Forberedelse

• Læs kapitel 6. Det er ok, hvis du bare læser det løst igennem

Fokusspørgsmål

• Skriv kort ned, hvad følgende begreber går ud på
  • Merkantilisme
  • Adam Smiths og Karl Marx’ økonomiske synspunkter
  • Keynesianisme
  • Monetarisme

Formål

• Arbejde med økonomiske skoler

Fælles gennemgang

Fra sidst

• Hvorfor ser udbudskurven hhv. efterspørgselskurven ud, som de gør
• Hvad er markedsligevægten
• Hvad er priselasticitet
• Hvad får udbuds- og efterspørgselskurverne til at flytte sig

Lektien til denne gang

Lektien til denne gang

• Hvad vil det sige, at “økonomi ikke en objektiv videnskab som natur-videnskaberne
• Det store spørgsmål: Skal staten gribe ind eller ej

Merkantilisme: Kongens stærke hånd

• Tankegangen opstod under enevælden i middelalderen, men aldrig en “nedskrevet ideologi”
• “Egne varer på egne skibe”
• Beskytte sig med toldmure
• Rigdom = guld i Kongens Kælder
• Merkantilisme = protektionisme

Klassiske økonomer = under den engelske industrielle revolution

• Adam Smith: Den usynlige hånd
  • Banebrydende værk “The Wealth of Nations”
  • Økonomisk liberalisme (helt modsat merkantilisme)
  • Markedsmekanismen klarer alt
  • Markedsmekanismen sikrer arbejdsdeling og specialisering
  • Lav det, du er bedst til (specialisering)
    • … og det gælder også lande
    • = vi bliver alle rigere på den måde

• John Locke: Staten skal være minimal (natvægterstat)
• Thomas Malthus’ jernhårde lønningslov: Arbejderne skal have så meget i løn, at vi har nok arbejdskraft. Ikke mere end de

Den retfærdige hånd: Karl Marx

• Lige så meget sociolog og historiker som økonom
• Markedsmekanismen gør de rige rigere og de fattige fattigere
• Klassekamp (arbejderne skal gøre oprør)
• Løsning: Staten skal styre alt
  • Afskaf den private ejendomsret

 Keynes: Den synlige hånd

• Markedskræfterne kan ikke selv (høj arbejdsløshed)
• Løsning: Ekspansiv finanspolitik
• Finanspolitik virker bedst ved at tilgodese de svageste (= de har den højeste forbrugskvote)

Monetaristerne. Den forsigtige hånd

• Stagflation og crowding out
• Naturlig arbejdsløshed
• Økonomien er grundlæggende selvregulerende
• Mest skånsomt med regulering gennem renten, ikke gennem finanspolitik

Opgaver

4.1 Merkantilisme. Kongens stærke hånd

• Hvilken samfundsøkonomisk målsætning havde de klassiske merkantilister (hvad var en “succes” for dem)
• Hvilke midler anvendte de for at opnå målsætningen?
• Hvad forstår man ved et nulsumsspil?
• Merkantilismen er – i en noget ændret form – også aktuel i dag. Hvorfor?
• Hvorfor har man egentlig givet det navnet “merkantilisme”
• Hvad er protektionisme, og hvorfor har det fået det navn
• Hvorfor kalder man merkantilisme for Kongens stærke hånd”

4.2 Adam Smith: Den usynlige hånd

• Hvilken titel havde Adam Smith’ hovedværk?
• Hvilken rolle burde staten have ifølge Smith?
• Hvilke store fordele havde markedsmekanismen med udbud og efterspørgsel ifølge Smith?
• Nævn tre nøgleord i den klassiske økonomiske liberalisme
• Hvorfor kalder man Adam Smiths teorier for “den usynlige hånd”. Hvilken usynlig hånd er der tale om?

4.3 Karl Marx: Den retfærdige hånd

• Hvilken rolle burde staten have ifølge Marx? Og hvorfor?
• Hvilke to grupper indgik ifølge Marx i klassekampen i det kapitalistiske samfund?
• Hvori bestod modsætningen mellem de to grupper?
• Hvilket samfund burde ifølge Marx erstatte det kapitalistiske samfund?
• Hvorfor mon det hedder “Den retfærdige hånd”
• Karl Marx påstår, at markedskræfterne fører til, at de rige bliver rigere og de fattige fattigere. Har han ret, og hvordan vil du evt. undersøge det spørgsmål?
• Hvorfor mon det hedder “den retfærdige hånd”

4.4 Keynes: Den stærke hånd

• Hvilken del af økonomien havde neoklassikerne som deres interessefelt?
• Hvad hedder J. M. Keynes’ hovedværk?
• Hvad mente Keynes om det synspunkt, at markedskræfterne i økonomien er selvregulerende?
• Hvilken del af „YMERKIKS“ (dvs. forsyningsbalanden) BNP + M = C + I + X + G ligningen lægger Keynes vægt på?
• Hvilke to typer af økonomisk politik er Keynes ophavsmand til?
• Keynes var på ingen måde socialist. Alligevel gik han ind for en vis omfordeling af samfundets goder. Hvilke argumenter havde han herfor?
• Hvorfor mon det hedder “den stærke hånd”

