| Kapitel | Fagudtryk | Kort forklaring |
| 1 | BNP | Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i en periode, typisk et år eller et kvartal. |
| 2 | De 7 samfundsøkonomiske mål | 1. Økonomisk vækst 2. Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed 3. Ligevægt på betalingsbalancen 4. Lav inflation 5. Balance på statsbudgettet 6. Rimelig fordeling af goderne 7. Bæredygtig vækst De 7 mål kan være i modstrid med hinanden. Hvis man vil bekæmpe arbejdsløshed med vækst, så risikerer man inflation. Omvend kan bekæmpelse af inflation skabe arbejdsløshed. Miljøet kan blive skadet af vækst, hvis man ikke tager miljøhensyn i væksten. Venstrefløjspartier vil ofte vægte rimelig fordeling af goderne, bæredygtig vækst og høj beskæftigelse. Højrefløjspartier vil ofte vægte lav inflation og de mest yderliggående ønsker et mere ulige samfund Her ser du nøgletal for Sverige. De fleste samfundsøkonomiske mål er repræsenteret i tabellen bortset fra mål 6 og 7.  |
| 2 | Det økonomiske kredsløb/5 sektor modellen |   |
| 2 | Markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi |  – Markedsøkonomi: Her blander staten sig ikke. En stat med ren markedsøkonomi findes ikke, med mindre staten er brudt sammen – Bladingsøkonomi: Staten varetager en del af økonomien, de private resten. Fordelingen kan variere meget fra land til land – Planøkonomi: Markedsøkonomien fungerer ikke, staten fastsætter pris og produktion. Nordkorea og Grønland er nok det tætteste, vi kommer på den slags økonomier bortset fra, da Østeuropa var kommunistisk |
| 3 | Forsyningsbalancen | Tilgang = anvendelse. Tilgang = BNP + M, dvs. vores produktion plus det, vi importerer Anvendelse = C + G + I + M. Dvs. privatforbrug + offentligt forbrug + investeringer (opsparing bliver til investeringer) + eksport  Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-1-forsyningsbalancen-moms-mv/ |
| 3 | Konjunkturer | Højkonkunktur: Når BNP ca. vokser med +2,5%. Ved højkonjunktur er der typisk høj inflation og lav arbejdsløshed Lavkonkunktur: Når BNP ca. vokser med mindre end 1,5%. Ved lavkonjunktur er der typisk lav inflation og høj arbejdsløshed Ressecion: Når væksten i BNP er negativ Nogle lande er så uheldige at havne i en situation med høj inflation og høj arbejdsløshed. Det hedder “stagflation”  |
| 3 | Konjunkturregulerende økonomisk politik | Politikerne kan dæmpe konjunktursvingningerne: Ekspansiv økonomisk politik øger BNP og mindsker arbejdsløsheden, men skaber risiko for inflation Kontraktiv økonomisk politik dæmper væksten og inflationen, men skaber risiko for arbejdsløshed. Se også under finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik længere nede |
| 3 | Finanspolitik | Hvem bestemmer: Regeringen, men EU sætter nogle grænser fordi vi er med i Eurozonen Redskaber: Statens indtægter og udgifter Ekspansiv finanspolitik: Sænke statens indtægter eller hæve statens udgifter Kontraktiv finanspolitik: Hæve statens indtægter eller sænke statens udgifter Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ |
| 3 | Pengepolitik | Hvem bestemmer: Nationalbanken, men igen sætter EU (den Europæiske Centralbank) nogle grænser, da vi er med i Eurozonen Redskaber: Renten Ekspansiv pengepolitik: Sænke renten Kontraktiv pengepolitik: Hæve renten Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ |
| 3 | Valutapolitik | Hvem bestemmer: Nationalbanken og regeringen i fællesskab Devaluering eller revaluering af valutaen: Ved devaluering gør man landets varer billigere men importen dyrere. Det øger ofte væksten men skaber risiko for inflation Ved revaluering gør man det modsatte. Man hæver landets valutas værdi. Revaluering er meget sjældent anvendt. Danmark er med i Eurozonen og har ikke ført valutapolitik siden 1982 Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ |
| Crowding-out eller inflationær fortrængning | Når inflationen spænder ben for væksten. Hvis vi har høj inflation, bliver vores varer dyrere end udlandets. Det mindsker eksporten og øger importen, hvilket kan sætte gang i en lavkonjunktur. Hvis man igangsætter ekspansiv økonomisk politik, kan man derfor gennem crowding-out få den modsatte effekt af, hvad man ønsker. Dvs. at man hindrer vækst frem for at skabe den | |
