Vejledning 5. Aggregeret udbud og -efterspørgsel

Indholdsfortegnelse

Notat baseret på bogen Informatik A af Kureer, H på forlaget Systime

Produktionen afhænger af efterspørgslen, men efterspørgslen afhænger af indkomsten

Produktionsniveauet bestemmer beskæftigelsen, men hvad bestemmer så produktionsniveauet?

Forbrugerne kan bruge deres indkomst til forbrug = “C” (consume) og til opsparing “S” (save). Al opsparing bliver til investeringer I (investment)

Der efterspørges kun forbrugsvarer (C), “c” står for consume” og (I

Forbrugsfunktionen kan se sådan ud: C = 20 + 0,5Y
Hvis husholdningernes samlede indkomst fx er på 60 mia. kr., vil de efterspørge forbrugsvarer for 50 mia
$C = 20 + 0,5Y \Rightarrow C = 20 + 0,5 \cdot 60 = 50$

Hvis vi så får en stigning i indkomsten (I) på 1 mia, så øges forbruget (C) med 0,5.
- $\Delta C = 0,5 \cdot 1 = 0,5$
Ændringen i C = den marginale forbrugskvote = hvad vi bruger den sidst tjente krone til = hældningskoefficienten på linjen
Vi omskriver ligningen til
- C = C₀ + cY
Samfundets investeringer afhænger af meget, men vi sætter dem til at være konstante
Samfundets efterspørgsel kalder vi for Z
- $Z = C + I \Rightarrow Z = C_0 + cY + I$
Funktionen parallel forskydes opad, hvis vi tager investeringerne med, som i figur 20.2b
Vi tager derfor udgangspunkt i, at et lands produktion
- BNP skaber en indkomst af samme størrelsesorden som selve produktionen. Indkomst og produktion vil være identiske.
- Så hvis vi tegner en udbudskurve, der viser produktionen ved forskellige indkomster, vil det være en 45° linje med hældningen 1 som i figur 20.3b. Produktion er jo lig med indkomst

Selvom det ikke ligner “normale” udbuds- og efterspørgelskurver, så opfører de sig sådan
I den venstre del af figuren er vi i ligevægtspunktet
I den højre del af figuren er efterspørgslen > udbud
- Så vil virksomhederne ØGE produktionen dvs. udbuddet
  - De stopper med at øge udbuddet, når udbud = efterspørgsel
  - I det punkt har vi en ligevægt i økonomien, som ser stabil ud indtil videre
- Hvis efterspørgslen < udbud, så er det lige omvendt

Der er ingen garanti for, at der er fuld beskæftigelse i det punkt, hvor udbud og efterspørgsel er i ligevægt
Vi kan potentielt øge produktionen, hvis alle er i arbejde. Det kalder vi et “output gab”
= et ret godt argument for at føre konjunkturregulerende økonomisk politik

Vi kan afbilde det samlede udbud (SU) og samlede efterspørgsel (SE) sådan:

Der er ikke så meget nyt i det. Når vi nærmer os den maksimale produktion, vil der ikke være arbejdsløshed. Vi risikerer derfor lønstigninger
Keynes: Der er ingen garanti for, at arbejdsløsheden er 0 dér, hvor det samlede udbud og det samlede efterspørgsel mødes

Hvis SE øges fra et lavt niveau, får vi ikke prisstigninger
Hvis SE øges fra et højt niveau, får vi prisstigninger
- Det sidste kalder vi for “efterspørgselsskabt inflation”

Hvis lønningerne presses op, så presses virksomhedernes omkostninger også op
Højere omkostninger flytter det samlede udbud indad (SU), hvilket medfører yderligere prisstigninger
- Dette kaldes omkostningsinflation

Lempelig finans- eller pengepolitik vil skubbe SE til højre
Hvis vi kan øge arbejdsudbuddet fx ved at sætte pensionsalderen op, så rykker SU-kurven mod højre
Vi kan også sørge for en mere veluddannet arbejdskraft
… eller vi kan sætte loft over lønstigninger, dvs. føre indkomstpolitik
= Alt sammen er “supply-side economics”
Dansk Arbejdsgiverforening vil rigtigt gerne snakke supply-side economics