Vejledning 3. Landeanalyse

Generelt

En landeanalyse er en analyse, hvor du “tager temperaturen på landet” økonomisk set. Der er 2 overordnede vinkler:

  • Ved almindelig makroøkonomisk landeanalyse gennemgår man typisk nøgletal og statistikker for landet. Eksempler kan være BNP pr indbygger, vækstrater mv.
  • Hvis man har med fattige lande at gøre, kan man supplere med en udviklingsøkonomisk analyse. Her kikker man også på nøgletal, men nøgletallene har til formål at beskrive, hvor udviklet landet er. Eksempler kan være: Hvor stor er befolkningsvæksten, hvor høj en procentdel er analfabeter, hvor mange lever under fattigdomsgrænsen o.lign.

Makroøkonomisk landeanalyse

Start med fakta og statistik

Her kan du f.eks. komme ind på:

  • Hvor ligger landet
  • Hvor stort er det
  • Hvad er BNP pr indbygger, og hvordan har den udviklet sig de sidste f.eks. 10 år
  • Hvad er væksten i BNP, og hvordan har den udviklet sig de sidste f.eks. 10 år
  • Hvad er arbejdsløsheden, og hvordan har den udviklet sig de sidste f.eks. 10 år
  • Hvad er inflationen, og hvordan har den udviklet sig de sidste f.eks. 10 år
  • Hvordan ser det ud mht. betalingsbalancen og budgetbalancen
  • Hvordan klarer landet sig i sammenligning med naboerne
  • Du kan naturligvis bruge andre nøgletal, jeg har kun listet de vigtigste
  • Har landet nogle styrkepositioner/svage sider. Indien har f.eks. store mængder billig arbejdskraft til rådighed

Du skal også kikke på landets politiske situation. Man kan lave nok så mange fine forslag: Hvis et land er midt i en borgerkrig, så glem alt om økonomiske analyser.

  • Er regeringen højre- eller venstreorienteret
  • Hvilken type økonomisk politik fører regeringen
  • Har landet fred
  • Er der stor ulighed i landet
  • Er landet et demokrati
  • Hvilken retning orienterer landet sig. Mod vestlige lande, mod Rusland, mod f.eks. en stor nabo eller hvad
  • Er der oprør rundt omkring i landet
  • Er der særlige forhold. Man kunne f.eks. foreslå at Tyrkiets nationalbank førte en stram pengepolitik, men det kom ikke til at ske, så længe nationalbankdirektøren var svigersøn til præsidenten. Man skal heller ikke foreslå, at italienerne fører valutapolitik. De bruger euro, og euro er en fælles europæisk valuta

Kort oversigt over nøgletal

NØGLETALFORKLARING
Vækst i BNPDet absolutte kongetal. Siger noget om, om landet er i høj- eller lavkonjunktur. Under 1% vil ofte være lavkonjunktur, over 2% vil ofte være højkonjunktur. Husk at tage tal for flere år, ikke bare det seneste tal. Engelsk: Growth GNP (gross national product)
BNP pr indbyggerSiger noget om, hvor stor en kage, der er til deling. Jo højere BNP pr indbygger, jo rigere er landet. GNP per inhabitant
Inflation Inflation er generelle prisstigninger. En inflation på 1 – 2% regnes for fornuftig, over 3 – 4% så er der risiko for crowding-out eller inflationær fortrængning. Dvs. at inflationen udhuler væksten. Engelsk: Inflation
ArbejdsløshedJo højere arbejdsløshed, jo dårligere for landet. Under 4% regnes for fuld beskæftigelse, over 10% så er der høj arbejdsløshed. Høj arbejdsløshed er ikke kun træls for befolkningen, landet går glip af produktion. Engelsk: Unployment
Over-/underskud på den offentlige sektorMan kan bruge den offentlige sektors over- eller underskud til at føre finanspolitik med, og det bliver også gjort i stor stil både af højre- og venstreorienterede partier. Et stort underskud Men på lang sigt skal der helst være nogenlunde ligevægt (hvad de færreste lande har, men nogle mere end andre). EU anbefaler, at det offentliges budgetunderskud ikke er på over 3%. Engelsk: Public debt eller government debt
Den offentlige gæld i procent af BNPEU anbefaler, at den offentlige gæld ikke overstiger 60% af BNP. En stor gæld tynger et land, for så skal betales renter og afdrag. Engelsk.
BetalingsbalancenHvis et land kan præstere et overskud, så tyder det på, at landet er konkurrencedygtigt. Mange års underskud giver gæld, og gæld tynger et land Engelsk: Balance of payments

Tips og tricks til at finde nøgletallene finder du her:

Forslag til økonomisk politik

  • Der findes 3 former for konjunkturregulerende økonomisk politik. Finans-, penge og valutapolitik. De kan være ekspansive eller kontraktive, og de virker på kort sigt. På længere sigt kan man foreslå strukturpolitikker. Kik gerne under mine videoer. Videoer > Video 6. Økonomiske politikker
  • Hvis inflationen er høj, vil man typisk foreslå en strammere økonomisk politik
  • Hvis arbejdsløsheden er høj, vil man typisk foreslå en ekspansiv økonomisk politik
  • Tag med i din betragtning, om du risikerer inflationær fortrængning/crowding-out
  • Er der stagflation, dvs. både høj arbejdsløshed og høj inflation, kan man groft sagt vælge mellem pest og kolera
  • Fortæl, om dine forslag ligger op af keynesiansk eller monetaristisk tankegang, hvis det er tilfældet
  • Se mere under mine videoer Videoer > Video 9 Makroøkonomisk landeanalyse

Udviklingsøkonomisk landeanalyse