| Multiplikatoreffekten | Hvis Vestas f.eks. lander en eksportordre på 1 mia., vil Danmarks BNP stige med 1 mia. i første omgang. Men da folk tjener flere penge, så vil de bruge pengene i anden omgang på mere forbrug, og det skaber endnu mere vækst. Derfor kan den oprindelige stigning på 1 mia. sagtens blive til f.eks. 1,7 mia vækst. Multiplikatoren er så 1,7. Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-2-multiplikatoreffekten/ | |
| 4 | Udbudskurven | Udbudskurven repræsenterer producenterne/virksomhederne. Jo mere, de kan få for deres varer, jo mere kan det betale sig for dem at producere. Hvis vi taler om arbejdsmarkedet, så er udbyderne dem, der sælger arbejdskraft. De opfører sig på samme måde: Jo højere en pris, de kan sælge for, jo mere arbejdskraft vil de sælge. Derfor er udbudskurven stigende Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/ |
| 4 | Efterspørgselskurven | Efterspørgselskurven repræsenterer forbrugerne. Jo billigere vi kan få tingene, jo mere vil vi købe. Derfor er efterspørgselskurven faldende. På arbejdsmarkedet er det virksomhederne, der efterspørger arbejdskraft. Jo billigere de kan få arbejdskraften, jo mere vil de købe. Se video https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/ |
| 4 | Markedsligevægten | Markedsligevægten opstår, der hvor udbuds- og efterspørgselskurverne møder hinanden. Her opstår der en ligevægtspris og en ligevægtsmængde. Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/ |
| 4 | Analyse med udbuds- og efterspørgselsdiagrammer | Hvis der sker noget på et marked, så er det altid kun enten udbuds- eller efterspørgselskurven, der flytter sig. Se video https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/video-2-udbud-og-efterspoergsel/ Udbudskurven flytter sig typisk indad (mod venstre) ved øgede omkostninger eller hvis udbyderen simpelthen prøver at tjene flere penge ved at hæve prisen. Ligevægtsprisen stiger, ligevægtsmængden falder.  Udbudskurven flytter sig udad ved lavere omkostninger, f.eks. ved bedre produktionsmetoder, transportomkostningerne er lavere eller producenten selv sætter prisen ned. Ligevægtsprisen falder, ligevægtsmængden stiger.  Efterspørgselskurven flytter sig udad, hvis forbrugerne får øgede præferencer for produktet, eller hvis forbrugerne generelt får flere penge mellem hænderne. Reklame kan ændre forbrugernes præferencer. Både ligevægtsprisen og ligevægtsmængden stiger.  Efterspørgselskurven flytter sig indad, hvis forbrugerne får ændrede præferencer (f.eks. havde forbrugerne ikke lyst til at købe ferierejser til Tyrkiet det år, hvor der var terrorangreb) eller hvis de generelt har færre penge mellem hænderne. Både ligevægtsprisen og ligevægtsmængden falder.  |
| 4 | Priselasticitet | En høj priselasticitet udtrykker, at varen er prisfølsom. F.eks. discountvarer, der er i stærk konkurrence med andre varer En lav priselasticitet udtrykker, at varen ikke er prisfølsom. F.eks. nødvendighedsvarer. Salt, i nogen grad benzin, men især livsvigtig medicin er eksempler på varer med lav priselasticitet.  Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/priselastisiteter/ |
| 4 | Markedsformer | Monopol: Der er kun 1 udbyder, f.eks. er det kun DSB, der udbyder tografik mellem Kolding og København Oligopol: Få store udbydere, f.eks. bil- og flyproducenter Differentieret monopol. Mange små men forskellige udbydere. F.eks. kan by have mange restauranter, men nogle er mere populære end andre Perfekt konkurrence: Mange små udbydere, der producere det samme produkt. F.eks. kartofler |
