Noter
1. Start med ZMOT

Først en lille historie
Da jeg var 5 – 10 år gammel for vel 50 år siden, var fædre mindst lige så glade for biler, som de er i dag. Vi kørte rundt i en lille bil, men en gang imellem skulle den skiftes ud. Så begyndte min mor og far at snakke om “at det efterhånden var for dyrt at reparere den”, “måske skal den skiftes” osv. osv.
De var på punkt 1 i Googles salgsmodel ZMOT model. Mine forældre fik langsomt men sikkert et behov (stimuli), der gjorde, at de lagde an til at købe en ny bil.
Så blev det alvor, de havde taget en beslutning om at købe en bil. Måske kikkede mine forældre også annoncer i den gratis postomdelte ugeavis eller Kalundborg Folkeblad, som bilforhandlerne annoncerede flittigt i. Min far har helt sikkert også spurgt på de værksteder, han brugte til at få repareret den gamle bil, om de havde et godt tilbud, men det var, hvad de foretog sig i forhold til at afsøge markedet. Denne fase er “zero moment of truth”, man undersøger markedet.
Så kom det sjove. På lørdage tog vi rundt til bilforhandlere i Kalundborg og omegn og så på biler. Vi var endda helt i Viskinge, 10 km på den anden side af Kalundborg. Vi prøvede en bil her og der. Det var evigt sjovt at køre i nye biler, jeg kunne bedst lide de biler, der så lidt seje ud. Mine forældre var verdensmestre i at skylle litervis af kaffe ned, og hos bilforhandlerne var/er der ingen mangel på kaffe. Deres voksensnak var ikke helt så sjov som at køre i en ny bil, men på en god dag fik jeg en småkage eller måske endda en rød sodavand. Der, hvor vi møder det endelige produkt første gang, er “first moment of truth”.
Efterhånden fik mine forældre taget en beslutning, og så kom den store dag, hvor vi hentede en ny bil. Partytime, for den nye bil var altid bedre end den gamle. Vi tøffede rundt i vores nye bil og fik nogle erfaringer med produktet. Var den bedre end den gamle? Kunne den starte om vinteren? Havde vi plads til alt på ferieturen osv. osv. Det sidste led i modellen er second moment of truth.
ZMOT eller zero moment of truth er meget anderledes i dag
Internettet har forandret salget til ukendelighed. I dag ville far og mor gå på internettet, søge informationer og måske endda have besluttet sig, inden de overhovedet forlader stuen. De vil gå på Trustpilot, læse anmeldelser og alt muligt.
Det er her, at digital markedsføring kommer ind. Sælger har mange muligheder for at nå køberne digitalt, og det er her, at online markedsføring kommer ind i billedet. De bedste laver en god forretning, de mindre gode har et stort problem. Hvis mine forældres gamle bilforhandlere fra Kalundborg og omegn stadig kun har kaffe, småkager og annoncer i ugeavisen, så tror jeg ikke, at de lever mere.
1.1 Et eksempel: Gran Turismo Cars A/S
Gran Turismo Cars leaser forholdsvis dyre biler ud. De benytter sig af pull markedsføring (hvor kunden skal være aktiv). De annoncerer altså IKKE på Google. I stedet har de videoer, hvor forskellige mennesker prøver deres biler og anmelder dem. Disse videoer ligger på YouTube og har over en mio. visninger. I videoerne er anmelderne (nogenlunde) ærlige. Dvs. anmelderne må godt sige, at de ikke er så begejstrede for bilerne, hvis de vil.
2. Online markedsføring
Bemærk: Hele afsnit 1 er primært taget fra lærebogen “Afsætning” af Lene Jørgensen m.fl. Bogen bruges i hvert fald på IBC Kolding, men den er sikkert udbredt mange andre steder også.
Set med salgsøjne har vi overordnet 3 kategorier af medier:
- Ovned media
- Egne medier, f.eks. websted, egen Facebook/Instagram/Youtube profil mv.
- Optimering gennem f.eks. Google Analytics er en kæmpe hjælp
- Svarer til intern søgemaskineoptimering, dvs. SEO
- Paid media
- Søgeordsoptimering
- Bannerreklamer/video
- Earned media
- Vores “street credit”, dvs. hvis vi f.eks. har en populær blog/populær hjemmeside
- Hvis andre linker til os, og vi linker til dem

