Modul 27. Kap 15.1 EU og økonomisk integration

Øvelser

27.1 Det første afsnit

  • Hvad står betegnelserne EF og EU for?
  • Hvor mange medlemmer har EU nu?
  • Hvad betyder integration egentlig?
  • Hvilken forskel er der mellem integration i bredden og i dybden?
  • Hvad forstår vi ved Eurozonen?
  • Figur 15.2 herunder
    • Hvordan udviklede samarbejdet i EF/EU sig frem til ca. 2009?
    • Hvad fik kurven til at knække omkring 2009?
    • Hvordan tror du, at kurven har udviklet sig efter Brexit
    • BEMÆRK: Rød skrift = integration i dybden, blå skrift = integration i bredden

27.2 ØMU’en

  • Hvilke to dele består ØMU’en af?
  • Konvergenskrav:
    • Hvorfor har man opstillet dem?
    • Hvilke 4 krav er der?
  • ØMU’ens tredje fase:
    • Hvad skete der i ØMU’ens tredje fase?
    • Var Danmark med i denne?
  • Figur 15.8 herunder:
    • Men der var også nogle ulemper/begrænsninger ved deltagelse i ØMU’en. Hvilke økonomiske politikker blev ØMU-landene udelukket fra selv at føre?
    • Og hvilke blev der sat begrænsninger på?
    • Og hvilke økonomiske politikker var der så tilbage, som landene selv kunne træffe beslutninger om?

27.3 Er EU grundlæggende monetaristisk eller keynesiansk

Diskuter ud fra ØMU’ens kriterier om du mener, at EU grundlæggende er monetaristisk eller keynesiansk

  • Underskuddet på statsbudgettet må ikke være større end 3 procent af BNP.
  • Statsgælden må højst være 60 procent af BNP.
  • Inflationen må højst være 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet hos de tre EU-lande, der har den laveste inflation.
  • Renten på langfristede obligationer må højst ligge 2 procentpoint over gennemsnittet hos de tre EU-lande, der har den laveste inflation
  • Ændrer dit svar, hvis du får oplysningen om, at EU bruger cirka 300 mia kr om året på landbrugsstøtte og et lidt større beløb i udviklingsstøtte

27.4 EU – en økonomisk kæmpe

I figur 14.3 kunne du observere, at Europa er verdens største region med hensyn til vareeksport. I denne opgave skal vi se nærmere på EU’s rolle som økonomisk kæmpe.

I tabel A nedenfor har vi opstillet en top 14-liste over verdens største økonomier i 2017.

