Modul 19. Kap 10.2. Valutapolitik og obligationsmarkedet

Forberedelse

  • Læs fra afsnit 10.4 Lav inflation som målsætning og resten af kapitlet. Dvs. fra side 195 til og med side 203
  • Se video. Under Videoer > Video 6. Økonomiske politikker se video 03 Valutapolitik. Se også den eneste video under Videoer > Videoer 7. Hvorfor falder renten, når kursen på obligationer stiger
  • Bemærk: Lektien til i dag er igen svær. Gør dit bedste, og muligvis strækker vi modul 18 + modul 19 ud over ialt 3 gange

Formål

  • Lære om valutapolitik. Valutapolitik står ikke direkte i bogen, men du skal lære det alligevel. Selvom det ikke er aktuelt for Danmark, er det ret aktuelt for andre lande
  • Lære om inflation

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Forklar den finansielle sektors betydning i det økonomiske kredsløb/5-sektor modellen
  • Hvilke aktører finder vi groft sagt i den finansielle sektor, og hvad er deres roller. Vær især præcis med nationalbankens rolle
  • Hvad er rente
  • Hvilke 3 ting kan vi bruge penge til
  • Forklar hvad pengepolitik er, herunder hvad ekspansiv og kontraktiv pengepolitik er. Inddrag udbuds- og efterspørgselskurverne i din forklaring
  • I hvor høj grad fører nationalbanken i Danmark selvstændig pengepolitik. Uddyb dit svar

Lektien til denne gang

Først et oplæg om valutapolitik

VIGTIGT: Vis, hvor valutapolitikken virker i det økonomiske kredsløb/5-sektor modellen og sammenlign med finans- og pengepolitik

  • Dollaren flyder (nogenlunde) frit over for euroen = flydende kurs
  • Den danske krone er næsten låst til euroen. 1€ er cirka 7,44 kroner = fastkurspolitik
  • I Danmark står vi uden for euroen, men vi er med alligevel
    • Det koster lidt på renten, men det var en særdeles klog beslutning af Danmark. Grækenland er ikke Danmarks problem!
  • I gamle dage lavede vi ofte devalueringer, og vi kunne have lavet revalueringer
  • Devaluering af kronen:
    • Fordele: Valutaen bliver billigere (f.eks. 1 € = 7,0 kroner) -> danske varer bliver billigere i udlandet -> udenlandske varer bliver dyrere i DK -> mere produktion af danske varer -> højere BNP og mere beskæftigelse.
    • Ulempe: Risiko for inflation dels pga. større generel efterspørgsel, dels fordi importerede varer bliver dyrere + Danmarks udenlandsgæld i udenlandsk valuta bliver med et trylleslag større + erhvervslivet bliver nervøse for at optage gæld i udenlandsk valuta.
    • Før 1982 var devalueringer almindelige i Danmark, og de bruger den i ny og næ stadig i Sverige
  • Revaluering af kronen (f.eks. 1 € = 8,0 kroner) : Den modsatte effekt, aktiviteten daler. Revaluering er sjældent brugt.

Dagens lektie: Obligationer

  • Obligation = gældsbevis = en forpligtelse til at betale en rente i en periode + tilbagebetale dens nominelle værdi
    • Der er realkreditobligationer og statsobligationer. Nogle store virksomheder, vistnok Microsoft, laver også egne obligationer
    • Obligationsmarkedet i Danmark er kæmpestort og er langt ud over landets størrelse: 25 mia pr dag (2017). Det er fordi, at obligationer i Danmark er utroligt sikre investeringer. Ikke ophidsende, men bedre end en bankbog med negativ rente
    • Den trykte rente på obligationen = den nominelle rente
  • Vi sælger til kurs 50 og obligationen kan videresælges
  • Græske statsobligationer var en overgang nede på kurs 1 (som tallet “et”)
  • Bemærk: En obligation kan blive udtrukket, så bliver den udbetalt. Det er en lille fordel for køber.
    • Chancen for at blive udtrukket + direkte rente = effektive rente
  • Alt i alt: Når kursen på obligationer stiger, så falder renten

Øvelser

19.1 Tyrkiet og valutapolitikken

Jeg vender ofte tilbage til Tyrkiet som eksempel, for landet er super interessant økonomisk set. Alene det faktum, at præsidentens svigersøn er nationalbankdirektør, er ganske underholdende. Der er høj inflation i Tyrkiet og desværre også noget arbejdsløshed, hvilket mildest talt er en træls cocktail.

  • Vil Tyrkiet kunne afhjælpe problemerne ved en devaluering eller revaluering af deres valuta liraen
  • Hvis nu den tyrkiske præsident Erdogan skulle vælge mellem devaluering og revaluering, hvad tror du så, at han vælger. Tip: Hvad er mest populært i befolkningen
  • Hvad vil alt andet lige være mest gunstigt for Erdogans popularitet? Ekspansiv finanspolitik, ekspansiv pengepolitik eller en devaluering. Tip: Tænk i virkningerne i samfundet
  • Vil der overhovedet være nogen, der kan tvinge Tyrkiet til en kontraktiv økonomisk politik

19.2 Danmark, Storbritannien, Grækenland og valutapolitikken

  • Før 1982 og fastkurspolitikken var devalueringer almindelige. Hvad er en devaluering, og hvilke fordele og ulemper er der ved en devaluering.
  • Omkring 1980 var der høj inflation i Danmark, og vi havde en høj og stigende udlandsgæld. Så meget, at nogle politikere sagde, at “Danmark var på vej ud over afgrunden”. Kunne det hænge sammen med devalueringerne
    • Kan pengepolitik og finanspolitik også give anledning til inflation
  • Storbritannien har forladt EU. Er de nu friere stillet i forhold til deres finans-, penge- og valutapolitik
  • Grækenland har haft kæmpe problemer med euroen. De snød med regnskaberne og førte en ekspansiv finanspolitik bag ryggen på ECB, og det blev opdaget. Herefter blev de tvunget til nogle meget barske finanspolitiske stramninger. Ville det have været en løsning for Grækenland at forlade euroen, få deres egen valuta tilbage og så devaluere?
  • Grækerne blev i euroen. Især Tyskland hjalp dem med kæmpe lån, selvom forbundskanstler Angela Merkel var en forhadt person i Grækenland på det tidspunkt. Man må beundre hendes tålmodighed. Hvorfor mon Tyskland var så hjælpsomme her?

