Modul 12. Kap 7.2. Arbejdsmarked og erhvervspolitik

Forberedelse

  • Læs resten af kapitel 7 fra afsnit 7.4.1 og kapitlet ud. Dvs. fra side 129 til og med side 139
  • Se video: Under Videoer > Videoer 6. Økonomiske politikker se video 06. Strukturpolitik: Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik

Formål

  • Gå lidt dybere i forhold til at forstå arbejdsløshed
  • Kende flexicurity modellen
  • Smage på erhvervspolitik

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvordan er det danske arbejdsmarked skruet sammen
  • Er LO og DA interesseret i politikernes indblanding
  • Normalløn, minimumsløn og mindstebetaling (ingen grundsats)
  • Typer arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, teknologisk arbejdsløshed, klassisk (= neoliberal) arbejdsløshed. Tegn det sidste

Lektien til denne gang

  • Monetarister: “Naturlig” arbejdsløshed. For “lav” arbejdsløshed = inflation
  • = Staten skal blande sig udenom!
  • Lær det her: Monetaristernes største fjende er statslig indblanding og inflation, keynesianers er arbejdsløsheden
  • Den danske model: Flexicurity. AMP = aktiv arbejdsmarkedspolitik. Gode muligheder for både at “hyre” og “fyre”. Det har man f.eks. slet ikke i andre lande.
  • Primære, sekundære og tertiære erhverv i i- og u-lande
  • Hvis vi når det: Sådan flytter du et overskud ud af et land på “næsten” legal vis

Øvelser

12.1 Phillipskurven

  • Hvis man sætter f.eks. en minimumsløn på arbejdsmarkedet, og markedsligevægten ligger under minimumslønnen, hvad risikerer man så? Vis situationen et udbuds- og efterspørgselsdiagram
  • Se i bogen side 130: Hvad er det keynesianske svar til monetaristernes “naturlige arbejdsløshed”?

12.2 Arbejdsmarkedspolitik

Lav et lille referat af afsnit 7.5. I dit referat skal du komme ind på:

  • Forklar flexicurity modellen, herunder fordelene for både stat, arbejdstagere og arbejdsgivere
  • Forklar, hvad aktiv arbejdsmarkedspolitik kan gå ud på, og brug gerne figuren her
  • Hvad nævner kapitlet som grund til, at flexicurity har haft succes
  • Vil du betegne flexicurity som noget, der er groet i den keynesianske eller monetaristiske køkkenhave. Argumenter!
  • Redegør kort for nogle af de områder, hvorpå skiftende regeringer har „strammet“ i de sidste årtier.
  • (Dette er skrevet juli 2021). Mette Frederiksen, den nuværende statsminister, har nævnt at hun ønsker alle indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. En dansk-iransk radiovært og tidligere socialarbejder foreslår strengere krav. Er hans forslag arbejdsmarkedspolitik og hvis ja, hvilken type. https://www.berlingske.dk/politik/radiovaert-og-tidligere-socialarbejder-strengere-krav-til-kontanthjaelp

12.3 Primære, sekundære og tertiære erhverv

  • Forklar, hvad primære, sekundære og tertiære erhverv er for noget
  • Hvordan er det gået med fordelingen mellem de 3 typer erhverv siden 1966 (se tabel 7.3)
  • Hvordan tror du, at det ser ud i f.eks. Tanzania eller andre u-lande
  • Hvorfor mon servicesektoren har så stor en rolle i det moderne samfund. Tip: Maslows behovspyramide