  • Du lægger selvfølgelig mærke til, at det samlede EU er nummer to på listen efter Kina og dermed fylder meget i verdensøkonomien.
    • Men hvor mange enkeltlande fra EU er der med på listen?
    • Og hvor stor en andel udgør disse landes BNP tilsammen af hele EU’s BNP?
    • Hvor stor en andel udgør så de 24 resterende EU-medlemmers BNP af hele EU’s BNP?
  • I figur A kan du se, hvor stor en andel af væksten i verdenshandelen der kommer fra 23 af EU-landene (5 EU-lande er holdt udenfor i figuren) i forhold til de øvrige ca. 180 lande i verden.
    • Opstil i en tabel for årene 2011-19, hvor meget henholdsvis de 23 EU-lande og resten af verden har bidraget med til væksten i den globale handel.
    • Hvor mange af landene fra tabel A indgår i „resten af verden“?
    • Ud fra figur A kan du med rimelighed udlede, hvem der kom lettest over finanskrisen 2008-10: EU eller de store lande fra tabel A?
  • I figur B kan du se, hvordan betalingsbalancen for henholdsvis Eurozonen og det samlede EU har udviklet sig i perioden 2005-17.
    • I figur 15.1 i grundbogen kan du se, hvor mange af EU’s 28 medlemmer der er med i Eurozonen, og hvor mange der står uden for Eurozonen. Hvis du ser på den sidste gruppe af lande (hvori jo bl.a. Danmark indgår), er der så overvejende tale om rige eller fattige EU-lande? Hvad når du frem til?
    • Kan du bruge din observation til at forklare, hvorfor Eurozonens betalingsbalance i figur B i hele perioden 2005-17 ligger bedre end hele EU’s?
    • Perioden 2005-17 i figur B kan – ud fra kurvernes forløb – inddeles i fire delperioder. Hvilke vil du foreslå?
    • Hvilken økonomisk teori ligger bag den stramningspolitik, som har ført til stigende overskud på de to betalingsbalancer fra 2012 og fremefter?
  • I figur C har vi medtaget en figur, der viser, hvordan det er gået med de enkelte EU-landes betalingsbalancer i perioden fra 2007-16.
    • I 19 af de 28 EU-lande er der i 2016 overskud på betalingsbalancen. Hvilke 3 lande har i 2016 det største overskud på betalingsbalancen målt i procent af BNP?
    • 21 af de 28 EU-lande har i perioden 2007-16 forbedret betalingsbalancen. I hvilke 7 EU-lande er betalingsbalancen blevet forringet i denne periode?
  • Mens det går fint med betalingsbalancerne, så er EU som helhed endnu ikke kommet rigtigt op i gear med hensyn til den økonomiske vækst. En vigtig årsag hertil finder du i figur D, der viser udviklingen i kapitalintensiteten i USA og Eurozonen.
    • Hvordan har kapitalintensiteten – altså hvor meget kapital (redskaber og maskiner), den enkelte M/K i produktionsprocessen har at arbejde med – i både Eurozonen og USA udviklet sig efter finanskrisen?
    • Hvilke tre investeringsbegreber er det, vi skelner imellem? (Tip: tjek figur 6.11).
    • Hvis den økonomiske vækst skal øges, er det vigtigt, at kapitalintensiteten bliver større. Hvilket af de tre investeringsbegreber er det, som man bør satse på at øge?
  • Når du kombinerer de to observationer: En langsom økonomisk vækst, men klare forbedringer af EU’s betalingsbalancer, så skyldes den langsomme vækst i EU måske snarere den førte finanspolitik. Hvilken finanspolitik har normalt de to nævnte effekter? (Tip: Tjek figurerne 8.3 og 8.4 i grundbogens kapitel 8).
  • .
  • Kilde: CIA World Factbook, 2018.
  • Kilde: Regeringens Økonomiske Redegørelse, december 2017.
  • Kilde: Regeringens Økonomiske Redegørelse, december 2017.
  • Kilde: Regeringens Økonomiske Redegørelse, december 2017.

Kilde: Regeringens Økonomiske Redegørelse, december 2

27.5 ØMU projektet

I grundbogens afsnit 15.2 kan du læse om Robert Mundells teori om optimale valutaområder. Det fremgår dér, at ØMU-landene hverken i 1999 eller i dag opfylder teoriens tre kriterier for at blive en succes. Men ØMU’en blev alligevel oprettet – af politiske grunde.

Fra vedtagelsen af ØMU-projektet med Maastricht-traktaten i 1992 og frem til 1999 skulle de EU-lande, der ville deltage i ØMU’en, opfylde fire konvergenskrav, som skulle få de makroøkonomiske nøgletal til at nærme sig hinanden: nogenlunde ligevægt på statsbudgettet, ikke for stor statsgæld, lav og stabil inflation samt lave og stabile renter.

  • Hvilken økonomisk teori genkender du i disse konvergenskrav? Forklar!

I tabellerne C og D nedenfor kan du se, hvordan det i de 15 EU-lande i perioden 1999-2002 stod til med to af konvergenskravene:

  • Underskuddet på statsbudgettet må (som hovedregel) ikke være større end 3 procent af BNP.
  • Statsgælden må (som hovedregel) højst være på 60 procent af BNP.
  • Hvor mange af de 12 ØMU-lande havde i 1999 overskud på deres statsbudgetter?
  • Var der i 1999 nogen af de 12 lande, som ikke opfyldte 3 %-kravet? Kort efter fandt dot.com-krisen som bekendt sted: fra 2000-2003.
  • Hvor mange af de 12 ØMU-lande havde i 2002 overskud på deres statsbudgetter?
  • Og hvilke lande opfyldte i 2002 ikke 3 %-kravet?
  • Hvor mange af de 12 ØMU-lande opfyldte i 1999 ikke 60 %-kravet med hensyn til statsgælden?
  • Og hvor mange af de 12 lande opfyldte ikke dette krav i 2002?
  • Hvilke 3 lande havde i 2002 den største statsgæld i % af BNP?
  • Hvad kan du oven på alle disse observationer konkludere med hensyn til de 12 landes overholdelse af konvergenskravene omkring ØMU-projektets start?