| Keynesianere og monetarister | Keynesianere har navn efter økonomen Keynes. Han havde stor succes med at bekæmpe den enorme arbedsløshed i 1930’erne med ekspansiv finanspolitik. Keynes er “far” til ekspansiv finanspolitik. Keynesianere har ingen problemer med at gribe ind overfor markedskræfterne Monetarister kom til verden i 1870’erne. Keynasiansk politik virker ikke så godt mod inflation, og monetaristerne vil helst ikke gribe ind overfor markedskræfterne. De vægter lav inflation højere end lav arbejdsløshed. Hvis de skal regulere, så skal det helst ske gennem pengepolitikken og ikke finanspolitikken. Staten må ikke påvirke økonomien, så statens udgifter og indtægter skal helst balancere. Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ (video nr 9) | |
| Makroøkonomisk landeanalyse | Makroøkonomisk landeanalyse består af, at man vurderer landets økonomiske situation ud fra en række nøgletal. Væksten i BNP er nøgletallet. Her kan man se, om et land er i høj- eller lavkonjunktur Inflation: Hvis inflationen er over 3%, bør man stille og roligt overveje, hvordan man kan få den ned. Den Europæiske Centralbank vil helst have en inflation på 2% eller derunder Arbejdsløshed: 4 – 5% er en naturlig arbejdsløshed. Over 5% bør vi overveje, om vi skal sætte gang i væksten for at nedbringe arbejdsløsheden. Under 2 – 3 % skal vi se på risiko for inflation. Hvis landets gæld er over 60% af BNP, så overstiger man EU’s krav, så over 60% er ved at være for højt. Især hvis det er i kombination med underskud på betalingsbalancen. Hvis de offentlige udgifter overstiger indtægterne med mere end 3%, er vi også over den grænse, som den Europæiske Centralbank har udstukket.. Landeanalyse munder ud i en anbefaling af, om landet skal føre konjunkturregulerende økonomisk politik og hvis ja, om det skal være ekspansiv eller kontraktiv økonomisk politik. Her er typiske nøgletal for et land: Se video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-9-makrooekonomisk-landeanalyse/ | |
| 5 | Merkantalisme: “Kongens stærke hånd” | “Egne varer på egne skibe”, beskyt dig mod fremmede varer vha. import told Selvom teorien er fra sejlskibene og enevældens tid er den aktuel. Når Trump sagde “America First”, så er han økonomisk set merkantalist |
| 5 | Liberalisme: “Den usynlige hånd” | Adam Smith: Fri handel øger alles velfærd. Lad markedskræfterne råde (helt i modsætning til merkantilisme) |
| 5 | Marxisme: “Den retfærdige hånd” | Karl Marx mente, at de frie markedskræfter vil gøre de rige rigere og de fattige fattigere. Derfor skal staten styre alt, og der skal ikke være et frit marked. De tidligere kommunistiske lande forsøgte at bruge Karl Marx’ ideologier |
| 5 | J Keynes: “Den synlige hånd” | I 1930’erne udviklede Keynes sin teori. Han var ikke imod markedskræfter, men mente, at staten kunne spille en aktiv rolle i form af ekspansiv finanspolitik og dermed bekæmpe arbejdsløsheden |
| 5 | Monetarisme: “Den forsigtige hånd” | Keynes og hans ekspansive finanspolitik stødte på grund i 1970’erne. Monetaristernes svar var, at hvis man skal gribe ind, skal man gøre det forsigtigt. Den mest forsigtige måde er at bruge renten, dvs. pengepolitikken. Den “rører mindst” ved markedskræfterne set i forhold til finanspolitik, der tilgodeser bestemte grupper (f.eks. rige ved en topskattelettelse, byggearbejdere hvis man bygger en bro osv.) |
| Keynesianere >< monetarister | Keynesianere har navn efter økonomen Keynes. Han havde stor succes med at bekæmpe den enorme arbedsløshed i 1930’erne med ekspansiv finanspolitik. Keynes er “far” til ekspansiv finanspolitik. Keynesianere har ingen problemer med at gribe ind overfor markedskræfterne Monetarister kom til verden i 1870’erne. Keynasiansk politik virker ikke så godt mod inflation, og monetaristerne vil helst ikke gribe ind overfor markedskræfterne. De vægter lav inflation højere end lav arbejdsløshed. Hvis de skal regulere, så skal det helst ske gennem pengepolitikken og ikke finanspolitikken. Staten må ikke påvirke økonomien, så statens udgifter og indtægter skal helst balancere. Video: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ (video nr 9) | |
