Modul 17. Kap 10.2. Pengemængde, rente og pengepolitik

Forberedelse

  • Læs afsnit 10.3 om pengemængde, rente og pengepolitik. Dvs. fra side 190 til og med side 195
  • Bemærk: Lektien til i dag er igen svær. Så læs grundigt og kom og spørg, hvis der er noget, som du ikke forstår

Fokusspørgsmål

  • Hvad er bankbrøken
  • Hvad er pengemængden
  • Hvordan virker ekspansiv hhv. kontraktiv pengepolitik, og hvilke mål tilgodeses/tilgodeses ikke
  • Hvad er den umulige trekant, og hvorfor gør den det svært at føre traditionel pengepolitik

Formål

  • I har hørt meget om pengepolitik. Nu skal vi endelig forstå det i detaljer

Fælles gennemgang

Fra sidst

Lektien til denne gang

  • Pengemængden. Hvad sker der, hvis fx. efterspørgslen efter penge stiger. Na-bank kan kontrollere udbuddet i en vis grad. Hvad sker der, hvis NA-banken øger udbuddet af penge?
  • Hvad skal na-banken gøre, hvis den ønsker at hæve renten gennem at regulere udbuddet af penge.
  • Udlån skaber indlån
    • Bankerne låner pengene ud det øjeblik, at man sætter dem ind
    • Så pengemængden vokser som ringe i vandet
    • BEMÆRK: Der er noget, der hedder bankbrøken. De skal kunne stille en vis sikkerhed for udlån (Roskilde og Amager Bank), 10% skal de beholde som sikkerhed
    • Derfor er “bankrun” et problem som fx. i Rusland
  • Så teoretisk kan Na-banken styre, hvor mange penge der er i omløb

—- lidt historie —

  • I gamle dage før 1980 kunne man også styre vha. køb og salg af statsobligationer
  • Det er Nationalbankens ret at udstede statsobligationer.
  • De anvendes til f.eks. at låne penge til staten
  • De kan også bruges at regulere samfundets pengemængde.
    • Hvis pengemængden er for stor, kan Nationalbanken at sælge statsobligationer og får således ”fjernet” penge fra samfundet. Hvis samfundet kommer til at mangle likvider, vælger Nationalbanken at købe statsobligationerne tilbage og tilfører på den måde samfundet pe7nge.
    • EU’s centralbank og The Fed har i stort omfang opkøbt obligationer. Hvilken indflydelse giver det på pengemængden
    • Nu: De styrer vha. renten MEN vi er i fastkurspolitik
EuroDollarPundNKRSKR
19916,4011,280,981,05
19997,36,9811,290,880,91
20107,55,61 8,660,650,83
20217,46,56 8,560,760,72

Video om kontraktiv pengepolitik (vælg selv) 10.3 Pengemængde, rente og pengepolitik | International Økonomi B (forlagetcolumbus.dk).

  • Vi kan IKKE konjunkturregulere vha. klassisk pengepolitik i DK, for vi følger EU. Midlet er dog brugt i valutakriser (= renten hæves voldsomt)
  • HVORFOR virker klassisk pengepolitik ikke
  • Ekspansiv finanspolitik: Hvis vi lemper renten, så falder kursen på DKK, og det må den ikke

Øvelser

17.1 Kim Konjunktur og IQ-150

  • Kim Konjunktur arbejder for et privat analyseinstitut, “IQ-150”, der rådgiver Folketinget om dansk økonomi. Hvis du åbner linket, ser du de sidste nye nøgletal for dansk økonomi: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi.
  • Du skal holde oplæg for nogle politikere om Dansk økonomi. Du ved, at du vil blive spurgt om din holdning til, om vi skal føre ekspansiv eller kontraktiv økonomisk politik. Du er erklæret monetarist.
    • Hvilken form for konjunkturregulerende økonomisk politik foretrækker du som monetarist og hvorfor?
    • Ud fra nøgletallene: Skal Danmark føre ekspansiv, kontraktiv eller undlade at konjunkturregulere? Begrund din anbefaling
    • Forklar den umulige trekant, som du finder herunder
    • Hvilken konklusion når du frem til med hensyn til regeringens og Nationalbankens muligheder for at føre en selvstændig pengepolitik?
    • Hvis Danmark skal konjunkturregulere, skal det så være gennem penge- eller finanspolitik? Begrund dit svar.

17.2 Reservebrøken (opgave fra bogen)

  • Beregn ud fra figur 10.5 (nederst) og det tilhørende eksempel i grundbogens tekst, hvor stor bankernes pengeskabelse kan blive, hvis reservebrøken kun er 5 %. Hvilket resultat når du frem til?
  • Lav en tilsvarende beregning, hvis reservebrøken er på 20 %. Hvad bliver resultatet nu?
  • Vi antager, at EU-myndighederne hæver reservebrøken til 20 %.
    • Hvilken begrundelse kunne ligge bag sådan et indgreb?
    • Hvad bliver konsekvensen – alt andet lige – for pengemængden og renteniveauet i EU?
    • Og hvilken virkning på investeringerne vil dette ændrede renteniveau normalt føre til?
    • Hvilket middel har ECB (European Central Bank) til at modvirke ændringen i pengemængden og renteniveauet?
  • Efter finanskrisen har der været en del snak om, at kravene til bankerne skal sættes i vejret. Hvis bankerne skal imødegå en krise, hvad vil du så anbefale. At reservebrøken øges eller sænkes? Begrund dit svSar.

17.3 Sammenhæng mellem investeringer og renteniveau (opgave fra bogen)

I grundbogens figur 6.5 kan du se udviklingen i det danske kapitalapparat i perioden 2005-15 i mia. kr. (faste 2010-priser). I de to nedenstående figurer fra regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2017 fokuseres der på investeringerne i et længere tidsperspektiv.

Bemærk, at BVT (bruttoværditilvæksten) stort set er lig med BFI (bruttofaktorindkomsten).

I figur 4.1 kan du se bruttoinvesteringerne i Sverige, OECD-landene (i gennemsnit), Tyskland, Holland og Danmark i perioden 1995-2015. I figur 4.2 kan du se nettoinvesteringerne for de samme lande i samme periode.

  • Investeringsbegreber:
    • Hvilket begreb bruger vi om forskellen mellem brutto- og nettoinvesteringer?
    • Hvor store er de tre investeringsbegreber i Danmark i 2015 målt i procent af BVT (bruttoværditilvæksten)?
    • Hvor store skal nettoinvesteringerne være for at forøge størrelsen af kapitalapparatet?
  • Figur 10.2 i grundbogen (se herunder)
    • Hvordan har renteniveauet i Danmark været efter finanskrisen?
    • Hvordan ville sådan et renteniveau normalt virke på investeringslysten i virksomhederne?
  • Hvordan ligger Danmark ifølge figurerne 4.1 og 4.2 placeret med hensyn til investeringsniveauet i forhold til de andre OECD-lande, især Sverige?
  • Diskutér, hvilke andre faktorer end renteniveauet der kan have været årsager til de lave danske investeringer.