Modul 21. Kap 11.2. Klimaforandringer og klimapolitik

Forberedelse

  • Læs resten af kapitel 11. Dvs. fra side 215 afsnit 11.4 og kapitlet ud til og med side 227
  • Se/gense video. Under Videoer > Video 6. Økonomiske politikker se video 07 Miljøpolitik

Formål

  • Forstå, hvorfor det her emne er altafgørende for vores fremtid. Med mindre, at man altså har planer om at leve under vandoverfladen!
  • Arbejde med, hvordan økonomi og miljø kan mødes

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvad er en eksternalitet
  • Hvordan kan vi bruge eksternaliteter i forhold til at få miljø og politik til at arbejde sammen
  • Hvad er miljøpolitik
    • Forklar, hvad kvoter, afgifter og forbud er, og hvad der passer til hvilke situationer

Lektien til denne gang

  • Hvad er valutakurspolitik

Øvelser

21.1 Afsnit 11.4. Klimaforandringer

  • Figur 11.8 herunder: Forklar drivhuseffekten. Og hvilke konsekvenser har den?
  • Figur 11.9 herunder:
    • Hvordan skal figuren læses?
    • Hvornår starter de globale opvarmningsproblemer for alvor?
  • Figur 11.10 herunder:
    • Hvem påvirker – alt andet lige – klimaet og miljøet mest: Ilande eller ulande?
    • Hvilke to faktorer i figuren trækker i retning af, at Danmark ikke er en større klimasynder?
  • Figur 11.11 herunder: Vælg et geografisk område og forklar, hvilke klima- og miljøforandringer området kan stå overfor
  • Hvilken forskel er der mellem de to begreber global opvarmning og klimaforandringer?
  • Hvorfor kan vi i Danmark med tiden risikere at få et meget koldt klima?
  • Figur 11.12 herunder: Hvilke er de største risici som følge af klimaforandringer, som Europa står overfor?

21.2 Miljøforkæmper eller miljøsvin

Argumenter for og imod om Danmark er miljøforkæmper eller miljøsvin. Se f.eks. artiklen her: https://nyheder.tv2.dk/klima/2021-08-10-hvis-verden-levede-som-danmark-ville-klimaet-ligge-i-ruiner-siger-eksperter. Brug også boks 11.2 i afsnit 11.4. Figuren nedenunder er fra boks 11.2

  • Hvor stor en del af Danmarks elforbrug kommer fra vedvarende energi
    • Hvad er vores placering i forhold til andre lande her
  • Hvor meget CO2 udleder Danmark i forhold til andre lande
    • Hvad er vores placering i forhold til andre lande her
  • Hvor vigtig en eksportvare er vindmøller for Danmark
  • Hvad vurderer du. Kom gerne med argumenter for og imod
    • Er Danmark en miljøsynder
    • Kan vi tjene penge på at udvikle miljøvenlig teknologi som f.eks. vindmøller
    • Skal staten investere i miljøvenlig teknologi med potentielle eksportmuligheder, eller skal vi lade markedskræfterne selv ordne problemerne

21.3. Kobl verdensmålene til samfundsmålene

De 7 samfundsøkonomiske mål er listet herunder sammen med FN’s verdensmål. Passer de nogenlunde til FN’s mål?

  • Økonomisk vækst
  • Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
  • Ligevægt på betalingsbalancen
  • Lav inflation
  • Balance på statsbudgettet
  • Rimelig fordeling af goderne
  • Bæredygtig vækst
FN’s 17 Verdensmål og arbejdet med park- og ...

21.4 Afsnit 11.5 Klimapolitik

Hvorfor er det så vanskeligt at lave globale klimaaftaler? Hvilke tre hovedpunkter har der været uenighed om i den globale klimadebat? Figur 11.13 herunder:

  • Hvilke mærkesager har hver af de 6 klimapolitiske aktører?
  • Hvilke interesser ligger bag disse mærkesager?
  • Har f.eks. Indien og Braslilen en pointe, når de siger, at deres 1. prioritet ikke er miljø men at sikre velstand til deres befolkning. Eller hvis de siger, at de rige lande må bidrage økonomisk til den grønne omstilling også i u-landene

21.5 Afsnit 11.5 Udviklingen i det internationale miljøsamarbejde

  • Hvilken IGO står bag de store miljøkonferencer?
  • Kyotoaftalen: Hvilken landegruppe skulle ifølge denne aftale reducere udledningen af drivhusgasser?
  • Parisaftalen:
    • Hvilken målsætning har denne aftale?
    • Hvordan skal udledningen af drivhusgasser reduceres?
    • Hvem skal finansiere de klimapolitiske aktiviteter?
  • Hvad kan du udlede af figur 11.14 herunder med hensyn til investeringerne i vedvarende energi?

21.6 Afsnit 11.5. To grundholdninger til klimapolitik

  • Hvad forstår vi ved klimaskeptikere?
  • Figur 11.15 herunder:
    • Redegør i hovedtræk for den socialistiske gruppes holdninger til klimaforandringer og klimapolitik.
    • Redegør i hovedtræk for den borgerligt-liberale gruppes holdninger til klimaforandringer og klimapolitik
    • Ekstra: Prøv at slå op på de forskellige politiske partiers hjemmesider. Passer de røde partier, dvs. enhedslisten, SF, socialdemokratiet og det radikale venstre til det syn, som socialistiske økonomer og politikere har på miljøet? Kik også på den blå side dvs. dansk folkeparti, venstre, konservative, liberal alliance, nye borgerlige, stemmer deres synspunkter overéns med borgerligt-liberale økonomers syn. Tip: Tingene har flyttet sig siden figuren blev lavet. De blå partier kommer til at tabe også næste valg, hvis de ikke flytter sig på miljøområdet
  • Figur 11.16 herunder: Forklar i hovedtræk doughnut-modellen.

21.6 Opgave 5 s 118: Hvordan fungerer EU’s metode til begrænsning af CO2-udledning?

I afsnit 11.3 kan du læse om EU’s system til begrænsning af CO2-udledningen: de omsættelige kvoter for udledning, som virksomhederne kan købe og sælge efter behov. I figur E har vi opstillet en model af EU’s kvotesystem.

Prisen på udledningskvoterne dannes ved hjælp af markedsmekanismen. Som du kan se i figuren herunder, var prisen pr. kvote i 2017 ca. 35 kr. (3500 kr. for en pakke på 100 stk.).

Virksomhed A når slet ikke op på den CO2-udledning, som den har kvoter til. Den udbyder derfor sine kvoter på markedet.

Virksomhed B udleder derimod 600 tons for meget CO2 (6 kasser af 100 tons). Den skal nu vælge, om den skal nedbringe udledningen ved at forbedre sit maskineri, eller om den skal købe kvoter på markedet. Omkostningerne ved at forbedre maskineriet stiger gradvist for hver kasse af 100 tons for meget udledt CO2:

  • Hvad får virksomhed A i indtægt ved salget af de 6 overskydende kvoter på markedet?
  • Hvor mange kvoter kan det betale sig for virksomhed B at købe på markedet?
  • Hvad koster det samlet for virksomhed B at forbedre maskineriet og købe kvoter?
  • Hvor meget har virksomhed B formindsket sine omkostninger ved at købe kvoter?
  • Ved EU-systemets start i 2008 forventede man en pris på ca. 225 kr. pr. kvote, men prisen var i 2017 helt nede på 35 kr. pr. kvote. Hvad har de meget billige kvoter betydet for udledningen af CO2 i EU i forhold til, hvis prisen havde været 225 kr. pr. kvote?