Hvad er en “landing page”?Hvis man har en reklame på nettet med et link til organisationens hjemmeside, så linker man langt fra altid til forsiden. Man bruger ofte en særlig side, skabt til formålet, der hedder en “landing page”. Landing page er direkte rettet mod dem, som “lander” på hjemmesiden ud fra reklamen. Dvs. den følger op på et eventuelt tilbud og guider brugerne videre. Landing page indgår sjældent i hjemmesidens menu, men den er uvuderlig både i forhold til at byde kunderne velkommen, men også til at måle effekten af reklamen. Hvis man kan se en stor trafik på landing page, så virker reklamen. |
- Det er billigere markedsføringsmæssigt at hente tidligere kunder ind, end det er at skulle skaffe helt nye kunder
- Der er forskel på push og pull markedsføring
- Push = når jeg skubber noget ud til dig: Lægger reklame på Facebook og Instagram. Kunden søger og finder selv informationen
- Pull = Hvis man f.eks. skriver “Sneakers” skrives i Google, så “trækkes” kunden ind gennem Google Search/Google Shopping
2.1 Paid media/eksten søgemaskineoptimering
Hvis vi går ud og køber os til markedsføring. Det klasse eksempel er reklamer på Facebook eller at betale Google for at komme højt i deres søgemaskine.
- Paid media anvendes både til push og pull markedsføring (modsat hvad der står i lærebogen om afsætning)
- De mest anvendte er søgeordsannoncering + bannerreklamer
- Søgeordsannoncering = SEA. Search Engine Ads, det betaler vi for
- = vi betaler for at stå højt oppe hos Google
Her er et eksempel på, hvor kringlet det kan være at købe de rigtige søgeord . Det kræver god indsigt i en branche at kunne gøre det rigtigt.
- En italiensk restaurant i Kolding vil gerne have flere besøgende ind på hjemmesiden
- De overvejer at købe søgeordet “italiensk restaurant”. Bemærk: De betaler først til Google, hvis nogen klikker på søgeordet
- Men: De er ikke interesseret i at annoncere for kunder, som bor f.eks. på Sjælland. De kører nok næppe til Kolding for at spise italiensk, hvis de kan få det samme mad i f.eks. Roskilde. De kunder er der ingen grund til at bruge penge på. Så de køber søgeordene “italiensk restaruant Kolding”.
- De vil også gerne reklamere for mad, så de vil købe ordet “pizza”. Men de vil ikke konkurrerere med take-away pizzaer, heller ikke i Kolding, så den idé dropper de. Til gengæld er de gode til at lave ravioli, så de køber ordet “ravioli”. Ravioli er pasta med fyld
Bannerreklamer er en mulighed, men det skal altid kombineres med en “call-to-action” knap. Dvs. at annoncen har til formål at få folk til at klikke på en knap. så de kommer ind på hjemmesiden. Gerne en landing page.
På Facebook har man kæmpe muligheder for at målrette reklamer. Tilbage til vores italienske restaurant. De vil lave en bannerreklame til Facebook. Hvem skal så have den reklame? De kan gøre det utroligt specifikt, som f.eks.
- Folk, der bor i en afstand af maks 10 km fra Kolding
- De skal mindst have en middel indkomst
- De skal være over 20 år
- De skal have liket opslag om mad
- De må gerne have besøgt Italien
- osv. osv
Facebook er også i stand til at gå “over stregen”. De kan målrette reklamer mod både homoseksuelle og bestemte politiske. Hvis du f.eks. 3 gange fyrer likes af i forhold til f.eks. et opslag om miljøvenlighed, så kan du være evigt sikker på at få reklamer for miljøorganisationer. Hvis du er i tvivl, så prøv burgertesten. Den går ud på, at du og en kammerat snakker højt om burgere. Du skal bruge ordet “burger” så mange gange som muligt. Samtidig skal du skrolle på din Facebook. Du får en reklame for burgere med næsten 100% sikkerhed inden for 10 minutter.
Med andre ord: Måske er vi på kanten af noget, der ikke altid er etisk korrekt. Så brug Facebook med omtanke!
2.2 Owned media/intern søgemaskineoptimering
Owned media er de medier, vi selv ejer. Du kan også kalde det for “intern søgemaskineoptimering” eller SEO: Search Engine Optimization. Det består groft sagt i “at gøre vores hjemmearbejde” og at gøre “Googleprinsessen glad”. Vi bruger udelukkende vores egne medier og de muligheder, som de giver.