19.3 Lav inflation som målsætning

  • Hvad er henholdsvis inflation og deflation?
  • Hvordan måler man i Danmark inflationens størrelse?
  • Figur 10.11 herunder: I de senere år har vi haft en historisk lav inflation, og vi har stadigvæk (2021) en lav inflation omend let stigende. Hvilke årsager kan der tænkes at være hertil?
  • Figur 10.12 herunder: Hvilke årsager kan der være til de meget store stigninger på det danske boligmarked siden starten af 1990’erne?
  • Under corona er huspriserne også steget voldsomt, næsthøjest i EU. Hvilke årsager kan der være dels til at priserne stiger generelt i Europa, dels at de stiger særligt højt i Danmark. Tip: Hvordan har regeringen grebet corona an på arbejdsmarkedet i Danmark
  • Omkostningsinflation (figur 10.13 herover): Hvilke tre hovedårsager kan der være til denne type inflation?

  • Efterspørgselsinflation (figur 10.13 herover):
    • I hvilken konjunkturfase kan denne type inflation indtræffe?
    • Hvad er årsagerne til efterspørgselsinflation?
    • Hvad forstår vi ved inflationær fortrængning?
  • Hvilke tre fordele er der ved en begrænset inflation på fx 2 %?
  • Hvilke ulemper er der ved en inflation på fx 10-15 %?
  • Hvilke ulemper er der ved deflation?
  • Hvordan kan man bekæmpe henholdsvis efterspørgselsinflation og omkostningsinflation?
  • Monetaristerne:
    • Forklar kvantitetsligningen.
    • Hvad er ifølge monetaristerne årsagen til inflation?
    • Hvordan undgår man så inflation?

19.4 Obligationer

  • Forklar forskellen på realkreditobligationer og statsobligationer
    • Hvorfor mon danske statsobligationer er i høj kurs og sydeuropæiske i lavere kurs
    • Betyder den høje kurs på danske statsobligationer, at det er relativt billigt for Danmark at låne penge gennem salg af statsobligationer
  • Ud fra min video forklar begreberne
    • Nominel rente
    • Direkte rente
  • Hvorfor falder (den effektive) rente, når kursen stiger
  • Hvad er den nominelle og direkte rente
  • Hvilken af disse obligationer vil du helst investere i. Du skal gå efter den obligation, der har den højeste direkte rente. Vis din udregning
    • En 1% obligation sælges til kurs 90
    • En 1,5% obligation sælges til kurs 95
    • En 2% sælges til kurs 97,5
    • En 2,5% sælges til kurs 99

19.5 Bankrådgiver Tina Tålmodigs permanente hovedpine

Bemærk: Hvis du kan løse det her på en god måde, så søg arbejde i nærmeste bank som bankrådgiver (jeg kalder dem “banksælgere” men lad det ligge for nu). De har brug for folk som dig, for denne problemstilling kender de til hudløshed. Historien er som nedenfor.

Hr og fru Olsen er til møde med banken. De er ældre og nedslidte mennesker, på alder med mig (jeres lærer). De har kun 7. klasses uddannelse. De er bestemt ikke boglige, men de er flittige, så de har spinket og sparet af deres hårdt tjente men ikke så store løn som hhv. arbejdsmand og rengøringsassist. De har nu endelig fået råd til et sommerhus med havudsigt. De har altid boet til leje, så det er første gang i deres liv, at de skal købe en bolig.

Du er bankrådgiver Tina Tålmodig, og hr og fru Olsen har booket et møde hos dig. Hr. og fru Olsen har brug for en million ekstra som finansiering, og dit bedste tilbud til dem er et obligationslån med en 1% obligation til kurs 95, hvilket er realistisk.

  • Hvad er den nominelle og direkte rente på obligationen
  • Hvordan vil du forklare dem, at selvom lånet koster dem en million får de faktisk kun kr. 950.000 udbetalt
  • Hr Olsen har hørt om både fast forrentede lån, flekslån samt lån med og uden afdrag. Forklar ham hvad der er hvad ud fra figuren her

19.6 Opgave 4 side 103 – 104. Pengepolitik

  • Hvilken klassisk pengepolitik: ekspansiv eller kontraktiv, skal man føre for at påvirke de økonomiske mål? Udfyld skemaet i figur A.
  • To af siderne i „den umulige trekant“ (se figur herunder) er helt sikkert låst fast. Hvilke?
  • Men hvad med den tredje side? Betragt her figurerne 10.7 og 10.8 i grundbogen (herunder). Hvad sker der, hvis man piller ved den tredje side, hvis ECB ikke har ændret sin politik på det punkt?
  • Hvilken konklusion når du frem til med hensyn til regeringens og Nationalbankens muligheder for at føre en selvstændig pengepolitik?
  • Hvad mener monetaristerne?
    • Skal Nationalbanken bevidst påvirke renten?
    • Skal Nationalbanken bevidst påvirke pengemængden?