| 6 | Faste priser >< årets eller løbende priser | Værdi eller omsætning = pris x mængde Hvis inflationen stiger i et land, vil værdien af landets produktion stige, selvom vi egentlig ikke producerer mere. Der kan være en idé i at “rense” tallene for inflation. Faste priser er værdi renset for inflation Årets eller løbende priser = faste priser + inflation |
| 6 | Porters diamant, kan bruges i forhold til konkurrencedygtighed |  |
| 7 | Arbejdsmarkedets parter | Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en meget høj organisationsprocent. DA = Dansk Arbejdsgiverforening: De repræsenterer arbejdsgiverne LO = Lønmodtagernes Organisation: De repræsenterer lønmodtagerne |
| 7 | Normalløn | Lønnen fastsættes i en 3-årig overenskomst, måske med aftalte lønstigninger undervejs. Anvendt inden for ufaglært arbejde, men også inden for det offentlige. Få muligheder for løntillæg |
| 7 | Minimalløn | Et aftalt mindste grundløn. Ofte kommer der tillæg oveni. Anvendt en del på et private arbejdsmarked |
| 7 | Mindstebetaling | Der er kun en grundsats her, ikke noget med tillæg |
| 7 | Konjunkturarbejdsløshed | Skyldes lav vækst og lav efterspørgsel. Klart den mest alvorlige form for arbejdsløshed |
| 7 | Strukturarbejdsløshed | F.eks. er det svært for folk, der er uddannet til at montere telefonbokse, at få arbejde. Der er ikke flere telefonbokse i Danmark. Strukturen på arbejdsmarkedet har ændret sig |
| 7 | Sæsonarbejdsløshed | Jordbærplukkere har svært ved at få job om vinteren :-). |
| 7 | Friktionsarbejdsløshed | Ledighed, der skyldes, at folk skifer job |
| 7 | Teknologisk arbejdsløshed | IT har gjort mange bankansatte ledige |
| 7 | Klassisk arbejdsløshed | Neoliberalister mener, at arbejdsløshed skyldes, at minimumlønnen er sat for højt. Keynesianere mener, at årsagen er manglende efterspørgsel |
| 7 | Ledighed pga. social dumping | Hvis man f.eks. kan få en ukrainsk chauffør til at køre lastbil for kr. 5.000 om måneden i stedet for en dyrere dansk. |
| 7 | Typer erhverv | Primære erhverv = landbrug, fiskeri. Dominerer i ulande Sekundære erhverv = produktion, fabriksarbejde, bygge og anlæg Tertiære erhverv = serviceerhverv, undervisning, frisører, konsulenter |
| 7 | Erhvervspolitik. Man kan gribe erhverspolitik an på flere måder | “Picking the Winner”: Staten vurdere og støtter de erhverv, man mener har en stor fremtid foran sig “Defensiv erhverspolitik”: Man støtter nødlidende erhverv. F.eks. skibsværfter og landbrug (måske også kulminer). Normalt gør man det for ikke at miste arbejdspladser “Innovationstrategi”: Man laver klynger af virksomheder, som f.eks. en “fødevareklynge” Liberalistisk erhvervspolitik: Meget simpel: Hold fingrene væk og lad markedskræfterne råde. Video: Se video 6 https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/ |
| 8 | Den offentlige sektors opgaver | – Styring af samfundsøkonomien – Levere offentlig service til befolkningen – Skaffe indtægter til det offentlige – Måske en passende omfordeling af velfærden |
| 8 | Forskellige typer skat | – Progressiv skat: De rigeste betaler mest, målt i procent. F.eks. topskat – Proportional skat: Alle betaler den samme procentdel i skat. F.eks. AM skat – Degressiv skat: De fattigste betaler mest, målt i procent. Eksempel moms og andre forbrugsskatter Se video om, hvorfor momsen er degressiv: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-5-hvorfor-er-momsen-degressiv/  |
| Forskel på velstand og velfærd | – Man man måle velstand i kroner og ører, eller f.eks. BNP pr indbygger – Velfærd er anderledes. Det handler ikke kun om noget materielt, det handler også om man har det godt. Bor man et dejligt sted, trives man, er man glad og ubekymret (undtagen når AGF spiller, for så ER jeg bekymret. Altid!) | |
| 9 | Forskellige typer velfærdsstater | – Universial velfærdsstat: Velfærd til alle, f.eks. kan millionærer kan få børnepenge. Eksempel: Skandinavien inklusive Danmark – Selektive velfærdsstat: Velfærd er for folk på arbejdsmarkedet – Residual velfærdsstat: Kun de svageste kan få ydelser. England, Irland, USA  |
