Modul 17. Kap 9.3. Velfærdsstaten og konkurrencestaten

Forberedelse

  • Læs resten af kapitel 9 afsnit 9.5 Velfærdsstatens udfordringer og afsnit 9.6 frafra afsnit 9.3.2 Ginikoefficient, fattigdom og klasseindeling til og med afsnit 9.4 Omfordeling af overførselsindkomster. Dvs. fra midten af side 177 til og med side 183

Formål

  • Lære om udfordringerne for velfærdsstaten
  • Forstå forskel og ligheder mellem velfærds- og konkurrencestaten

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Forklar de 3 typer velfærdsstater: Universiel, selektiv og residual
  • Hvad er Lorenzkurven og Gini koefficienten for noget, og hvad kan vi bruge dem til
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved en høj/lav omfordeling af goderne i samfundet

Lektien til denne gang

  • Øvelse: Hvilke udfordringer er der for velfærdsstaten
    • Er ældre en udfordring på sigt (gråt guld eller gråt skrot)
    • Er indvandring fra Østeuropa (social dumping) en udfordring.
    • Er indvandring fra 3. verdenslande, f.eks. Mellemøsten, en udfordring.
      Den anslåede årlige udgift til indvandring er pt. 20 – 25 mia kr. (KIlde: Rockwoolfonden)
  • Hvilke 2 måder kan vi vælge at tackle udfordringerne på
  • Diskuter følgende udsagn: “Problemet med velfærdsstaten er, at den bestikker sine borgere. Hvorfor skulle selv de rigeste gå imod velfærdsstaten, når de modtager både børnepenge og gratis skolegang, kan trække renteudgifter på ejerboligen fra og har transportfradrag”
  • Forskellen på (universiel) velfærdsstat og konkurrencestaten. Bemærk: Konkurrencestaten frem for velfærdsstaten er kommet for at blive i dansk politik

Øvelser

17.1 Udfordringer for velfærdsstaten

  • Forklar ud fra figur 9.12 (ovenfor), hvorfor nogle økonomer og politikere taler om en ældrebyrde.
  • Hvori består forventningspresset til den offentlige sektor? Og hvem kommer det pres fra?
  • Hvilke interesser har de offentligt ansatte i størrelsen af de offentlige udgifter?
  • Hvordan kan lokalpolitiske interesser påvirke de offentlige udgifter?
  • Hvad er outsourcing (privatisering)?
    • Hvilke politiske partier tror du går varmt ind for outscoring
  • Hvad forstår vi ved social dumping?
  • Hvad ligger der i begrebet velfærdsturisme?

17.2 2 strategier over for udfordringerne

  • Hvori består nedskæringsstrategien?
  • Privatisering: Hvad er det? Og hvorfor går nogle økonomer og politikere ind for privatisering?
  • Hvad forstår vi ved udlicitering?
  • Hvad er brugerbetaling?
  • Hvad ligger der i begrebet empowerment?
  • Forklar ud fra figur 9.13 ovenfor, hvad udvidelsesstrategien går ud på

17.3 Velfærdsstaten OG konkurrencestaten

  • Karakteriser begrebet konkurrencestat med nogle nøgleord.
  • Figur 9.14 ovenfor: Hvor finder du de største forskelle mellem den universelle velfærdsstat og konkurrencestaten?
  • Bevæger vi os med konkurrencestaten over mod nogle af de andre velfærdsmodeller (jfr. figur 9.2)?
  • Har du i din tid i gymnasiet oplevet, at der er en passende balance mellem konkurrencen om gode karakterer på den ene side og på den anden side trivsel og læring? Eller er konkurrencen om karaktererne blevet dominerende?

17.4 Velfærdsstaten ELLER konkurrencestaten

Vurder, om der er tale om velfærdsstat eller konkurrencestat

  • Alle i Danmark skal nu arbejde for bistandshjælpen
  • Gratis vaccine mod corona til alle danskere
  • Pensionsalderen sættes ned til 55 år (det er den vistnok i Italien eller Grækenland, tro det eller ej)
  • Arbejdsmarkedets parter opfordres til at holde igen med lønstigninger
  • EU sætter hårdere ind overfor de lande, der ikke opfylder målet om 3% forskel i statens udgifter hhv. indtægter
  • Danmark forbedre bredbåndet, så alle kan få en 5G løsning
  • Vi udvider motorvejs- og jernbanenettet
  • Bistandshjælpen hæves med 10%

17.5 Opgave 3 side 90 – 91. Bør brugerbetalingen for offentlige serviceydelser øges?

Opgaven her kan evt. skubbes til næste gang i forhold til gennemgang.

