Forberedelse

• Læs resten af kapitel 7 fra afsnit 7.4.1 og kapitlet ud. Dvs. fra side 129 til og med side 139
• Se video: Under Videoer > Videoer 6. Økonomiske politikker se video 06. Strukturpolitik: Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik

Formål

• Gå lidt dybere i forhold til at forstå arbejdsløshed
• Kende flexicurity modellen
• Smage på erhvervspolitik

Fælles gennemgang

Fra sidst

• Hvordan er det danske arbejdsmarked skruet sammen
• Er LO og DA interesseret i politikernes indblanding
• Normalløn, minimumsløn og mindstebetaling (ingen grundsats)
• Typer arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, teknologisk arbejdsløshed, klassisk (= neoliberal) arbejdsløshed. Tegn det sidste

Lektien til denne gang

• Monetarister: “Naturlig” arbejdsløshed. For “lav” arbejdsløshed = inflation
• = Staten skal blande sig udenom!

• Lær det her: Monetaristernes største fjende er statslig indblanding og inflation, keynesianers er arbejdsløsheden
• Den danske model: Flexicurity. AMP = aktiv arbejdsmarkedspolitik. Gode muligheder for både at “hyre” og “fyre”. Det har man f.eks. slet ikke i andre lande.

• Primære, sekundære og tertiære erhverv i i- og u-lande

• Hvis vi når det: Sådan flytter du et overskud ud af et land på “næsten” legal vis

Øvelser

20.1 Phillipskurven

• Hvis man sætter f.eks. en minimumsløn på arbejdsmarkedet, og markedsligevægten ligger under minimumslønnen, hvad risikerer man så? Vis situationen et udbuds- og efterspørgselsdiagram
• Se i bogen side 130: Hvad er det keynesianske svar til monetaristernes “naturlige arbejdsløshed”? Se evt. her: https://www.studocu.com/da/document/gymnasie-danmark/samfundsfag/noter-til-kenyesiansk-og-monetaristisk-kriseteori/9532035

20.2 Arbejdsmarkedspolitik

Lav et lille referat af afsnit 7.5. I dit referat skal du komme ind på:

• Forklar flexicurity modellen, herunder fordelene for både stat, arbejdstagere og arbejdsgivere
• Forklar, hvad aktiv arbejdsmarkedspolitik kan gå ud på, og brug gerne figuren her

• Hvad nævner kapitlet som grund til, at flexicurity har haft succes
• Vil du betegne flexicurity som noget, der er groet i den keynesianske eller monetaristiske køkkenhave. Argumenter!
• Redegør kort for nogle af de områder, hvorpå skiftende regeringer har „strammet“ i de sidste årtier.
• (Dette er skrevet juli 2021). Mette Frederiksen, den nuværende statsminister, har nævnt at hun ønsker alle indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. En dansk-iransk radiovært og tidligere socialarbejder foreslår strengere krav. Er hans forslag arbejdsmarkedspolitik og hvis ja, hvilken type. https://www.berlingske.dk/politik/radiovaert-og-tidligere-socialarbejder-strengere-krav-til-kontanthjaelp

20.3 Primære, sekundære og tertiære erhverv

• Forklar, hvad primære, sekundære og tertiære erhverv er for noget
• Hvordan er det gået med fordelingen mellem de 3 typer erhverv siden 1966 (se tabel 7.3)
• Hvordan tror du, at det ser ud i f.eks. Tanzania eller andre u-lande
• Hvorfor mon servicesektoren har så stor en rolle i det moderne samfund. Tip: Maslows behovspyramide

20.4 Erhvervspolitik

Udfyld skemaet. Brug både bogen og videoen til i dag

TYPE ERHVERVSPOLITIK	FORKLARING
Defensiv erhvervspolitik
Innovationspolitik
Picking the winner
Porters erhvervspolitik
Liberalistisk erhverspolitik

