egne skibe”, beskyt dig mod fremmede varer vha. import told
Selvom teorien er fra sejlskibene og enevældens tid er den aktuel. Når Trump sagde “America First”, så er han økonomisk set merkantalist
5Liberalisme: “Den usynlige hånd”Adam Smith: Fri handel øger alles velfærd. Lad markedskræfterne råde (helt i modsætning til merkantilisme)
5Marxisme: “Den retfærdige hånd”Karl Marx mente, at de frie markedskræfter vil gøre de rige rigere og de fattige fattigere. Derfor skal staten styre alt, og der skal ikke være et frit marked. De tidligere kommunistiske lande forsøgte at bruge Karl Marx’ ideologier
5J Keynes: “Den synlige hånd”I 1930’erne udviklede Keynes sin teori. Han var ikke imod markedskræfter, men mente, at staten kunne spille en aktiv rolle i form af ekspansiv finanspolitik og dermed bekæmpe arbejdsløsheden
5Monetarisme: “Den forsigtige hånd”Keynes og hans ekspansive finanspolitik stødte på grund i 1970’erne. Monetaristernes svar var, at hvis man skal gribe ind, skal man gøre det forsigtigt. Den mest forsigtige måde er at bruge renten, dvs. pengepolitikken. Den “rører mindst” ved markedskræfterne set i forhold til finanspolitik, der tilgodeser bestemte grupper (f.eks. rige ved en topskattelettelse, byggearbejdere hvis man bygger en bro osv.)
Keynesianere >< monetaristerKeynesianere har navn efter økonomen Keynes. Han havde stor succes med at bekæmpe den enorme arbedsløshed i 1930’erne med ekspansiv finanspolitik. Keynes er “far” til ekspansiv finanspolitik. Keynesianere har ingen problemer med at gribe ind overfor markedskræfterne
Monetarister kom til verden i 1870’erne. Keynasiansk politik virker ikke så godt mod inflation, og monetaristerne vil helst ikke gribe ind overfor markedskræfterne. De vægter lav inflation højere end lav arbejdsløshed. Hvis de skal regulere, så skal det helst ske gennem pengepolitikken og ikke finanspolitikken. Staten må ikke påvirke økonomien, så statens udgifter og indtægter skal helst balancere.
Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ (video nr 9)
6Faste priser >< årets eller løbende priserVærdi eller omsætning = pris x mængde
Hvis inflationen stiger i et land, vil værdien af landets produktion stige, selvom vi egentlig ikke producerer mere. Der kan være en idé i at “rense” tallene for inflation. Faste priser er værdi renset for inflation
Årets eller løbende priser = faste priser + inflation
6Porters diamant, kan bruges i forhold til konkurrencedygtighed
7Arbejdsmarkedets parterDet danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en meget høj organisationsprocent.
DA = Dansk Arbejdsgiverforening: De repræsenterer arbejdsgiverne
LO = Lønmodtagernes Organisation: De repræsenterer lønmodtagerne
7NormallønLønnen fastsættes i en 3-årig overenskomst, måske med aftalte lønstigninger undervejs. Anvendt inden for ufaglært arbejde, men også inden for det offentlige. Få muligheder for løntillæg
7MinimallønEt aftalt mindste grundløn. Ofte kommer der tillæg oveni. Anvendt en del på et private arbejdsmarked
7MindstebetalingDer er kun en grundsats her, ikke noget med tillæg
7KonjunkturarbejdsløshedSkyldes lav vækst og lav efterspørgsel. Klart den mest alvorlige form for arbejdsløshed
7Strukturarbejdsløshed F.eks. er det svært for folk, der er uddannet til at montere telefonbokse, at få arbejde. Der er ikke flere telefonbokse i Danmark. Strukturen på arbejdsmarkedet har ændret sig
7SæsonarbejdsløshedJordbærplukkere har svært ved at få job om vinteren :-).
7FriktionsarbejdsløshedLedighed, der skyldes, at folk skifer job
7Teknologisk arbejdsløshedIT har gjort mange bankansatte ledige
7Klassisk arbejdsløshedNeoliberalister mener, at arbejdsløshed skyldes, at minimumlønnen er sat for højt. Keynesianere mener, at årsagen er manglende efterspørgsel
7Ledighed pga. social dumpingHvis man f.eks. kan få en ukrainsk chauffør til at køre lastbil for kr. 5.000 om måneden i stedet for en dyrere dansk.
7Typer erhvervPrimære erhverv = landbrug, fiskeri. Dominerer i ulande
Sekundære erhverv = produktion, fabriksarbejde, bygge og anlæg
Tertiære erhverv = serviceerhverv, undervisning, frisører, konsulenter
7Erhvervspolitik. Man kan gribe erhverspolitik an på flere måder“Picking the Winner”: Staten vurdere og støtter de erhverv, man mener har en stor fremtid foran sig
“Defensiv erhverspolitik”: Man støtter nødlidende erhverv. F.eks. skibsværfter og landbrug (måske også kulminer). Normalt gør man det for ikke at miste arbejdspladser
“Innovationstrategi”: Man laver klynger af virksomheder, som f.eks. en “fødevareklynge”
Liberalistisk erhvervspolitik: Meget simpel: Hold fingrene væk og lad markedskræfterne råde.
Video: Se video 6 https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/
8Den offentlige sektors opgaver– Styring af samfundsøkonomien
– Levere offentlig service til befolkningen
– Skaffe indtægter til det offentlige
– Måske en passende omfordeling af velfærden
8Forskellige typer skat– Progressiv skat: De rigeste betaler mest, målt i procent. F.eks. topskat
– Proportional skat: Alle betaler den samme procentdel i skat. F.eks. AM skat
– Degressiv skat: De fattigste betaler mest, målt i procent. Eksempel moms og andre forbrugsskatter
Se video om, hvorfor momsen er degressiv: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-5-hvorfor-er-momsen-degressiv/
Forskel på velstand og velfærd– Man man måle velstand i kroner og ører, eller f.eks. BNP pr indbygger
– Velfærd er anderledes. Det handler ikke kun om noget materielt, det handler også om man har det godt. Bor man et dejligt sted, trives man, er man glad og ubekymret (undtagen når AGF spiller, for så ER jeg bekymret. Altid!)
9Forskellige typer velfærdsstater– Universial velfærdsstat: Velfærd til alle, f.eks. kan millionærer kan få børnepenge. Eksempel: Skandinavien inklusive Danmark
– Selektive velfærdsstat: Velfærd er for folk på arbejdsmarkedet
– Residual velfærdsstat: Kun de svageste kan få ydelser. England, Irland, USA
9Gini-koefficienten måler ulighed
Lorenz-kurven tæller summen af indkomster. Hvor meget tjener de 10% fattigste. Hvis samfundet er totalt lige, så vil de tjene 10% af de totale indkomst. Så tager vi de næste 10% og bliver ved. Den skrå linje viser den totale lighed, Lorenz-kurven uligheden. Gini koefficienten = arealet mellem den skrå linje og Lorenz-kurven. 100% lighed = så er Gini lig 1. 100% ulighed: Gini = 0.
9Absolut og relativ fattigdomI et land som Danmark er der ingen, der sulter. Der er ikke absolut fattigdom som f.eks. i ulandene. Men: Man kan godt være relativt fattig i Danmak. Hvis man f.eks. ikke har råd til en Iphone som alle andre, den enlige mor som ikke har råd til en ferie eller sport til hendes børn mv.
9Velfærdsstaten kontra konkurrencestaten– Velfærdsstaten vil give velfærd til sine borgere
– Konkurrencestaten vil være konkurrencedygtig
De 2 står ofte i modsætning til hinanden. At bruge penge til velfærdsstatens ydelser kan gøre det vanskeligere at konkurrere med ulandet. Men: En god infrastruktur og et godt uddannelsesniveau er godt for både velfærdsstaten og konkurrencestaten.
10Hvad er penge?Penge er 3 ting: Betalingsmiddel, værdiopbevaring og værdimålestok
– Betalingsmiddel. Det forudsætter, at man har tillid til, at værdien holder
– Værdiopbevaring. Du kan gemme penge, og de er stadig det samme værd
– Værdimålestok. Vi anser en iphone som mere værd end en børnecykel. Forskellen i pris er et udtryk for værdiforskellen
10Den finansielle sektor– Finanssektor: Eneste vare på hylden = penge
– Varetager ind- og udlån til både private og virksomheder i det økonomiske kredsløb

