Forberedelse

• Læs hele kapitel 13 Udvikling i den internationale økonomi. Dvs. fra side 254 til og med side 278. Det er mange sider, men du skal ikke læse i dybden, brug 30 minutter på at læse kapitlet igennem og tage noter.

Fokuspunkter

• Hvilke tre globaliseringsbølger har der været i det internationale økonomiske system siden år 1500?
• Hvem er den internationale valutafond (Internatonal Monetary Fund eller IMF), Verdensbanken, GATT og WTO? Lidt hjælp, de 2 sidste er handelsorganisationer
• Hvad laver de og hvornår opstod de?
• Hvilke forklaringer har de forskellige økonomiske teorier på finanskrisen?

Formål

• Lære om økonomisk historie
• Kende til baggrunden for vigtige verdensomspændende økonomiske organisationer som Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken, GATT og WTO. De 2 sidste er handelsorganisationer
• Arbejde med en selvstændig opgave (over 2 gange)

Fælles gennemgang

Fra sidst

• Forklar hvad pengepolitik er

Lektien til denne gang

Først en lille røverhistorie. Jeg havde en professor, Martin Paldam (ikke at forveksle med Rasmus Paludan) som underviser i økonomi på universitet. Han var ikke uden humor. Han fortalte, at han engang var til et seminar omkring hvilke lande, der kunne udvikle sig. Alle de kloge økonomer var enige om, at det så håbløst ud for især et land: Sydkorea! 🙂

Forklar take-off

Øvelser

24.1 Opsummering af kapitlet

• Lav en opsummering af kapitlet, så du kan fortælle verdens økonomiske historie. Du skal som minimum komme ind på følgende
  • Hvilke 3 globaliseringsbølger har den internationale økonomi været igennem siden år 1500
  • Hvad er kolonialisme og imperalisme
  • Hvad er den industrielle revolution
  • Hvordan blev det økonomiske system i verden lagt om efter 2. verdenskrig
  • Hvad er FN og dens organisationer Verdensbanken, IMF, GATT og WTO
    • Brug kapitel 13.6 til at uddybe din forklaring om Verdensbanken og IMF. Hvis man interesserer sig for den 3. verden, så er Verdensbanken og IMF meget vigtige størrelser
  • Forklar kort om Bretton Woods, både dens opståen og dens sammenbrud
  • Hvad er den monetaristiske teori, og hvilken økonomisk politik hænger den tæt sammen med

24.2 Finanskrisen

Hvad forstår vi ved finansielle transaktioner? Giv nogle eksempler herpå. Finanskrisen:

• Redegør kort for den indledende subprime-krise.
• Hvordan forplantede denne krise sig til Europa?
• Forklar ud fra det økonomiske kredsløb, hvilke konsekvenser bankernes aftagende vilje til at låne penge ud (figur 13.7 herunder) fik for det økonomiske kredsløb.

Sammenlign de tre opfattelser i figur 13.9 herunder med hensyn til:

• Årsagerne til de tre kriser.
• Løsningsforslag til at komme ud af kriserne
• Kom med et bud på, hvordan rendyrket liberalisme vil forklare krisen
• Kom med et gæt: Hvilke af 4 skoler inklusive liberalismen tror du har mindst hhv. mest indflydelse i dag
• Ekstra: Hvorfor tror du, at marxismen som økonomisk skole er parkeret på et sidespor (Tip: De prøvede faktisk at implementere marxistisk økonomi i det tidligere kommunistiske Østeuropa, på Cuba og måske nu i Nordkorea. Til gengæld er der ikke meget marxistisk økonomi over hverken Kina og/eller Vietnam, der begge styres af kommunistpartier)

24.3 Projekt om de østasiatiske “tigre”. Går over 2 gange

Inden du går i gang:

• Opgaven her er lang, og den løses bedst i grupper
• Det tager nok 2 gange at lave det her
• Prøv at få de nyeste tal med, så du ikke nøjes med udviklingen til f.eks. år 2017 som f.eks. i tabel E.
• Det skal munde ud i en præsentation, hvor hele gruppen præsenterer arbejdet. Præsentationen varer cirka 5 minutter. Alle skal sige noget i præsentationen
• I skal præsentere ud fra en PowerPoint

Dan selv grupper på maks 4 personer. Skriv jeres gruppe på her. 2. g. grupper til opgave 24.docx

Her er selve opgaven

De fire østasiatiske tigre: De to bystater Singapore og Hongkong samt Sydkorea og Taiwan, lå omkring 1960 på niveau med mange af de fattige afrikanske stater målt i BNP/indbygger. Siden da har de på forbavsende kort tid bevæget sig gennem de forskellige faser i Rostows model (figur 13.3 i grundbogen se herunder) – som en tiger, der springer frem (deraf tilnavnet) – så de nu hører til i gruppen af højindkomstlande.

Her er et par tal:

Problemformulering: Hvordan har de fire tigerlande kunnet opnå den meget høje økonomiske vækst siden 1980, og hvordan er deres aktuelle økonomiske situation?

Vi foreslår følgende underordnede problemstillinger til at besvare den overordnede problemformulering:

• Hvordan har tigerlandenes BNP udviklet sig siden 1980?
• Hvordan er tigerlandenes aktuelle økonomiske situation?
• Hvorfor har de fire lande kunnet opnå den raketagtige økonomiske vækst?

Hvis der er gået nogle år fra udgivelsen af denne arbejdsbog, inden du går i gang med projektet, kan du supplere tabellerne nedenfor med data fra de seneste år fra de her anvendte kilder.