En del af søgemaskineoptimering er, hvis anerkendte medier linker til os. Hvis man kan få populære hjemmesider til at linke til os, så kommer vi højt i søgemaskinerne. Det samme sker, hvis der er mange, der linker til os. Det hedder “link-building”.
Hvis vi gør vores arbejde rigtigt, kommer vi højt i søgemaskinerne uden at betale. Det kaldes “organisk søgning”. Her er et par gode råd til SEO.
- Kun 1 <h1> tag pr side
- Søgeordene skal optræde i sidens tekst, men i beherskede mængder. 2 – 5%
- Google Prinsessen hader kopieret indhold
- Link-building giver høj score, især indgående link
- Du skal ændre dine tekster en gang imellem
- Tænk meget over de søgeord, som du bruger
Et par eksempler: En virksomhed solgte skabe til elektriske installationer. De ville ændre navnene fra “skabe” til “inkapslinger”. Da de ændrede navnet, faldt antallet af brugere. For folk søgte på “el-skabe” på nettet, ikke “el-kapslinger”.
Et andet eksempel: En virksomhed solgte bakker til isterninger. De købte søgeord, men de havde svært ved at tiltrække trafik, fordi der er stor konkurrence inden for at sælge bakker til isterninger, og derfor også stor konkurrence på søgeordet “isterningbakke”.
De fandt så ud af af, at mange nybagte mødre frøs små klumper babymos ned i istering-bakker. Så kombinerede de søgeordet “isterninger” med “babymos”, og så steg salget af isterning-bakker fra hjemmesiden mærkbart.
2.3 Earned media
Sæt nu, hvis vi kan få andre til at gøre markedsføringsarbejdet for os? Det lyder næsten for godt til at være sandt.
Nogen siger, at den bedste reklame er gratis. F. eks. hvis folk taler godt om os. En anden mulighed er at få nogen til at like os på Facebook. Hvis nogen deler opslag eller andet fra os, bare fordi de synes om det, så er det godt for os. Trafikstyrelsen lavede engang en video rettet mod unge mænd, der kører for stærkt i bil. Den bestod af søde, unge og topløse piger, som pegede på skilte med fartgrænser samtidig med, at bilerne kørte forbi. Videoen gik verden rundt!
At få andre til at sprede budskaberne digitalt kaldes “viral markedsføring”.
2.4 Forbrugeranmeldelser
Hvis du bliver anmeldt positivt f.eks. på TrustPilot, så fremmer det din forretning. Desværre er det muligt at købe sig til anmeldelser på TrustPilot og at fjerne negative anmeldelser, så du kan ikke stole 100% på dem. Jo, hvis du ser anmeldelser som ikke er overdrevent positive, så kan du stole på selve anmeldelsen.
2.5 Ekstern markedsføring via influencers
Influencers har ikke specielt mange år på bagen som anerkendt markedsføringskanal. Det er de ved at blive nu. Det kan skifte meget fra branche til branche, hvor meget influencere påvirker deres følgere. Influencers er dog en mulighed, som man ikke mere automatisk skal se bort fra. Egentlig er influencere “paid media”.
2.6 Online markedsføring og webshops
Som du allerede har forstået, så er der mange muligheder for online markedsføring. Når det handler om online medier, så har vi yderligere den mulighed, at vi kan få statistik på alt. Jeg mener det: ALT. Vi ved, hvor kunderne kommer fra, hvor lang tid de bruger på de enkelte sider, hvad de har klikket på, hvilke sider der er mest populære osv. osv.
3. Google Ads og Google Shopping
- Vil du forbedre din organiske søgning: Her er 200 punkter: https://backlinko.com/google-ranking-factors
- Du har flere muligheder med Google
- Google Ad – shopping. Kun billeder, og kun billeder af fysiske produkter, der er sat til salg i webshops
- Google Ad – ord (tidligere Google AdWords)
- Almindelig organisk optimering (SEO)
- Her et eksempel med messinggreb. Et messinggreb er et håndtag af messing, som man f.eks. sætter på døre, køkkenlåger mv.
- Jeg søger på “messing greb” (1)
- Øverst viser Google billeder fra Google Ad-shopping (2). Dvs. betalte annoncer men med billeder
- Nedenunder kommer så annoncerne for dem, som har betalt for ordet “messing greb” (3). Det vil sige, der er kun 1 annonce
- Til sidst kommer så resultaterne fra de sider, der ikke har betalt, men som bare er gode til søgemaskineoptimering (SEO) (4).

