Forberedelse.
- Læs afsnit 10.4 og 10.5 om inflation og obligationer. om pengemængde, rente og pengepolitik. Dvs. fra side 195 til og med 203.
- Se video. Videoer > Videoer 7. Hvorfor falder renten, når kursen på obligationer stiger https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-7-hvorfor-stiger-renten-naar-kursen-paa-obligationer-falder/
- Se video: Hvad er inflation https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=5v-vy59RfMQ&feature=emb_logo
- Se video: Hvad er et realkreditlån: https://www.youtube.com/watch?v=gJWQ5uDQyIo
- Bemærk: Lektien til i dag er igen svær. Læs grundigt og spørg, hvis du ikke forstår stoffet. Videoerne kan hjælpe dig en del, så se dem
Fokusspørgsmål:
- Hvad er inflation
- Nævn de 2 typer inflation og prøv at inddrag udbuds- og efterspørgselskurverne i din forklaring
- Ud fra videoen om realkreditlån https://www.youtube.com/watch?v=gJWQ5uDQyIo: Forklar, hvad en obligation er, og hvad realkreditforeningernes rolle er på obligationsmarkedet.
Formål
- Gå i detaljer med inflation
- Lære og forstå obligationer
Fælles gennemgang
Fra sidst
- Hvad er bankbrøken
- Hvad er pengemængden
- Hvordan virker ekspansiv hhv. kontraktiv pengepolitik, og hvilke mål tilgodeses/tilgodeses ikke
- Monetaristernes ligning M x V = P x Y M = pengemængde, v = omløbshastighed, p = prisniveau og Y = BNP
- Hvad er den umulige trekant, og hvorfor gør den det svært at føre traditionel pengepolitik
- Hvorfor mon nationalbanken udtaler dette https://www.berlingske.dk/okonomi/nationalbanken-angriber-regeringen-hjaelpepakker-kan-presse-priserne
Lektien til denne gang
Lav inflation som målsætning
- Næsten nederst er der en inflationsomregner: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks
- Hvorfor mon nationalbanken gør det her: https://www.berlingske.dk/okonomi/nationalbanken-angriber-regeringen-hjaelpepakker-kan-presse-priserne
- Forbrugerprisindex = vejet snit

- Var vi på vej mod en boligboble:
- 2021 elever skrev opgaver om stigende boligpriser
- Regeringen undlod at gribe ind, men burde måske i forhold til rentefradragsretten

- Phillips-kurven. Ved lav arbejdsløshed er det muligt at presse lønnen op
2 typer inflation: Cost-push og demand-pull

Øvelse: Er det her cost-push eller demand-pull
- Phillipskurven: Ved lav arbejdsløshed konkurrerer arbejdsgiverne i højere grad om de mest efterspurgte arbejdere = lønnen presses op
- Ved lav arbejdsløshed har folk mange penge = så svinger de dankortet
- Stigende råvarepriser kan føre til dyrere varer
- Stigende renter = kan presse priserne opad, da lån til nye maskiner bliver dyrere
- Et fradrag for energirenovering gør, at priserne på energirenovering stiger
VIGTIG FORSKEL:
- Demand-pull -> både priser og mængder stiger -> risiko for crowding out
- Crowding out = når inflationen fortrænger væksten (inflationær fortrængning) ->
Y + M = C + I + G + X, højresiden dæmpes
- Crowding out = når inflationen fortrænger væksten (inflationær fortrængning) ->
Fordele ved lav inflation
- Både ECD og The Fed i USA = inflation på ca. 2%
- Både høj inflation og høj deflation er skidt
- Inflation = fortrænger vækst
- Inflation = folk opfører sig “uøkonomisk” (fordel for låntagere)
- Inflation = renten går op = investeringerne går ned
- Inflation = landets konkurrenceevne falder
- Deflation = økonomien går i stå. Vent og køb det billigere lige som ved januarudsalg
- Lav skema med høj,
- Både høj inflation og høj deflation er skidt
- Vi bekæmper efterspørgselsinflation ved at dæmpe efterspørgslen. Stram finans/pengepolitik
- Vi bekæmper omkostningsinflation ved at dæmpe omkostningerne om muligt
- Muligheder: Indkomstpolitik + valutapolitik ved importeret inflation
- Monetaristerne: Hvis pengemængden vokser mere end BNP, så opstår der inflation
- = styr pengemængden
- = pengemængden skal vokse med BNP (den reelle vækst)
- MEN: Vi kan ikke styre pengemængden (den umulige trekant)
Obligationer
- Obligation = gældsbevis = en forpligtelse til at betale en rente i en periode + tilbagebetale dens nominelle værdi
- Der er realkreditobligationer og statsobligationer. Nogle store virksomheder, vistnok Microsoft, laver også egne obligationer
- Obligationsmarkedet i Danmark er kæmpestort og er langt ud over landets størrelse: 25 mia pr dag (2017). Det er fordi, at obligationer i Danmark er utroligt sikre investeringer. Ikke ophidsende, men bedre end en bankbog med negativ rente
- Den trykte rente på obligationen = den nominelle rente