| 9 | Gini-koefficienten måler ulighed |  Lorenz-kurven tæller summen af indkomster. Hvor meget tjener de 10% fattigste. Hvis samfundet er totalt lige, så vil de tjene 10% af de totale indkomst. Så tager vi de næste 10% og bliver ved. Den skrå linje viser den totale lighed, Lorenz-kurven uligheden. Gini koefficienten = arealet mellem den skrå linje og Lorenz-kurven. 100% lighed = så er Gini lig 1. 100% ulighed: Gini = 0. |
| 9 | Absolut og relativ fattigdom | I et land som Danmark er der ingen, der sulter. Der er ikke absolut fattigdom som f.eks. i ulandene. Men: Man kan godt være relativt fattig i Danmak. Hvis man f.eks. ikke har råd til en Iphone som alle andre, den enlige mor som ikke har råd til en ferie eller sport til hendes børn mv. |
| 9 | Velfærdsstaten kontra konkurrencestaten | – Velfærdsstaten vil give velfærd til sine borgere – Konkurrencestaten vil være konkurrencedygtig De 2 står ofte i modsætning til hinanden. At bruge penge til velfærdsstatens ydelser kan gøre det vanskeligere at konkurrere med ulandet. Men: En god infrastruktur og et godt uddannelsesniveau er godt for både velfærdsstaten og konkurrencestaten. |
| 10 | Hvad er penge? | Penge er 3 ting: Betalingsmiddel, værdiopbevaring og værdimålestok – Betalingsmiddel. Det forudsætter, at man har tillid til, at værdien holder – Værdiopbevaring. Du kan gemme penge, og de er stadig det samme værd – Værdimålestok. Vi anser en iphone som mere værd end en børnecykel. Forskellen i pris er et udtryk for værdiforskellen |
| 10 | Den finansielle sektor | – Finanssektor: Eneste vare på hylden = penge – Varetager ind- og udlån til både private og virksomheder i det økonomiske kredsløb – Nationalbanken (= statens bank og bankernes bank), bankerne og realkreditinstitutter – Nationalbanken har ansvaret for en velfungerende valuta – Nationalbanken er den eneste, der må udstede penge i Danmark undtagen kryptovaluta – Nationalbanken har ansvaret for pengepolitikken og sætter renten overfor bankerne. Bankerne sætter så selv renten overfor deres kunder |
| 10 | Hvad er rente | = prisen på penge |
| 10 | Valutapolitik | Devaluering af kronen: Fordele: Valutaen bliver billigere (f.eks. 1 € = 7,0 kroner) -> danske varer bliver billigere i udlandet -> udenlandske varer bliver dyrere i DK -> mere produktion af danske varer -> højere BNP og mere beskæftigelse. Ulempe: Risiko for inflation dels pga. større generel efterspørgsel, dels fordi importerede varer bliver dyrere + Danmarks udenlandsgæld i udenlandsk valuta bliver med et trylleslag større + erhvervslivet bliver nervøse for at optage gæld i udenlandsk valuta |
| 10 | Obligationer | = et gældsbevis. Man låner fx kr. 1.000 til en rente på måske 2%. Pengene udbetales 4 gange om året, men obligationer kan handles på børsen. Obligationer er meget anvendte, når man skal finansiere f.eks. køb af fast ejendom eller staten vil bygge en ny Storebæltsbro. Se video om obligationer her: https://www.youtube.com/watch?v=tq3odumhi7A |
| 10 | Obligationer: Nominel/påtrykt rente | Den rente som er trykt på obligationen. F.eks. skal man betale kr. 3 i rente på en 3% obligation som udbydes til kr. 100 |
| 10 | Obligationer: Direkte rente | Den rente, man betaler, når der tages hensyn til kursen. En obligation til kr. 100 med 3% i rente, der sælges til kurs 50 (lidt urealistisk men mere pædagogisk) vil have en direkte rente på 6% |
| 11 | 3 slags ressourcer | – Ressourcer, der er begrænsede og ikke kan gendannes (olie, kul, gas, mineraler o.l.) – Ressourcer, der kan gendannes (træ, dyr, fisk o.l.) – Ressourcer, der er ubegrænsede (sol, bølger, vind o.l.) |
| 11 | Eksternaliteter og markedssvigt | Eksternaliteterne er alle de omkostninger, som ikke direkte er en del af virksomhedernes produktion, og som vi nu til dags ikke regner som en del af en virksomheds omkostninger. Ved forurening med fx spildevand er det ikke virksomheden, men staten (en ekstern aktør) der betaler for at rense vandet. Da omkostningerne ikke regnes med i markedsprisen, er der tale om markedssvigt  |
