Forberedelse
- Læs fra afsnit kapitel 9.5 Velfærdsstatens udfordringer og resten af kapitlet. Dvs. side 177 og til med side 183.
Fokusspørgsmål
- Hvad betyder “ældrebyrden”
- Hvorfor kan globalisering være et problem
- Hvad er velfærdsturisme og social dumping
- Hvilke strategier kan løse velfærdsstatens udfordringer
- Hvad er forskellen på konkurrencestaten og velfærdsstaten
Formål
- Kende til nogle af velfærdsstatens udfordringer
- Vide hvad forskellen på velfærdsstaten og konkurrencestaten er
Fælles gennemgang
Fra sidst
- Forklar forbrugs- og opsparingskvote og sæt dem i relation til hhv. rige og fattige indkomstrupper (tip: Tænk på Rikke Rig og Finn Fattig fra sidste kapitel)
- Hvad er Lorenz-kurven, og hvad udtrykker den.
- en Gini-koefficient, og hvad kan vi bruge den til
- De 3 rigeste i USA ejer mere end de 30% fattigste https://inequality.org/facts/wealth-inequality/
Lektien til denne gang
Velfærdsstaten:
- Hvad betyder “ældrebyrden”
- Demografisk udfordring, se pyramiden på https://extranet.dst.dk/pyramide/pyramide.htm#!y=2050
- En person, der smider affald i en park, bliver spurgt af en journalist hvorfor vedkommende ikke smider affaldet i skraldespanden i stedet for. Svaret var “Når jeg har betalt min skat, har jeg også betalt for, at nogle rydder op efter mig”.
- Forventningspres
- Hvilke forventninger har du selv til velfærdsstaten
- Hvorfor kan globalisering være et problem
- Hvad er velfærdsturisme og social dumping
| Begreb | Forklaring | Hvorfor er det en udfordring |
| Social kontrakt | ||
| Ældrebyrden | ||
| Forventningsklemmen | ||
| Velfærdsturisme | ||
| Privatisering | ||
| Brugerbetaling | ||
| Social dumping | ||
| Nedskærings- og udvidelsesstrategien |
Velfærdsstat >< konkurrencestat
| Velfærdsstat | Konkurrencestat | |
| Baggrund | Stigende indkomster Kanslergadeforlig – verdenskrisen Keynes – det gode liv – staten som efterspørger Indkomstudjævning Lighed Sociale rettigheder Generationsmodel – fællesskab Velfærdsstat beskytter mod eksterne stød og konjunkturudsving Kritik For dyr For megen individualisme (uansvarlighed over for fællesskabet) For megen fællesskabsafhængighed (klientgørelse) “Det er samfundets skyld”. | Offentlige sektor – service Pres fra globaliseringen Ubalance mellem arbejdsstyrke og mennesker på offentlig forsørgelse Demografi Dyr og ineffektiv velfærdsstat Konkurrenceevne faldende Velfærdssamfundet er en taberfabrik (Joakim B. Olsen) Passiv forsørgelse |
| Princip – statens rolle | Statens medansvar for velfærd Omsorg for syge og gamle – omsorgspligt Velfærdsstaten klarer ærterne” ”Samfundet må tilbyde mig et ordentligt job ” (Dovne Robert) ”Samfundet har betalt en dyr uddannelse til mig, så for at jeg kan betale tilbage skal samfundet tilbyde et job der modsvarer mine kvalifikationer” (Henrik – I Asger og de langtidsledige) ”Jeg får ikke noget ud af det økonomisk, det jeg tjener det bliver jeg trukket i kontanthjælp – så jeg arbejder gratis” (Barbara – i Asger og de langtidsledige) Retskrav | Staten skal sikre konkurrenceevnen – deltage i og få udbytte (vækst) af globaliseringen Skabe incitamenter – alle i arbejde Sikre kvalificeret arbejdskraft Aktivering før uddannelse Uddannelsespligt/pålæg/uddannelsesværnepligt (kontakthjælpsreformen) Regulering, rammestyring og aktivering Udbudssiden – stærk statsmagt – konkurrence mellem virksomheder, befolkning og nationer Pligter |
| Individets rolle | Uddannelse – efter hjertet Demokratisk aktiv borger (Wiki) ”jeg stemmer ved hvert valg så jeg er en god borger og vil ikke bedømmes på om jeg har arbejde eller ej” (Dovne Robert i DR) | Uddannelse – efter jobmuligheder Forbruger af offentlig service |