- Vi sælger til kurs 50 og obligationen kan videresælges
- Græske statsobligationer var en overgang nede på kurs 1 (som tallet “et”)

- Bemærk: En obligation kan blive udtrukket, så bliver den udbetalt. Det er en lille fordel for køber.
- Chancen for at blive udtrukket + direkte rente = effektive rente
- Alt i alt: Når kursen på obligationer stiger, så falder renten

Vis video:

Øvelser
18.1 Opdateret forbrugerprisindeks
Lille nem opgave: I bogen vises forbrugerprisindekset fra til ca. år 2015 som vist herunder. Find tal fra Danmarks Statistik, der belyser den nyeste udvikling. Tip: Det er ikke så svært at finde en statistik, som dækker fra ca. 2000 og til nu. Hvor står vi nu i forhold til tidligere?

- Hvilke fordele er der ved en begrænset inflation på fx 2 %?
- Hvilke ulemper er der ved en inflation på fx 10-15 %?
- Hvilke ulemper er der ved deflation?
- Hvordan kan man bekæmpe henholdsvis efterspørgselsinflation og omkostningsinflation?
- Monetaristerne:
- Hvad er ifølge monetaristerne årsagen til inflation?
- Hvordan undgår man så inflation?
18.2 Obligationer
- Forklar forskellen på realkreditobligationer og statsobligationer
- Hvorfor mon danske statsobligationer er i høj kurs og sydeuropæiske i lavere kurs
- Betyder den høje kurs på danske statsobligationer, at det er relativt billigt for Danmark at låne penge gennem salg af statsobligationer. Begrund dit svar
- Ud fra min video forklar begreberne
- Nominel rente
- Direkte rente
- Hvorfor falder (den effektive) rente, når kursen stiger
- Hvilken af disse obligationer vil du helst investere i. Du skal gå efter den obligation, der har den højeste direkte rente. Vis din udregning
- En 5% obligation sælges til kurs 90
- En 1,5% obligation sælges til kurs 95
- En 2% sælges til kurs 97,5
- En 2,5% sælges til kurs 99
18.3 Danmark og inflationen
Inden du går i gang: Brug udbuds- og efterspørgselsdiagrammer til dine forklaring
I Danmark har vi, som mange andre steder, en lidt for høj inflation.
- Find ud af, hvilken type inflation, der er tale om. Cost-push eller demand-pull. Tip: Kik på statistik over de elementer, der indgår på hhv. udbuds- og efterspørgselssiden, fx. løn, råvarer, forbrugertillid mv.
- Hvis det er cost-push, hvad kan vi så forvente, at der sker med den solgte mængde. Tilsvarende hvad kan vi forvente, hvis der er tale om demand-pull. Begrund dit svar.
- Hvilken af de 2 typer inflation rummer risiko for overophedning af økonomien med risiko for crowding out og hvilken rummer risiko for lavkonkunktur. Begrund dit svar.
18.4 Bankrådgiver Tina Tålmodigs permanente hovedpine
Bemærk: Hvis du kan løse det her på en god måde, så søg arbejde i nærmeste bank som bankrådgiver (jeg kalder dem “banksælgere” men lad det ligge for nu). De har brug for folk som dig, for nedenstående historie er hverdag i næsten alle banker. Meningmand har uendeligt svært ved at forstå det med obligationer.
Hr og fru Olsen er til møde med banken. De er ældre og nedslidte mennesker, på alder med mig (jeres lærer). De har kun 7. klasses uddannelse. De er bestemt ikke boglige, men de er flittige, så de har spinket og sparet af deres hårdt tjente men ikke så store løn som hhv. postbud og rengøringsassist. De har nu endelig fået råd til deres store drøm: Et sommerhus. De har altid boet til leje, så det er første gang i deres liv, at de skal købe en bolig.
Du er bankrådgiver Tina Tålmodig, og et ældre ægtepar hr og fru Olsen har booket et møde hos dig. De har brug for at låne præcis 1 mio kr., og dit bedste tilbud til dem er et obligationslån med en 1% obligation til kurs 95, hvilket er realistisk.
- Hvordan vil du forklare dem, at selvom lånet koster dem en million får de faktisk kun kr. 950.000 udbetalt
- Hr Olsen har hørt om både fast forrentede lån, flekslån samt lån med og uden afdrag. Forklar ham, hvad der er hvad ud fra figuren her
