Modul 26. Kap 14.2. Protektionisme og multinationale selskaber

Forberedelse

  • Læs resten af kapitel 14, dvs. start med afsnit 14.3 side 291 og læs til og med afsnit 14.4 side 302

Formål

  • Hvordan kan et land beskytte sin industri
  • Multinationale selskabers rolle i økonomien
  • Kreativ bogføring for de multinationale

Fælles gennemgang

Fra sidst

Hvad kan du fortælle om de forskellige handelsteorier her: Hvad siger de, hvad kan de forklare, og hvad er de ikke så gode til. Forklar også, hvad den afgørende forskel mellem merkantilisme og de klassiske liberale teorier er, og hvorfor diskussionen er relevant selv i dag.

  • Merkantilisme
  • Adam Smiths absolutte fordele
  • David Ricardos relative fordele
  • Faktorudrustningsteorien: Heckscher-Olin
  • Efterspørgselsforhold/graviditionsmodel (kultur): Linder
  • Stordriftsfordele: Krugman

Lektien til denne gang

  • Protektionistisk handelspolitik (neoliberale/merkantilister)
    • Beskytte “sårbare” erhverv. EU bruger hvert år ca. 300 mia kr på at støtte landbruget
    • Beskytte nye virksomhedsområder, f.eks. droner, nanoteknologi
    • Sikre minimums standarder på miljøområdet
    • Lægge told på varer, der produceres af børn
  • Virkninger af told 1, 2 og 3. Udbudskurven flytter sig, og forbrugerne skifter til at efterspørge indenlandske varer frem for udenlandske “Køb dansk – kampagne”
  • Importkvote

Øvelser

26.1 Afsnit 14.3 Protektionisme

  • Nævn 4 grunde til at indføre told + tilføj gerne flere grunde, du kan komme på
  • Hvad er told, og hvilke forskellige typer findes der?
  • Hvad forstår vi ved toldeskalation?
  • Forklar vha. udbuds- og efterspørgslsdiagrammerne, hvilken virkning told kan have
  • Figur 14.9 herunder:
    • Hvilken type lande har høj told?
    • Og hvilken type lande har en relativt lav told?
    • Hvilken FN – organisation prøver at forhandle toldsatserne ned
      • Hvilke teoretiske grunde kan der være til at få lavere toldsatser
  • Hvad er en importkvote? Figur 14.10 herunder:
  • Forklar ud fra diagrammet, hvilke virkninger en importkvote har.
  • Giv seks eksempler på tekniske handelshindringer
  • Hvad er forskellen mellem offensiv og defensiv statsstøtte

26.2 Afsnit 14.4 Multinationale selskaber

  • Hvad er et MNS?
  • Hvorfor er MNS’er centrale aktører i den moderne, globaliserede økonomi?
  • Forklar, hvordan de fleste virksomheder vokser fra de nationale rammer til at blive et MNS.
  • Hvad forstår vi ved outsourcing?

Tabel 14.4 herunder:

  • Hvad er FDI?
  • Hvorfor mon der strømmer så mange FDI til de 5 øverste på top 12-listen (venstre del af tabellen)?
  • Hvilke af de lande, der er med på top 12-listerne både i venstre og højre del af tabellen, har overskud på deres FDI-balance?
  • Hvordan har Danmark det i denne henseende?
  • Hvad er frizoner?
  • Hvad forstår vi ved et skatteparadis?
  • Boks 14.2: Forklar med egne ord kort, hvad det centrale i transfer-pricing er.
  • Hvor meget sparer firmaet i bogens eksempel i skat?
  • Hvorfor vil den irske stat meget gerne undgå at modtage de ca. 100 mio. kr., som Apple er blevet dømt til at betale til staten?
  • Figur 14.14 herunder: Forklar i hovedtræk forskellene mellem neoliberalisternes og marxisternes opfattelser af MNS’er.
  • Hvad tror du, at neomerkantilister mener om multinationale. Donald Trump er neomerkantilist! Svaret står ikke i bogen, du skal tænke selv :-).

26.3 Opgave 3 side 150 – 151 i øvebogen. Globaliseringen og fladskærms-tv

Hvilken effekt har globaliseringen på verdensmarkedspriserne? Hvordan udvikler priserne på fx forbrugerelektronik sig som følge af globaliseringen? Det ser vi på i figur C, hvor vi har fokus på markedet for fladskærms-tv. Her er figur C

  • Markedet for fladskærms-tv:
    • Hvilken markedsform – jfr. figur 4.12 i kapitel 4 – er der tale om?
    • Hvilken indflydelse kan producenterne have på prisen under en sådan markedsform?
  • I figur C vil prisen på et marked uden globalisering være p0 og den afsatte mængde m0. Som følge af globaliseringen forskydes udbudskurven mod højre. Dette kan du bl.a. forklare ud fra Ricardos og Krugmans handelsteorier. Med hvilke argumenter?
  • Hvad betyder den økonomiske vækst i verden og den øgede handel for indtjeningen i husholdningerne og efterspørgslen efter fladskærms-tv? Og hvordan vil det påvirke E-kurven i diagrammet?
  • I figur C forskydes U-kurven længere mod højre end E-kurven.
    • Hvilken effekt har det på prisen og den afsatte mængde af fladskærms-tv i diagrammet?
    • Hvordan stemmer dette med udviklingen på virkelighedens verdensmarked for fladskærms-tv?
  • På det kinesiske marked kan man måske forestille sig, at priserne på
  • fladskærms-tv snarere vil stige. Hvorfor det? Forklar, hvilke ændringer i diagrammet i figur C der kunne forekomme i Kina.