| Civilsamfundets rolle | Demokratisk borgere – men professionalisering af offentlige opgaver Civilsamfundet spiller en minimal rolle – ”hattedamer” | Civilsamfundet som en vigtig del af samfundet, både individer og virksomheder – social ansvar/medansvar – medborgerskab og folkeligt engagement. Frivilligt arbejde, foreningslivet, skolebaglandet, nærdemokratiske sammenslutninger |
| Eksempler på reformer og love | Bistandslov Efterløn Trangskriterier àretskriterier Folkepension til alle | Kontanthjælpsreform SU-reform Dagpengereform Efterlønsreform |
| Teoretisk udgangspunkt | Traditionel socialdemokratisme | Socialliberalisme? – Centrum-venstre (Giddens/Blair) |
Øvelser
15.1 Beregninger på sociale udgifter
Download excelarket her:
- På ark 15.1a:
- Beregn indextal for de forskellige typer sociale udgifter
- Find tal for BNP for årene 2007 – 2020 og sæt dem ind nederst. Beregn også her indextal
- Vis tallene i et diagram og kommenter tallene.
- Hvor ser du den største vækst.
- Vokser udgifterne i den offentlige sektor mere end vores BNP og hvis ja, er det et problem
- Ekstraopgave for de dygtige. Beregn både andel og index for beskæftigelsen i hhv. den private og offentlige sektor på ark 15.1b
15.2 Bør brugerbetalingen for offentlige serviceydelser øges
- Løs opgave 3 på side 97 i opgavebogen. Skriv svaret ind i et dokument
- Når der spørges om noget med udbud og efterspørgsel, vis da gerne diagrammer. Du kan kopiere diagrammer fra bliv-klogere.ibc.dk under IØ B > Vejledninger > Vejledning 2. Udbuds- og efterspørgelsdiagrammer https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/vejledninger-2-udbuds-og-efterspoergselsdiagrammer/
- Overvej, hvilke konsekvenser en brugerbetaling på kr. 150 for et lægebesøg vil have (der er jo allerede delvis brugerbetaling for tandlægebesøg)
- Hvad vil der ske med antallet af lægebesøg?
- Vil det påvirke folkesundheden?
- Vil det resultere i en social skævhed i tendensen til at søge læge?
- Kender du nogen, der undlader at gå til tandlægen på grund af regningen for besøget?
- På de private gymnasier betaler man typisk kr. 1.500 – 1.700 om måneden for at gå i skole. Overvej hvilke konsekvenser en brugerbetaling på fx kr. 1.500 om måneden på de offentlige gymnasier vil have.
- Hvad vil der ske med antallet af ansøgninger til gymnasiet?
- Vil det give mere fagligt motiverede gymnasieelever (forældrene vil gerne have noget for pengene)?
- Vil kravene til lærerne blive større?
- Vil det blive lettere for politikerne af få unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne, så Danmark kan få flere faglærte?
15.3 Konkurrencestaten
- Har konkurrencestaten fokus på velstand eller velfærd?
- Sammenlign figur 9.18 med figur 9.1 (begge herunder). Vil realiseringen af konkurrencestaten bevirke, at vi bevæger os væk fra den universielle velfærdsstat og over mod de 2 andre modeller. Hvis ja skal du konkret påpege, på hvilke punkter det sker.
15.4 Artikel om velfærdsstaten
Skim artiklen Velfærdsstaten er en succes: https://bliv-klogere.ibc.dk/wp-content/uploads/2022/10/KONKURRENCESTATEN-ER-EN-VELFAeRDS-SUCCES-Raeson.pdf
- Redegør for artiklen. I din redegørelse skal du komme ind på følgende
- Forklar begrebet flexigurity og mobication med dine egne ord
- Forklar hvorfor konkurrencestaten ikke er en liberalistisk spareøvelse.
- Forklar, hvorfor en universiel velfærdsstat godt kan konkurrere med f.eks. USA.
- Diskuter for og imod konkurrencestaten.