Modul 20. Start med App Lab

Forberedelse

Formål

  • Forstå 3-lags arkitekturen
  • Lære at lave apps i App Lab, og vi starter fra helt fra nul 🙂

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad er en database
  • Hvad er der galt med databasen her, og hvad skal vi gøre ved det? Brug ord som primærnøgle og normalisering i din forklaring

Lektien til denne gang

  • Hvad går figuren nedenfor ud på
  • Hvordan kan vi være sikre på, at der f.eks. er en database bag de fleste programmer
3 lags arkitektur
Den grundlæggende 3-lags struktur i programmer
  • Demonstration i App Lab: Vis, hvordan man laver et remix/kopi, og hvordan man koder en simpel valutaomregner.
  • Vigtigt: Tænk agilt, dvs. TEST OFTE. FAIL OFTEN, FAIL EARLY. Så er tingene lettere at rette.
  • Rutediagram

Øvelser

Inden du går i gang: Kodeøvelser er individuelle. Dvs. du må gerne sidde sammen med andre og diskutere øvelserne, men du skal lave dem individuelt på din egen computer. Dvs. jeg-kikker-bare-på-hans-computer løsningen er ikke hverken gangbar eller acceptabel.

20.1 3-lags arkitekturen repetition

Her er figuren med 3-lags arkitekturen. Brug den som udgangspunkt i opgaven her:

3 lags arkitektur
  • Hvordan kan man sammenligne et program/en app med en restaurant
  • Hvor må en app’s brugere færdes
  • Hvad bruger vi backend laget til
  • Vi kan gemme data i både frontend, backend og i datalaget. Hvorfor er det bedre at gemme data i datalaget
  • Kik i App Lap. Hvor finder du frontend, backend og database henne

20.2 Undersøg en regnemaskine

Inden du går i gang: Der er 2 vejledninger under spørgsmålene. Den første forklarer, hvordan du tager en kopi af noget. Den anden forklarer, hvordan du tester/sætter-i-gang i App Lab

  • Log ind i App Lab, hvis du ikke allerede er logget ind
  • Lav en kopi af appen, så du har den lokalt (se nedenstående)
  • Kør appen, så du ser, hvad den kan
  • Prøv at forklare, hvad der sker i app’en. Brug begreber som frontend og backend i din forklaring

Bemærk: Du tester ved at bruge den orange knap

Sådan laver du en kopi eller et remix

Du tester ved at klikke på den orange knap. Hvis du er i tvivl, så se videoen “Kør/test app” herunder. Den er kun 18 sekunder lang:

Kopier app
  • I AppLab klik på knappen Bland igen (Remix). . Så har du en kopi, du kan arbejde med
Remix/bland igen

20.3 Lav om på en apps udseende

Regnemaskinen som du lavede en kopi af i opgave 3, kunne måske godt trænge til et lidt pænere udseende. Gør den pænere. Brug din viden fra “det grafiske puslespil”.

20.4 Tegn rutediagrammet for opgave 20.3

Tegn rutediagrammet for regnemaskinen i opgave 20.3. Symbolerne kan du få repeteret her: https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/laerebog-til-del-3-programmering-kapitel-13-18/#151_Rutediagrammerflowcharts

Brug enten PowerPoint eller bedre programet draw.io. Draw.io er online og gratis

Ekstra: Kan du få den til at trække 2 tal fra hinanden, i stedet for at lægge dem sammen?

20.5 I gang med App Lab

Meningen med opgaven er, at du skal prøve at lege med mulighederne for at designe i App Lab. Med andre ord, du skal arbejde i frontend. Du lærer at designe i App Lap samt lave en knap, der kan få brugeren fra den ene skærm til den anden.

  • Opret dig som bruger på App Lab, hvis du ikke allerede har gjort det
  • Vis kort, hvordan frontend fungerer i App Lap
  • Se videoen “Brugerflader i App Lab” igennem uden afbrydelser
  • Udfør videoen i App Lap. Du er velkommen til at lave et andet layout end AGF’s, f.eks. Liverpool, Dortmund eller andet, der matcher AGF. Bemærk at gult og blåt i kombination med visse unævnelige klubber fra betonslummen og de larmende motorveje i det vestlige København er GRIMT :-).
  • Her er AGF’s logo til opgaven

20.6 Prøv selv

  • Se først videoen “Din første app i AppLab” igennem uden afbrydelser
  • Bagefter lav en valutaomregner ud fra videoen
  • Tegn til sidst rutediagrammet

20.7 Se din app på nettet

  • Se først videoen “Del app med andre” herunder igennem uden afbrydelser
  • Bagefter gennemfør videoen
  • Se din app på mobiltelefonen
  • Del evt. linket også på din Facebook, Instagram eller andet. Du må gerne blære dig max med dit resultat :-).

20.8 Ekstra opgave: Udfordringen

Se videoen “Tilføje skærmbillede og knap” igennem uden afbrydelser. Videoen findes under

  • Udfordring 1. Lav en forside til valutaomregningeren. Find en målgruppe ud fra Minerva modellen, og lav et passende design til målgruppen
  • Udfordring 2. Prøv at se, om du kan få den til at udregne til andre valutaer, f.eks. fra kroner til US dollar