| 11 | Metoder til styring af eksternaliteter | 1. Statslig indgreb: Staten sætter en grænse, som så overholdes. Ikke særlig god i forhold til markedskræfterne, men nødvendig hvis der f.eks. er tale om farlige eksternaliteter. Markedskræfterne skal ikke regulere, hvor meget radioaktivitet et a-kraftværk må slippe ud 🙂 2. Afgifter: Staten lægger en afgift på en vare, og afgiften fører til højere priser og lavere solgt mængde. Helt almindelig udbud- og efterspørgsels-tankegang 3. Kvoter: Det er tilladt at forurene, hvis man har købt en kvote. Kvoten handles på markedet og dem, der har den mindst forurenende produktion får så en relativt billigere produktion Se video: https://www.youtube.com/watch?v=fbcEuivdKuE |
| 11 | Holdninger til miljøpolitik |  |
| 12 | Betalingbalancen | Ud fra forsyningsbalancen BNP + M (import) = C (forbrug, consume) + I (investment) + X (export) Kan vi udlede betalingsbalancen, som er eksport – import Betalingsbalancen = X – M |
| 12 | Valutakurssystemer |  Monetær union: – Når flere valutaer går sammen om en valuta, f.eks. euroen Fastkurs system: – Når 2 valutaer er bundet sammen i et helt fast forhold. F.eks. kan færøske kroner veksles 1:1 til danske. De har deres egne pengesedler på øerne Delvis fastkurs: – Når 2 valutaer har en aftale om, hvor meget de maksimalt må afvige fra en aftalt kurs (centralkursen). F.eks. må den danske krone kun afvige 2,25% fra euroen, hvilket er et ret snævert bånd Delvist flydende kurs: – Når man ikke har en fast aftale om en kurs, men at man kan snakke sammen, hvis kursforholdene ændrer sig kraftigt. Forholdet mellem de største valutaer som dollar, euro og japanske yen fungerer på den måde Fuldstændig flydende kurs: – Findes ikke mellem almindelige valutaer, selv den svageste nationale valuta er bundet til en anden valuta. Til gengæld er kryptovaluta frit flydende |
| 12 | Valutakurspolitik | Når man bevidst ændrer kursen på et lands valuta. Typisk ved devaluering. Ved en devaluering bliver landets valuta mindre værd overfor andre landes valutaer. Dvs. landets eksport bliver billigere. Til gengæld bliver importen dyrere, hvilket kan skabe inflation. Se video: https://www.youtube.com/watch?v=qb2-dYjh1xs&t=1s |
| 12 | Kokurrenceevnen | Priskonkurrence = vi konkurrerer på priserne på vores varer Strukturel konkurrence = vores struktur gør, at vi er troværdige  |
| 12 | Konkurrenceevneforbedrende økonomisk politik | Politikker, der fremmer vores konkurrenceevne. Se video https://www.youtube.com/watch?v=4IrE61mRAvg&t=66s |
| 12 | Erhvervspolitik/strukturpolitik | Når man arbejder med strukturerne på arbejdsmarkedet. F.eks. ved at lave skoler, støtte landbruget, opføre erhvervshuse om. Hænger sammen med, at et land med gode strukturer kan have en bedre konkurrenceevne. Se video: https://www.youtube.com/watch?v=UKa3ojZ6vC0&t=1s |
| 12 | Bytteforholdet |  |
| 1 | Handelsteorier, de traditionelle | Merkantilisme/protektionisme – “Egne varer på egne skibe”. Beskytte sig mod udlandet for at fremme indenlandsk produktion Adam Smith: De komparative fordele – “Gør det, du er bedst til” og sørg for fri udveksling af varer over grænsen David Ricardo: De relative fordele – “Gør det, du er mindst ringe til”, og sørg for fri udveksling af varer over grænsen Se videoserien med både oversigter og forklaringer her: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-8-handelsteori/ |
| 14 | Moderne handelsteorier |  Se videoserien med både oversigter og forklaringer her: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-8-handelsteori/ |
| 13 | Økonomiske skoler inklusive Adam Smiths absolutte og David Ricardos relative fordele |  |
| 14 | Handelsteorier – Merkantilisme | Merkantilisme = Egne varer på egne skibe – Ingen egentlig teori, men der e´går en lige linje fra merkantilismen til vore dages protektionisme |
| 14 | Told og importkvoter betyder højere priser |  |
| 15 | Økonomisk integration mellem lande |  |
| 15 | EU’s landbrugsordninger. EU støtter landbruget med 300 mia om året | EU støtter landbrugsproduktionen og griber ind, hvis priserne bliver for lave: |