Modul 04. Samfundsøkonomiske mål 1. BNP, arbejdsløshed og inflation

Forberedelse

  • Læs side 32 – 49 minus siderne 34 – 37 i kapitel 2 Økonomiske mål og det økonomiske kredsløb. Det er lidt mange sider, men til gengæld får du den samme lektie for til næste gang

Formål

  • Lære om samfundsøkonomiske mål
  • Forstå begreberne
    • BNP og vækst
    • Arbejdsløshed
    • Inflation

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad bruger vi modeller til
  • Forklar følgende i det økonomiske kredsløb/5-sektor modellen
    • Der indføres massive grønne skatter på virksomhederne
    • Der indføres massive grønne skatter på benzin og diesel
    • Lego fordobler salget til udlandet
    • NovoNordisk flytter hele produktionen og udviklingen til Indien
  • Hvad er planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi

Lektien til denne gang

  • 7 samfundsøkonomiske målsætninger
    • Økonomisk vækst
    • Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
    • Ligevægt på betalingsbalancen
    • Lav inflation
    • Balance på statsbudgettet
    • Rimelig fordeling af goderne
    • Bæredygtig vækst
  • Hvad er BNP og vækst
  • Hvad er arbejdsløshed
Richard Layard: How to save pandemic survivors from the scourge of  unemployment | Financial Times
  • Hvad er inflation
    • Historien om ScoreKaj, der vil invitere FlirteFie i biografen både i år og næste år
    • ELLER 1 kr = 95 øre
  • Hvad er betalingsbalancen og hvorfor er den vigtig

Øvelser

4.1 De 7 samfundsøkonomiske mål

Forklar for hver af de 7 samfundsøkonomiske mål:

  • Hvad indebærer målet og hvorfor er det ønskeligt
  • Kan målet være i konflikt med andre mål
  • Tror du, at der er politisk ballade omkring målet. Dvs. om de politiske partier er enige om, hvor vigtigt målet er

4.2 Forklar begreberne

Forklar følgende begreber med dine egne ord

  • Inflation
  • Arbejdsløshed
    • Prøv at forklare begreberne her: Konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed og friktionsarbejdsløshed
    • Hvilken type arbejdsløshed er den “slemme”
  • Betalingsbalancen og ligevægt på betalingsbalancen

4.3 Opgave 3 på side 27 i øvebogen. Hvilke sammenhænge er der mellem arbejdsstyrken

  • Hvor i figur 2.4 kan du se størrelsen af arbejdsløsheden? Brug eventuelt en lineal til at finde ud af, hvornår i perioden 1950-2015 arbejdsløsheden har været størst.
  • Kan du forskellige steder i figuren finde eksempler på nogle af de fire typer af arbejdsløshed: konjunktur-, struktur-, sæson eller friktionsarbejdsløshed? Hvilke af de fire typer giver figuren ikke mulighed for at sige noget om?
  • Kan du på beskæftigelseskurven finde eksempler på økonomiske bobler?
  • Arbejdsstyrken og beskæftigelsen ser ud til at have en vis sammenhæng. Overvej, hvordan sammenhængen muligvis kan være: Er det sådan, at højere beskæftigelse øger arbejdsstyrken? Eller er det omvendt sådan, at en større arbejdsstyrke kan give øget beskæftigelse? Notér dine argumenter til senere brug.

4.4 Opgave 4 på side 27 i øvebogen. Hvordan har betalingsbalancen udviklet sig i forskellige lande

  • Figur 2.6: Hvornår i perioden fra 1960-2017 begyndte Danmark at køre med overskud på betalingsbalancens løbende poster? Og hvor mange år varede det så, inden Danmark begyndte at opsamle en udlandsformue?
  • I tabel B kan du se, hvordan betalingsbalancens løbende poster i procent af BNP har udviklet sig i perioden 2007-2016 i en række udvalgte lande. 8 lande i tabellen har haft overskud på de løbende poster gennem hele perioden 2007-16. Hvilke 3 lande har i gennemsnit haft de største overskud i procent af BNP?
  • 3 lande i tabel B har i perioden 2007-16 haft underskud hvert år. Hvilke 3 lande?
  • Hvilke 3 lande har i gennemsnit haft de største underskud i procent af BNP?
  • Hvordan har Triaden (lad Tyskland repræsentere EU) klaret sig i forhold til BRIK-landene i perioden 2007-16?

4.5 Opgave 5 på side 28 i øvebogen. Inflation: Hvilke årsager? Og hvordan går det med inflationen rundt omkring i verden

  • Giv ud fra figur 2.7 eksempler på begivenheder, som kan skabe omkostningsinflation. Her skal du altså finde frem til faktorer, der fordyrer produktionsfaktorerne (råstoffer, arbejdskraft og maskiner/bygninger) og dermed skubber prisniveauet opad.
  • Giv ud fra figur 2.7 eksempler på begivenheder, som kan skabe efterspørgselsinflation. Her skal du altså finde frem til faktorer, der øger efterspørgslen efter varer og tjenester i samfundsøkonomien og dermed trækker prisniveauet opad.
  • Find på CIA World Factbook listen over alverdens landes inflation i 2017 (eller seneste år). Opstil en top 10-liste over de lande, der har højest inflation (bemærk, at Sydsudan og Venezuela er „uden for nummer“, da deres økonomier er på sammenbruddets rand).
  • Find på samme liste nogle lande, der i 2017 (eller seneste år) havde deflation.
  • I grundbogen omtales den hyperinflation, Zimbabwe oplevede i årene omkring 2008. Der kan findes en række andre eksempler på hyperinflation, bl.a. Tyskland i årene efter 1. verdenskrig, hvor inflationen nåede et maksimum på 3,25 mio. procent om året, dvs. at priserne blev fordoblet hver 49. time. Hvad ville du stille op i en sådan situation for at bevare dine værdier og for at kunne handle med andre?

4.6 Ekstra opgave: Seneste nyt

  • Gå på nettet og find de seneste tal for Danmark for betalingsbalancen, arbejdsløshed og inflation
  • Hvad mener du om tallene, er de gode eller dårlige?