Modul 13. Kap 8.1. Den offentlige sektor og finanspolitik

Forberedelse

  • Læs kapitel 8 til og med afsnit 8.2 Dvs. fra side 140 til og med side 152 inklusive videoerne
  • Se video: Under Videoer > Videoer 6. Økonomiske politikker se video 02. Finanspolitik

Formål

  • Se på, hvad den offentlige sektor er for noget
  • Kikke dybere ind i, hvad finanspolitik er

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad er “naturlig arbejdsløshed”
  • Hvad er flexicurity og aktiv arbejdsmarkedspolitik
  • Nævn forskellige former for erhvervspolitik og giv eksempler

Lektien til denne gang

  • Det økonomiske kredsløb/5-sektor modellen og opdeling i stat, regioner, A-kasser mv.
  • Hvorfor mon vi har det offentlige som en selvstændig sektor
  • Spørgsmål: Den offentlige sektor er stor i Danmark. Nogle mener for stor. Hvilke partier vil gøre den offentlige sektor mindre, og hvordan vil de gøre det
  • Diskuter fordele og ulemper ved en mindre offentlig sektor
  • Vil en mindre offentlig sektor gå ud over flexicurity og muligheden for aktiv erhvervspolitik
  • Den offentlige sektor styres vha. FINANSLOVEN. Finansloven skal vedtages 1 gang om året inden jul (ellers er der ingen løn til de offentligt ansatte).
    • Spørgsmål: Hvad er lempelig (ekspansiv) og stram (kontraktiv) finanspolitik
    • Spørgsmål: Det at vedtage finansloven er nogle gange højdramatisk. For et par år siden især, da liberal alliance var i regering og kæmpede for skattelettelser. Hvorfor mon det nogle gange er så dramatisk

Kan du huske forsyningsbalancen. Med en ekspansiv finanspolitik, så vil virkningerne i ligningen se sådan ud:

  • Y↑ + M↑ = C↑ + G↑ + I↑ + X

Note: Da ekspansiv finanspolitik både kan være stigende offentlige udgifter G↑ og/eller stigende privat forbrug, så er begge taget med. Så hvis Liberal Alliance får held med topskattelettelserne, så er det stadigvæk ekspansiv finanspolitik.

Af ligningen kan vi direkte se, at den økonomiske vækst øges (Y↑). Og vi kan se, at betalingsbalancen forværres (M↑, mens X er konstant). Da både C og I forøges, kan vi slutte os til, at arbejdsløsheden falder. Og når arbejdsløsheden falder kan vi endvidere slutte os til, at lønmodtagerne har bedre muligheder for at presse lønningerne op – det giver højere inflation (omkostningsinflation). I figur 8.3 kan du se virkningerne af en ekspansiv (lempelig) finanspolitik på de fire økonomiske mål.

Figur 8.3: Virkningerne af en ekspansiv finanspolitik på de økonomiske mål

  • Multiplikatorvirkningen og forskellige finanspolitiske multiplikatorer
  • Der er ikke kun en 3% grænse på statens indtæger/udgifter, der er også en 60% grænse i forhold til BNP

Øvelser

13.1 Den offentlige sektor

  • Hvilke 4 hovedopgaver løser den offentlige sektor?
  • Tabel 8.1: Hvor i tabellen finder du de såkaldte kernevelfærdsområder?
    • Hvor stor en procentdel udgør disse områder af de samlede offentlige udgifter

13.2 Finanspolitik

Udfyld skemaet.

TYPE FINANSPOLITIKLIGNING VÆRKTØJERVIRKER GODT FORMINDRE GODT FOR
Ekspansiv/lempelig Y↑ + M↑
= C↑ + G↑ + I↑ + X
Lempe skatter
Øge off. udgifter
Arbejdsløshed falder
BNP stiger
Stram/kontraktiv
  • I en situation med høj inflation, hvorfor kan man så få problemer med at føre lempelig finanspolitik
  • Hvis de offentlige indtægter og udgifter er præcis lige store, er der så tale om lempelig eller stram finanspolitik
  • Ekstra: Kan du huske inflationær crowding-out. Prøv at forklare, hvad det er

13.3 Multiplikatorer

  • Forklar kort, gerne ud fra 5-sektor modellen, hvad multiplikatorvirkningen er for noget
  • Staten ønsker at føre ekspansiv finanspolitik. Ud fra tabellen herunder: Hvad virker bedst? Skal de ansætte nogle flere i den offentlige sektor, sænke personskatten eller lempe selskabsskatten
  • Hvorfor mon de tilsvarende multiplikatorer som udgangspunkt vil være højere i USA, England og Irland

13.4 Statsbudget og statsgæld

  • Hvilke hovedtræk i den offentlige saldos udvikling fra 2005-18 kan du aflæse i figur 8.7
  • Hvordan tror du, at den offentlige saldo har udviklet sig under corona, dvs. efter 2018
  • Hvilke tre metoder kan staten anvende til at dække et eventuelt underskud på de offentlige finanser? Og hvilken af disse metoder vil staten normalt anvende?
  • Hvor mange af de 28 EU-lande har større statsgæld end Danmark? Og hvor mange har mindre statsgæld? Se figur 8.8
  • Søg på nettet: Hvor stor en statsgæld har USA i procent af BNP

13.5 Finanspolitikken og EU

Bemærk: Spørgsmålene her er vigtige, og jeg forventer, at du husker svarene også efter timen

  • Stabilitets- og Vækstpagten indeholder regler om maksimale størrelser for EU-landenes budgetter og statsgæld.
    • Hvor stort må budgetunderskuddet max. være?
    • Hvor stor må statsgælden max. være?
  • Hvad drejer Sixpack-aftalen sig om?
  • Hvad forstår man ved den strukturelle saldo på statsbudgettet? Hvor stor må den max. være?

13.6 De seneste tal

  • Find de nyeste tal, så du kan opdatere figur 8.7 og 8.8. Du behøves ikke at afbilde tal i et diagram, og jeg er ligeglad om du viser den faktiske eller strukturelle saldo fra figur 8.7
  • Der er et næsten konstant slagsmål mellem Syd- og Nordeuropa i EU. Nordeuropa vil gerne holde fast i en stram budgetpolitik, mens de i Sydeuropa er store fortalere for en langt mere lempelig budgetpolitik (= finanspolitik). Find tal for arbejdsløsheden for de europæiske lande og se, om den kan forklare det uendelige slagsmål mellem Syd og Nord.
    • Hvilke grunde kan Nordeuropa have til at holde fast i en stram budgetdisciplin