Modul 19. Kap 11.1. Bæredygtig vækst

Indholdsfortegnelse

Øvelser

https://youtube.com/watch?v=fbcEuivdKuE%3Ffeature%3Doembed

Forklar de forskellige former for økonomiske “håndtag”, vi kan tage i brug i forhold til miljøettik
Hvilken form for regulering ud fra videoen vil du foreslå mod:
- Luftforurening fra trafikken grundet brug af benzin og diesel
- Luftforurening fra international skibs- og flytrafik
- Vi ønsker et skift hen imod strøm, der er produceret af vedvarende energikilder
- Radioaktiv udslip fra a-kraft værker
- Alt det affald, som vi efterlader i den danske natur. Ikke mindst langs vejene
- Affald efterladt i klasselokalerne på IBC
- Forurening med pesticider i grundvandet. Vi antager i første omgang, at forureningen udelukkende stammer fra landbruget. Dvs. du kan koncentrere dig om at svare i forhold til fødevareproduktion
  - Vil dit svar være anderledes, hvis vi antager, at andre erhverv også bidrager til forureningen. F.eks. udsivning af benzin og olie fra servicestationer
  - Hvad hvis vi også antager, at plantegift brugt på golfbaner og i private haver bidrager væsentligt til problemer med pesticiderne

Figur 11.5 ovenfor
- Hvilken forskel er der mellem lokale, regionale og globale miljøproblemer?
- Har dit lokalområde været udsat for nogle af de forureningsproblemer, der i skemaet er placeret under lokale og regionale problemer?
Hvori består „free rider“-problemet?
Environmental Performance Index:
- Hvilken placering havde Danmark i indekset i 2020?
- Hvor er vores henholdsvis stærke og svage sider ifølge indekset?

Hvad er miljøpolitik?
Hvem ejer de forskellige dele af naturen? Og hvilke dele af naturen bliver derfor misbrugt?
Hvad forstår vi ved eksternaliteter?
Figur 11.7 nedenfor. Hvad sker der i diagrammet, hvis virksomhederne ikke bare skal betale interne, men også eksterne omkostninger?
Hvilke fordele og ulemper er der ved at anvende miljøafgifter?
Er der andre miljøpolitiske midler end miljøafgifter?
Hvilke to grundholdninger finder vi i den danske miljøpolitiske debat?

Forklar hvad en kvote er vha. et eksempel
- Hvordan fungerer EU’s system med kvoter
Hvorfor kan man sige, at kvoter er tættere på markedsprisen for forurening end en miljøafgift
Vis et udbuds- og efterspørgselsdiagram, hvordan f.eks. en CO₂-kvote alt andet lige vil påvirke prisen på flybilletter. Vi antager, at flyselskaberne nu skal købe CO₂ kvoter.
- Vurder, om en sådan afgift er i overensstemmelse med både miljøet og markedskræfterne
Man har forsøgt at begrænse fiskeriet, da bestandene svinder ind pga. overfiskning. Meningen var, at der skulle være plads til mange små fiskere. Det har i stedet betydet, at vi har fået “kvotekonger”. Prøv at forklare, hvad “kvotekonger” er, brug gerne artiklen her til hjælp: https://www.dr.dk/nyheder/penge/topti-her-er-de-stoerste-kvotekonger

Læs kapitel 11 til og med afsnit 11.3 om miljøpolitik. Dvs. fra side 204 til og med det meste af side 215
Se video. Under Videoer > Video 6. Økonomiske politikker se video 07 Miljøpolitik https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/videoer-3-oekonomiske-politikker/#Video_07_Miljoepolitik

Se på miljøet med økonomernes øjne. Kan økonomi og miljø arbejde sammen i stedet for at modarbejde hinanden
Ruske op i jer: Jorden bliver godt nok ubeboelig om ca. 4 – 5 mia. år, fordi solen vil sluge den. Men der er ingen grund til at gøre den ubeboelig før tiden. Bare om 300 år vil vandstanden i Kolding Fjord være 15 meter højere end i dag hvis vi ikke ændrer livsstil, og du vil kunne bade fra IBC’s parkeringsplads. I 2020 troede vi, at vi kunne nøjes med 10 meter, nu er det 15 meter.

Vi tømmer jordens ressourcer, ikke mindst olie
Eks: Olie
- Oliepriserne bliver dyrere over tid, her benzinpriserne, men store udsving i prisen

Udbud- og efterspørgselsdiagram på olien
- Større efterspørgsel = pris og mængdestigninger
- Hvad sker der, når olien (og dermed benzinen) bliver for dyr = substitutionseffekt

3 slags problemer

Lokale (pesticider i grundvand, affald smidt i naturen, støjforurening)
Regionale (sur nedbør, næringssalte i havet pga. spildevand, erosion pga. træfældning)
Globale (global opvarmning, klimaubalancer sfa. fældning af regnskov, artsudryddelse)

Global environmental index

Danmark er duks … eller er vi? Global Environmental Index
… eller er vi. Vi er nr. 18 på listen over de lande, der udleder mest CO2 pr indbygger. Canada, USA, Estland og Australien topper listen,

Eksempel: Oversvømmelser i Pakistan. 1/3 af landet oversvømmet = 5 x Danmark
Rige lande vil betale til en fond, der kan afbøde virkningerne af miljøkatastrofer: https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/ny-fond-kaldes-gennembrud-i-utilstraekkelig-klimaaftale

Eksternaliteter er hele nøglen til at forstå problemerne, og det er ikke ny videnskab
EKSTERNALITETER I ET UDBUDS- OG EFTERSPØRGSELSDIAGRAM

Negative eksternaliteter
- Landbrugsproduktion. Det vil koste over 2 mia. at rejse grundvandet for pesticider. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11389152/undersoegelse-afsloerer-flere-problemer-med-pesticider-i-vores-drikkevand/
- Plus forurening af de danske farvande
- Landbruget modtager ca. 5,6 mia i tilskud = Kr. 1.000 for hver dansker
Positive eksternaliteter
- Landbruget skaber job https://lf.dk/viden-om/beskaeftigelse. I hvert fald ifølge Dansk Landbrug :-).
Økonomernes syn på det her:
- Liberalt = markedskræfter = giv tilskud til forskning
- Keynesianere = reguler efterspørgslen vha. tilskud og afgifter
3 måder at regulere eksternaliteter på, fordele og ulemper
- Forbud (fx. atomkraftværker, som ikke må overskride visse værdier)
- Afgifter/tilskud i udbuds- og efterspørgselsdiagram
- Kvoteordninger

METODE	FORDELE	ULEMPER
Forbud	– God til meget alvorlig forurening, fx. radioaktivitet – Klar og tydelig	– Ikke på nogen måde markedsorienteret – Kræver stærk stat og tilsyn – Intet økonomisk incitament til at overholde det = tjene penge på at bryde loven
Afgifter (eller tilskud)	– Markedsorienteret – Nem at gennemskue – God til ikke-livstruende forurening, eks. pant på flasker, benzinafgifter	– Forvrider markedet – Hvis ikke alle gør det, så forvrides markedet – Skal kontrolleres – Risiko for, at afgiften ikke kommer miljøet til gode
Kvoter	– Markedsorienteret – Jo tættere på grænse, jo højere værdi	– Skal kontrolleres – Kræver en stærk styring – Risiko for, at afgiften ikke kommer miljøet til gode