Modul 15. Kap 9.1 Velfærdsstat og lighed

Forberedelse

  • Læs kapitel 9 til og med afsnit 9.3.1. Dvs. side 161 til og med det øverste afsnit på side 169. Du skal altså ikke begynde at læse om Ginikoefficienten

Formål

  • Lære om forskellige typer velfærdsstater
  • Vide, hvor de forskellige typer velfærdsstater dominerer
  • Kikke på social ulighed og hvad man gør ved det

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Forskellige typer skat: Direkte og indirekte
  • Progressiv, proportional og degressiv skat
    • Forklaring på, hvorfor moms er degressiv. Helst den med Rikke Rig og Finn Fattig
    • Hvilken forbrugskvote hhv. opsparingskvote har folk fra “Luksusfælden”

Lektien til denne gang

  • Velstand = materielle goder. Måles v. BNP
  • Velfærd = har folk et lykkeligt liv med adgang til uddannelse, socialt sikkerhedsnet. Danmark er helt i top, måske overhalet af Finland, Schweiz og/eller New Zeeland
  • Hvordan kan vi måle velfærd (det finder I selv ud af senere)
    • Kvantitative og kvalitative metoder
  • Den universelle velfærdsstat (socialdemokratisk, men også social-liberalistisk). Stor stat, alle får éns ydelser, de rigeste får også børnepenge
  • Den selektive velfærdsstat (konservativ/social-liberalistisk). Forskellige ydelser, civilsamfundet spiller en større rolle. Eks. Tyskland, bare i Flensborg er der billig/gratis mad fra folkekøkkener til “værdigt trængende”. Ellers tag til Hamborg, hvor hjemløse overnatter på gågaden, i festgaden og i hobetal under jernbanebroer
  • Den residuale velfærdsstat (liberalistisk). Overlevelse. I Vancouver i Canada forsøgte man at tiltrække rige kinesere for at hæve byens skattegrundlag og erhvervslivets omsætning. Det gik over al forventning, men de havde ikke forventet, at rige kinesere ser sig selv som “værdigt trængende”. De starter gerne sportsvognen og kører ned til folkekøkkener for at få gratis mad
    • Forskel selektiv/residual velfærdsmodel. I den selektive model vil det være obligatorisk for f.eks. en arbejdsgiver at tilbyde medarbejdere sygesikring, pension mv. I den residuale kan arbejdsgiveren tilbyde sygesikring, pension mv., men det er op til folk selv om de vil have det eller ej

Øvelser

15.1 Typer velfærdsstater

  • Forklar grundigt de 3 ord: “Universiel”, “selektiv” og “residual”
  • Hvem kan modtage velfærdsydelser under hver af de 3 modeller, og hvor høje er velfærdsydelserne
  • Forklar figuren her

15.2 Hvor skal vi hen, lille du?

Når flygtninge/emigranter søger til Europa, søger de til lande som Tyskland, Holland, de skandinaviske lande minus Island og England. Fra Nordafrika søger de især til Frankrig

  • Hvilken samfundsmodel vil du helst leve under, når du er færdig med din uddannelse og har et jo
  • Vil dit svar ændre sig, hvis du f.eks. var handicappet og ikke kunne arbejde
  • Et ordsprog lyder. “Hvis du ikke er socialdemokrat/socialist som ung, så er der noget galt med hjertet. Hvis du omvendt ikke er borgerlig/liberal som ældre, så er det derimod hjernen, som det er galt fat med”. Prøv at forklare, hvad der menes med det

15.3 Økonomisk og social ulighed i Danmark

  • I tabel 9.1 vis i et cirkeldiagram i Excel fordelingen på antal husstande i de enkelte indkomstgrupper. Dvs. < 150.000, 150.000 – 299.999, 300.000 – 499.999 osv.
  • Stadig i tabel 9.1. Fokusér på gruppen med husstandsindkomster under 150.000 kr. (heri er der mange studerende). Gennemgå spalten (lodret) for denne gruppe og forklar, hvordan man med en gennemsnitlig løn på 25.698 kr. kan have et forbrug på 127.921 kr. (i gennemsnit). De gennemsnitlige skatteprocenter for de 5 grupper i tabel 9.1 er henholdsvis 18 %, 23 %, 26 %, 28 % og 30 %.
  • Når de gennemsnitlige skatteprocenter stiger på denne måde, hvilken type beskatning er der så tale om?
  • Topskatten starter først ved 542.000 kr. i bruttoindkomst. Hvad er så årsagen til, at de gennemsnitlige skatteprocenter er stigende i de tre laveste indkomstgrupper?

15.4 Forbrugs- og opsparingskvoter

  • Hvad er forbrugskvoten? Og hvad er opsparingskvoten
  • Vis hvordan man beregner de 2 forskellige kvoter
  • Hvordan udvikler de to kvoter sig med stigende indkomst
  • Sammenlign de 5 indkomstgrupper med hensyn til boligudgifter
  • Sammenlign de 5 indkomstgrupper med hensyn til transportudgifter

15.5 Opgave 3 side 90 og 91. Bør brugerbetalingen for offentlige serviceydelser øges.

Bemærk: Længere opgave, evt. overlap til næste gang

I tabel 8.1 kunne vi konstatere, at de offentlige udgifter var steget fra 967 mia. kr. i 2005 til 1.102 mia. kr. i 2016. Mange borgerlige økonomer og politikere mener, at udgifterne er kommet op i et for højt niveau. Hvis vi tager udgangspunkt i den holdning og kigger på figur 9.5 i grundbogen, så kunne man jo foreslå at lægge delvis eller fuld betaling på nogle af de serviceydelser, der i dag er gratis.

Udgifterne til sundhedsvæsenet er – som du kan se i tabel 8.1 – et af de velfærdsområder, der i perioden 2005-16 har haft den største vækst. Og denne stigende tendens gælder ikke bare i Danmark, men også i en række andre lande, se figur A.

  • Overvej, hvilke konsekvenser en brugerbetaling på 150 kr. for et lægebesøg vil have (der er jo allerede delvis brugerbetaling for tandlægebesøg):
    • Hvad vil der ske med antallet af lægebesøg?
    • Vil det påvirke folkesundheden?
    • Vil det resultere i en social skævhed i tendensen til at søge læge?
    • Kender du nogen, der undlader at gå til tandlægen på grund af regningen for besøget?
  • Vil en privatisering af hele sundhedssektoren føre til lavere samfundsmæssige omkostninger til sundhedsvæsenet, jfr. figur A?

Lad os endvidere se på gymnasieområdet. I figur B kan du se, hvordan elevtallet i gymnasieskolerne har udviklet sig fra 2006-16.

  • På de private gymnasier betaler man typisk 1500-1700 kr. om måneden i skolepenge. Overvej, hvilke konsekvenser en brugerbetaling på fx 1.500 kr. om måneden på de offentlige gymnasier vil have.
    • Hvad vil der ske med antallet af ansøgninger til gymnasiet?
    • Vil det give mere fagligt motiverede gymnasieelever (forældrene vil gerne have noget for pengene)?
    • Vil kravene til lærerne blive større?
    • Vil det blive lettere for politikerne at få unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne, så Danmark kan få flere faglærte (jfr. figur 7.7)?

Kilde: Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 2017.