3.1 Hvad koster Google Ads
- Google Ad hed tidligere Google AdWords. I hvert fald når det handler om at køber ord, så man kommer øverst i søgemaskinerne
- Du skal åbne programmet Google Ads. Du skal have en Google konto for at åbne Google Ads-programmet.
- Når programmet er åbent, kan du tjekke, hvad AdWords koster under Google Ads (tidl. Google AdWords) > Værktøjer > Planlægning > Søgeordsordplanlægning.

- Vælg: Find frem til nye søgeord

- Prøv et ord af, her “madudbringning”. Klik bagefter på knappen SE RESULTATER

- Her et resultat for Casino. Det koster faktisk kr. 222,40 (februar 2021) pr klik, hvis man vil have ordet “Casino” øverst under Google Ads annoncer

4. Daglig brug af online markedsføring
- Man splittester tekster, annoncer og billeder
- Det er rigtigt kringlet. Hvis du sætter prisen på en vare, så kan du sorterer folk fra, der ikke vil betale prisen. Det kan – måske – være en fordel
- Splittest løs, det er den eneste måde at lære det på
- Når du har brugt kr. 1.000,- så kan du se, hvilke søgeord som giver pote. De andre kan sorteres fra.
- Søgeord kan være
- Specific
- Phrase match (hvis det er i en sætning)
- Broad match
- Søgeord kan være
- Eksempel: S-kroge. De kan være pæne i et køkken, og det er typisk kvinder, der køber. MEN mænd bruger dem også til værksteder. Så ekskluder mændene fra dine Google Ads
- DET ER NEMT AT KOMME I GANG, MEN SVÆRT AT BLIVE EN VIRKELIG HAJ, FOR DU SKAL BÅDE KENDE ADWORDS, BRANCHEN OG KUNDERNE
- Ja, du kan godt score kassen på det her
- Google Ads og Facebook Ad er kun en af flere veje, man kan gå. Influencere er en anden vej
- Virksomheder, der beholder kunderne længe (f.eks. indenfor bilkøb, forsikring, huskøb og lignende), kan i højere grad tillade sig at smide penge efter AdWords

4.1 Segmentering og Facebook Pixels
- Google har en god segmentering, Facebook er bedre. F.eks. “Hvem er flyttet til Kolding for nyligt”, “Hvem har købt ny bil” osv.
- Link til at definere Facebook målgrupper: https://www.facebook.com/business/help/170456843145568?id=2469097953376494
- FACEBOOK LOOK-A-LIKE =
- Hha. Facebook pixels (= cookies) ved Facebook, hvor du er i salgstragten. Jo længere nede i salgstragten du er, jo bedre et emne er du
- Du kan se, hvem der har været inde på din egen webshop vha. Facebook pixels og har købt
- = lav en gruppe, der LIGNER (men du skal have ca. 1.000 kunder før, at det bliver fornuftigt)
- =
- Re-targeting. Hvis du har været på min webshop og IKKE har købt, så kan man målrette annoncer mod lige netop dem.
4.2 To ualmindeligt nyttige værktøjer: Google Trends og Answerthepublic
GoogleTrends
Prøv at gå ind på https://trends.google.dk/. Her kan du søge på f.eks. Instagram. Så kan du se over tid, om det bliver mere eller mindre populært. Du har en bedre chance for at ramme folk med en kampagne, hvis du ved, hvilke ting der er populære. Instagram er f.eks. lidt for nedadgående.
Ansverthepublic
Inde på https://answerthepublic.com/ kan du spørge, hvad folk søger på. Hvad spørger folk f.eks. om i forhold til sneakers. Hvis du ved det, kan du bedre lave et godt indhold til en reklame på nettet. Stil søgningen til Denmark og Dansk nederst i billedet. Du har kun 2 – 3 gratis søgninger pr dag.