27.6 EU. En succes, men til fordel for hvem

Oprettelsen af EF/EU havde to overordnede formål:

  • At skabe fred i Europa efter de to verdenskrige. Siden 1945 har der kun været krig i Europa i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne, så dette mål må klart siges at være opfyldt.
  • At skabe vækst og velstand for Europas befolkning. Også dette mål er klart blevet opnået, jfr. opgave 1 ovenfor om EU – en økonomisk kæmpe.

Spørgsmålet er nu for det første, om Europa har gjort det bedre end andre verdensdele med hensyn til økonomisk vækst. Hvis det ikke er tilfældet, så er der jo ikke tale om nogen speciel succeshistorie. I tabel B kan du se, hvordan den økonomiske vækst pr. indbygger har været i forskellige geografiske områder i perioden 1950-2012.

Når du analyserer tabellen, skal du være opmærksom på, at der er tale om hele Europa (både Vesteuropa og det fattigere Østeuropa, som reelt var underlagt Sovjetunionen indtil ca. 1990), at Amerika ikke kun er USA, men hele Nord- og Sydamerika, samt at Asien er mere end de to stormagter Kina og Indien.

  • Hvilken verdensdel har gennem hele perioden 1950-2012 været taberen i det økonomiske kapløb?
  • Hvilke forklaringer kan der være på, at Europa efter de store ødelæggelser under 2. verdenskrig (1939-45) og Asien efter kolonifrigørelserne (fra 1947 og fremefter) har de højeste vækstprocenter i perioden 1950-70?
  • Hvilke to begivenheder i 1970’erne er med til at trække væksten ned i alle områderne fra 1970-90?
  • Hvad er forklaringen på Asiens klare førerposition i perioden 1990-2012?
  • Har Europa generelt haft succes med hensyn til væksten pr. indbygger 1950-2012?

Et andet spørgsmål er så, om den øgede velstand i EU-landene er blevet ligeligt fordelt på de forskellige befolkningsgrupper, eller om nogle grupper er løbet med størstedelen af den øgede velstand. I figur E kan du se, hvordan værdien af kapitalen (produktionsapparat og ejendomme) har udviklet sig i forhold til nationalindkomsten i henholdsvis Storbritannien og Frankrig i perioden 1950-2010.

  • Hvordan er fordelingen på de forskellige kapitaltyper i henholdsvis Storbritannien og Frankrig i 2010?
  • Hvor meget er værdien af kapitalapparatet i procent af nationalindkomsten blevet forøget i henholdsvis Storbritannien og Frankrig i perioden 1950-2010?
  • Når kapitalværdierne er øget så kraftigt i perioden, har kapitalejernes indkomstudvikling logisk nok ligget klart over udviklingen i de gennemsnitlige indkomster. Og så må andre gruppers indkomstudvikling jo have ligget under. Hvilke grupper?
  • Hvad har det betydet for udviklingen i indkomst- og formueuligheden i bl.a. Storbritannien og Frankrig?
  • Undersøg på data.oecd.org, hvordan det står til med indkomstuligheden i en række andre EU-lande.
  • Find via Google artiklen: Ny erkendelse i OECD: Frihandel skaber ulighed og arbejdsløshed, Politiken 01-06-2017. (Måske har du allerede læst artiklen i forbindelse med øvelsesopgave 7 til kapitel 14?).
    • Hvilke grupper er det ifølge OECD, der bliver mest ramt af ulighed og arbejdsløshed som følge af frihandelen?
    • Kan man løse dette problem ved i stedet at begynde på en protektionistisk økonomisk politik (som USA og Storbritannien er begyndt på)?
    • Hvilken løsning på det stadigt større ulighedsproblem anbefaler den liberale organisation OECD?

