Modul 02. Kap 3. Forsyningsbalancen, multiplikatorvirkningen og konjunktursvingninger

Forberedelse

  • Kik noter og teori igennem omkring følgende emner
    • Forsyningsbalancen
    • Multiplikatorvirkningen
  • Forbered hjemme svar til følgende spørgsmål
    • Hvad er forsyningsbalancen
    • Skriv ligningen ned for forsyningsbalancen
    • Forklar konjunktursvingninger
    • Forklar multiplikatorvirkningen. Inddrag i din forklaring, hvorfor at man populært kan sige, at multiplikatorvirkningen er fortællingen om at 2 + 2 = 5

Formål

  • Forsyningsbalancen
  • Multiplikatorvirkningen
  • Konjunktursvingninger

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Forklar de samfundsøkonomiske mål
  • Brug det økonomiske kredsløb til at forklare de økonomiske politikker

Lektien til denne gang

  • Forsyningsbalancen
  • Multiplikatorvirkningen: 2 + 2 = 5. Den offentlige sektor har en betydning
  • Konjunkturer og problemer med økonomiske indgreb. En borgerlig regering var uheldig før finanskrisen, socialdemokratiet ramte rigtigt 2021 i forhold til boligmarkedet

Opgaver

2.1 Kobl modeller sammen

  • Du har tidligere set det økonomiske kredsløb
  • Nu har du mødt “motorvejsafkørslen” eller forsyningsbalancen, som opererer med BNP, M, C, I og X. Nogle gange deler vi C op i C og G, dvs. offentlig og privat forbrug
  • Forklar, hvor du genfinder BNP, M, C, G, I og X i det økonomiske kredsløb. Tip. Forklar ud fra pilene
  • Nogle gange deler vi forbruget C op i offentlig forbrug (nogle gange kaldet “G” for “Government”, ellers Cp for offentligt forbrug og privatforbrug. Hvorfor kan det give god mening at skille forbruget ad på den måde? Tip: De opfører sig ikke éns, men hvordan “ikke éns”
  • Vigtigt spørgsmål: Kan multiplikatoreffekten forklare, hvorfor f.eks. en skattelettelse på 100 mio vil give en stigning i BNP på 170 mio?

2.2 Forsyningsbalancen i tal

Figur 3.10 fra bogen viser forsyningsbalancen for 2020

  • Find de tilsvarende tal for 2019 og skriv dem ned

Nedenfor kan du hente tallene fra bogens tabel 3.1 i et Excel regneark.

  • Med udgangspunkt i år 2000: Beregn indekstal for tilgangen (BNP og import) og for anvendelsen (privatforbrug, offentligt forbrug, eksport, investeringer og lagerforøgelse)
  • Beregn den procentvise fordeling på både tilgangen (BNP og import) og for anvendelsen (privatforbrug, offentligt forbrug, eksport, investeringer og lagerforøgelse) for år 2000, 2010 og 2020
Tabel_3.1Download

2.3 Hvorfor svinger konjunkturerne

  • Først og fremmest: Hvad er høj- og lavkonjunktur, og hvad er det gode og dårlige ved begge dele
  • Hvorfor er vi ikke så glade for konjunktursvingninger
  • Hvad er “stød til økonomien” for noget
  • Hvad er “forkert medicin”
  • Hvordan kan lempelig hhv. stram økonomisk politik modvirke konjunktursvingninger
  • Se figur 3.5 herunder fra bogen. Hvilke stød fik den danske økonomi under finanskrisen
    • Forresten: Hvad er “faste priser”. Det er nævnt i forklaringen til bogens figur

2.4 Opgave 2 side 35. Har du styr på multiplikatorvirkningerne

I figur 3.4 herunder kan du se, hvordan en indledende indkomstændring breder sig som ringe i vandet og giver en sluteffekt, der er noget større end den indledende indkomstændring.

Ligesom i grundbogen tænker vi os, at alle danske husholdninger tilsammen får en indkomststigning på 10 mia. kr., fx på grund af, at flere er kommet i arbejde. Husholdningerne anvender indkomststigningen til betaling af skat, til forbrug af danske varer, til forbrug af udenlandske varer (import) og til opsparing. Vi ser dog her bort fra skatter og afgifter for ikke at gøre eksemplet for kompliceret. Vi antager, at husholdningerne alle har det samme mønster med hensyn til anvendelsen af indkomststigningen:

  • Forbrug af danske varer 60 %
  • Forbrug af udenlandske varer (import) 25 %
  • Opsparing 15 %
  • Beregn mindst 5 runder. Vis din udregning gerne i Excel. Herefter kan du lægge summen af tallene under forbrug oven i den indledende indkomstændring. Det giver et rimeligt indtryk af den endelige sluteffekt.
  • Beregn derefter ved hjælp af formlen i boks 3.1 multiplikatorens størrelse. Herefter kan du give et præcist svar på sluteffekten af den indledende indkomstændring.

2.5 Multiplikatorvirkningen

Nu ændrer vi forudsætningerne. Nu siger vi, at danskernes løn ikke stiger, men at købekraften udhules pga inflation. I 2023 anslås inflationen til at være 10%.

  • Forklar med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb, hvordan det vil påvirke BNP
  • Vi antager, at købekraften udhules med 10 mia kr. Vi antager også , at 70% går til forbrug, 10% til opsparing og 20% til import. Beregn multiplikatorvirkningerne men bemærk, at det er med negativt fortegn denne gang
  • Til sidst: Vurdér, om opgave 2.5 er et realistisk scenarie for Danmark

2.6 Konjunkturer