5. Artikel: 7 tips til online markedsføring
Artiklen er hentet fra firmaet Bonzer: 7 tips til Online Markedsføring – Få hjælp til at komme igang!
5.1 Tip 1. Optimer hjemmesiden med SEO
Jeres hjemmeside bør optimeres og være up-to-date med de seneste trends for at tiltrække brugere. Gennem nyere tid, er SEO blevet det stærkeste værktøj til at synliggøre sig på søgemaskiner. Det handler om at optimere for søgeren og ikke for selve søgemaskinen. Du kan optimere for søgeren overordnet igennem tre søjler; teknisk struktur, content og linkbuilding.
Det tekniske og content indgår som on-page, og linkbuilding er off-page.
Især on-page SEO er det, der forbedrer jeres hjemmeside over for brugerne og samtidig “tilfredsstiller” søgemaskinerne. Det er eksempelvis brugen af keywords og herunder sidetitler, rubrikker og billeder. Disse elementer vil skabe et rigtigt godt, sammenhængende billede for den besøgende.
Overordnet set ift. on-page SEO, så er det vigtigt, at I har en masse værdiskabende indhold på jeres side, og at jeres indhold løbende bliver optimeret, så det forbliver nutidigt, og ikke ligger og “samler støv”.
Formålet med off-page SEO er at forbedre sidenss overordnede autoritet på internettet. Dette gøres, meget kort fortalt, gennem backlinks: Altså at andre hjemmesider vil linke til din hjemmeside.
Ved at andre hjemmesider linker til jeres side, kan I overfor Google udvise troværdighed og autoritet. Det svarer lidt til et like, som vi kender det fra de sociale platforme. Jo flere likes du får fra andre domæner, jo mere autoritær bliver du.
Du skal samtidig gøre hjemmesiden mobilvenlig. Du skal arbejde på at skabe et responsivt design, der har samme URL og HTML uanset hvilken platform, brugeren besøger jeres hjemmeside fra.
5.2 Tip 2. Content Marketing
Formålet ved content marketing er, kort sagt, at skabe trafik og leads. Vi har skrevet en uddybende artikel om emnet, men det er et meget stærkt redskab til at tiltrække nye leads gennem loyalitet og troværdighed over for jeres brugere. Der findes en række forskellige værktøjer for at nå til en succesfuld content marketing: Blogindlæg for andre virksomheder, multimedia content, E-bøger og meget mere. Alle redskaber, der er værdifulde for andre virksomheder og brugere. Dette hjælper, og endda uddanner brugerne i det, I laver, og det øger jeres loyalitet.
Dette indlæg, som du læser lige nu, er et godt eksempel på Content Marketing. Vi ønsker at dele ud af vores viden omkring online markedsføring, og hjælpe andre virksomheder med at blive klogere og træffe bedre beslutninger.
Som 100% fokuseret SEO-bureau, har vi meget gode forudsætninger for at rådgive indenfor SEO-området, og vi lægger derfor også ofte meget vægt på den organiske del af virksomheders strategi når det kommer til online markedsøgring.
5.3 Tip 3. De sociale medier
Er et fremragende værktøj, til i første omgang at skabe en online identitet for dit brand. Sociale medier giver dig muligheden for at kommunikere direkte med jeres kunder.
Med mere end 1 milliard brugere, er Facebook et oplagt sted, hvorpå man som virksomhed kan markedsføre sig overfor sin målgruppe. Facebook Business er et simpelt værktøj, hvor du kan annoncere og ramme rigtig mange relevante forbrugere inden for jeres målgruppe.
Noget af det vigtigste når det kommer til annoncering på sociale medier, er brugen af data. Det er ubeskriveligt vigtigt, at man sørger for at målrette sin annoncering imod den rigtige målgruppe, og endnu vigtigere er det, at man løbende kigger på det data man får ind fra sin annoncering.
Hvilken persona har den typiske kunde, og hvordan kan man bruge denne data til at skabe en feedback loop, der løbende vil give flere (og billigere) konverteringer.
5.4 Tip 4. Facebook annoncering