• I Irland har man tiltrukket store amerikanske virksomheder som f.eks. Apple. Irene har lovet dem, at de næsten ikke betaler skat, bare de etablerer en masse arbejdspladser i Irland. Hvilken type erhvervspolitik er der tale om, og hvad mener du om en sådan aftale
• Mange multinationale virksomheder, bl.a. McDonnalds, betaler ingen eller næsten ingen skat i Danmark, da de år efter år viser et underskud på regnskaberne. Prøv at give et bud på, hvorfor de kører med underskud i Danmark, og hvorfor de måske ikke har helt rent mel i posen. Ville du f.eks. gerne eje en virksomhed, der år efter år gav underskud
• Kalundborg ligger på Vestsjælland. Det er en lille by med et lille opland, men der er en meget stor havn pga. kraftværket og landets største olieraffinaderi + at selv store skibe nemt kommer til kaj i Kalundborg.
  Der ligger også en stor virksomhed, Novo, og derfor har en skole i Næstved, hvor man kan blive laborant, lagt en afdeling i Kalundborg. Novo ansætter stort set alle de laboranter, som de kan uddanne i byen. Hvilken type erhverspolitik
• Byer som Nakskov, Odense, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn, Helsingør og København havde i gamle dage meget store skibsværfter med 1.000-vis af ansatte. De er alle enten lukkede eller kører med få ansatte. Man prøvede i mange år fra statens side på at give støtte til værfterne, men de kunne ikke konkurrere med Asien. Hvilken type erhvervspolitik
• I Danmark støttede vi engang aktivt vindmølleindustrien, fordi man dengang mente, at det var fremtiden. Hvilken type erhvervspolitik
• Landbruget modtager hvert år ca. 7 mia. i støtte. Især på venstrefløjen argumenterer man for, at man skal fjerne støtten. Hvilken type erhvervspolitik

20.5 Opgave 3 side 70 og 71. Lønudviklingen i Danmark

• I figur E nedenfor kan du se, hvordan lønningerne i henholdsvis den offentlige og den private sektor har udviklet sig i Danmark i perioden 2008-17.
  • Hvordan har lønudviklingen for de offentligt ansatte i staten, kommunerne og regionerne været i perioden 2008-17 i forhold til lønudviklingen i den private sektor?
  • I foråret 2018 blev der forhandlet overenskomster mellem de tre offentlige arbejdsgivere og de offentlige arbejdstagere. Her havde regeringen en interesse i at fremstille ovenstående figur E. Hvorfor det?
• I de nævnte overenskomstforhandlinger fremførte de offentligt ansatte, at deres større lønstigninger i de første tre år af den valgte periode i figur E skyldtes, at de privat ansatte i årene før finanskrisen havde fået væsentligt større lønstigninger end de offentligt ansatte, som derfor blot i årene 2008-10 fik udlignet det tidligere efterslæb. I figur 4.28 fra regeringens Økonomisk Redegørelse 2017 kan du se lønudviklingen på en central del af det private arbejdsmarked.
  • Underbygger figur 4.28 de offentligt ansattes eller de offentlige arbejdsgiveres synspunkt?
  • Hvordan ville kurverne i figur E nogenlunde forløbe i forhold til hinanden, hvis man i stedet for 2008 havde taget udgangspunkt i fx 2010?

Kilde: Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2017.

Anm.: Figuren viser timefortjenesten ekskl. genetillæg. Kilde: Økonomisk

Redegørelse, Regeringen, december 2017.

20.6 Opgave 4 side 70 og 71. Arbejdsmarkedspolitik. Hvordan bruges stramningsstrategien i flexicurity-modellen

Bemærk: Længerevarende opgave, muligvis over 2 gange

• Hvad går den såkaldte stramningsstrategi ud på?

• I grundbogens figur 7.10 (du finder figuren ovenfor) har vi opstillet flexicurity-modellen. Hvilken del af denne model er det, at stramningsstrategien først og fremmest rammer?
• Og hvilken befolkningsgruppe er det, som især bliver ramt af stramningerne?

I figur 3.10 fra regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2017 kan du se, hvor stor en procentdel af de beskæftigede i de forskellige OECD-lande der i 2015 skiftede job.

• Er det godt eller dårligt, at Danmark ligger tæt på toppen i figur 3.10?
• Hvilken del af flexicurity-modellen vedrører figur 3.10?
• Hvem har fordel af de mange jobskifter: arbejdsgiverne eller arbejdstagerne?

I grundbogens figur 7.11 kan du se indkomstdækningen ved arbejdsløshed.

• Hvordan har skiftende regeringer gennem de sidste årtier ført stramningspolitik på dette område?
• Hvad forstår man ved kompensationsgrad?
• I figur F nedenfor kan du se kompensationsgraderne ved ledighed i Danmark, Tyskland, OECD og Sverige i 2014. Hvordan er kompensationsgraden i Danmark i forhold til de andre landes for hver af de tre indkomstniveauer?

Noter: 1) Der vises kompensationsgrader for en gift person med to børn. 2) Lavtlønnede tjener 67% af en gennemsnitlig arbejders løn, mens højtlønnede tjener 150% af en gennemsnitlig arbejders løn. Kilde: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, Regeringen, april 2017.