26.4 Opgave 6 i øvebogen side 155. Transfer-pricing

I grundbogens boks 14.2 gennemgik vi princippet i transfer-pricing. Du skal i denne opgave prøve selv at regne lidt på mulighederne for at minimere skatten i et større MNS.

Vi holder i nedenstående eksempel fast i de tre lande fra grundbogens figur 14.13, og vi fastholder også varestrømmene mellem landene. Men vi ændrer på omsætning, omkostninger og overskud i de tre lande.

I vores eksempel produceres det meste af en vare i Frankrig. Derefter sendes den til Danmark for færdiggørelse og endelig til Irland, hvor et firma står for salget til forbrugerne.

  • Vi forudsætter i første omgang, at der er tale om tre uafhængige firmaer. Tallene er i mio. euro.
    • Du bedes beregne overskuddet og skatten i de tre lande samt den samlede beskatning af firmaet.
  • Vi forudsætter nu, at der er tale om et moderselskab og to datterselskaber inden for et MNS. Her gælder det om at mindske den samlede skattebetaling ved at få placeret den største del af overskuddet i det land, der har den mindste skatteprocent.
    • Du bedes manipulere med tallene – inden for rimelighedens grænser – så MNS’et sparer mest muligt i skat.
    • Hvad bliver den samlede skattebetaling efter dine kreative omposteringer?

Note: Omkostningerne består af produktionsomkostninger og købssum.

Note: Omkostningerne består af produktionsomkostninger og købssum.

26.5 GATT og WTO: Frihandlens frontløber

Da Donald Trump i januar 2017 overtog præsidentembedet i USA, var hans erklærede målsætning: „Make America Great Again“, og siden da har han ændret den tidligere præsident Barack Obamas handelspolitik på en række områder. USA har bl.a.:

  • Krævet genforhandling af NAFTA-aftalen (North American Free Trade Agreement) fra 1994 med Canada og Mexico.
  • Trukket USA ud af TPP (Trans Pacific Partnership), en aftale om samhandel i Stillehavsområdet, der var næsten færdigforhandlet.
  • Lagt T-TIP-aftalen (Transatlantic Trade and Investment Partnership), en aftale med Europa om toldnedsættelser og fjernelse af tekniske handelshindringer, i graven.
  • Lagt 25 % told på import af stål og 10 % told på import af aluminium fra en lang række lande.
  • Undersøg på nettet, hvorfor USA har foretaget disse handelspolitiske indgreb.
  • I figur 14.2 kan du se, hvilken holdning henholdsvis neomerkantilisterne og neoliberalisterne har til globaliseringen. Hvilken af de to økonomiske ismer vil du – på baggrund af ovenstående – vurdere, at præsident Trump tilslutter sig?

Som omtalt i kapitel 13 havde GATT stor succes med at få sænket toldsatserne på forarbejdede varer – fra 1948-94 blev de gennemsnitlige toldsatser på disse varer sænket fra 40 % til ca. 5 %. Da WTO fra 1995 tog over efter GATT, regnede de fleste med, at succesen med at fjerne handelshindringer ville fortsætte, men tempoet i udviklingen blev sat gevaldigt ned, idet WTO næsten kørte fast i Doha-runden, jfr. boks 13.2, idet ulande og ilande har stået og stadig står ret stejlt over for hinanden. Men på successiden på GATT’s og WTO’s CV står de mange frihandelsområder, der er blevet oprettet verden over. I figur F kan du som eksempel se de vigtigste frihandelsområder på det amerikanske kontinent.

  • I et frihandelsområde er tolden kun afskaffet mellem medlemmerne – ikke udadtil. Hvis Latinamerika skal komme videre med øget handel, hvad er så efter din vurdering en nødvendighed?
  • Hvorfor følger man så ikke dit (forventede) råd i Latinamerika? Her skal du i dine overvejelser bl.a. inddrage modsætningen mellem store og små lande og mellem højreorienterede og venstreorienterede regeringer.
  • Ud fra en neoliberalistisk synsvinkel gælder det, at jo mere frihandel der skabes, jo bedre. Men i sommeren 2017 slog OECD, der er en af verdensøkonomiens førende liberale organisationer, fast, at frihandel i sig selv ikke er nok.

Gå ind på artiklen via Google: Ny erkendelse i OECD: Frihandel skaber ulighed og arbejdsløshed, Politiken 01-06-2017.

  • Hvilke problemer har frihandelen ifølge OECD skabt?
  • Hvorfor har disse problemer gradvist vokset sig større?
  • Og hvilke løsninger på problemerne foreslår OECD?

Kilde: S. R. Nielsen og J. G. Sørensen: Brasilien – en ny stormagt, Columbus 2012