Indholdsfortegnelse
Forberedelse
- Læs kapitel 11 til og med afsnit 11.3 om miljøpolitik. Dvs. fra side 204 til og med det meste af side 215
- Se video. Under Videoer > Video 6. Økonomiske politikker se video 07 Miljøpolitik
Velkommen til det vigtigste modul i jeres gymnasietid overhovedet.
Hvis vi ikke handler anderledes end nu, så lægger vi jorden øde
- Se på miljøet med økonomernes øjne. Kan økonomi og miljø arbejde sammen i stedet for at modarbejde hinanden
- Ruske op i jer: Jorden bliver godt nok ubeboelig om ca. 4 – 5 mia. år, fordi solen vil sluge den. Men der er ingen grund til at gøre den ubeboelig før tiden. Bare om 300 år vil vandstanden i Kolding Fjord være 15 meter højere end i dag hvis vi ikke ændrer livsstil, og du vil kunne bade fra IBC’s parkeringsplads. I 2020 troede vi, at vi kunne nøjes med 10 meter, nu er det 15 meter.
Fælles gennemgang
Fra sidst
- Hvad er valutapolitik og hvordan virker det
- Kan Danmark føre selvstændig valutapolitik

- Forklar, hvad obligationer er, og hvordan de fungerer
- Forklar udtrykkene nominel og direkte rente ud fra skemaet her

- Hvorfor kan man sige, at når kursen på obligationer stiger, så falder renten
Lektien til denne gang
- Problemet med forurening (eksternaliteter) er, at ingen vil købe det
- Eksempel: Landbrugsproduktion. Det vil koste over 2 mia. at rejse grundvandet for pesticider. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11389152/undersoegelse-afsloerer-flere-problemer-med-pesticider-i-vores-drikkevand/
- Eksternaliteter er hele nøglen til at forstå problemerne


Øvelser
20.1 Miljøpolitik ud fra videoen
- Forklar de forskellige former for økonomiske “håndtag”, vi kan tage i brug i forhold til miljøettik
- Hvilken form for regulering ud fra videoen vil du foreslå mod:
- Luftforurening fra trafikken grundet brug af benzin og diesel
- Luftforurening fra international skibs- og flytrafik
- Vi ønsker et skift hen imod strøm, der er produceret af vedvarende energikilder
- Radioaktiv udslip fra a-kraft værker
- Alt det affald, som vi efterlader i den danske natur. Ikke mindst langs vejene
- Bedre affaldssortering både på IBC og hjemme hos jer selv
- Affald efterladt i klasselokalerne på IBC
- Forurening med pesticider i grundvandet. Vi antager i første omgang, at forureningen udelukkende stammer fra landbruget. Dvs. du kan koncentrere dig om at svare i forhold til fødevareproduktion
- Vil dit svar være anderledes, hvis vi antager, at andre erhverv også bidrager til forureningen. F.eks. udsivning af benzin og olie fra servicestationer
- Hvad hvis vi også antager, at plantegift brugt på golfbaner og i private haver bidrager væsentligt til problemer med pesticiderne
20.3 Afsnit 11.2 Forurening

- Figur 11.5 ovenfor
- Hvilken forskel er der mellem lokale, regionale og globale miljøproblemer?
- Har dit lokalområde været udsat for nogle af de forureningsproblemer, der i skemaet er placeret under lokale og regionale problemer?
- Hvori består „free rider“-problemet?
- Environmental Performance Index:
- Hvilken placering havde Danmark i indekset i 2020?
- Hvor er vores henholdsvis stærke og svage sider ifølge indekset?
20.4 Eksternaliteter
- Hvad er miljøpolitik?
- Hvem ejer de forskellige dele af naturen? Og hvilke dele af naturen bliver derfor misbrugt?
- Hvad forstår vi ved eksternaliteter?
- Figur 11.7 nedenfor. Hvad sker der i diagrammet, hvis virksomhederne ikke bare skal betale interne, men også eksterne omkostninger?
- Hvilke fordele er der ved at anvende miljøafgifter?
- Er der andre miljøpolitiske midler end miljøafgifter?
- Hvilke to grundholdninger finder vi i den danske miljøpolitiske debat?

20.5 Kvoter
- Forklar hvad en kvote er vha. et eksempel
- Hvordan fungerer EU’s system med kvoter
- Hvorfor kan man sige, at kvoter er tættere på markedsprisen for forurening end en miljøafgift
- Vis et udbuds- og efterspørgselsdiagram, hvordan f.eks. en CO2-kvote alt andet lige vil påvirke prisen på flybilletter. Vi antager, at flyselskaberne nu skal købe CO2 kvoter.
- Vurder, om en sådan afgift er i overensstemmelse med både miljøet og markedskræfterne
- Man har forsøgt at begrænse fiskeriet, da bestandene svinder ind pga. overfiskning. Meningen var, at der skulle være plads til mange små fiskere. Det har i stedet betydet, at vi har fået “kvotekonger”. Prøv at forklare, hvad “kvotekonger” er, brug gerne artiklen her til hjælp: https://www.dr.dk/nyheder/penge/topti-her-er-de-stoerste-kvotekonger
20.6 Ekstra: Tag fat på opgave 21.2 Miljøforkæmper eller miljøsvin
Se modul 21.