Modul 08. Kap 5. Pendulet svinger

Forberedelse

  • Læs hele kapitel 5. Makroøkonomiske teorier. Pendulet svinger, siderne 86 – 94 alle inklusive

Formål

  • Lære om overordnede makroøkonomiske teorier som merkantilisme, liberalisme, keynesianisme og monetarisme.

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad er et marked
  • Hvorfor ser udbuds- og efterspørgselskurverne, ud som de gør
  • Nævn forskellige typer markeder og forklar forskellen mellem dem
  • Hvad sker der, hvis der f.eks. er maksimumspriser på et marked
    • Kan maksimumspriser forklare tilstedeværelsen af et sort marked for boligudlejning

Lektien til denne gang

  • Merkantilisme: Kongens stærke hånd: “Egne varer på egne skibe”, økonomi = nulsumsspil. Staten skal blande sig (Christian IV og sejlskibenes tid)
  • Adam Smith: Den usynlige hånd/liberalisme: Markedet klarer alt, staten skal ikke blande sig. Økonomien vokser (Englands industrialisering)
  • Karl Marx: Den retfærdige hånd. Staten skal styre alt (planøkonomi som i Sovjetunionen, på Cuba og i Nordkorea)
  • Keynes: Den synlige hånd. Staten kan med fordel blande sig. Aktiv finanspolitik, kæmpe succes men stødte på grund 1970’erne pga. inflation.
  • Monetarisme: Den forsigtige hånd. Hvis vi absolut skal blande os, skal det helst være gennem renten. Den påvirker markedet mindst
  • Boksekamp: Keynes mod monetaristerne
  • Spørg klassen: Hvor står i i dag i følge bogen

Øvelser

8.1 Udfyld skemaet

  • Udfyld skemaet herunder. Diskuter undervejs og vær grundig. Det er ret meget værd i en eksamenssituation
TEORIOPSTÅET CIRKAFORKLARINGSTATENS ROLLE
Merkantilisme. Kongens hånd“Egne varer på egne skibe”Høj
  • Adam Smith: Den usynlige hånd/liberalisme
    		• Englands industrialiseringIngen
    Karl Marx: Den retfærdige hånd
    Keynesianisme. Den synlige hånd
    Monetarisme. Den forsigtige håndSå forsigtigt som muligt

    8.2 Putting America First mm.

    Hvilken type økonomisk politik er der tale om. Diskuter:

    • Donald Trump kom til magten med en politik, hvor han sagde “Putting America first”. Han mente, at han ville fremme amerikansk produktion på bekostning af import fra (helst) Kina.
    • I Tyrkiet bliver der bygget broer, motorveje og højhastighedsjernbaner i stor stil. Prisen er så en ret høj inflation, for skatterne er ikke hævet tilsvarende
    • I EU må statern maks have 3% i underskud. Dvs. at statens udgifter maks må overstige statens indtægter med 3%. Man er bange for inflation.

    8.3 Er EU-landene artige

    Læs artiklen her https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32817.

    • Overholdte landene i EU 3%-reglen i 2020?
    • Hvis nej, hvad kunne de så gøre for at overholde reglen (og hvorfor mon det ikke bliver gjort så)
    • Er det en mulighed at føre en strammere pengepolitik i lande som Spanien, Malta, Grækenland og Italien, som har de største problemer med budgetunderskud
    • Er det en mulighed i de samme lande at føre en strammere valutapolitik
    • … og til sidst: Kan de føre en strammere finanspolitik

    8.4 Opgave 1 side 45. 1930’ernes verdenskrise

    Stort set hele den industrialiserede verden blev ramt af et kraftigt fald i produktionen oven på den bristede aktieboble på Wall Street i 1929. Fx blev industriproduktionen i USA halveret i løbet af blot tre år, fra 1930-32, og arbejdsløsheden steg meget voldsomt i USA, Tyskland og flere andre lande under 1930’ernes verdenskrise. Også verdenshandelen gik det stærkt ud over, som du kan se i figur A.

    • Hvilken indenrigsøkonomisk politik førte næsten alle stater op mod og i den første del af 1930’ernes økonomiske verdenskrise?
    • Hvilken økonomisk teori udsprang denne politik af?
    • Hvilken udenrigsøkonomisk politik førte næsten alle stater i samme periode?
    • Hvilken økonomisk teori udsprang denne politik af?
    • Hvad blev resultatet af denne udenrigsøkonomiske politik ifølge figur A?
    • Hvilken ny økonomisk teori var med til at løse de økonomiske problemer under 1930’ernes verdenskrise og sikre en solid økonomisk vækst i flere årtier efter?

    Kilde: Gjellerups Verdenshistorie, Metode og kilder II, Gjellerup 1970.

    8.5 Opgave 2 side 45. Hvilke centrale forskelle er der mellem keynesianere og montarister

    Herunder er opgaveteksten. Men når du svarer, så inddrag også gerne din viden fra opgave 8.1.

    • De overordnede mål: Hvorfor nøjes monetaristerne med én hovedmålsætning, mens keynesianerne har fire?
    • Hvorfor har keynesianerne lille tiltro til markedsmekanismen? Et hint: Se opgave 1.
    • Hvorfor har monetaristerne et negativt syn på aktiv finans- og pengepolitik? Inddrag her Phillipskurven fra boks 2.2 i kapitel 2 i din argumentation.
    • Pris- og løndannelsen: Er den i Danmark fleksibel og hurtig? Overvej her, om priser og især lønninger svinger meget op og ned.

    Ekstra 8.6. Marxistisk samfundsteori

    Vi skal ikke lave opgave 3 side 46. Kun hvis I insisterer :-),

    • En meget central påstand fra Karl Marx er, at han allerede under industrialiseringen påstod, at rigdom i fremtiden ville blive koncentreret på færre og færre hænder.
      • Prøv at finde tal for, hvor meget de allerrigeste (f.eks. de rigeste 1%) ejer i forhold til de fattigste 50% i verden
      • SPØRG mig om Gini-koefficienten, for den optræder nogle gange
    • Har lande som Cuba og det tidligere Sovjetunionen haft succes med at bruge marxisme som udgangspunkt for deres økonomiske system