– Nationalbanken (= statens bank og bankernes bank), bankerne og realkreditinstitutter
– Nationalbanken har ansvaret for en velfungerende valuta
– Nationalbanken er den eneste, der må udstede penge i Danmark undtagen kryptovaluta
– Nationalbanken har ansvaret for pengepolitikken og sætter renten overfor bankerne. Bankerne sætter så selv renten overfor deres kunder
10Hvad er rente= prisen på penge
10ValutapolitikDevaluering af kronen: Fordele: Valutaen bliver billigere (f.eks. 1 € = 7,0 kroner) -> danske varer bliver billigere i udlandet -> udenlandske varer bliver dyrere i DK -> mere produktion af danske varer -> højere BNP og mere beskæftigelse.
Ulempe: Risiko for inflation dels pga. større generel efterspørgsel, dels fordi importerede varer bliver dyrere + Danmarks udenlandsgæld i udenlandsk valuta bliver med et trylleslag større + erhvervslivet bliver nervøse for at optage gæld i udenlandsk valuta
10Obligationer= et gældsbevis. Man låner fx kr. 1.000 til en rente på måske 2%. Pengene udbetales 4 gange om året, men obligationer kan handles på børsen.
Obligationer er meget anvendte, når man skal finansiere f.eks. køb af fast ejendom eller staten vil bygge en ny Storebæltsbro. Se video om obligationer her: https://www.youtube.com/watch?v=tq3odumhi7A
10Obligationer: Nominel/påtrykt renteDen rente som er trykt på obligationen. F.eks. skal man betale kr. 3 i rente på en 3% obligation som udbydes til kr. 100
10Obligationer: Direkte renteDen rente, man betaler, når der tages hensyn til kursen. En obligation til kr. 100 med 3% i rente, der sælges til kurs 50 (lidt urealistisk men mere pædagogisk) vil have en direkte rente på 6%
113 slags ressourcer– Ressourcer, der er begrænsede og ikke kan gendannes (olie, kul, gas, mineraler o.l.)
– Ressourcer, der kan gendannes (træ, dyr, fisk o.l.)
– Ressourcer, der er ubegrænsede (sol, bølger, vind o.l.)
11Eksternaliteter og markedssvigtEksternaliteterne er alle de omkostninger, som ikke direkte er en del af virksomhedernes produktion, og som vi nu til dags ikke regner som en del af en virksomheds omkostninger. Ved forurening med fx spildevand er det ikke virksomheden, men staten (en ekstern aktør) der betaler for at rense vandet.