Kilde: T. Piketty: Kapitalen i det 21. århundrede, Gyldendal 2014.

Baggrund: Forberedelse

  • Læs kapitel 15 til og med afsnit 15.2 . Dvs. fra side 303 og til og med midten af side 314

Fokus til din læsning

  • Hvordan træffer man beslutninger i EU
  • Hvad er forskellen på et direktiv og en forordning
  • Hvilke lande er med i Eurozonen.
    • Hvor står de 4 nordiske lande Danmark, Norge, Finland og Sverige i forhold til eurozonen

Formål

  • EU fylder på alle måder meget i Danmark. Vi skal i kapitlet gå i dybden med EU, især på det økonomiske område

Fælles gennemgang

Fra sidst

  • Hvilke 3 former for konjunkturregulerende økonomisk politik findes der
  • Hvordan virker en devaluering i det økonomiske kredsløb
  • Hvordan virker en revaluering i det økonomiske kredsløb
  • Hvad er indkomstpolitik
  • Hvad er konkurrenceevnen

Lektien til denne gang

  • EU
  • Wanna-bees: Serbien, Bosnien, Kosovo, Albanien, Ukraine og ikke mindst Tyrkiet og Marokko. Sikkert også Skotland, hvis de løsriver sig fra England.
  • Diskussion: Hvorfor mon der er så mange lande, der vil med i EU
  • Ikke interesserede: Island, Schweiz, Norge
  • Udmeldte: England
  • No-go: Hviderusland/Belarus, Rusland, måske Tyrkiet
    • Tyrkiet: Siden Troja i konflikt med Grækenland, har besat det nordlige Cypern
    • Tyrkiet: Et muslimsk land, og ret så nemt at rejse ind i
    • Tyrkiet: Halv-diktatur
  • Det er nok næppe sket de sidste par tusind år, at vi siden 2. verdenskrig ikke har haft krige mellem lande i Europa. Borgerkrigen i Jugoslavien er en træls undtagelse. Men nu syntes Putin så, at der var gået længe nok siden sidst
  • Så der er alt mulig grund til samarbejde

EU’s politiske sammensætning

  • EU: Aldrig før er lande i historien gået frivilligt i så tæt et samarbejde som i Europa. Det skulle da lige være USA
  • Kommisionen: Tager initiativ og forbreder love. Lige som en regering
  • Ministerrådet og EU-parlamentet træffer i fællesskab beslutninger
  • Det Europæiske Råd rådslår og træffer vigtige overordnede beslutninger
  • Forordninger >< direktiver
    • Forordninger = love, som er direkte lovgivning i medlemslandene
    • Direktiver = love, der kan tilpasses, fx GDPR

Afsnit 15.1 Faser i en økonomisk integration

  • Graden af økonomisk integration
  • ØMU og de vigtige regler
    • Underskuddet på statsbudgettet må ikke være større end 3 procent af BNP.
    • Statsgælden må højst være 60 procent af BNP.
    • Inflationen må højst være 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet hos de tre EU-lande, der har den laveste inflation.
    • Renten på langfristede obligationer må højst ligge 2 procentpoint over gennemsnittet hos de tre EU-lande, der har den laveste inflation

Diskuter kor: Tror du, at landene overholder reglerne?

Robert Mundells teori for at indgå valutaunion

  • Fuld mobilitet for arbejdskraft på tværs af landegrænserne
  • Lønninger og priser skal være fleksible på tværs af landegrænserne
  • Der skal være en mekanisme, som sikrer overførselsindkomster fra de velstående til de mere tilbagestående områder inden for valutaområdet
  • Måske er vi gået for hurtigt frem i EU
  • Øvelse: Både Danmark og Tyskland snakker om stor mangel på arbejdskraft i fremtiden. Set i det lys er det så en god idé, at f.eks. Rumænien og Bulgarien er med i EU

Frihedsgrader i den økonomiske politik: Bemærk de konkunkturregulerende økonomiske politikker. Vi sælger vores sjæl :-).