Ad 1) Hvordan har tigerlandenes BNP udviklet sig siden 1980?

I tabel C kan du se, hvordan de fire landes BNP har udviklet sig siden 1980. Vi har som sammenligningsgrundlag medtaget Danmark.

For at få et mere præcist overblik over udviklingen i de fem landes BNP vil det være relevant at lave beregninger på tabel C. Lav indextal og vis bagefter kurvediagrammet over dine indextal.

Herefter kan du af din indekstabel/kurvediagrammet bl.a. udlede følgende om den økonomiske vækst i de fem lande:

• Hvor stor er væksten i procent fra 1980-2016 for hvert land?
• I hvilken del af perioden 1980-2016 er der størst stigninger i indekspoints for de enkelte lande?

Med henblik på mere præcist at undersøge, i hvilken periode tigerlandenes økonomiske vækst har været størst, har vi i tabel D påbegyndt udregningen af den økonomiske vækst over tre 12-årsperioder. Tabel D er vist lige over problemformuleringen i opgaven.

• Du kan så beregne de relevante tal i felterne med spørgsmålstegn.
• Og svare på spørgsmålet: I hvilken 12 års-periode har den økonomiske vækst været størst for de fem lande?
• Endvidere kan du finde et begreb frem til besvarelse af følgende spørgsmål: Hvordan kan den generelle tendens i udviklingen i de fire tigerlandes økonomiske vækst forklares?

Ad 2) Hvordan er tigerlandenes aktuelle økonomiske situation?

Her skal du så lave en makroøkonomisk landeanalyse. Har du glemt hvordan så brug evt. videoen her:

Til din hjælp har vi i tabel E opstillet en række nøgletal for de fire tigerlande med Danmark som sammenligningsgrundlag.

Hvis du har brug for flere nøgletal eller for tal for flere år, så kan du fx søge dem på CIA World Factbook, IMF’s World Economic Outlook eller verdensbanken (World Bank database).

I din analyse bør du:

• Udførligt undersøge den økonomiske situation i de fire tigerlande. Og her kan din disposition være opbygget ud fra de vigtigste samfundsøkonomiske mål (jfr. kapitel 2 i grundbogen).
• For hvert af landene skal du både pege på målsætninger, hvor det går godt for det pågældende land, og på problematiske områder.
• Det viser et godt overblik, hvis du kan påvise relevante sammenhænge mellem de forskellige nøgletal.
• Og så giver det ekstra points til dig, hvis du kan argumentere for, hvilke økonomiske politikker de forskellige lande bør føre på baggrund af deres økonomiske situation.

Ad 3) Hvorfor har de fire lande kunnet opnå den raketagtige økonomiske vækst?

Her skal du diskutere og argumentere for, hvilke forklaringer der ligger bag tigerøkonomiernes hurtige økonomiske vækst. Vi kan hjælpe dig med at henvise til tre forskellige forklaringer, som du kan undersøge nærmere.

Liberalisterne vil fokusere på, at de fire stater – efter en nødvendig indledende fase med beskyttelse af de nystartede industrisektorer – ret hurtigt åbnede sig over for omverdenen. Denne forklarings relevans kan du undersøge på: Open Market Index (der laves af International Chamber of Commerce). Er det korrekt, at alle fire tigerlande er meget åbne økonomier?

De såkaldte kulturrealister mener derimod, at tigerlandenes økonomiske succes skyldes særlige kulturelle træk – de såkaldte „asiatiske værdier“ – som kombineret med en veldisciplineret og energisk arbejdsstyrke har været den centrale forklaring på tigerøkonomiernes økonomiske vækst. Du kan google „asiatiske værdier“ eller „asian values“.

BEMÆRK: Hvis du kender til K-pop og/eller anden asiatisk kultur, så er du velkommen til at inddrage din viden om deres perfektionisme og arbejdsvilkår i forhold til “asiatiske værdier”

Neomerkantilisterne har en tredje forklaring, der fokuserer på den såkaldte „udviklingsstat“. Denne statstype fungerer i overensstemmelse med de neomerkantilistiske principper, idet den stærke stat konsekvent går efter at øge sine relative fordele i forhold til andre stater ved at stimulere produktionen og eksporten – og hæmme importen. Denne forklaring modsiger altså delvist liberalisternes forklaring om fordelene ved markedskræfternes frie spil, idet udviklingsstaterne uden skrupler forvrider markedsmekanismen med statstilskud til udvalgte sektorer, statsligt medejerskab i strategiske sektorer, importtold på følsomme produkter, incitamenter til øget eksport osv.

Denne tredje forklarings relevans kan du undersøge nærmere på flere måder. Du kan fx tjekke:

• Hvornår de fire lande gik fra at være diktaturstater til at være demokratier. Brug fx World Factbook.
• Hvordan det står til med demokratiet i dag. Her er www.freedomhouse.org oplagt at bruge.
• Om der er lidt eller megen korruption i de fire lande. Brug her Corruption Perceptions Index fra Transparency International.

Når du har undersøgt relevansen af de tre forklaringer – og eventuelt andre, som du selv har fundet frem – er det vigtigt, at du for hvert land argumenterer for, hvilken eller hvilke forklaringer der er mest relevante for det pågældende land. For selv om man meget ofte slår de fire lande sammen under betegnelsen „de østasiatiske tigre“, så kan der jo sagtens være større eller mindre forskelle i forklaringerne på deres økonomiske succes.

God fornøjelse med arbejdet!