Forberedelse

• Repeter de 7 samfundsøkonomiske mål, så du kan forklare dem

Formål

• Følge op på samfundsøkonomiske mål
• Kikke på indkomstbegreber

Fælles gennemgang

Fra sidst

• Hvilke 7 samfundsøkonomiske mål er der
• Hvad går de ud på
• Hvorfor kan de være i konflikt med hinanden

Lektien til denne gang

• Indkomstbegreber

Forskellige typer indkomst

Begreb	Forklaring
Lønindkomst	Lønnen som den står på din lønseddel + indkomst fra selvstændig virksomhed.
Primær indkomst	Da løn + indtægt fra selvstændig virksomhed ofte fylder det meste i folks indtægter, kalder man de 2 tilsammen for “primær indkomst”
Personlig indkomst	Ud over din private indkomst modtager nogle offentlige ydelser. F.eks. bistandshjælp, SU, dagpenge o.lign
Formueindkomst	De penge, som din formue kan tjene hjem. F.eks. renter fra indestående på en bankkonto, udbytter fra aktier o. lign
Bruttoindkomst	Primær indkomst + personlig indkomst = bruttoindkomst
Direkte skatter	De skatter, som vi betaler direkte til staten. Se også “inddirekte skatter”
Disponibel indkomst	Den indkomst, vi har tilbage efter at have betalt de direkte skatter
Indirekte skatter	Skatter, vi ikke betaler direkte til staten. Når vi betaler moms for en vare, betaler vi momsen til butikken. Butikken afregner så senere med staten = inddirekte skat

Eksempel: Brug Excel til at begningen

• Søren Skraldemand tjener kr. 350.000 om året som skraldemand
• Han har lidt penge i banken, som kaster kr. 500 af sig i renter hvert år
• Han modtager kr. 15.000 i børnetilskud

Øvelser

6.1 Beregn de forskellige typer indkomster

Beregn den primære indkomst, personlig indkomst, bruttoindkomst og disponibel indkomst for nedenstående personer. Brug Excel eller Google Sheets til din udregning . Bemærk: Du må gerne snakke med andre, men alle i din gruppe skal lave opgaven her individuelt på deres egen computer.

For nemhed skyld antager vi følgende:

• De første kr. 50.000 man tjener, er skattefrie
• Skatteprocenten er 40%
• Du skal betale topskat på 10% ekstra, hvis du tjener over kr. 600.000
• Beregn i Excel deres skatteprocenter: Den finder du ved at lave du en beregning, hvor du tager bruttoindkomsten og dividerer med, hvad de betaler i skat. Dovnload gerne en Excel-skabelon til din beregning her:

Person 1. Rikke Rig

• Rikke Rig har årlig på kr. 1.100.000 samt et overskud fra hendes blog “Jeg er rig og lækker” på kr. 500.000. Hun modtager ingen overførsler

Person 2. Finn Fattig

• Finn Fattig gør rent om morgenen og dagen og arbejder for Volt om aftenen og natten. Han tjener kr. 200.000 om året. Han har 5 sultne børn, så han modtager kr. 50.000 om året i børnepenge fra staten. Når han cykler til og fra arbejde (han har ikke råd til busbilletten), så overvejer han at starte en blog “Sådan lever du for kr. 100 om dagen med en stor familie”, men han er ikke kommet videre med projektet

Person 3. Mik Millionær

• Rikke Rig har fundet sig en kæreste: Mik Millionær. Han er ganske velhavende. Han laver intet til hverdag ud over at sejle i hans lystyact og køre i Teslaen mellem hans store hus, sommerhuset ved Vesterhavet og luksuslejligheden i Sydfrankrig. Mik har en blog, “Mig, mig, mig, mig og mit luksusliv”, som han tjener 1 mio på om året. Indtægterne fra hans formue udgør yderligere 12,4 mio kr om året

Person 4. Signe Studerende

• Stine Studerende læser erhvervsøkonomi på 3. år. Hun får kr. 84.000 om året i SU. Hun får samtidig SU lån på kr. 50.000 om året og tjener kr. 1.200 på sin blog “Luksuslivet venter snart på mig”

6.2 Direkte og indirekte skatter

• Forklar udtrykket direkte og indirekte skatter ved at bruge det økonomiske kredsløb/5-sektor modellen modellen. Tag udgangspunkt i husholdningerne
• Hvor meget tror du, at vi målt i procent betaler i indirekte skatter
• Bør indirekte skatter medregnes i den samlede skatteprocent
• Der er meget høje indirekte skatter på tobak og alkohol i Danmark. Hvorfor tror du det
• Er det rimeligt, at danskerne skal betale kr. 58 i afgifter alene for en pakke cigaretter (pr. 1 april 2020)? Argumenter for og imod
• Hvem betaler mest i skat målt i procent tror du. En person med en indtægt på over 2 mio eller alkoholikeren nede om hjørnet, der køber snaps og cigaretter for alle pengene

6.3 Hvorfor er der en “tung ende”

I lærebogen nederst side 47 og øverst side 48 står der, at momsen vender “den tunge ende nedad”. Dvs. at de fattige betaler en højere procentdel i moms end de rige. Se videoen her og prøv at forklare de 3 begreber samt hvorfor man kan sige, at moms vender en tung ende nedad

• Progressiv skat
• Proportoinal skat
• Degressiv skat
• Når du har set videoen: Brug 5-sektor modellen til at forklare hvilken indflydelse det vil have på økonomien, hvis vi afskaffer momsen
  • Vil det gøre nogen forskel på Danmarks økonomi, om vi giver en skattelettelse på 10 mia i momslettelser eller i topskattelettelser. Argumenter gerne både økonomisk og politisk

6.4 Opgave 7 side 29 i lærebogen. Hvordan har uligheden udviklet sig i USA? Og hvilke argumenter kan der være for og imod ulighed

• USA er et af de lande, der har den største ulighed. I nedenstående figur A kan du se, hvordan indkomstuligheden i USA har udviklet sig i perioden 1910-2010 med en anden målestok: Den højeste tiendedels andel af nationalindkomsten. Hvis der skulle være fuldstændig indkomstlighed i USA, skulle alle tiendedele af befolkningen naturligvis hver have 10 % af nationalindkomsten. Men sådan har det aldrig været. Forklar ud fra figuren, hvordan 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og den globale liberalisering har påvirket indkomstuligheden. Overvej årsagerne til disse påvirkninger.

Kilde: T. Piketty: Kapitalen i det 21. århundrede, Gyldendal 2014.

• Et mønster svarende til udviklingen i USA finder man i mange andre lande – dog er uligheden (jfr. figur 2.10) som regel mindre. Ud fra en liberal grundholdning er der ikke de store problemer i forbindelse med en sådan indkomstulighed. Hvilke argumenter kan en liberal politiker eller økonom underbygge sin holdning med?
• Hvilke argumenter mod den store ulighed kan en socialistisk politiker eller økonom underbygge sin holdning med?