12.4 Erhvervspolitik

Udfyld skemaet. Brug både bogen og videoen til i dag

TYPE ERHVERVSPOLITIKFORKLARING
Defensiv erhvervspolitik
Innovationspolitik
Picking the winner
Porters erhvervspolitik
Liberalistisk erhverspolitik
  • I Irland har man tiltrukket store amerikanske virksomheder som f.eks. Apple. Irene har lovet dem, at de næsten ikke betaler skat, bare de etablerer en masse arbejdspladser i Irland. Hvilken type erhvervspolitik er der tale om, og hvad mener du om en sådan aftale
  • Mange multinationale virksomheder, bl.a. McDonnalds, betaler ingen eller næsten ingen skat i Danmark, da de år efter år viser et underskud på regnskaberne. Prøv at give et bud på, hvorfor de kører med underskud i Danmark, og hvorfor de måske ikke har helt rent mel i posen. Ville du f.eks. gerne eje en virksomhed, der år efter år gav underskud
  • Kalundborg ligger på Vestsjælland. Det er en lille by med et lille opland, men der er en meget stor havn. Der ligger også en stor virksomhed, Novo, og derfor har en skole i Næstved, hvor man kan blive laborant, lagt en afdeling i Kalundborg. Novo køber alle de færdige laboranter i byen. Hvilken type erhverspolitik
  • Byer som Nakskov, Odense, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn, Helsingør og København havde i gamle dage meget store skibsværfter med 1.000-vis af ansatte. De er alle enten lukkede eller kører med få ansatte. Man prøvede i mange år fra statens side på at give støtte til værfterne, men de kunne ikke konkurrere med Asien. Hvilken type erhvervspolitik
  • I Danmark støttede vi engang aktivt vindmølleindustrien, fordi man dengang mente, at det var fremtiden. Hvilken type erhvervspolitik
  • Landbruget modtager hvert år ca. 7 mia. i støtte. Især på venstrefløjen argumenterer man for, at man skal fjerne støtten. Hvilken type erhvervspolitik

12.5 Opgave 3 side 70 og 71. Lønudviklingen i Danmark

  • I figur E nedenfor kan du se, hvordan lønningerne i henholdsvis den offentlige og den private sektor har udviklet sig i Danmark i perioden 2008-17.
    • Hvordan har lønudviklingen for de offentligt ansatte i staten, kommunerne og regionerne været i perioden 2008-17 i forhold til lønudviklingen i den private sektor?
    • I foråret 2018 blev der forhandlet overenskomster mellem de tre offentlige arbejdsgivere og de offentlige arbejdstagere. Her havde regeringen en interesse i at fremstille ovenstående figur E. Hvilken interesse?
  • I de nævnte overenskomstforhandlinger fremførte de offentligt ansatte, at deres større lønstigninger i de første tre år af den valgte periode i figur E skyldtes, at de privat ansatte i årene før finanskrisen havde fået væsentligt større lønstigninger end de offentligt ansatte, som derfor blot i årene 2008-10 fik udlignet det tidligere efterslæb. I figur 4.28 fra regeringens Økonomisk Redegørelse 2017 kan du se lønudviklingen på en central del af det private arbejdsmarked.
    • Underbygger figur 4.28 de offentligt ansattes eller de offentlige arbejdsgiveres synspunkt?
    • Hvordan ville kurverne i figur E nogenlunde forløbe i forhold til hinanden, hvis man i stedet for 2008 havde taget udgangspunkt i fx 2010?

Kilde: Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2017.

Anm.: Figuren viser timefortjenesten ekskl. genetillæg. Kilde: Økonomisk

Redegørelse, Regeringen, december 2017.

12.6 Opgave 4 side 70 og 71. Arbejdsmarkedspolitik. Hvordan bruges stramningsstrategien i flexicurity-modellen

Bemærk: Længerevarende opgave, muligvis over 2 gange

  • Hvad går den såkaldte stramningsstrategi ud på?
  • I grundbogens figur 7.10 (du finder figuren ovenfor) har vi opstillet flexicurity-modellen. Hvilken del af denne model er det, at stramningsstrategien først og fremmest rammer?
  • Og hvilken befolkningsgruppe er det, som især bliver ramt af stramningerne?

I figur 3.10 fra regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2017 kan du se, hvor stor en procentdel af de beskæftigede i de forskellige OECD-lande der i 2015 skiftede job.

  • Er det godt eller dårligt, at Danmark ligger tæt på toppen i figur 3.10?
  • Hvilken del af flexicurity-modellen vedrører figur 3.10?
  • Hvem har fordel af de mange jobskifter: arbejdsgiverne eller arbejdstagerne?

I grundbogens figur 7.11 kan du se indkomstdækningen ved arbejdsløshed.

  • Hvordan har skiftende regeringer gennem de sidste årtier ført stramningspolitik på dette område?
  • Hvad forstår man ved kompensationsgrad?
  • I figur F nedenfor kan du se kompensationsgraderne ved ledighed i Danmark, Tyskland, OECD og Sverige i 2014. Hvordan er kompensationsgraden i Danmark i forhold til de andre landes for hver af de tre indkomstniveauer?

Noter: 1) Der vises kompensationsgrader for en gift person med to børn. 2) Lavtlønnede tjener 67% af en gennemsnitlig arbejders løn, mens højtlønnede tjener 150% af en gennemsnitlig arbejders løn. Kilde: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, Regeringen, april 2017.