4.5 Monetaristerne. Den forsigtige hånd

• Hvad er stagflation?
• Hvem førte an inden for den monetaristiske teori?
• Hvorfor blev teorien i øvrigt kaldt monetarisme?
• Hvilket samfundsøkonomisk mål er klart det vigtigste for monetaristerne?
• Hvordan ser monetaristerne på aktiv finans- og pengepolitik?
• Hvad skal statens rolle så nøjes med at være i samfundsøkonomien?
• Hvad forstår man ved naturlig arbejdsløshed?
• Hvorfor hedder det “den forsigtige hånd”

4.6 Liberalister

Svarene står ikke i bogen, men prøv alligevel

• Hvilket syn har liberalister på økonomi
• Hvilken en af de gennemgåede økonomiske teorier synes du, at de har “arvet” mest fra

4.7 Saml det hele

Udfyld skemaet her. Jeg har hjulpet dig lidt

Navn	Kælenavn (hånd)	Indhold	Syn på staten	Parti
Merkantilisme			Kongen bestemmer	Nationalkonservative, EU
Adam Smith (klassisk liberalisme)	Den usynlige hånd			På det tidspunkt en modsætning til enevælden, men senere et forsvar for de frie markedsmekanismer
Marxisme		Afskaf ejendomsretten, ellers bliver de fattigere bare fattigere. Afskaf den private ejendomsret		Marxisme, kommunisme
Keynesianisme
Monetarister
Liberalister

4.8 Keynesianere og monetarister

Nedenstående figur er fra bogens afsnit 6.6. Brug den til at besvare spørgsmålene.

• De overordnede mål: Hvorfor nøjes monetaristerne med én hovedmålsætning, mens keynesianerne har fire?
• Hvorfor har keynesianerne lille tiltro til markedsmekanismen? Et hint: Se opgave 1.
• Hvorfor har monetaristerne et negativt syn på aktiv finans- og pengepolitik? Inddrag her Phillipskurven fra figur 3.3 i kapitel 3 i din argumentation.
• Pris- og løndannelsen: Er den i Danmark fleksibel og hurtig? Overvej her, om priser og især lønninger svinger meget op og ned.

4.9 Tråde til nutiden 

Her er nogle fakta fra nutiden. Diskuter hvordan man kan koble udsagnene til de øknomiske teorier, som er nævnt i lektien til i dag.  

Fakta 1: Donald Trump, USA’s tidligere præsident, havde et slogan: “America First”.  

Fakta 2. Mange steder i verden, fx i Asien, Afrika samt Nord- og Sydamerika, frsøger man at etablere et fælles indre marked som i EU. Dvs. at man afskaffer toldsatserne mellem landene. (Marked-syd). Ideen er, at indbyrdes frihandel gør landene rigere.  

Fakta 3. EU støtter landbruget dels for at opretholde en landbrugsprduktion i EU, dels for at holde landbrugsprdukter fra andre lande ude. 

Fakta 4. Under kommunismen i Østeuropa styrede staten priser på stort set alt. Dvs. at markedskræfterne på fx fødevarer var sat helt ud af kræft. 

Fakta 5. Kina er er et meget svært marked at trænge ind på. Ikke kun sproget, men også forbrugerene er anderledes. Yderligere gør den kinesiske stat alt, hvad den kan, for at holde fremmede produkter ude. 

Fakta 6. I bogen i afsnit 5.4 på side 112 står der “Mens staterne indadtil i overensstemmelse med neoklassikernes teori førte laissez faire-politik, gjaldt dette ikke i udenrigsøkonomien. Her førte man nærmest en neomerkantilistisk politik med toldmure og devalueringer med henblik på at sænke importen af varer mest muligt”. Forklar, hvad der menes med “neomerkantalistisk politik” og hvorfor det står i modsætning til lassiz-faire politik. 

Fakta 7. I Danmark har man efterhånden verdens højeste pensionsalder. Det er begrundet i, at folk bliver ældre og ældre, og at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Hvilken økonomisk tankegang ligger bag 

Fakta 8. I Tyrkiet har man økonomisk krise, og man forsøger at komme ud af den ved en ret voldsom udbygning af infrastruktueren. Hvilken økonomisk tankegang ligger bag 

Fakta 9. Den Europæiske Centralbank anbefaler, at lande i euro-zonen overholder følgende: 

• Statsgælden må ikke overstige 60% af BNP 
• Inflationen skal helst ligge omkring eller under 2% 
• Statens udgifter må ikke overstige statens indtægter med mere end 0,5% af BNP 

Tip: Hvem er Den Europæiske Centralbank mest bange for: Inflation eller arbejdsløshed? 

Fakta 10. Regeringen vil give støtte til danskere, der er særligt ramt af inflationen