Modul 02. Kap 2. Forsyningsbalancen

Forberedelse

Formål

  • Arbejde med forsyningsbalancen
  • Koble forsyningsbalancen til 5-sektor modellen og de samfundsøkonomiske mål

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Generelt: Hvad er inflation og hvad er rente
  • Gennemgå forsyningsbalancen
  • Vis, at den også gælder for den enkelte husholdning

Lektien til denne gang

  • Tilgang = anvendelse:
    • Lukket økonomi: Y = C + S, og S bliver til I på et tidspunkt
    • BNP (Y, Y = “yield”) + M = C + I + X
      • Du kan dele C op i privat og offentlig forbrug. Det kan nogle gange give god mening, fordi de opfører sig ret forskelligt. Privatforbrug skrives “C” eller “Cprivat” og offentligt forbrug skrives G (G for “government”) eller Coffentlig
      • Lær den udenad. “YM er (lig) CIX” eller “ymerkiks”. Tåbeligt men det virker :-).
  • X – M = Y – C – I = overskuddet på betalingsbalancen
  • Opsparing i en lukket økonomi S = Y – C
  • Det kan skrives sammen til
    • Y – C = I + X – M
    • S – I = X – M.
    • = hvis Danmark har overskud på betalingsbalancen, så er opsparingen større end investeringerne. Opsparing bliver til investeringer på et tidspunkt

Øvelser

2.1 BNP og vækst

  • Forklar med dine egne ord hvad BNP og vækst er. Du skal være knivskarp i din defintion!
  • Hvorfor mon BNP i Indien er større end BNP i Danmark, også selvom Indien tilsyneladende er et fattigere land end Danmark
    • Find på en mere fair måde at sammenligne de 2 landes velstand på end gennem deres totale BNP
  • Undersøg på nettet
    • Hvad er de 5 rigeste land i verden målt på BNP
    • Hvad er de 5 fattigste lande i verden målt på BNP
    • Hvilke 5 lande har de højeste vækstrater
    • Hvilke 5 lande har de laveste vækstrater
  • Er der et mønster i, hvilke lande der er de rigeste/fattigste/har hhv. højeste og laveste vækstrater

2.2 Forsyningsbalancen

  • Forklar hvordan forsyningsbalancen fungerer
  • Hvad med din egen privatøkonomi. Fungerer den på samme måde. Hvis vi f.eks. siger, at BNP = lommepenge + hvad du tjener fra et evt. fritidsjob
  • Find tal for betalingsbalancen for Danmark, Tyskland, Kina og USA
  • Hvorfor opfører det offentlige og de private forbrug sig forskelligt. Tip: Forestil dig, at enten liberal alliance eller enhedslisten fik flertal i folketinget, hvad ville der så ske med det offentlige forbrug
  • ind de nyeste tal for forsyningsbalancen. Tip: Prøv at gå ind på siden her: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp

2.3 Betalingsbalancen

  • Hvordan går det med Danmarks betalingsbalance
  • Hvilke muligheder giver det et land, at man har overskud på betalingsbalancen
  • Hvordan bør et land reagere, hvis der er underskud på betalingsbalancen over længere tid. I den forbindelse forklar, hvad “finanspolitik” er
  • Hvorfor er den typiske regering ret tilbageholdende med at føre stram finanspolitik uanset politisk farve
    • Hvordan tror du, at en rød regering typisk vil føre stram finanspolitik
    • Hvordan tror du, at en blå regering typisk vil føre stram finanspolitik

2.4 Opgave 4 side 27 og 28. Hvordan har betalingsbalancen udviklet sig i forskellige lande?

  • Figur 2.6: Hvornår i perioden fra 1960-2017 begyndte Danmark at køre med overskud på betalingsbalancens løbende poster? Og hvor mange år varede det så, inden Danmark begyndte at opsamle en udlandsformue?
  • I tabel B herunder kan du se, hvordan betalingsbalancens løbende poster i procent af BNP har udviklet sig i perioden 2007-2016 i en række udvalgte lande. 8 lande i tabellen har haft overskud på de løbende poster gennem hele perioden 2007-16. Hvilke 3 lande har i gennemsnit haft de største overskud i procent af BNP?
  • 3 lande i tabel B har i perioden 2007-16 haft underskud hvert år. Hvilke 3 lande?
  • Hvilke 3 lande har i gennemsnit haft de største underskud i procent af BNP?
  • Hvordan har Triaden (lad Tyskland repræsentere EU) klaret sig i forhold til BRIK-landene i perioden 2007-16?

2.5 Lidt teori om inflation

Bemærk: Du kan få god hjælp i bogens afsnit om inflation i kapitel 2 til spørgsmålene her.

  • Hvor høj bør inflationen være i den ideelle verden
  • Hvilke ulemper er der ved høj inflation
  • Hvorfor kan deflation også være et problem. Deflation = prisfald. Tip: Der har været prisfald på boliger i udkantsdanmark, hvorfor mon boligejerne ikke er så glade for det
  • Finn Flittig har sparet penge op. Hvorfor er høj inflation en ulempe for ham …
  • … til gengæld har Øjvind Ødsel lånt en masse penge til forbrug. Hvorfor er han mon godt tilfreds med høj inflation
  • Kan en stat spekulere i at låne en masse penge og så fremme inflation

Et billede på inflation: Prisen på en toiletrulle i Venezuela

Prisen på en toiletrulle i Venezuela

2.6 Opgave 5 side 28. Inflation: Hvilke årsager? Og hvordan går det med inflationen rundt om i verden?

  • Giv ud fra figur 2.7 eksempler på begivenheder, som kan skabe omkostningsinflation. Her skal du altså finde frem til faktorer, der fordyrer produktionsfaktorerne (råstoffer, arbejdskraft og maskiner/bygninger) og dermed skubber prisniveauet opad.
  • Giv ud fra figur 2.7 eksempler på begivenheder, som kan skabe efterspørgselsinflation. Her skal du altså finde frem til faktorer, der øger efterspørgslen efter varer og tjenester i samfundsøkonomien og dermed trækker prisniveauet opad.
  • Find på CIA World Factbook listen over alverdens landes inflation i 2020 (eller seneste år). Opstil en top 10-liste over de lande, der har højest inflation. Du må også gerne lede andre steder, hvis det er nemmere for dig.
  • Find på samme liste nogle lande, der i 2020 (eller seneste år) havde deflation.
  • I grundbogen omtales den hyperinflation, Zimbabwe oplevede i årene omkring 2008. Der kan findes en række andre eksempler på hyperinflation, bl.a. Tyskland i årene efter 1. verdenskrig, hvor inflationen nåede et maksimum på 3,25 mio. procent om året, dvs. at priserne blev fordoblet hver 49. time. Hvad ville du stille op i en sådan situation for at bevare dine værdier og for at kunne handle med andre?