Annoncering på Facebook er altså en utrolig effektiv måde at genere trafik og leads på – også omkostningsmæssigt. Det er, sammenlignet med andre platforme (SEO undtaget), i den billigste ende i forbindelse med online markedsføring.
Formår du at ramme den rigtige målgruppe med den rigtige kommunikation og tekst, kan du hente nogle billige konverteringer.
Det er derfor også vigtigt, at du ikke tager disse elementer for givet. Facebook annoncering har meget varierende strategier, som gør det muligt for jeres virksomhed at annoncere, uanset hvad I laver, og hvad I vil sælge med online markedsføring. Du kan promovere jeres app, samle e-mail subscribers, drive trafik ind på jeres webshop eller noget helt fjerde!
Vi har skrevet en guide til Facebook annoncering, som du kan finde lige her, og ellers er der mange gode videoer på Youtube, hvor folk går i dybden med værktøjet, og hjælper folk i gang.
5.5 Tip 5. Google Ads
Dette er også en enkel og effektiv kanal, der giver dig mulighed for kreativt at bruge søgeord til at nå hele jeres målgruppe. Her betaler du per klik, men til gengæld er det forbrugeren der efterspørger det selv igennem en søgning på Google, hvilket du som virksomhed kan have stor fordel af, i forhold til at kunne konvertere.
I og med at du betaler pr. klik i modsætning til FB annoncering, så betyder det også at du skal være mere omhyggelig med jeres udvælgelse af keywords, som du vil annoncere på. Hvis du har for mange, som ikke er helt relevante til jeres forretning, så ender du med at bruge rigtig mange penge, alt for hurtigt. Du skal derfor have så få, og så relevante keywords som overhovedet muligt. Alternativt kan du også byde med en “CPA Bidding”, hvor du fortæller Google hvor meget du vil betale for en konvertering, men det kan vi ikke gå i dybden med i dette indlæg.
Google Adwords er uden tvivl en af de absolut største, og mest velkendte kanaler når det kommer til online markedsføring.
Langt hen af vejen, så vil man også anvende de samme keywords i sin SEO-strategi, som man anvender i sin Google Ads strategi. Det er derfor vigtigt, at sørge for at disse 2 kanaler har en vis grad af samspil.
5.6 Tip 6. E-mail marketing
Her får du især muligheden for at pleje jeres leads. Som hubspot siger, “good e-mail marketing is valuable, relevant, expected and integrated.”
Det er en meget effektiv platform til at gøre leads til kunder og skabe mersalg, når de først er blevet kunder. Derfor ses der også en stor stigning i denne form for online markedsføring.
Ydermere, så har du også mulighed for at automatisere meget af jeres email marketing, så jeres potentielle kunder, automatisk modtager mails fra dig, udfra nogle specifikke handlinger som de har foretaget på jeres hjemmeside eller lign.
Et eksempel på automatisering af emails, kan være en opfølgning på en download af en e-bog. Dvs. hvis en potentiel kunde, downloader jeres e-bog, så kan du sende en takkemail, som virker personlig, men i virkeligheden er automatiseret, da du ikke har tid til at skrive ud personligt til alle der downloader jeres e-bog.
Hvis du f.eks. har en webshop, så kan du også sende automatiske mails til salg af forbrugsartikler. Det kan være at du forhandler shampo online, og eftersom at dette er et produkt som en kunde får brug for igen, så giver det måske god mening at udsende en mail 30 dage efter de har købt jeres shampo, og høre om de ikke snart skal købe en ny.
5.7 Tip 7. Call-To-Action
Her handler det om at få brugeren til definitivt at købe, og der har du mulighed for at være en “influencer”. Du kan invitere brugeren til at få en uforpligtende snak, se mere om jeres produkter på webshoppen osv. Eller på en lidt blødere måde invitere til at læse flere blogindlæg, downloade jeres E-bog mv.

