Oplæg
For at sikre, at vi arbejder videnskabsteoretisk.
- Ud fra din problemformulering (hvilket spørgsmål, og det SKAL være et spørgsmål) brug følgende model
- Modellen er IKKE kronologisk. Du må gerne starte fx. med hvilket materiale, du har

Ad 1. Hvilket spørgsmål | Problemformulering: Formuler hvad du arbejdes med Det SKAL være et spørgsmål Klar og præcis formulering Eks: Ikke: Danmark og kongehuset Men: Hvordan forholder danskerne sig til kongehuset |
Ad 2. vil du gå til det | Giv en beskrivelse af de metoder, som du har valgt Være konkret i beskrivelse af den fremgangsmåde, du vil bruge |
Ad 3. Hvorfor gøre det sådan | Forklar, hvorfor din metode kan bruges til at besvare dit spørgsmål Overvej om dit spørgsmål ligger inden for din metodes anvendelsesområde |
Ad 4. Hvad kan gå galt | Alle metoder har svagheder Giv en formulering af de svagheder, der kan være ved den metode, du vil bruge Overvej om der er forhold, som kan lede til misvisende konklusioner Eks: Hvis man vil lave interviews, så bliver man måske ikke taget alvorligt Tænk både kvantitativt og kvalitativt |
Hvad er den gode besvarelse
- Kvantitative og kvalitative kilder
- Brug fagsprog
Dag 1. Arbejde med globalisering
1.1 Hvad er en god problemformulering
En IØ klasse har fået til opgave at lave problemformuleringer omkring arbejdsløshed. De er frit stillet i forhold til, hvordan de vil gribe emnet an, det skal bare handle om arbejdsløshed. Nedenunder ser du deres forslag til undringsspørgsmål (det overordnede spørgsmål). For hvert af forslagene skal du tage stilling til:
- Gode sider ved forslaget
- Mindre gode sider ved forslaget
- Kom med forslag til forbedringer
Her kommer forslagene.
- Arbejdsløshedens udvikling i Norden de sidste 50 år
- Arbejdsløshed og de forskellige typer velfærdssamfund
- Økonomiske skoler og deres syn på arbejdsløshed
- Har arbejdsløsheden udviklet sig forskelligt i Tyskland, Peru, Letland, Indien, Mexico samt Nordkorea
- Kan markedskræfterne alene løse problemer med arbejdsløsheden
- Globaliseringens konsekvenser i USA
Til sidst: Lav en sammenfatning. Hvad karakteriserer en god problemformulering
1.2 Hvordan skal din fremlæggelse bedømmes?
Kom med mindst 10 kriterier for, hvad jeres fremlæggelse skal vurderes efter. Giv hvert forslag stjerner. 3 stjerner betyder, at det er et meget vigtigt kriterie. 2 stjerner betyder, at det er rimeligt vigtigt og 1 stjerne betyder, at det ikke er så vigtigt. Jo flere kriterier du kan komme på med 3 stjerner, jo bedre.
Det kan være en fordel at se på både en fremlæggelses faglige indhold og på hvilken måde, opgaven bliver præsenteret på.
Stikord til en bedømmelse
- Prøvepræsentation på tid. 7 min fremlæggelse, 7 min diskussion, 5 min evaluering
- Afløser I hinanden og får alle sagt lige meget
- Fordeling på redegørelse – analyse – vurdering
- Alle skal kunne svare på det hele
- Husk at konkludere
- De skal lægge op til diskussion (hvad er det vigtigste)
Når vi er færdige, laver vi en fælles liste over kriterierne
Oplæg til dagens gennemgående opgave: Rodricks trilemma

Hvordan løses denne modsætning mellem globaliseringen, demokratiet og nationalstaten, spørger Rodrik. Ifølge Rodrik er der tre muligheder:
- Vi kan give afkald på den demokratiske indflydelse – og lade globaliseringen råde.
- Vi kan begrænse globaliseringen, så vi forstærker demokratiet på hjemmefronten.
- Vi kan globalisere demokratiet – dvs. forsøge at få demokratisk indflydelse på selve globaliseringsprocessen i verdensøkonomien. Men det går ud over vor nationale selvbestemmelse.
Prøv at relater det her til dilemmaet omkring:
- Migration fra Mellemøsten/Nordafrika til Europa og Latinamerika til USA
- EU. Skal vi have mere eller mindre national selvbestemmelse
- EU beskytter sig med toldmure mod landbrugsvarer fra den 3. verden
- Den globale handel, herunder forholdet USA – Kina
Globaliseringsindeks
Link til KOF globaliseringsindeks: https://kof.ethz.ch/en/forecasts-and-indicators/indicators/kof-globalisation-index.html
1.3 Længere opgave: Samfundsøkonomiske konsekvenser af globalisering
Opgaven skal munde ud i en præsentation foran klassen.
Undringsspørgsmål/problemformulering
- Hvilke konsekvenser har globaliseringen haft for den økonomiske ulighed i USA?
Opgaveformulering
- Hvad forstås ved begrebet globalisering?
- Kort redegøre for, hvad filmen handler om. Kom ind på, hvilken betydning globaliseringen har i filmen
- Kobl Rodricks dilemma til filmen og til danskernes holdning til globalisering.
- Skim artiklen i opgaven om danskernes holdning til globalisering og redegør for artiklens syn på globalisering. Bemærk artiklens afsender, har afsenderen en interesse i at fremme et bestemt syn på globalisering?
- Sammenlign filmens holdning til globalisering med artiklens
- Kom med konkrete forslag til, hvad man kunne inddrage for at belyse globaliseringens konsekvenser i USA yderligere. Dit forslag skal indeholde indhold fra minimum 2 databanker.
- Hvordan vil du inddrage matematik i din analyse
- Analyser og diskuter hvilke konsekvenser globaliseringen har haft for den økonomiske ulighed i USA. Inddrag kilder
- Hvordan tror du, at de forskellige økonomiske skoler vil forestille sig løsninger til problemet her. Giv eksempler
Generelt om opgaven
Du skal tænke i 3 taksonomiske niveauer.
- Redegørelse
- = Det, man kan slå op. Forklar de vigtigste fagbegreber, “kridt banen op”
- Analyse
- = Vi analyserer os frem til svar på vores spørgsmål. Selve “kampen”
- Diskussion/vurdering
- = Vurdering af resultaterne af analysen, diskussion for og imod vores resultater. Diskussion/vurdering af “kampens resultat”
- VIGTIGT: Dit undringsspørgsmål + alle dine underspørgsmål skal være besvaret i opgaven. Et svar kan dog godt være et “ikke-svar”, dvs. at man ikke kan sige noget med sikkerhed. Eksempler: “Vi kan ikke påvise nogen sammenhæng mellem intelligens og bundby-fans”, eller “analysen giver modstridende resultater”.

Tjekliste
- Først et undringsspørgsmål
- Så underspørgsmål
- Alle underspørgsmål skal relatere til hoved-/undringsspørgsmålet. Dvs. de må ikke “falde udenfor”
- Og alle underspørgsmål skal kunne placeres ind under et taksonomisk niveau
- Hovedkilder skal være nye og være troværdige
- Ud over hovedkilder kan man have alt muligt med som kilder