I tabel 8.1 kunne vi konstatere, at de offentlige udgifter var steget fra 967 mia. kr. i 2005 til 1.102 mia. kr. i 2016. Mange borgerlige økonomer og politikere mener, at udgifterne er kommet op i et for højt niveau. Hvis vi tager udgangspunkt i den holdning og kigger på figur 9.5 i grundbogen, så kunne man jo foreslå at lægge delvis eller fuld betaling på nogle af de serviceydelser, der i dag er gratis.

Udgifterne til sundhedsvæsenet er – som du kan se i tabel 8.1 – et af de velfærdsområder, der i perioden 2005-16 har haft den største vækst. Og denne stigende tendens gælder ikke bare i Danmark, men også i en række andre lande, se figur A.

  • Overvej, hvilke konsekvenser en brugerbetaling på 150 kr. for et lægebesøg vil have (der er jo allerede delvis brugerbetaling for tandlægebesøg):
    • Hvad vil der ske med antallet af lægebesøg?
    • Vil det påvirke folkesundheden?
    • Vil det resultere i en social skævhed i tendensen til at søge læge?
    • Kender du nogen, der undlader at gå til tandlægen på grund af regningen for besøget?
  • Vil en privatisering af hele sundhedssektoren føre til lavere samfundsmæssige omkostninger til sundhedsvæsenet, jfr. figur A?

Lad os endvidere se på gymnasieområdet. I figur B kan du se, hvordan elevtallet i gymnasieskolerne har udviklet sig fra 2006-16.

  • På de private gymnasier betaler man typisk 1500-1700 kr. om måneden i skolepenge. Overvej, hvilke konsekvenser en brugerbetaling på fx 1.500 kr. om måneden på de offentlige gymnasier vil have.
    • Hvad vil der ske med antallet af ansøgninger til gymnasiet?
    • Vil det give mere fagligt motiverede gymnasieelever (forældrene vil gerne have noget for pengene)?
    • Vil kravene til lærerne blive større?
    • Vil det blive lettere for politikerne at få unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne, så Danmark kan få flere faglærte (jfr. figur 7.7)?

Kilde: Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 2017.

17.6 Opgave 5 side 93. Konkurrencestaten

Her er en super interessant opgave om konkurrencestaten. Jeg håber, at vi får tid til den, ellers må vi bruge en gang ekstra. Her er teksten:

  • Har konkurrencestaten fokus på velstand eller velfærd?
  • Sammenlign figur 9.14 med figur 9.1 (begge figurer ovenfor): Vil realiseringen af konkurrencestaten bevirke, at vi bevæger os væk fra den universelle velfærdsmodel og over mod de to andre modeller i figur 9.1? Hvis ja, skal du konkret påpege, på hvilke punkter det sker.
  • Konkurrence er jo ikke noget nyt. Allerede gamle Adam Smith fokuserede på konkurrence i „The Wealth of Nations“ fra 1776. På hvilke forskellige niveauer skulle der ifølge Smith konkurreres mest muligt (tjek afsnit 5.2)?
  • Outsourcing:
    • Hvis man går ind for konkurrencestaten, er outsourcing af produktion til fx Fjernøsten vel godt? Arbejdskraften i bl.a. Indonesien og Kina kan jo konkurrere på lønnen i forhold til de europæiske landes lønninger.
    • Hvilke grupper i Danmark har fordele, og hvilke grupper har ulemper af outsourcing af produktion til andre lande?
  • Social dumping:
    • Hvis man går ind for konkurrencestaten, er import af billig østeuropæisk arbejdskraft, hvis lønninger ligger væsentligt under den danske mindsteløn, vel godt for konkurrencen om arbejdspladserne i Danmark? (Du husker nok, at de lave lønninger kun er mulige, hvis østarbejderne er udsendt fra et firma i deres hjemland).
    • Hvilke grupper i Danmark har fordele, og hvilke grupper har ulemper af den billige østeuropæiske arbejdskraft?
  • Danmarks internationale konkurrenceevne.
    • I figur D har vi vist World Economic Forums måling af Danmark i 2017 i et spindelvævsdiagram. De 12 indikatorer (målepunkter) udgør her „egerne“ i spindelvævet, og for hvert målepunkt kan du se den karakter, Danmark har opnået (7 er bedst = den yderste ring i spindet). Gennemsnittet for Europa og Nordamerika er medtaget i diagrammet som sammenligningsgrundlag.
      • På hvilke indikatorer opnår Danmark de bedste karakterer?
      • Danmark ligger på ingen indikatorer under gennemsnittet for Europa og Nordamerika. Men hvordan vil du vurdere dette sammenligningsgrundlag, når også Europas fattige lande er med i gennemsnittet?
      • På hvilke indikatorer skal Danmark satse på at forbedre sig for at blive en stærk konkurrencestat?
      • Markedsstørrelsen er det svært at gøre noget ved. Men hvilken international organisation er vi med i for netop at løse problemet med den begrænsede markedsstørrelse?