Øvelser
1. Overblik
Lav et kort resume af afsnit 2., så du har et overblik over området “online markedsføring”.
2. Forklar ZMOT og sammenlign med salgstragten
Forklar ZMOT modellen, som du møder i afsnit 1

Se introduktionsvideoen på https://www.ecomtrainer.dk/kunderejsen. Forklar salgstragten i videoen og sammenlign med ZMOT modellen

- AIDA+S og salgstragten er klassiske salgsmodeller.
- Hvad er en “ambassadør”
- Hvorfor passer modellen her bedre til online salg end den klassiske salgstragt gør det

- Forklar de 6 punkter i figuren ovenfor: Opmærksomhed, interesse, ønske, køb, loyalitet og ambassadør samt formålet med hver enkelt fase er
- Forklar, hvordan online medier kan styrke salget inden for hvert enkelt punkt
- Til punkt 6. Ambasadør. Er det etisk i orden at du bruges til at dele budskabet om i det tilfælde her sneakers
3. 7 tips til online markedsføring
Gennemgå de 7 tips til online markedsføring. Nævn de 2 mest interessante tips og begrund hvorfor de er de mest interessante.
4. 3 skarpe spørgsmål til videoen om Google Ads
- Hvad er organiske søgeresultater?
- Hvad er forskellen på søge- og displaykampagner?
- Hvad dækker begrebet ”budstrategi” over?
5. Kunderejsens digitale værktøjer
Gå ind på https://www.ecomtrainer.dk/vaerktojer. For hvert af værktøjerne noter ned:
- Hvilke(n) fase(r) i kunderejsen kan værktøjet bruges til
- Hvilken værdi giver værktøjet til virksomheden
Værktøjerne er:
- Facebook Ads
- Google Ads
- Youtube Ads
- Mailchimp
- Hotjar
- LinkedIn Ads
Hverken Instagram eller TikTok er nævnt. Indenfor hvilke produkter, for hvilke typer målgrupper og ikke mindst hvor i kunderejsen kunne de 2 sociale medier gøre en forskel. Bemærk at Facebook ejer Instagram.
6. Strategi
Du skal nu vælge mindst 2 virksomheder. F.eks. 1 per gruppemedlem. Læg en strategi for, hvordan du vil bruge sociale medier. Du skal afbalancere ønske om brug af sociale medier med økonomi og tidsforbrug. Når du taler om økonomi, skal du ikke sætte beløb på, men procent af omsætningen.
- Den 1. virksomhed skal være https://packhouse.dk. Han kommer nemlig næste gang
- Andre virksomheder vælger du selv, men gør
- For hver virksomhed lav mindst 2 personas og arbejd ud fra dem
- Facebook og Google Ad skal indgå i mindst 1 af dine strategier
7. Prøv Google Ads af
Gå ind under https://www.ecomtrainer.dk/vaerktojer og åbn værktøjet Google Ads. Du kan muligvis også bruge linket her: https://www.ecomtrainer.dk/node/7.
- Se videoen om værktøjet Google Ads, som du finder på siden her
- Noter de vigtigste punkter ned
- Svar på de 3 spørgsmål her
- Hvad er organiske søgeresultater?
- Hvad er forskellen på søge- og displaykampagner?
- Hvad dækker begrebet ”budstrategi” over?

- Længere nede på siden se videoen Sådan kommer du i gang
- Noter igen de vigtigste punkter i videoen ned

- Prøv simuleringen af, det gør du herfra:

7. Simulering: Draw me
Se på opgaven her: https://www.ecomtrainer.dk/node/19. Der er valgt en opfundet virksomhed, “Draw Me”, men du må godt vælge en virksomhed efter eget valg. Du ser den her:

- Diskuter, hvordan du vil løse opgaven
- Prøv Google Ads af. Du skal have hjælp fra underviseren
- Overvej kort, hvordan kampagnen kan mindske klimaaftrykket i hvert fald teoretisk. I praksis er det nok lidt mere tvivlsomt, for digitale medier sætter også klimaaftryk
7 Prøv en andet medie, f.eks. Facebook Ads
På siden “Værktøjer” finder du et overblik over digitale værktøjer på https://www.ecomtrainer.dk/node/6. Prøv et andet værktøj end Google Ads af, f.eks. Facebook Ads.