Da omkostningerne ikke regnes med i markedsprisen, er der tale om markedssvigt
11Metoder til styring af eksternaliteter1. Statslig indgreb: Staten sætter en grænse, som så overholdes. Ikke særlig god i forhold til markedskræfterne, men nødvendig hvis der f.eks. er tale om farlige eksternaliteter. Markedskræfterne skal ikke regulere, hvor meget radioaktivitet et a-kraftværk må slippe ud 🙂
2. Afgifter: Staten lægger en afgift på en vare, og afgiften fører til højere priser og lavere solgt mængde. Helt almindelig udbud- og efterspørgsels-tankegang
3. Kvoter: Det er tilladt at forurene, hvis man har købt en kvote. Kvoten handles på markedet og dem, der har den mindst forurenende produktion får så en relativt billigere produktion
Se video: https://www.youtube.com/watch?v=fbcEuivdKuE
11Holdninger til miljøpolitik
12BetalingbalancenUd fra forsyningsbalancen
BNP + M (import) = C (forbrug, consume) + I (investment) + X (export)
Kan vi udlede betalingsbalancen, som er eksport – import
Betalingsbalancen = X – M
12Valutakurssystemer

Monetær union:
– Når flere valutaer går sammen om en valuta, f.eks. euroen

Fastkurs system:
– Når 2 valutaer er bundet sammen i et helt fast forhold. F.eks. kan færøske kroner veksles 1:1 til danske. De har deres egne pengesedler på øerne

Delvis fastkurs:
– Når 2 valutaer har en aftale om, hvor meget de maksimalt må afvige fra en aftalt kurs (centralkursen). F.eks. må den danske krone kun afvige 2,25% fra euroen, hvilket er et ret snævert bånd

Delvist flydende kurs:
– Når man ikke har en fast aftale om en kurs, men at man kan snakke sammen, hvis kursforholdene ændrer sig kraftigt. Forholdet mellem de største valutaer som dollar, euro og japanske yen fungerer på den måde

Fuldstændig flydende kurs:
– Findes ikke mellem almindelige valutaer, selv den svageste nationale valuta er bundet til en anden valuta. Til gengæld er kryptovaluta frit flydende
12ValutakurspolitikNår man bevidst ændrer kursen på et lands valuta. Typisk ved devaluering. Ved en devaluering bliver landets valuta mindre værd overfor andre landes valutaer. Dvs. landets eksport bliver billigere. Til gengæld bliver importen dyrere, hvilket kan skabe inflation. Se video: https://www.youtube.com/watch?v=qb2-dYjh1xs&t=1s
12KokurrenceevnenPriskonkurrence = vi konkurrerer på priserne på vores varer
Strukturel konkurrence = vores struktur gør, at vi er troværdige
12Konkurrenceevneforbedrende økonomisk politikPolitikker, der fremmer vores konkurrenceevne. Se video
https://www.youtube.com/watch?v=4IrE61mRAvg&t=66s
12Erhvervspolitik/strukturpolitikNår man arbejder med strukturerne på arbejdsmarkedet. F.eks. ved at lave skoler, støtte landbruget, opføre erhvervshuse om. Hænger sammen med, at et land med gode strukturer kan have en bedre konkurrenceevne. Se video: https://www.youtube.com/watch?v=UKa3ojZ6vC0&t=1s
12Bytteforholdet
13Handelsteorier, de traditionelleMerkantilisme/protektionisme
– “Egne varer på egne skibe”. Beskytte sig mod udlandet for at fremme indenlandsk produktion

Adam Smith: De komparative fordele
– “Gør det, du er bedst til” og sørg for fri udveksling af varer over grænsen

David Ricardo: De relative fordele
– “Gør det, du er mindst ringe til”, og sørg for fri udveksling af varer over grænsen
Se videoserien med både oversigter og forklaringer her: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-8-handelsteori/
13Moderne handelsteorier

Se videoserien med både oversigter og forklaringer her:
https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-8-handelsteori/
13Blandede huskeregler fra bogenhuskeregler
14Told og importkvoter betyder højere priser
15Økonomisk integration mellem landeunioner
15EU’s landbrugsordninger. EU støtter landbruget med 300 mia om åretEU støtter landbrugsproduktionen og griber ind, hvis priserne bliver for lave: